søndag, februar 07, 2010

Jeg lod mig narre....

Aros, Kunstmuseet i Århus, er der en "gade" gennem bygningen fra indgangen på den ene side af   huset til indgangen på den anden side. Her ligger cafeen og butikken. Jeg var gået ind for at se, om der var en spændende bog til en barnedåbsgave i nær fremtid.
Lige da jeg var trådt ind i huset, blev jeg overrasket over en kvinde, der stod og lignede en statue. Hun var rigtig dygtig. Bagved hende stod hendes taske syet af cowboystof og foran hende en lille kurv til mønter.
Jeg måtte fotografere hende. Hun lignede så meget en statue. Men jeg måtte også lægge en tier i kurven, når nu jeg havde taget et billede af hende.
Jeg havde så forventet et lille blink eller en lille bevægelse. Men nej.....
Hun blev stående ubevæglig, for hun var en statue!
Jeg håber ikke, nogen så mig.....

12 kommentarer:

  1. ha Betty, man kan hurtigt blive snydt :-)

    SvarSlet
  2. Hahaha - hvor er det fint :-D
    Det må kunne kaldes dobbeltsnyd. Vi er blevet så vant til disse levende statuer, at vi tror, vi ser dem alle vegne, og det er selvfølgelig det, kunstneren udnytter.
    Det er næsten som at læse en roman af Graham Greene - han gik i en eller anden roman, som jeg ikke kan huske lige nu, et skridt videre end kontraspionage, fordi han opererede med kontra-kontrapionage. SÅ begynder det at blive svært at følge med.

    SvarSlet
  3. Du er nok ikke den første... Jeg kan godt forstå, du lod dig narre. Snyd.

    SvarSlet
  4. Så livagtig den statue er. Det er forståeligt, at du lod dig narre.

    En god mandag til dig

    SvarSlet
  5. Hi hi det var morgenens grin - kan lige forestille mig hvordan du kiggede omrking for at være sikker på at der ikke var nogen der havde set dig. KNUS

    SvarSlet
  6. Lene, ja sådan kan det gå. ;-)


    Ellen, om sommeren står de levende statuer så tæt på gågaden i Århus, så jeg er forlængst blevet træt af dem. Men hende her - hun var så livagtig.....
    jeg kender ikke spionromanen af GG, den lyder kompliceret

    SvarSlet
  7. Eva, du har måske selv set, hvor livagtig den er?


    Manna, jeg snakkede med personalet i billetsalget, og som de sagde, så var det meningen, at man skulle komme i tvivl. Jeg er vist også nem at narre.

    SvarSlet
  8. Tina, jeg følte mig lidt dum over at have lagt penge i kurven ;-)
    Jeg overvejede også at tage tieren tilbage. Det ville også se dumt ud. ;-))
    Så der er ikke andet at gøre end more sig over det.

    SvarSlet
  9. Haha, jamen var hun levende Betty? Jeg kender nemlig en kunstner, der udgiver sig for at være statue - og det er nærmets uhyggeligt, så godt det lykkes :-)

    SvarSlet
  10. Hvor sjovt lavet Man lader sig jo ikke narre af dem i gaderne længere - men alligevel er jeg blevet det engang. I Gent, hvor én havde sneget sig ind i en større opstilling af rigtige statuer - han havde præcis samme farve; det var virkeligt godt lavet!

    I øvrigt har jeg aldrig været på Aros - det kunne jeg nu godt tænke mig :-)

    SvarSlet
  11. Wow - hvor er det genialt. Det er jo en superide at lave sådan en statue. Det er en meget fin måde at vise, hvor dygtige de "levende" statuer er. Når vi ser dem tænker vi jo ofte, at det er da nemt nok at se forskel! Men det er åbenbart ikke så nemt alligevel.

    SvarSlet
  12. Madame, nej hun var ikke levende, men meget livagtig.


    Nille, som du siger, så lader vi os efterhånden ikke overraske af dem i gaderne mere. Det var en sjov ide af ham i Gent. Blandet med rigtige statuer, er han nok svær at spotte.
    Du må til Århus og besøge Aros.


    Jens, illusionen om en figur eller et levende menneske bliver bragt i spil på sådan en finurlig måde - og på et sted, hvor det er normalt at se en statue, men man bliver alligevel bragt i tvivl

    SvarSlet