mandag, maj 25, 2009

100 år

Min faster som fyldte 100 sidste år i september er død. Hun var den sidste i min fars generation og var gift med min fars bror, så egentlig var hun min tante, men hun blev altid kaldt faster Alma. Engang vi var på besøg, skulle vi smage deres æbler, som var helt blanke og skinnede. Jeg ved ikke, hvor gammel jeg var, men jeg var begyndt at lære engelsk. Da jeg spurgte, hvad det var for en slags, svarede hun, "jamen, det er da james greve" Altså ikke den engelske udtale djeims, men james på jysk med et rigtig bredt a. Det syntes jeg var så ustyrlig sjovt. Æblerne smagte fantastisk godt, og da jeg mange år senere købte mit første æbletræ, valgte jeg et James Grieve.
 

Billedet er taget da faster Alma, af plejehjemslederen, får overrakt lykønskningstelegrammet fra dronning Margrethe. Hun er svært tilfreds med det.
Posted by Picasa

6 kommentarer:

  1. Hvor ser faster da lykkelig og glad ud på det billede
    Det må være fantastisk at nå at blive hundrede år.
    Knus

    SvarSlet
  2. Jeg tænkte det samme som Pernille :-) Og dejligt at have gode minder om din faster :-)Du tænker helt sikkert på hende hver gang du køber æbler ;-)

    SvarSlet
  3. Dejligt med et godt minde, og herligt at hun var åndsfrisk og glad på sin 100 års dag

    SvarSlet
  4. De 100 år ser ikke ud til at have været et åg for hende - og så må det være en gave at blive så gammel.

    Det er et dejligt minde at have af hende...sammen med æblehistorien!

    SvarSlet
  5. Tak alle for jeres kommentar.
    Faster Alma boede i sit hus til hun var 98. Efter et benbrud kom hun på plejehjem, og havde en god tid der.
    Jeg leder altid efter James Grieve æbler om efteråret. De er ikke så almindelige. De skal gemmes ca. 14 dage efter, de er plukket, og så har de en skøn duft og er meget saftige.

    SvarSlet