onsdag, marts 18, 2009

mens vi venter på mere lys

I Silkeborg kommune findes der mennesker fra over 100 lande. Den lokale avis er i gang med en serie, hvor der tegnes portrætter af én repræsentant fra så mange forskellige lande, som det er muligt at finde frem til.
I dagens avis bliver en mand fra Kroatien interviewet. Jeg synes altid, det er spændende at læse, hvordan et menneske, der er flyttet så langt væk fra sit oprindelige land, oplever livet.
Han har boet her sammen med sin danske kone i 25 år og er ingeniør i en international virksomhed, hvor der er medarbejdere fra 40 forskelige lande.
Han trives godt her, men han kan ikke forlige sig med det danske vejr. For meget regn og for mørke vintre. For meget lys om sommeren.
Her begynder jeg at trække på smilebåndet. Han kan ikke lide de lange lyse sommeraftener.......
Han forklarer det sådan "det er forstyrrende. Man går ude i haven og hygger sig og opdager lige pludselig at klokken er 23"
Jeg kan godt forstå ham, for det er jo ikke til at løsrive sig og gå i seng en sommeraften.
Dagen er tiltaget med 5 timer og 4 min. Det er jeg ikke utilfreds med. Jeg glæder mig til de lune sommeraftner og nætter, hvor lyset ikke helt forsvinder.

8 kommentarer:

  1. Det gör jeg også. Vores er ikke tiltaget så meget her nordöst for Stockholm, men det kommer snart. Ved Midsommar så har vi kun en bleg nat på höjest et par timer, inden fuglene sätter i gang med sin sang igen, men dertil er der stadig 3 måneder.

    SvarSlet
  2. Jeg nyder også, den noget længere dag, vejret har været godt, men det blæste lidt for meget idag.
    Det er da interessant med de portrætter,- det måtte ugebladet hernede i Sønderborgområdet også gerne gøre, så fik jeg da læst noget i det blad.
    Mkh. Vibeke

    SvarSlet
  3. de lyse sommernætter/aftener er noget af det jeg savner, når jeg har været sydpå :-)

    SvarSlet
  4. I morgen er det forårsjævndøgn. Derfra og helt til efterårsjævndøgn i septemper har vi mere lys end mørke. Jeg elsker det. Måske er det selve kernen i det at være nordisk?

    SvarSlet
  5. Trædgård, du har endnu lysere nætter end vi har her. Det må være herligt.

    SvarSlet
  6. Haha Vibeke, er du ikke så glad for jeres lokale blad?
    Det er også så som så her, men sommetider er der noget interessant.

    SvarSlet
  7. Lene, det vil jeg give dig ret i. Lige pludselig er det kulsort mørkt. Ikke engang lidt tusmørke.
    Vores sommer er nu bedst,når den ellers er pasende varm og tør med passende regn.....
    Har den mon nogensinde været sådan :-)

    SvarSlet
  8. Marina, du har da lige forklaringen på det nordiske.
    Det er skønt, vi har den lyse tid foran os.

    SvarSlet