tirsdag, april 07, 2009

Min babushka

Min babushka (betyder bedstemor på russisk) bor i Kirgisistan i en landsby, der hedder Karabak. Hun hedder Salma og hun er født i 1919. Hendes forældre var fattige landarbejdere. Hun gik i skole i 7 år og kom ud at arbejde på en gård, da hun var 14 år. Salma blev gift, da hun var 18.
Sammen med sin mand levede de af at dyrke tobaksplanter. De fik kun 1 barn, en søn, der døde, da han var lille. Salmas mand døde for mange år siden.
Efter Sovjetuninonens opløsning blev Kirgisistan en selvstændig republik. Det betød frihed, men også en massiv fattigdom og stigende priser. Pensionisterne blev især hårdt ramt. Regeringen har beregnet, at det minimale beløb, man kan leve for i Kirgisistan er 180kr om måneden. Den månedlige pension er på 150kr, og det er hvad varmeregningen kan snige sig op på om vinteren, hvor temperatueren kan nå ned på 30 minusgrader.
I Sovjettiden kom et stort antal etniske russere til Kirgisistan for at arbejde. De er gamle nu og har stort set ingen slægtninge tilbage, idet den unge generation er rejst til Rusland. Salma har en nevø, som hun bor hos, men han har ikke råd til at forsørge hende.
Jeg læste om Babushka Adoption i Ældresagens blad for 3-4 år siden. Det startede som et NGO projekt i 1999. Der er nu 700 sponsorer, og det fungerer på samme måde, som når man sponsorerer et barn i f.eks. Afrika.
De 150 euro om året betyder at Salma har et bedre liv. Hun kan få den medicin, hun har brug for, sukker i teen og lidt mere brændsel i den kolde periode.
Trods navnet kan mandlige pensionister også blive adopteret. De hedder dedushka. http://www.babushkaadoption.org/
Jeg har ikke nogen korrespondance med Salma. Hvis man vil det, bliver der sørget for oversættelse, så det kan lade sig gøre.
Men det er tid at forny mit sponsorat, og det er faktisk ikke så mange penge, der skal til for at lette livet for en borger i et fjernt land.
Argh....jeg forstår ikke, hvorfor linket ikke er aktivt. Anyway, det er på min linkliste.

7 kommentarer:

  1. Kære Betty
    Jeg kan ikke finde det link, jeg syntes, at det lyder interessant, og det vil jeg vide mere om, på din linkliste ser jeg kun den til Voksen ven.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  2. Sådan noget vrøvl, du havde den jo i indlægget.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  3. Det er en meget sød tanke; man glemmer tit, at uanset hvor forfærdeligt det er med AIDS-ramte børn i Afrika osv., så lider folk også i andre dele af verden.

    Jeg undrer mig dog såre over, hvordan regeringen kan udregne at man kan leve for 180 kr. om måneden og så give en pension på 150 kr.? Det virker jo helt grotesk!

    Men det minder mig også om det indtryk jeg fik, da jeg var i Vilnius - der er så mange unge, der er rejst fra Baltikum efter, at de er kommet med i EU (de har faktisk negativ befolkningsvækst). Med mindre de unge sender penge hjem, så har de ældre jo intet at leve af - især ikke i lande, hvor størstedelen af deres arbejdsliv er foregået under et andet lands styre - ex. USSR - så der ingen opsparet pension er! Men mon nogen tænkte på det, da de løsrev sig?

    SvarSlet
  4. jeg anede slet ikke at noget sådant eksisterede. Gopdt der er nogen der tager initiativ.

    SvarSlet
  5. Godt Vibeke, det med link driller mig. Knus Betty

    SvarSlet
  6. Nille, der er nød mange steder i verden, og det er nok tilfældigt, hvad man lige får øje på. Men pension var nok ikke det, der blev tænkt på ved løsrivelsen.
    Hvordan regeringen har regnet ud, at der skal 180kr om måneden til at leve for og så sætter pension til 150, det virker urimeligt.

    SvarSlet
  7. Lene, det er godt, der er nogen, der kan sætte fokus på behov rundt om i verden. Vi kan bare ikke være alle steder.

    SvarSlet