søndag, august 15, 2010

Sorrig og glæde de vandre til hobe

Min kære bror fyldte 65, og han kan nu tilføje P-ordet på sin CV. (det, som vi lige skal vænne os til)
Han har dog ingen berøringsangst i forhold til at kalde sig pensionist. Han er bare glad for det.
I går blev den store flaske med champagne åbnet


 

Og børnebørnene synes, det er en fest at komme med ud at se til ruserne.
Der var ingen ål.



I de seneste dage er jeg blevet mindet om Grimms eventyr om livsaldrene. Ikke fordi jeg har fejret et par dejlige mennesker i går og i forgårs. Det var vældig livsbekræftende.
Men fordi to drenge - nej, nu mænd på 66 år, som jeg delte ungdomsår og uddannelse med, pludseligt døde med få dages mellemrum i går og for nogle dage siden.
Den ene på motorcykeltur med en kammerat. Mens de sidder og holder pause, får han en svær hjerneblødning. Den anden i bil, som kolliderer med en modkørende i en svag kurve på vejen.
"Mennesket er som græs, der står i dag og visner i morgen" står der i enten Ordsprogenes eller Salmernes bog.

Men de undgik den skæbne som fremstilles i Brdr. Grimms eventyr.
Den kommer her...... men den er uhyggelig:

"Gud havde fastsat 30 leveår til mennesket og til alle dyr. Æslet, hunden og aben opnåede at få trukket henholdsvis 18, 12 og 10 år fra det fastsatte tal, da de syntes, et så langt liv ville være for trælsomt. Mennesket forstod ikke, at et langt liv skulle betales med affældighed. Det bad om forlængelse og fik æslets 18 år, hundens 12 og abens 10 år. Mennesket har altså 70 år.

De første 30 er hans egne; de går hurtigt.........
Så kommer æslets 18 år i hvilke han skal bære byrde på byrde på sine skuldre. Det er ham, der skaffer det korn til møllen, som ernærer de andre.........
Så kommer hundens 12 år, hvor han ikke gør andet end at knurre og slæbe sig fra den ene krog til den anden; thi han har ingen tænder til at bide med mere.........
Når den tid er gået, har han kun abens 10 år tilbage.
Han er ikke længere rigtig i hovedet. Han er underlig. Han gør mærkelige ting, der får børnene til at le og gøre nar af ham.....

Hvis således menneskets alderdom er længere og mere trælsom end dyrenes, så er det dets egen skyld.
Det har dømt sig selv til det ved sin hovedløse grådighed"

12 kommentarer:

  1. Ja vi bliver mindet om, at alting går ikke som vi planlægger. Så vi må virkelig forsøge at nyde livet.

    Og den sidste historie er ganske rigtig grum :-)

    SvarSlet
  2. Ja Lene, det er med at være til stede i det nu, vi har.
    Grimm historien er rigtig grum. ;-)

    SvarSlet
  3. Åh, hvor trist, Betty...
    Historien du fortæller, har jeg aldrig hørt, men den er vist meget typisk for de grumme Grimm'er - men også tankevækkende, hvilket vist var mere kendetegnende for sådan en som vores egen HC Andersen.

    Man må se på positivsiden: Det var trods alt godt, at hjerneblødningen ikke kom, mens han befandt sig på cyklen.
    Godt, at der er lyse stunder også, som f.eks. din brors fødselsdag - han lyder som om han er en rigtig livsnyder. Lige som dig :-)

    SvarSlet
  4. Den historie har jeg aldrig hørt før. Den var både deprimerende og tankevækkende. Man burde nok læse Grimms eventyr!

    SvarSlet
  5. Det er godt, vi ikke kender vores afslutning.

    Sikke en grum historie fra Grimm.Og også lidt pudsig,- jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet.

    SvarSlet
  6. Ellen, det er vigtigt at se på det positive. Det ville være skrækkeligt, hvis det var sket i farten. Og faktisk også, hvis han havde overlevet som invalid.
    Min bror er en tilfreds mand og en livsnyder.

    SvarSlet
  7. Jens, er Grimms eventyr ikke meget uhyggelige? Jeg kender ikke så mange. Men jeg mener, der er et andet syn på aldring nu end der var dengang. Og dog kan forfaldet ikke undgås, hvis man lever meget længe

    SvarSlet
  8. Eva, jeg synes også den Grimm historie trækker lidt på smilebåndet. Elendighederne er trukket så langt ud, så man må smile. ;-)

    SvarSlet
  9. Hvor er det trist at læse, at to af dine venner er døde, Betty! Jeg bliver rystet hver gang nogen af mine dør, og det er nu både venner og klassekammerater, der bukker under. Jeg har mistet mange i det sidste år.

    Sikke en grum historie, du fortæller!
    Jeg havde Grimms eventyr som barn - de var vel i grunden slet ikke egnet for børn?

    SvarSlet
  10. Jeg tro man skal forsøge levet livet og nyde det så lenge man kan, for på et splitsekund kan det være forbi.Det eventyr af Grimm kender jeg ikke.

    SvarSlet
  11. Madame, det er trist at miste dem, der hører ens ungdom til. Og trist at se sin egen udødelighed i øjnene.
    Jeg tror, Grimms eventyr er lidt for barske for børn - i hvert fald nogen af dem.

    SvarSlet
  12. Conny det er med at nyde livet, som du skriver.
    Nu kan jeg ikke lige huske, hvornår Grimms eventyr blev skrevet, men meget har heldigvis ændret sig siden, når det handler om omsorg for ældre og svage.

    SvarSlet