torsdag, april 29, 2010

Den stjæler min nattesøvn.....

Jeg hørte engang et foredrag, hvor Johannes Møllehave fortalte om første gang, han var i Rom. Han kom slet ikke ud af hotelværelset, for han havde Dostojevskijs "Brødrene Karamazov" med som ferielitteratur, og han blev så grebet, at han ikke kunne holde op med at læse.
Den grøft vil jeg ikke falde i.
Men Herbjørg Wassmos nyeste bog er så spændende og velskrevet, så jeg kunne læse den i et stræk. Det har jeg af gode grunde ikke tid til lige nu, og den kommer heller ikke med til Rom.

Jeg vil tage en bog med, jeg har læst. Den er spændende, men eftersom jeg kender handlingen, tror jeg ikke, den vil stjæle min nattesøvn.
"Kvinden der klædte sig nøgen for sin elskede" foregår i Rom. Hovedpersonen er ansat i Vatikanets bibliotek. Det kunne måske lyde kedeligt, men der gemmer sig den mest poetiske og tragiske  kærlighedshistorie i den. Norske Jan Wiese skrev den i 1990; den er en lille perle.
Nå, måske sover jeg inden hovedet rammer puden dernede på Domus Nova Bethlem. Hotellet har engang været et kloster. Måske går der stadig en nonne eller to rundt og spreder mild og blid stemning.....

5 kommentarer:

  1. Jeg ønsker dig en rigtig dejlig tur Mor - og jeg glæder mig til at du er hjemme igen :-)
    Knus den bette

    SvarSlet
  2. Tak søde ven og knus til dig.

    SvarSlet
  3. Det lyder som en dejlig bog. God rejse til det skønne Rom.

    SvarSlet
  4. Hav en dejlig tur - læsning er jo skønt; men når man rejser, skal man opleve!

    Det lyder som en dejlig bog - den er noteret; men Wassmo synes jeg nu også skriver nogle skønne bøger.

    SvarSlet