søndag, oktober 31, 2010

Efterårsfarver

Ud ad Paradisvejen.







Ud ad en skovsti......




Og ud til Slåensø.

I dag viste solen sig, så det var bare med at komme ud og nyde farverne, mens de endnu er der.


lørdag, oktober 30, 2010

Himmelbjerget og kor

På vej hjem fra Ry sidst på eftermiddagen, drejede jeg til højre og standsede ved Himmelbjerget for at gå en lille tur.
Der var ikke mange mennesker, men der var stadig flammende, glødende farver på mange træer.
Dis og tåge lå ud over vandet, men udsigten fra toppen er alligevel upåklagelig.



Der er mange mindesmærker på området fra parkeringspladsen op til toppen.
Jeg har ikke tidligere lagt mærke til kvinde-egen.
Den blev plantet i forbindelse med et stort grundlovsmøde i 1915 for at markere, at kvinder havde fået valgret med virkning fra 1918.
Underligt at tænke på, for 100 år siden havde kvinder ikke valgret her i Danmark.

Kvinde-egen er det store træ, der har tabt næsten alle blade.


Jeg har været til korworkshop i Ry i dag. Min favorit blandt korledere og dirigenter, (jeg kender ikke så mange) Erik Sommer, har sådan en legende og humoristisk tilgang, til det at få en flok mennesker til at synge sammen. Det har været en dejlig dag med sang og grin.
Om to uger løber det store arrangement Silkeborg Synger i Kor af stabelen, og af programmet fremgår, at Erik Sommer er dirigent.
Så er jeg på pletten.

fredag, oktober 29, 2010

Noch ein Ding......

Osteoporoseforeningen har afholdt en konference på Skejby Sygehus i dag.
Det var et meget veltilrettelagt arrangement med spændende og relevante foredragsholdere.
Jeg blev dog lettere stresset, da jeg så den lille gave, der lå til hver deltager.
Ikke fordi jeg ikke gerne ville tage den ting i brug.
Men det var endnu et stykke elektronik med en lang brugsanvisning til.


Den lille dims er en skridttæller.
Og det kan da nok være meget sjovt at tælle skridt.

Men mine anstrengelser med mp3 afspillere har givet mig elektronikkvalme.
De første to understøttede ikke DRM10, selvom personalet i butikken bedyrede, at det gjorde de.
Den tredje var rigtig i forhold til DRM10, men det viste sig, at den havde en fejl på softwaren.
I går fik jeg den byttet, og i aften har vi haft besøg af Henriks oldebarn. Men selvom det yndige barn på 8 mdr. vel nærmest er født med en mus i hånden, så var det nu ikke hende, der blev min redning.
Hendes far kunne så let som ingenting få både musik og podcast ind på min mp3.
Så nu kører det. Håber jeg.....


Det kan være svært at fotografere sådan en lille størrelse, der synes at mønstret på tæppet er så spændende, at det udløser en masse begejstret  aktivitet i både arme og ben.

For mit eget vedkommende må aktiviteter med skridttælleren vente til en anden gang.

onsdag, oktober 27, 2010

Kastanjetid.

Med en skarp kniv og fingerfærdighed, er det lykkedes Henrik at lave et fint snit i kastanjerne. Jeg synes, det ser sindsoprivende ud. Og kigger helst en anden vej.
De sidste par år har jeg haft en vedvarende og tilsyneladende endeløs jagt i gang for at finde en kastanje-tang.



Jeg ved ikke, om den hedder sådan. Men i princippet er den som en gammeldags nøddeknækker eller hvidløgspresser. Bare med et skarpt kryds til at presse ned i kastanjen.
Jeg ved den findes, for Henriks søster har én. Hun har haft den så længe, så det fortaber sig i tågerne, hvor den er købt.
Mon der er nogen i blog-land, der ved, hvor man finder sådan et uundværligt køkkenredskab?

mandag, oktober 25, 2010

Om billeder

I dag var jeg til det første foredrag af  syv om at forstå fotografiet.
Billedet her er vist ikke let at forstå, hvis man ikke kender lokaliteten.
På vej op ad trappen til højre er der et stort vindue med spejleffekt, så vi både ser cafe'en til venstre og omgivelserne udenfor.
Bygningen ligger i Nobelparken, den nyeste del af Århus Uni.


Vi sad i auditoriet bag de store vinduer og lyttede til Søren Pagter, der er leder på fotojournalistuddannelsen.
Det var spændende at høre om de overvejelser og arbejdsbetingelser, der fører til reportagebilledet, eller det iscenesatte billede, der skal skabe illustrationer:
At det handler om at fortælle en historie med billedet.
At komposition og teknik er ikke det vigtigste.
At troværdighed er i højsædet.
At 'pæne' billeder ikke er så interessante. Jo, hvis pænheden har en betydning.
Altså, når det handler om det journalistiske fotografi.

Medie- og Journalisthøjskolen har en hjemmeside, hvor man kan se spændende billeder taget af dem, der er i gang med uddannelsen.

søndag, oktober 24, 2010

Kedelige billeder.

Dagens billede overgår det i forrige indlæg fra fitnesscentret i kedelighed.


At gå igennem Bruuns Galleri en søndag giver ikke anledning til windowsshopping.

Det er lidt trist, at det åbenbart er nødvendigt at barrikadere forretningerne så voldsomt udenfor lukketid.

fredag, oktober 22, 2010

Klar igen

Ombygningen af fitnesslokalet er ved at være overstået.
Selvom der har været håndværkere, har vi godt kunnet være der og træne de seneste dage.
Man kan sige meget. Men hyggeligt og smagfuldt bliver det aldrig. Det kan vist ikke lade sig gøre med den slags inventar.
Der er kommet 3 nye gang/løbebånd som det til højre i billedet.
Det er uden tv-skærm.Posted by Picasa
De gamle, som man kan se et eksemplar af til venstre, forsvinder. Det kommer jeg til at savne.
Jeg elsker at se tv, mens jeg traver afsted.
Slut med det.
Og jeg har i den grad mistet motivationen. Håber det kommer, når zumba og pilates begynder igen i næste uge. 

torsdag, oktober 21, 2010

I Bazaren

I den nyeste del af Bazar Vest ligger et stort bolighus, som jeg vil kalde indvandrernes pandang til Ikea.
Somali-enlig-mor, som jeg læste lektier sammen med engang, har været på udkig efter en ny sofa, og i dag blev den købt i Istanbul Møbelhus.
Først blev jeg helt overvældet og forbløffet over de store, kraftige møbler og sengemiljøer med farver og flæser. Og forbavset over, at det kan sælges i Danmark.
Så kom jeg til at tænke på, hvor glade skandinavere rundt om i verden bliver, når Ikea åbner en afdeling der i langtbortistan, hvor de bor.
Og selvfølgelig har vi forskellig smag.


Mætte af de mange syns og duftindtryk og Bazarens bedste rullekebab, fik vi en skøn te med kraftig kardemommesmag.
Da jeg spurgte efter opskriften, kunne kvinden bag disken kun sige 'min mand'.
Og han var ikke tilstede.
Men jeg gik hjem og kværnede mine kardemommekapsler og puttede smulderet ned i tedåsen med almindelig Darjeeling Tea.
Sådan gik det til, at jeg nu kan sidde med en eksotisk te ovenpå en dag med eksotiske oplevelser.

Bundfrossent......

Her til morgen er fuglebadet bundfrossent.
Nu er det ikke så dybt, men alligevel.



For at prøve, om jeg uden problemer kan lægge to billeder ind i dag, kommer det, jeg baksede med i går:

Nej, for dæ.........!
Browseren er helt passiv, når jeg kommer til billede nr. 2
?????  :-((((

Nå, men jeg skal til farverige Bazar Vest i dag.
God solrig torsdag til dig. (sådan er dagen begyndt her)

onsdag, oktober 20, 2010

På Kunstcentret

I dag har jeg slået mine folder på Kunstcentret Silkeborg Bad.
Man kan godt mærke, det er efterårsferie. Der har været flere besøgende end normalt på en onsdag.

Der er spændende billeder at kigge på af den tyske maler og illustrator Hans-Ruprecht Leiss.
Han har et billedunivers, som er befolket med de mest fantastiske dyr og mennesker i mystiske scenerier.

Nå, nu kan jeg ikke lægge billeder ind.
Jeg ville vise den kogebog, eller rettere sagt de to kogebøger, som Christian Bind har skrevet med opskrifter på både dansk og tysk, og som er festligt illustreret af Hans-Ruprecht.

Hos Vibeke kan man læse om restaurant Bind i Høruphav og de fantastisk lækre menuer, der serveres der.

Men så kan jeg ligeså godt sige godnat. Jeg kan ikke lege med billeder i aften. Der står en besked 'image uploads will be disabled due to maintenance' i et par timer i aften.

Måske kan jeg derefter igen komme til at lægge mere end et billede ind på bloggen?
Jeg kan da håbe......

tirsdag, oktober 19, 2010

Forældre........ansvar.

Alle forældre kender den følelse, at når barnet/børnene har det godt, så er alt godt. Og det gælder uanset om barnet er lille, eller det er voksent med eget selvstændigt liv.
Men det går også den anden vej.
Når mor og far har det godt,  har det lille, såvel som det store barn det også godt.
Da livet i særlig grad er lyst og lykkeligt for pigernes far for tiden, så kan de også på den front have det godt.
  Ældste spurgte, om jeg ville med hen og hjælpe med at pakke glas og porcelæn hos hendes far, og det ville jeg selvfølgelig gerne. Han, eks-manden, hjælper også sommetider med haveting her hos mig. Og hun hjælper mig med dit og dat, og det gør jeg også hos hende.
Sådan på kryds og tværs hjælper vi hinanden. Som man gør i de fleste familier.
På et højskoleophold i februar traf han en skøn kvinde, og han flytter til Sønderborg for at dele hverdagen  med hende.



Jeg har været i hans hjem mange gange. Han har været gift to gange siden vi blev skilt for 20 år siden, og der er ikke mere indbo fra vores fælles tid.




Og alligevel.
Det lille askebæger fra Nordisk Kollegium (en gave alle kollegianere modtog dengang) bragte mig lige 40 år tilbage til dengang, han flyttede fra 'Nordisk' til Kingosgade til den lille første lejlighed, vi boede i.
Og 20 år tilbage, da vrede og frustrationer var det brændstof, der gav energi til at splitte op.
Og tankerne om at børnene som altid er underlagt de voksnes bestemmelser. Og at de voksne i lige den situation ikke er de bedste til at tage vare på børnene, fordi de selv er så forvirrede og fortvivlede.
Det er ikke rart at tænke på.... Når man vil dem det godt.....
Men som vi sommetider siger, så var vi ikke gode til at være gift. Men vi er gode til at være eks'er.
Og det giver de stadig udtryk for, at de glædes over, de to sødeste.

mandag, oktober 18, 2010

Nyt dæk.....

Min cykel stod på ganske udramatisk måde med et  fladt dæk i morges.
Jeg havde jo forestille mig et brag og stor drama.
Cykelhandleren blev helt nostalgisk. 'Kører du stadig rundt på sådan en rød cykel, som jeg solgte så mange af for 20 år siden?' udbrød han.
Dengang indkøbte Silkeborg kommune røde cykler til hjemmehjælperne (nu kører de i røde biler). Jeg kunne ikke modstå sådan en cykel i min yndlingsfarve, så jeg købte også én.
Den er ikke voldsom slidt, for jeg har også en gul.
Men der ikke noget moderæs over dem.




Det måtte nødvendigvis blive et sort dæk, det nye, forklarede cykelhandleren. De hvide findes vist ikke mere. Og jeg er lige glad.
Men der er virkelig stor, komfortabel forskel på at køre på det nye dæk i stedet for det gamle bulede.
Hvem skulle have troet det?
Så meget cykler jeg jo heller ikke.

søndag, oktober 17, 2010

En 80er ting?

Da pigerne var små havde vi et vaffeljern.
I tidens løb er det forsvundet.
Måske var det en 80er ting? Som fondue?
Men hyggeligt var det.


Jeg har købt et nyt vaffeljern. Og vaflerne forsvandt som dug for solen i dag.
Det var ligeså hyggeligt som dengang.

Jeg brugte en opskrift fra Arla:

½ l. kærnemælk og 4 æg piskes sammen.
300 gr mel
2 tsk. bagepulver
3 spsk sukker
1 tsk salt
1 tsk vanille
revet citronskal.

De tørre ingredienser blandes og piskes lidt af gangen ned i kærnemælk/æg blandingen.
Tilsidst tilsættes 100gr. smeltet smør.

De færdige vafler kan serveres med is, med pålægschokolade eller hvad man nu kan lide af søde sager.
Vi fik flødeskum og syltetøj.

( ps. blog-drillerier er uden ende for mig....
nu kan jeg kun lægge 1 billede ind i hvert indlæg)

Frost

I morges var der tydelige spor i haven efter nattens frostgrader.


Tallerkensmækkerne er vist mere end bare besvimede.
De er sådan et dejligt farverigt indslag i efterårshaven. Men kun indtil den første frost har haft fat i dem.
Posted by Picasa

lørdag, oktober 16, 2010

Tegn på efterår



I morgen kommer de sødeste til brunch. Og de næst-sødeste og et par andre i den kategori....
Så jeg glæder mig. Og har gjort et par forberedelser i dag.

torsdag, oktober 14, 2010

Et nyt problem.......

Mon den snart eksploderer?
Min gamle r�de cykel, der bringer mig rundt i lokalomr�det.


Problemet med den manglende v�rkt�jslinje i min kladde er l�st.
P� uforklarlig m�de m� jeg have deaktiveret det ikon, der hedder 'skriv'
Et nyt problem er opstået:
æ, ø, å er forsvundet......??

Hjælp.......

Der er forsvundet nogle signaturer her på værktøjslinien, når jeg skriver et nyt indlæg.
Jeg har ikke mere en 'vedhæft-foto-mulighed'.
Er der nogen der ved, hvordan jeg får de værktøjer frem igen??
Blogging uden billeder er ikke lige mig.

onsdag, oktober 13, 2010

Gå ikke over åen......

'Gå ikke over åen efter vand', hedder et gammelt ordsprog, i betydningen 'gå ikke en omvej for at nå dit mål'
En ny udgave hedder 'gå ikke over åen efter spildt mælk'
De gamle talemåder står for fald.
Som f.eks. 'kast ikke med æbler, når du selv er et skrog'
Men jeg gik over åen i dag for at komme til træning.



Sportscentret, som ligger lige udenfor mit køkkenvindue, er ved at blive bygget om og er derfor lukket i et par uger.
Det næstnærmeste sted at motionere er City Motion, som altså ligger på den anden side af åen.
Hvis jeg ikke havde kendt Zoran, var jeg måske sprunget over det lave gærde.....
Zoran ejer og driver City Motion, og for 10 år siden var han medhjælper i fysioterapien for at finde ud af, om det var noget for ham at blive fysioterapeut. Og for at vi andre kunne vurdere, om han ville kunne klare uddannelsen og arbejdet med det nedsatte syn, han har.
For rigtig mange, mange år siden var massage/fysioterapi velegnet som arbejde for blinde.
Nu er massage næsten forsvundet ud af faget. Træning er blevet den altoverskyggende del. At kunne analysere og observere bevægemønstre. At motivere og at rådgive.
Men Zoran klarede det hele, han har det godt og driver et velbesøgt motionscenter i dag.
Det er flot, synes jeg.

Øv, jeg kan ikke få lov at lægge flere billeder på??
Der er en drillenisse på spil inde i min computer i aften?

tirsdag, oktober 12, 2010

Ommøblering

Jeg har fået skiftet dobbeltsengen i mit lille gæsteværelse ud med en sovesofa, og det gav anledning til lidt flytten rundt.
Og sortering i det, jeg klipper ud. Det, jeg tror, jeg vil vende tilbage til og læse mere om.
Bl.a. en anmeldelse af Salman Rushdies seneste roman 'Fortryllersken fra Firenze'.
Nu tror jeg nok, det er længe siden den udkom, og jeg har endnu ikke læst den.
Men et sted i anmeldelsen står der: 'i den nye roman lyder det: "Alle mennesker har brug for at høre deres historier fortalt", og pointen er sådan cirka den samme, at mennesker kun bliver til i fortællingen om dem og ved at fortælle selv'
Så tænkte jeg videre, at det er måske derfor blogging er så udbredt? At vi bliver til, idet vi fortæller om os selv?
Vores identitet ligger ikke på samme måde som tidligere i vores slægtsforhold eller den egn, vi kommer fra.
Vi er mere anonyme, i hvert fald i byerne.
Og så bliver vi til i fortællingen om os selv - eller brudstykker om os selv. (??)
Uden sammenligning i øvrigt med Salman Rushdie. ;-)

søndag, oktober 10, 2010

Medaljon-update....

Engang så en medaljon sådan ud:
(og stavedes medallion)



Og sådan fås de selvfølgelig stadig.
Med plads til et enkelt billede eller to af kæresten, barnet eller hunden eller......

I dag så jeg i et butiksvindue en afløser, der vil noget.
Her taler vi ikke om et par billeder. Vi taler om 2 GB.


Et usb-stick iklædt fin keramik i sarte farver.
Måske en smart ide? Jeg synes, de ser lidt kliniske ud.
Er de i brug derude i virkeligheden?

lørdag, oktober 09, 2010

Råbekoret.

De sædvanlige taler og sange blev krydret med et usædvanligt og festligt indslag, da jeg var til min tidligere kollegas 60 års fødselsdag i går aftes.
Festen blev iøvrigt afholdt på Ømborgen, som er den katolske kirkes kursuscenter, der ligger i et helt fantastisk smukt naturområde i nærheden af Ry. Langt ude i skoven. Jeg vidste ikke, der findes sådan et sted, der kan lejes. Det er åbenbart populært, for fødselaren havde været så heldig at få en weekend på et afbud. Ellers skal man være ude i meget god tid for at kunne leje det.

Det festlige indslag blev sat i gang af en gæst, som hører til fødselarens nuværende kollega-kreds. En ung gravid kvinde. Og når jeg nævner det, er det fordi hun præsenterede sig selv som 'råber', hvad jeg ville forbinde med store stærke mænd (hvis jeg iøvrigt vidste, hvad det var at være 'råber') og ikke med en lille kvinde.

Vi blev delt op i 3 grupper ude på gulvet, og så blev vi ellers sat i gang med at råbe et tillykke. 'Til-til-til-lykke' råbte det ene hold. 'Tillykke-tillykke-tillykke' råbte det andet hold. 'Tillykke-Betty-tillykke-Betty' (vores navnesammenfald gav tit forviklinger, da vi arbejdede sammen) råbte det tredie hold.
Rytmen er det helt bærende i sådan et råbekor, og vi blev dirigeret og instrueret rigtig fint, så i stedet for at synge en kanon, råbte vi en kanon.
Da vi havde fået stemmerne på gled og var blevet modige nok til at råbe rigtig højt, lød det bare fantastisk godt.




I Århus findes Råbekoret Tinnitus. Det blev startet af min med-gæst og hendes kammerater i gymnasiet for nogle år siden, inspireret af et finsk mande-råbekor. De øver sig, og de optræder til forskellige arrangementer. Jeg er sikker på, det lyder godt. Vi fik det i hvert fald til at lyde godt på kort tid, og det er det sjoveste, jeg har været med til længe.

torsdag, oktober 07, 2010

Jersey promille....

Jeg troede næsten ikke mine egne øjne, da jeg så Irmas mælkekarton.


Hvis der er noget de små, spinkle jerseykøer er kendt for, så er det, at de leverer mælk med en meget høj fedtprocent.
Nu står de model for jersey promille mælk. En fedtfri mælk.
I min barndom havde vi jersey køer, fordi var så dygtige til at levere mælk i store mængder med en masse fløde, som lagde sig i et tykt lag ovenpå den mælk, der blev hældt op i et fad til eget brug inden resten blev afhentet til mejeriet.


Jeg har stadig en af de lysestager min far modtog som præmie, og hvor der indgraveret  'for levering af 1. kl. mælk'.
Min far ville have undret sig, hvis han havde set fedtfri jerseymælk.

onsdag, oktober 06, 2010

Det var vi ikke enige om......

Uden at have studeret filmanmeldelserne gik veninden og jeg i biografen i går og så 'Wall Street: money never sleeps'


Hun syntes ikke om den, og ville være gået sin vej, hvis hun havde været alene.
Jeg er vild med den og synes, det er en fed film.
Ikke at jeg forstår, hvordan Wall Street fungerer. Og hvorvidt filmens fremstilling af, hvordan finanskrisen begyndte er korrekt, ved jeg ikke. Men jeg blev godt underholdt i de 2 timer og 15 min., den varede.
Den kyniske forretningsmand Gordon Gekko har et konfliktfyldt forhold til sin datter, og der gemmer sig en tragedie i deres familiehistorie.
Der er selvfølgelig også en kærlighedshistorie. Datteren er forelsket i en succesfuld, ung finansmand, der er næsten lige så passioneret omkring Wall Street og den finansielle verden, som hendes far. Men han har så heldigvis mange andre og bedre kvaliteter, viser det sig efterhånden som filmen skrider frem.
Han er en dejlig skuespiller, Shia LaBoeuf. (sikke et navn...)

I dag faldt der uventet en hel anden type film ned i min turban.
Vores tysklærer var meget snottet og med svag stemme, så da vores lektier var gennemgået, havde hun en film parat til os. På tysk, naturligvis. Men med dansk undertekst.
Jeg så ikke filmen i 2006, da den havde premiere og blev belønnet med mange forskellige priser.
'Das Leben der Anderen' eller på dansk: 'De andres liv'



Det er en tårepersende og kuldegysfremkaldende film.
Vi befinder os i Østberlin i 1984. En stasi-officerer har fået til opgave at aflytte en manuskriptforfatter og hans kone, der er skuespiller. Officeren begynder at få skrupler med sit arbejde, der skal munde ud i en fængsling af parret. Der er rystende scener om aflytningsmetoder og afhøringer og den angst, der gennemsyrer menneskers liv.
Filmen ender godt med murens fald, men inden da er der store og tragiske omkostninger.
Sådan var livet i DDR i 1984. Og det er kun lidt mere end 25 år siden.
Livet er vist svært i det tidligere Østtyskland i dag? Men alt må dog være bedre end dengang, forestiller jeg mig?

søndag, oktober 03, 2010

Hjemme igen

Efter en dejlig weekend i sommerhus i Søndervig sammen med syv skønne veninder, er jeg hjemme igen. Og indtil onsdag har jeg besøg, så der bliver nok en lille blogpause.