mandag, juli 20, 2009

For 40 år siden

For 40 år siden satte et menneske for første gang sin fod på månen. Det var en sensationel nyhed over hele verden. Ligesom da Martin Luther King blev skudt i 1967 og Kennedy i 1963, kan jeg tydeligt huske, hvor jeg var, og hvordan stemningen var omkring mig.
Det var en varm sommerdag for 40 år siden. Jeg solede mig på græsplænen hjemme hos mine forældre, og det der fyldte mest i mine tanker var, at det var rigtig ærgerligt, jeg ikke kunne få ferie på samme tid som to veninder, der skulle til Torrevieja. Vi havde været der sammen i 1967. Så månelandingen var sådan en slags baggrundsmusik til følelsen af at blive snydt for noget vigtigt i mit 25 årige liv.
Siden har der været mange månelandinger, men kun 5 af dem har været bemandet. Jeg har også været i Spanien flere gange siden. Dog ikke i Torrevieja.(og krukken må så være 42 år - stadig med en læsbar hilsen fra en spansk beundrer - ak ja!)
Der er iøvrigt en stor del af verdens befolkning, der stadig tror, at mennesker aldrig har været på månen, men at det hele er iscenesat, har jeg læst i avisen.

7 kommentarer:

  1. Ja tiden går hurtig,efter min mening alt for hurtig, jeg husker også tydelig de ting du nævner.

    SvarSlet
  2. Ja det er utroligt så hurtigt som tiden går og den udvikling der er sket bare i løbet af de seneste 40 år. Jeg hører til dem der godt af og til kan have tvivl om månelandingen virkelig skete eller det var iscenesat.

    Hav en god dag.

    SvarSlet
  3. Ja, tiden løber derudaf. Jeg husker tydelig den dag for fyrre år siden og aftenens Tv avis, hvor hele familien sad klinet til den sort/hvide skærm.Det er da utrolig, at det kan lade sig gøre blev der snakket om.
    Hørte i radioen i går, at det var iscenesat af amerikanerne for at imponere russerne.
    En god dag til dig

    SvarSlet
  4. Og vi var i sommerhus og hørte det i radioen :-)

    SvarSlet
  5. Åh, jeg syntes månelandingen var spændende og sad klinet til skærmen dengang.
    Jeg forstår ikke, hvordan nogle kan drage i tvivl om rigtigheden i månelandingen. Nogle drager også i tvivl, at Holocaust nogensinde skulle være hændt...

    SvarSlet
  6. Jeg vil ikke påstå, at jeg kan huske det... det var min første sommer på denne jord; jeg var knap 8 måneder gammel. Men min mor har et billede af mig siddende på potten foran det sort-hvide fjernsyn, fordi min far insisterede på, at jeg skulle opleve det live som det historiske øjeblik, det var ;-)

    Ikke at det vist gjorde stort indtryk på mig...

    SvarSlet
  7. Tak for jeres forskellige og interssante kommentarer, som jeg ikke kan nå at svare på, men som jeg har hygget mig med at læse,

    ha-ha Nille :-)

    SvarSlet