fredag, august 27, 2010

Gammel kærlighed ruster......

Jo, det gør den. Gammel kærlighed kan nemlig ruste. Se bare på Felicia'en her.
Den har tjent mig trofast i mange år.
Eventuelle fortrædeligheder var helt glemt, da jeg noget nostalgisk afleverede den i dag.
Jeg har nemlig fundet en ny kærlighed.


Efter en hel del nordvestjysk mediteren over spørgsmålet 'kan det nu også gå an?'
og en del besøg hos forskellige forhandlere for 'man rider ikke samme dag, som man sadler' (Henrik kalder det vægelsind og ubeslutsomhed), så blev konklusionen sådan her:


'because you are worth it'   ;-)

Min nye kærlighed hedder Kia. Den er ikke helt så nem som den gamle, men i et hvert forhold er der kanter, der skal slibes af, og nye vaner der skal indlæres. Jeg tror, det ender godt.
Og jeg elsker friheden ved at køre afsted.

torsdag, august 26, 2010

Årets første Victoria.

Jeg har høstet årets første blommer fra Victoriatræet.
To stk. Uhm, de var lækre.
Og de var endda uden orm!


Jeg troede, at mit forholdsvis nye kamera, der kan zoome 12 x, også kunne tage makrobilleder. Jeg troede faktisk, at de to ting fulgtes ad.
Men nu har jeg læst mig til, at det er to vidt forskellige funktioner, der ikke har noget med hinanden at gøre.
Nærhedsgrænsen ligger typisk mellem 1 og 15 cm afhængig af kameramodellen.
På mit kamera er det ca 7 cm, ellers bliver billedet sløret og uskarpt.
Det irriterer mig. Jeg vil gerne gå tættere på blomster og alle mulige småting. Måske er der 'noget med småt', jeg ikke har læst? Jeg må ned og se, om min fotohandler har gode råd.
Ellers ved jeg, hvad jeg skal sikre mig næste gang, jeg skal skifte kamera.

Wie geth es?

Hvad er det lige man siger, når man render forbi hinanden jævnligt hjemme eller på arbejdspladsen??
Hva' så??
Hej-hej.
How goes?? (måske Henriks hjemmelavede - eller ??)
Wie geht's??  'schøn und so weiter'  (yngstes favorit engang)

Nå, men jeg skal til at finde ud af, hvordan jeg finder de tyske u'er og ø'er på computeren.
Efter at have talt om det længe, har jeg endelig meldt mig til et tyskkursus. Jeg undrer mig tit over, at vi er så lidt orienteret mod, hvad der foregår i vores store naboland. De må da også lave gode film? Eller litteratur, eller musik? Vi bliver mest præsenteret for verdens mangfoldighed på engelsk. Ikke at jeg har ambitioner om at kunne læse skønlitteratur på tysk eller følge med i politiske debatter. Men bare for sjov.
Jeg har ikke haft tysk siden engang i 60erne, og niveauet på kurset er 10 klasse.
Og jeg skal da lige love for, der undervises på en anden måde en dengang. Ja - selvfølgelig.
Hvis jeg troede, jeg bare skulle sidde på min flade og læse op og høre andre læse op og lære grammatiske remser, så opdagede jeg noget helt andet.

Vi blev sat i gang med at interviewe hinanden.



Vi skulle tale med 6 forskellige mennesker i klassen. Vi skulle efter et skema undersøge, hvem vi havde 'intet' tilfælles med, hvem vi havde 'noget' tilfælles med, og hvem vi havde 'meget' tilfælles med.
Vi havde 5 min. til hver samtale og skulle igennem emner som: hobby, fjernsynsvaner, restaurant, ferie, mad, sundhed, bøger, musik, indkøb, uddannelse, arbejde,stress, børn/dyr.
5 min. er meget kort tid, men det er utroligt, så langt man kan komme omkring alligevel. Det skulle selvfølgelig foregå på tysk. Den efterfølgende opsamling på, hvem vi havde mest og mindst tilfælles med var selvfølgelig også på tysk. (det var ikke kun mig, der havde hjemmelavede vendinger......)
Det interessante for mig var, at jeg havde ingenting tilfælles med en 37 årig kvinde. Vi havde kun det tilfælles, at vi har børn. Hun er smed. Hende måtte jeg snakke med i pausen.
Ellers var der flest krydser i 'noget' tilfælles hos alle.

Sådan et par timer gik hurtigt. Meeen, der kommer nok noget terperi senere. Jeg kan i hvert fald ikke huske grammatikken.....

tirsdag, august 24, 2010

Stadig en grim ælling.....

Svaneungen har ikke fået sin hvide fjerdragt endnu.
Måske er det først til foråret, den smider babytøjet?
Den gamle hjuldamper, Hjejlen, fylder 150 år i 2011. Forberedelser til den store fest er gået i gang. Invitationer er sendt ud, og Dronningen har lovet at komme.

mandag, august 23, 2010

En regnvejrsrekvisit

Nu må jeg snart lære det.......
Man skal ikke gå udenfor sin dør uden en paraply i de her dage.
Formiddagen var fuld af solskin, og jeg tænkte ikke på paraply, da jeg gik.


Da jeg skulle hjem hen på eftermiddagen, var en paraply blevet uundværlig.
For et par dage siden købte jeg en lilla med hvide prikker. I dag blev det den røde.
Jeg kan snart begynde at sælge af dem.

søndag, august 22, 2010

Inspirerende.....

Man har vel sine favoritter.
Èn af mine er   Lisbeth Klaustrup
Hun bor ude på landet og maler bl.a. vidunderlige, farverige damer med hat.





Det er 17. år i træk, der er Åbne Ateliedøre i Silkeborg, og  vi besøger altid Galleri Galishee. Udover Lisbeth Klaustrups egne ting, er der 4-5 andre kunstnere, der viser glassmykker, keramik og billeder.

Men der er jo også nye bekendtskaber at gøre. Allerede i fredags på Torvet, lagde jeg mærke til de sjove kopper og snapseglas lavet af Helle Deichmann


De er udsmykket med sommerfugle og blomster i feminine farver, men de er også skæve og bulede. Det kunne jeg ikke stå for. Sådan et krus må jeg drikke min te af fra nu og til julekruset skal frem. (der er kun 3 mdr. til - forstå det, hvem der kan)



Henrik vil ikke drikke af sådan et krus. Det er kitsch. Men sådan er det uanset alder: Mænd er fra Mars og kvinder er fra Venus, som John Gray skrev i sin bog for mange år siden.
Helle maler også spændende billeder. Jeg vil kigge nærmere på dem, for jeg har en stor plakat i stuen af Per Kirkeby, som jeg længe har ønsket at skifte ud med et maleri.
Inspiration har der været i massevis de seneste to dage.

fredag, august 20, 2010

Montmartre på Torvet

Det var stadig tørvejr i eftermiddags, da jeg gik rundt på Torvet for at se, hvad et lille udvalg af de mange kunstnere, der har åbne døre i weekenden, havde at byde på. Og få inspiration til hvem der skal aflægges et besøg i morgen.
I år er der 131 kunstnere, der deltager i Åbne Atelierdøre. Arrangementet foregår altid den næstsidste weekend i august.
Det er en fornøjelse at blade det omfangsrige katalog igennem og sætte små lapper ind hos dem , der ser mest interessante ud. Mange viser tingene frem i deres egne hjem. Det er i sigselv spændende.









Skyerne kunne ikke holde tæt, og mens regnen stod ned, købte jeg en lilla paraply med hvide prikker - og gik hjem.
Så let var det ikke for dem, der skulle pakke deres grej ned og finde læ.

torsdag, august 19, 2010

Folkeuniversitetet.

Folkeuniversitetet frister med spændende kurser.
Jeg har tilmeldt mig et kursus, der handler om fotografiet. Syv forskellige fotografer vil fortælle om deres arbejdsområder og deres tanker om fotoets muligheder og virkemidler. Det lyder interessant.

mandag, august 16, 2010

De travle edderkopper.

Himlen har været grå i dag og regnbygerne hyppige.


Men der bliver produceret edderkoppespind i massevis -  alle steder, fra den ene ende til den anden.
Også fra bilens sidespejl til vinduet.
Lige præcis det syn morede han sig over, den unge sælger i bilforretningen.
Jeg har kigget på biler, og min gamle bil skulle vurderes.
Sådan kan man så let blive til grin.......
Det er da også kun til at grine af.....

søndag, august 15, 2010

Sorrig og glæde de vandre til hobe

Min kære bror fyldte 65, og han kan nu tilføje P-ordet på sin CV. (det, som vi lige skal vænne os til)
Han har dog ingen berøringsangst i forhold til at kalde sig pensionist. Han er bare glad for det.
I går blev den store flaske med champagne åbnet


 

Og børnebørnene synes, det er en fest at komme med ud at se til ruserne.
Der var ingen ål.



I de seneste dage er jeg blevet mindet om Grimms eventyr om livsaldrene. Ikke fordi jeg har fejret et par dejlige mennesker i går og i forgårs. Det var vældig livsbekræftende.
Men fordi to drenge - nej, nu mænd på 66 år, som jeg delte ungdomsår og uddannelse med, pludseligt døde med få dages mellemrum i går og for nogle dage siden.
Den ene på motorcykeltur med en kammerat. Mens de sidder og holder pause, får han en svær hjerneblødning. Den anden i bil, som kolliderer med en modkørende i en svag kurve på vejen.
"Mennesket er som græs, der står i dag og visner i morgen" står der i enten Ordsprogenes eller Salmernes bog.

Men de undgik den skæbne som fremstilles i Brdr. Grimms eventyr.
Den kommer her...... men den er uhyggelig:

"Gud havde fastsat 30 leveår til mennesket og til alle dyr. Æslet, hunden og aben opnåede at få trukket henholdsvis 18, 12 og 10 år fra det fastsatte tal, da de syntes, et så langt liv ville være for trælsomt. Mennesket forstod ikke, at et langt liv skulle betales med affældighed. Det bad om forlængelse og fik æslets 18 år, hundens 12 og abens 10 år. Mennesket har altså 70 år.

De første 30 er hans egne; de går hurtigt.........
Så kommer æslets 18 år i hvilke han skal bære byrde på byrde på sine skuldre. Det er ham, der skaffer det korn til møllen, som ernærer de andre.........
Så kommer hundens 12 år, hvor han ikke gør andet end at knurre og slæbe sig fra den ene krog til den anden; thi han har ingen tænder til at bide med mere.........
Når den tid er gået, har han kun abens 10 år tilbage.
Han er ikke længere rigtig i hovedet. Han er underlig. Han gør mærkelige ting, der får børnene til at le og gøre nar af ham.....

Hvis således menneskets alderdom er længere og mere trælsom end dyrenes, så er det dets egen skyld.
Det har dømt sig selv til det ved sin hovedløse grådighed"

lørdag, august 14, 2010

Michael D

Fødselaren havde inviteret os ud at spise, og stedet var en hemmelighed lige til sidste øjeblik, idet vi blev hentet og kørt dertil.
Det viste sig at være restauranten i hotel Radisson Blu, som ligger nede ved åen.
Restauranten ligger i én af de bygninger, der tidligere var Papirfabrikken. Det er et rum med meget højt til loftet. Der var ikke overfyldt, og der blev spillet dæmpet klassisk musik, så det var en fornøjelse at opholde sig der, og man kunne uden besvær tale sammen.
Maden var rigtig lækker.




Betjeningen var sød og professionel, så mange stjerner til restaurant Michael D.
Og bagefter var der kaffe hjemme hos vores værter.
Mange stjerner og hjerter til gode venner.

fredag, august 13, 2010

Wordle

Aj, hvor har det drillet!
Jeg ville lave sådan et personligt fødselsdagskort, men min printer vil ikke, som jeg vil.......
Eller også er det fordi printeren er mere avanceret, end jeg er.



En tur til min livlinie på biblioteket hjalp kun lidt. At lægge det på word og udskrive derfra duede slet ikke.
Heldigvis havde jeg printet et A5 ud, før det blev så utydeligt. Så nu er budskabet klippet ud. Det er selvfølgelig ikke så godt, som hvis det var skrevet ud i postkort.
Men ellers er Wordle. net sikkert sjovt at lege med.
Jeg skal bare lære det......

torsdag, august 12, 2010

Sensommer.

Mon fuglene er begyndt at øve sig på den lange flyvetur?
Det er da for tidligt.....


onsdag, august 11, 2010

Halvgamle mænd.

Henrik har om nogen alderens kvalifikationer til at udtale sig om dit og dat.
Han har gjort sig forskellige observationer om det at blive gammel:
F. eks. at sanserne svækkes. Høresansen bliver dårlig, synssansen bliver dårlig osv.  Men på mystisk vis, er der én sans, der bliver kraftigere....
Den kritiske sans bliver særdeles veludviklet jo ældre man bliver!
Jeg har tit moret mig over den filosofi. Og jeg morede mig endnu mere, da jeg fik fat i den nye "Håndbog for halvgamle mænd"
Her er der bl.a. et inspirationskatalog over 99 emner, du kan brokke dig over. Der er fem sider med adr. på forskellige klagenævn. Det sidste kapitel hedder "Til dit eget brok", og består af syv ubeskrevne sider.


Forfatterne er ansat på Politiken og de er født i 1959 og 1954, så de er ikke så gamle. De har alderen til at ironisere over forfaldet, og distancen til det der gør ondt
Læs om de fire halvgamle mandetyper og få et godt grin. Læs om "din ven næsetrimmeren" og grin endnu mere. Eller "grilludstyr og andet til den evigtgyldige ønskeseddel"



Måske er det kun kvinder, der synes bogen er sjov.
Henrik har bladet lidt adspredt i den, og han vil ikke give sig af med at gæsteanmelde den.
Jeg overvejede en kort stund at bruge den til en fødselsdagsgave til en mand på fredag. Jeg er i tvivl om , hvorvidt han vil blive glad for den, så jeg gør det ikke.
Jeg synes, det er en sjov bog!

mandag, august 09, 2010

Jeg har fundet min ske.......

Inspireret af et indlæg hos Madame for nogle dage siden, begyndte jeg at fundere over, hvor den søde marmeladeske med de blå blomster mon var henne?? Den lille glasskål, med låget der matcher skeen, havde jeg helt styr på. Men skeen?
Et par skuffer blev gennemgået og ryddet op. I sig selv en god ting. Men lige den ske var der ikke.
Da jeg ville tage et par glas ud af skabet her i weekend'en faldt mit blik lige på skeen.
Den stod i en sukkerskål, og da jeg yderst sjældent bruger strøsukker, var den bare blevet glemt.



Marmeladeskålen med den søde ske var en eksamensgave fra en kær moster.
Nu indeholder den min blommemarmelade og glæder mig i al sin enkelhed.

lørdag, august 07, 2010

Patologisk turisme.

I et lille seperat rum på Kunstcentret Silkeborg Bad har svenske Johan Furåker hængt sine billeder op omkring en historie om en mand - en diagnose -  og en diagnose der igen forsvandt.
Først troede jeg, det var en opdigtet historie, men ved at google på Albert Dadas, fandt jeg adskillige artikler, der handlede om patologisk (sygelig) turisme, og hvad der krævedes for at en adfærd kunne blive til en diagnose.



Ingen havde hørt fra Albert Dadas i over et år.
 Han forsvandt uden at sige farvel til familie og venner og uden at efterlade sig et brev til forklaring.
Albert var 26 år og arbejdede i et gasværk i Bordeaux. Det var et hårdt og slidsomt arbejde med lange arbejdsdage. En dag i 1886 mødte han ikke op på arbejde.
I slutningen af juli 1887, var der er en psykolog på Sankt André Hospital i Bordeaux, der opdagede at det var Albert, der lå i en seng og græd.
Han græd, fordi han helt udmattet lige var vendt hjem fra en lang rejse, og fordi han havde en uimodståelig trang til at rejse afsted, når han hørte om fjerne egne, floder og bjerge. Han vandrede afsted og endte i fængsler, fordi at han vagabonderede rundt uden ejendele og legitimation og med delvis hukommelsestab.
Psykologen Phillip Tissé blev interesseret og opdagede, at under hypnose kunne Albert huske detaljer fra sine rejser.
Det blev begyndelsen på en række artikler, og Albert blev beskrevet som den første patologiske rejsende.
Tissé´s artikler og arbejde blev læst og anerkendt vidt omkring, og snart var der en række psykiatere i Tyskland og Italien, der også beskev lignende fænomener blandt sine egne patienter.
Selvom Albert i resten af sit liv havde lange perioder, hvor han levede en hel normal tilværelse, så slap han aldrig helt fri fra sin trang til at rejse. Han kom så langt omkring som til Moskva, Konstantinopel (Istanbul) og Algeir
Omkring 1910 var interessen for fænomenet næsten forsvundet indenfor psykiatrien.


Jeg synes, det er spændende, hvordan fænomener kan beskrives som diagnoser. Og hvordan de kan være tidsbundne.
Vore dages rejsende vil aldrig blive beskrevet som sygelige. Dem der rejser som en del af deres livsstil bliver beskrevet som eventyrere.
Undskyld Johan Furåker. Jeg blev mere optaget af historien end af dine værker.



Her er et af Johans billeder: Albert Dadas

De rigtige billeder

Katalogbilledet fra i går viser ikke de rigtige billeder i udstillingen.


Her er Mie Olise Kjærgaard i udstillingen Painterly Delight

torsdag, august 05, 2010

Med andre øjne......

På min vagt på Kunstcentret Silkeborg Bad i dag, mødte jeg en ung kvinde, som kom for at se lige præcis to bestemte billeder. Hun følte sig særligt hjemme i - og talt til af Mie Olise Kjærgaards billeder og fulgte meget med i hendes produktion.
Jeg havde ikke lagt specielt mærke til de to billeder, der er en del af udstillingen Painterly Delight. Men i samtalen blev min forståelse og opmærksomhed udvidet, og jeg ser på billederne med andre øjne nu. Prislisten, der ligger i receptionen, blev undersøgt, og det viser sig, at de to billeder hver koster 97. ooo kr.
Mie Olise bor i dag i New York.


Der blev kigget med nye, små øjne, da en SFO fra en af omegnens skoler kom på besøg. Der var fire eller fem voksne med en stor gruppe børn, som blev delt op i små grupper. De begyndte at kigge på de udstillede værker fra forskellige steder i det store hus.
Jeg går en del rundt i huset, men jeg blev fascineret af en bestemt pædagog og hendes lille gruppe. Hun virkede så engageret og børnene var meget optagede af, hvordan man fra forskellige stillinger kunne få anderledes oplevelser.
Ingen tvivl om at børnene blev smittet af hendes engagement - jeg gjorde også.
Jeg vil også gå i SFO. ;-)






Se, det er en rigtig pædagog!

Og sådan var det så spændende at kigge med og få indblik i andres oplevelser.

onsdag, august 04, 2010

Mad ud af huset

En gryde med tomater, chili og forskellige løg dannede basis for en suppe, der skulle ud af huset.
Efter tre uger på sommerhede Korsika, kommer ældste og hendes kæreste hjem sent i aften.
Så står suppen på deres køkkenbord, hvis de trænger til noget varmt i vores nu mere almindelige sommervejr. (hvis du boede så tæt på, havde du fået det samme, søde Linda) ;-)





Hos min nabo bliver solbærbusken beskåret i samme omgang som bærrene bliver plukket. Det giver anledning til at sætte sig nok så bekemt på græsplænen med en gren i hånden i stedet for at sidde eller stå bøjet over busken.


Nu er der solbær i min romtopf, og forsøgsvis solbær, sukker og vodka i en flaske. Til jul skulle resultatet gerne være en solbærsnaps.
Og sommeren er virkelig gået på hæld. Det var helt mørkt kl. 22.15.
De lyse nætter forsvinder alt for hurtigt.

Nej tak..........og så alligevel

Efter aftale med postvæsenet har jeg skiltet med "Reklamer - Nej Tak" på min postkasse.
Det fungerer fint.


Alligevel har jeg nu ladet mig lokke med på en elektronisk reklame.
Jeg har i mange år været medlem af FDB, selvom jeg hører til de troløse kunder, der også handler i andre butikker.
Men i brevet fra FDB stod der noget om forbedret fordelsprogram og CoopPlus og PlusPoint og adgang til PlusTorvet. Det lød jo spændende, så jeg meldte mig til.
Herefter kan Coop nu, efter de data jeg har opgivet, målrette deres tilbud til mig (og min aldersgruppe) via min mail. Det er jo interessant. Jeg kan godt forstå, at tilbud på bleer er meget relevante for småbørnsfamilier, men hvad tror sådan nogen reklame og marketingsmedarbejdere, der er et godt og relevant tilbud til en 66 årig kvinde??
Det var jeg spændt på. Og jeg måtte trække på smilebåndet, da jeg så det: 3 poser kaffe og Blommer i Madeira. Ikke at jeg har noget imod nogen af delene. Jeg drikker kaffe ved festlige lejligheder med en masse mælk. Og ellers elsker jeg te.
Jeg ser for mig den unge reklamemand/dame for hvis indre blik, der toner et billede frem af en gammel dame: hun drikker kaffe og spiser Blommer i Maderia dagen lang (og ryger cerutter, hvis det ikke var så politisk ukorrekt)
Nå, det er vel ikke det værste billede af den aldrende befolkning. Og det må godtnok være svært at målrette reklamer til os, der forlængst byggede reder, og nu rydder op og sorterer i det, der er for meget af.
Det jeg vil sige er, at selvom vi er gamle, så er vi ligeså forskellige som alle andre i andre aldersgrupper.


Jeg fouragerede i går efter at have været udenbys i nogle dage. Og jeg går meget efter frugt og grønsager - ikke nødvendigvis økologiske, men så friske som muligt. Lige her kigger Henrik forgæves efter en kotelet eller en steak....(han spiste hjemme hos sig selv)
Så må jeg be' om nogle gode tilbud i frugt-og grøntafd.!



Ikke at jeg forsager søde sager!
Seks isvafler til 10 kr. var da billigt.


På Seniorhøjskolen blev der serveret mange slags salater. Bl.a. denne her med små blomkålsbuketter, rødløg og rysteribs.
Jeg blev inspireret til at prøve den i går. Den sprøde, knasende blomkål, der ikke smager af så meget, går fint med de syrlig, søde ribs.
Nu vil jeg gå ind til min nabo, der vil dele høsten fra sin solbærbusk med mig.

mandag, august 02, 2010

Jeg kom for sent.......

I den fjerneste ende, bagerst i parken omkring Marselisborg Slot ligger dronningens rosenhave. En flot anlagt have med mange bede rigt tilplantet med en stor variation af roser. Der er lave roser, lidt større buske og stativer til klatreroser.
Da jeg gik derop i går, troede jeg, at jeg skulle nyde synet af en overdådig rosenblomstring.
Men jeg blev skuffet.




  De var afblomstrede. Alligevel duftede den rosa herover vidunderligt af en tung parfume.
Som en overparfumeret fin, gammel dame.


Men jeg kunne konstatere, at Majestætens krydderurter og solbærbuske står godt. Og de mange æbletræer foran pergolaen og krukken lover en rig æblehøst.
Jeg undrer mig bare over roserne? Måske er der ikke ansat en fuldtidsgartner - de skal vel også spare på personalet?  Hvis de visne hoveder og hyben blev nippet af løbende, tror jeg, de ville fortsætte med at blomstre?             

P1

Mens jeg syslede i køkkenet her i formiddags, hørte jeg radio. Sommergæsten var Frank Erichsen også kendt som Bonderøven på DR2. Indtil nu har det været kanalens største seersucces. Det er også et af mine favoritprogrammer.
Det var spændende at høre, hvordan lille Franks lege meget tidligt handlede om at bygge og at dyrke afgrøder. Hvordan han som 16 årig kom på en naturhøjskole i Norge og året efter arbejdede i Nordnorge og lærte mange færdigheder i drømmen om at blive pelsjæger. Han valgte dog at rejse hjem og gå i gymnasiet, som blev en spændende tid for ham. Han boede i en hytte ude i skoven uden el og indlagt vand, og på hestekøreturen med studenterhuen og klassekammeraterne købte han to føl af kusken.
Det jeg bliver optaget af er, at han så tydeligt mærker, hvad der er vigtigt for ham, og i så ung en alder fører det ud i livet med så stor glæde og så stor entusiasme, selvom det er et liv, der er meget anderledes end de flestes. Samtidig er han ikke den moraliserende type med løftet pegefinger. Han er bare glad og dygtig til at omgås dyr og til at bruge værktøj.
Meget tidligt begyndte Frank at læse John Seymours "Håndbog i selvforsyning". Den bliver af og til nævnt i programmerne.
Radioværten var gået ind på Københavns Bibliotek for at låne netop den bog, men den var udlånt og der var lange udsigter, og selv læsesalens eksemplar var væk. Det er pudsigt, at den bog appellerer til folk i en storby som København.


Det næste program handlede om sundhed, som i ekstreme tilfælde udleves som var det en religion. Ole Hartling, læge på Vejle Sygehus var gæst. Der skrives utallige bøger om kost og motion. Om livsstil i det hele taget. Om hvordan vi optimerer vores lykke og vores helbred.
Måske glemmer vi os selv og vores sunde fornuft og bare halser efter den "guru", der kommer med det nyeste sundhedsbudskab?
Jeg er vild med P1.
Forhåbentlig får den kanal lov til at leve længe!
Og således underholdt fik jeg skyllet de sidste ribs og lagt dem i romtopf'en.