onsdag, oktober 06, 2010

Det var vi ikke enige om......

Uden at have studeret filmanmeldelserne gik veninden og jeg i biografen i går og så 'Wall Street: money never sleeps'


Hun syntes ikke om den, og ville være gået sin vej, hvis hun havde været alene.
Jeg er vild med den og synes, det er en fed film.
Ikke at jeg forstår, hvordan Wall Street fungerer. Og hvorvidt filmens fremstilling af, hvordan finanskrisen begyndte er korrekt, ved jeg ikke. Men jeg blev godt underholdt i de 2 timer og 15 min., den varede.
Den kyniske forretningsmand Gordon Gekko har et konfliktfyldt forhold til sin datter, og der gemmer sig en tragedie i deres familiehistorie.
Der er selvfølgelig også en kærlighedshistorie. Datteren er forelsket i en succesfuld, ung finansmand, der er næsten lige så passioneret omkring Wall Street og den finansielle verden, som hendes far. Men han har så heldigvis mange andre og bedre kvaliteter, viser det sig efterhånden som filmen skrider frem.
Han er en dejlig skuespiller, Shia LaBoeuf. (sikke et navn...)

I dag faldt der uventet en hel anden type film ned i min turban.
Vores tysklærer var meget snottet og med svag stemme, så da vores lektier var gennemgået, havde hun en film parat til os. På tysk, naturligvis. Men med dansk undertekst.
Jeg så ikke filmen i 2006, da den havde premiere og blev belønnet med mange forskellige priser.
'Das Leben der Anderen' eller på dansk: 'De andres liv'



Det er en tårepersende og kuldegysfremkaldende film.
Vi befinder os i Østberlin i 1984. En stasi-officerer har fået til opgave at aflytte en manuskriptforfatter og hans kone, der er skuespiller. Officeren begynder at få skrupler med sit arbejde, der skal munde ud i en fængsling af parret. Der er rystende scener om aflytningsmetoder og afhøringer og den angst, der gennemsyrer menneskers liv.
Filmen ender godt med murens fald, men inden da er der store og tragiske omkostninger.
Sådan var livet i DDR i 1984. Og det er kun lidt mere end 25 år siden.
Livet er vist svært i det tidligere Østtyskland i dag? Men alt må dog være bedre end dengang, forestiller jeg mig?

8 kommentarer:

  1. Ich habe noch nicht "Das Leben der anderen" gesehen. Das ist Schade.

    Ja tænk at det er mindre end 25 år siden, at Europa var delt på den måde. Det er underligt. Vi må håbe, at det aldrig sker igen.

    God torsdag.

    SvarSlet
  2. Vi kender et ældre tysk par , som hele deres liv har boet nær Dresden, de har altså boet i Østtyskland. De kan ikke sige sig fri for at længes tilbage til dengang, de siger det ikke højt, men de synes der er så meget, der ikke fungerer nu. Alle fabrikker og virksomheder flytter til det gamle vesttyskland, og det kan man ikke fortænke dem i, da de(fabrikkerne) er gamle og utidssvarende. Der er høj arbejdsløshed og vestens unoder blandt unge er kommet der til. Jeg kan dog ikke forstå dem, for når de fortæller om livet, så var der mange hindringer i hverdagen,og nu kan de rejse frit, hvilket de også benytter sig af. Måske er det bare sådan at vi i tilbageblik glemmer det dårlige og fokuserer på det gode.Så er det godt at der er film, der minder om hvordan det var.

    Ha en god dag og det var da en frygtelig lang kommenatr, jeg her leverede :-)

    SvarSlet
  3. Den tyske film får mig til at tænke på radioudsendelser, jeg har været med til at lave om flugtforsøg fra det tidligere Østtyskland. Det er så fortvivlende, at mange satte livet på spil, og kun enkelte nåede frem.

    Jeg tror ikke, jeg har nerver til at se filmen, Betty, selv om det er forhold, vi alle skal kende til. Så hellere Wall Street.

    SvarSlet
  4. Filmen må have været gribende og den viser sikkert et for os vesteuropæere ubegribeligt liv.

    Vi ser her jævnligt TV-udsendelser fra det tidligere Østtyskland og de beskriver netop den situation, som Lene fortæller om. Unoderne og kriminaliteten er flyttet østpå, der er intet arbejde, der bliver ikke sørget for befolkningen på samme måde, som den følte at der blev gjort indtil murens fald. Jeg oplever generationen på samme alder som jeg samt ældre, som om de længes efter tiden fra før murens fald. Men igen må jeg referere til Lene, måske glemmer man hurtigt alt det dårlige fra dengang.

    SvarSlet
  5. Eva, nej det må aldrig ske igen.
    Filmen kan du nå at se. Du underviser måske i tysk?

    SvarSlet
  6. Lene, tak for din kommentar, som ikke er spor for lang. ;-)
    Det virker stærkt, når man kender nogen personligt, som I gør.
    Måske var der ikke så meget overvågning over almindelige mennesker? Og dog, det var der vist.

    SvarSlet
  7. Madame, det er så søreligt, at mange mistede livet under flugtforsøg. Det må have været hårdt, at være med til at lave udsendelser om det. Jeg kan godt forstå, du ikke vil have rippet op i det ved at se filmen

    SvarSlet
  8. Annette, der er nok noget om det, at man glemmer det svære og fokuserer på det, der trods alt virkede. Især når der er mange forhold, der ikke lykkes så godt i det tidligere Østtyskland

    SvarSlet