mandag, oktober 27, 2008

Om hjerneforskning

"Jagten på nydelse styrer vores hjerner" siger hjerneforsker Morten Kringelbach. Han er aktuel med en bog, der hedder "Den nydelsesfulde hjerne - Nydelsens og begærets mange ansigter". Jeg har her taget nogle citater fra en artikel og stykket sammen: "Selvom der bliver benyttet de nyeste teknikker til at forske i nydelse, lyst og emotioner, så er hjernen stadig gådefuld. Der foregår meget, vi ikke er bevidste om, og det er vigtigt for vores hjerner at forsøge at give mening til noget, der sker. Det er derfor utallige forsøg viser, at patienter med meget forskellige sygdomme kan hjælpes med placebo (en kalktablet virker smertestillende, hvis patienten har fået at vide, at det er en smertestillende) På samme måde kan man selv narre sin hjerne til at opleve nydelse ved at smile, grine og sige ahhhh! Så vil hjernen tolke det, som man er glad. Man har lavet forsøg med at holde en blyant i munden hele dagen. Hvis man holder den som en cigaret, vil munden være i surmulepositur. Hvis man holde den på tværs, vil munden være i smilepositur. Hjernen vil tolke det som henholdsvis surhed og glæde, og det vil være hvad forsøgspersonerne oplever" Herefter er det, jeg skriver fuldstændig uvidenskabeligt og udokumenteret :-) Men er det ikke logik, at hvis man holder en pibe i munden i rygepositur, så bliver man i dårligt humør?? Hvis man derimod vender den vandret, så kan man ikke undgå at smile og være glad!!
Jeg mener, det uden tvivl må være konklusionen efter at have læst om ovennævnte forsøg!! Det må give anledning til nye metoder på rygestop kurser. :-)
Desværre kunne jeg ikke få "Ham -I- Ved" til at være model, så billedet er ikke så autentisk, som det kunne have været.......;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar