lørdag, december 31, 2011

Morgenlys d. 31.

I dag er morgenlyset helt anderledes og udsigten ud over fjorden næsten udvisket.
(samme tidspunkt som i går)
Kan måske læses som et symbol på, at fremtiden kan vi ikke se......
Og sammen med billedet fra i går ved vi, at tågen ligger der ikke altid. Solen skinner igen.
Der er kun lidt tid til blogging, når man er på højskole.

Men herfra skal lyde et
 GODT OG GLÆDELIGT NYTÅR.

fredag, december 30, 2011

Morgenlys.

Morgenudsigten i de her dage er ud over Aabenraa Fjord.
For nogen tid siden besluttede Anita og Erik, venner fra København, og jeg at sætte hinanden stævne på Højskolen Østersøen og fejre nytår sammen med 67 andre på nytårskursus.
Det har vi været i gang med siden onsdag, og her sker mange spændende ting på et sted med særligt fokus på naboskabet og samarbejdet med Tyskland.

Jeg har ikke fejret nytår sammen med mine piger, siden de var børn.
De har vist heller ikke holdt nytårsaften sammen i årevis.
Så jeg havde da ikke et øjeblik tænkt på at spørge, hvad de skulle nytårsaften, idet jeg regnede med, de skulle være sammen med venner.
Stor var min overraskelse, da jeg et par dage før jeg rejste blev spurgt, om de måtte låne min lejlighed.
De skulle holde nytårsaften sammen, og da de nu har en baby hver, og af forskellige logistiske grunde var det praktisk, hvis det var hos mig.
Det er selvfølgelig i orden.
Men så vil jeg da hjem til de to babyer, der følger med.......
Anita og Erik mener, jeg skal blive her. Det samme sagde Henrik i telefonen....
Så kører jeg hjem i morgen - eller bliver jeg her?
Jeg ser selvfølgelig de to små, når jeg kommer hjem....
De bor trods alt ikke i udlandet.
Men jeg har jo ikke været mormor så længe........
Nej pjat.

tirsdag, december 27, 2011

Uden vanter.....

10 graders varme og solskin.
Vi gik en lang tur og havde ikke engang brug for vanter 27. december.
I august så der sådan ud fra Dronningestolen kl. 21:

I dag sådan - tidligt på eftermiddagen:
Svigerinden går med skridttæller.
Det blev til lidt mere end 7000 skridt. En herlig tur i dejligt selskab.
Så kunne vi bagefter roligt sætte os til kaffebordet med boller og æbletærte og resten af juleknaset.

mandag, december 26, 2011

Milde juledage.

Hygge, samvær og en masse dejlig mad.
Sådan har julen været i min familie, og i dag også i Henriks familie.

I morgen står den på travetur sammen med min bror og svigerinde, og jeg havde tænkt, det skulle være rundt om Silkeborg Langsø. En tur på 7 km.
For at sikre mig, at det er muligt, gik jeg noget af ruten i går. Vandet står nemlig højt.

Det blev dog ikke den høje vandstand, der forhindrede mig i at komme rundt om søen, men anlægsarbejdet i forbindelse med motorvejsbyggeriet.
Det blev lige pludselig tydeligt for mig, at fra og tilkørselen kun ligger en halv times gang væk.
Gad vide, hvor meget jeg kommer til at høre til det?
En masse træer er blevet fældet.
Der er nogen, der har lagt kageservietter på?



I dag blev jeg glad, da jeg så blomsterbutikken på Pauls Kirkeplads havde deres gentleman ude.
Det betyder, der er åbent.
Der var masser af afskårne amaryllis.
Sådan et par langstilkede kan sagtens stå alene uden pyntegrønt.



Lille mand - stor tromme.

Man kan vel snart blive så stor, så man kan håndtere sin julegave............
Han klarede sin første juleaften rigtig flot.

lørdag, december 24, 2011

Glædelig jul.

Eftersom der ikke er julemotiver med sne her i byen, så bliver mit julebillede fra Barcelona.
Fra Nativity Facade på La Sagrada Familia kirken.

Sådan ser juleklædte Silkeborg ud i år:


Og sådan for 2 år siden:

Om lidt kører jeg til Viborg med and og sky og glæder mig til at være sammen med de kæreste. Og ikke mindst de to nye familiemedlemmer.

fredag, december 23, 2011

Anden.....

Jeg er ikke så forelsket i friluftsanden i dag, som jeg var den dag, jeg købte den.
Den har en masse fjerrester, som jeg har prøvet at hive ud med pincet.
På pjecen, der fulgte med, står der, at anden er tørslagtet. og at der derfor kan være fjerrester.
Når anden har stegt en time, rejser stabbene sig og kan let fjernes, lyder rådet.
Så ud af ovnen efter en time.
Og rigtigt. Det er lettere, men der er stadig mange.
Det er lige før, jeg drømmer om en lækker vegetarisk nøddesteg.
Nå, men nu er anden stegt, og i morgen skal den med til yngste, hvor de to små fætre skal fejre deres første jul.

Mens jeg gik og gjorde anden klar, kom jeg til at tænke på dengang, min mor stadig havde ænder.
Så kom vi hjem og hjalp med slagtningen.
Det vil sige, at min mor slagtede ænderne, og vi andre hjalp med at tage fjer af og indvolde ud.
Hun var skrap til at slagte fjerkræ. Mens min far stadig levede, var det også hendes job at hugge hovedet af en hanekylling.
Min bror er ikke jæger.
Måske drømte han om at være det dengang for mange år siden.
Jeg bliver helt imponeret, når jeg ser billedet igen.
Altså ikke over min brors positur. ;-) selv om den er flot.
Men over at min mor lige kunne slagte 12 ænder i en ruf.
Det har jeg aldrig kunnet.

Men tilbage til nutiden. Der er slet ikke julestemning over vejret.
Det er jeg glad for på egne vegne og på vegne af alle andre, der skal køre i bil eller tog.
Så kan sneen i hvert fald ikke forhindre eller forsinke.
Men det milde vejr levner ikke plads til fine foto-motiver.
Udsigten fra Sygehusbakken, der var sneklædt og julet for et år siden, ser sådan ud i dag:




torsdag, december 22, 2011

'Vor sol er bleven kold.......'

Sammen med Johs. V. Jensens vintersolhvervssang, går jeg en lille tur i haven.
Det ser ud, som han digtede dengang i 1917:
"Vor sol er bleven kold,
vi er i vintervold
og dunkle dage...."

Selv om der ingen blomster er, så finder jeg små, vidunderlige løfter om varme og lyse dage.
Julerosen - eller er det påskeklokken?
Der ligger knopper, som ligner små æg helt nede ved jordoverfladen.

De frodige stedsegrønne planter, vil blomstre med studenternelliker til sommer.
Frøene er sået i foråret 2011, men da den er 2årig, vil den først blomstre i 2012.

"Men nu er nedgang endt
og håbet tændt......." fortsætter sangen

Og i naboens have er der røde julefarver.

"ja, håbet tændt,
for nu er solen vendt,
nu kommer lyset og den lange dag tilbage"

Sådan slutter første vers af solhvervssangen, som er nr. 247 i højskolesangbogen.

Jeg glæder mig over hvert eneste minut med mere lys og længere dage.

Må lyset også komme til dig i dag.

onsdag, december 21, 2011

Andejagten er forbi.....

For mit vedkommende er andejagten forbi.
Jeg har været på Gothenborg i dag og hjemførte en økologisk and, der har gået på de grønne marken og svømmet i den lille sø. (ser først nu, at søen er et hjerte, der ligger ned)

Jeg plejer nu at finde ænder i supermarkeds-frysediske. Og de plejer at være gode.
Der skulle bare ske noget nyt i år.
Udover at være en gårdbutik er Gothenborg også et sted, man kan leje til fest eller kursus. Der foregår også forskellige arrangementer derude.


Der blev også tid til at følge med på en herlig første tur i solskin.

fredag, december 16, 2011

Gavmilde Lions

I eftermiddags, mens tusmørket bredte sig udenfor, var der lys og glæde i den julepyntede foyer i Musikhuset.
Den lokale Lions Club uddelte donationer.
Børns Voksenvenner fik 5000 kr.
Vi havde fået tilsagn for nogen tid siden og julefesten, som pengene skulle gå til, har været afholdt
Men i dag blev beløbet overrakt.
Jeg har stor respekt for de mennesker i Lions, som på forskellige måder samler penge ind i virksomheder og butikker.
Min bror og svigerinde står f. eks. på Skanderborg Festivalen i Lions bod og sælger mad og får trommehinderne blæst ud. De hygger sig nok også, og pengene for maden går til et godt formål.

Der var pause i alle uddelinger, og vi fik en lille lækker anretning.

Mellem plejehjemskoncert og uddeling af donationer, nåede jeg at røre ved de små fødder.
I morgen er han 14 dage.


Jeg er vist den eneste, der aldrig har hørt om.......

Der tonede to strikkende mænd i norske gensere frem på tv her til morgen.
Arne og Carlos.
De demonstrerede, hvordan man strikker julekugler, mens luften var fuld af hentydninger.
Jeg troede, det bare var et par kiksede fyre.
Men da jeg googlede på deres navne, var der overvældende mange henvisninger.
Arne og Carlos, designerduo og kærestepar.
Hvis jeg strikkede, ville jeg gå i gang. Ikke fordi kuglerne er pæne.
Men det tiltaler min humoristiske sans.
Mon julen 2011 vil gå over i historien som den, da træet var pyntet med strikkede kugler?

Jeg er vild med dem

Hvor irriterende, jeg ikke kan få et youtube klip frem, men det ligger bag den highlight'ede tekst

Om lidt skal jeg sammen med koret synge julerepertoire på plejehjem.
Det er et tosset tidspunkt. Kl. 10 om formiddagen.
Mange af beboerne er vel ikke kommet i tøjet?

onsdag, december 14, 2011

Hvad skal man mene om det?

I går viste jeg ønsketræet, der står på biblioteket, og gengav ønsket om at komme til J.B. koncert.
Der var iøvrigt flere, der havde samme ønske.
De vil nok gerne følges ad til koncert.
Jeg blev noget overrasket over, at der var en hilsen i mit kommentarfelt fra den unge mands fanklub.
Ikke at det generer mig. Det er ret uskyldigt.
Men jeg blev mindet om, at min blog kan googles og findes, hvis jeg skriver navnet på en kendt person.
Eller en begivenhed?
Jeg kan godt lulle mig ind i den tanke, at det kun er jer, der lægger en  kommentar, der kommer her forbi.
Sådan er det jo ikke.

For øvrigt fik jeg en hilsen fra Google for nogle dage siden, om den tæller jeg havde, som viste hvor mange besøgende, der var her på en dag og på en måned.
Den counter kunne indeholde virus.
Det gjorde mig noget perpleks.
Nu er den slettet, og jeg kan ikke se, hvor mange der kigger forbi.


tirsdag, december 13, 2011

Hvordan mon det gik til..........?

Da jeg tilfældigvis var på biblioteket, løb jeg ind i et Luciaoptog.
Det så sødt ud. Og sangen er fin.
Men hvorfor mon en ung kvinde, der levede på Sicilien omkring år 300, er blevet en del af decembertraditionerne her i Danmark - og vel især i Sverige?
Lucia var udsat for forfølgelse og blev dræbt på grund af sin kristne tro.
 Hvis du er interesseret, er der mere at læse her.
 Den meget engagerede lærer gør klar og samler tropperne.
I det her tilfælde var drengene også med. Klædt i mørke kapper.
Det har jeg ikke set før. Men det er da også trist, hvis det kun er pigerne i en klasse, der er med.


Brugerne af biblioteket opfordres til at pynte det store juletræ ved at skrive ønsker på de kræmmerhuse, der er lagt frem.

'At komme til Justin Bieber koncert og få en ipad'.

'At alle i verden for kærlighed og omsorg'

........så forskellige ønsker - og alle mulige andre midt imellem.

søndag, december 11, 2011

Den lytter jeg til....

Åh, som det da er hyggeligt at høre Elvis synge julesange og salmer.

lørdag, december 10, 2011

Hej fætter

De to fætre mødtes for første gang i dag.
Jeg tror, de var ret ligeglade.
Men jeg synes, det var fantastisk.
Hvorfor mon vi lige kom til at tænke på 'Gullivers rejse til Liliput'
Historien om kaptajn Gulliver, der efter et skibsforlis skyller i land i Lilliput, hvor der bor bittesmå mennesker på 6 cm?
Her i vores lille verden er der 8 mdr. til forskel.
Det er utroligt så meget, der sker på 8 mdr. Og hvor er det dejligt at følge med i.
Man kan rejse sig op nu.....


torsdag, december 08, 2011

Se den film........

Jeg så en vidunderlig film i går.
Niceville.
For en gangs skyld havde jeg ikke læst anmeldelser, så jeg vidste ikke, hvad den handlede om.
Kun at flere havde sagt, at den var lige noget for mig.
Og det var den!
Vi er i Mississippi i 60erne.
Den nye racelov er netop blevet indført, og det er forbudt at adskille hvide og sorte.
Men at indføre en lov betyder ikke, at mennesker ændrer holdning.
Ku Klux Klan hærger, og de sorte tjenestepiger bliver stadig ydmyget i de hvide familier.
Miss Skeeter, en ung hvid kvinde kan ikke få at vide, hvorfor hendes 'mammy' forsvandt, mens hun selv var væk på college.
Hun sætter sig for at fortælle de sorte tjenestepigers historie. Men de ved godt, det er meget farligt.
Så meget desto mere modigt er det, da den første vover sig frem og inspirerer andre til at følge efter.
Det er en rørende film. En grusom historie. Og fuld af humor.
Man græder og man griner.
Jeg vil kalde den årets bedste film.

Det første jeg gjorde, da jeg kom hjem, var at åbne mine billeder fra Kairo i 2006 og Cape Town i 2007.
Der er masser af billeder.
Spændende oplevelser. Fantastiske naturscenerier. Dejlige, gæstfrie, hyggelige mennesker, som var yngstes svigerfamilie dengang.
Jeg kiggede efter billeder af deres maid - tjenestepigen.
Det var meget mærkeligt for mig at opleve, at tjenestepigen havde så lav status. Det ville være helt utænkeligt, at hun satte sig og drak en kop kaffe eller spiste frokost sammen med os.
Niceville mindede mig så meget om den ferie i en familie, hvor der kom en maid hver morgen.
Det er heller ikke fair af mig at sammenligne. De talte pænt til hende og var venlige.
Men der var pinagtig stor forskel på folk.
Billede med blødt fokus.
Maid i baggrunden i køkkenet.
I forgrunden planlægges nytårsaften på en eksklusiv restaurant.
Sådan en aften koster det samme som en maids månedsløn.
Det er svært at forstå.
Selvfølgelig må man leve, som man gør i det land, man er udstationeret i.
Skik følge eller land fly. Andre har skabt traditioner, der må følges.
Jeg tror bare, det ville være svært for mig.
Eller også er man nødt til at vænne sig til det.
Nå, jeg kommer jo ikke i den situation.
Men alt det blev jeg mindet om, da jeg så filmen.

Hvis man så bare kunne sige "Ja, sådan var det i Amerika engang. Det var dengang, sådan er det ikke mere".
Men vi hører jævnligt beretninger om, hvordan filippinske au pair piger bliver holdt under slavelignende forhold rundt om i verden.
Der er mange og lange forklaringer.........

onsdag, december 07, 2011

Den forkælede.....

Forleden dag, da Henrik kom hjem og stod udenfor sin hoveddør, troede han, der havde været indbrud.
Der var lys indenfor, og han slukker altid, når han går.

Det viste sig, at nissen havde været på besøg og efterladt en pakkekalender.
Den samme nisse som for 3 år siden.
Årh, han er heldig........
Jeg har aldrig fået nogen. Jeg er vist ikke gammel nok..........

Med min interesse for kirkehistorie har jeg gennem årene spurgt ind til trætavlen
med teksten fra Mat. 16.19.
Udover at hænge i gangen og være baggrund for pakkerne, hvor kommer den så fra og hvorfor?
Henrik har den fra sin far, som en dag var med sin bror, præsten, oppe på loftet i den lille kirke i et lille sogn, som vist nok var på Sjælland, og hvor præsten regerede. Der lå så meget, der skulle væk fra loftet, så tavlen kunne ligeså godt komme med til Aarhus.
Sådan var det for 100 år siden - omtrent.

Jeg er mere nysgerrig og tænker på, hvor gammel den er? Hvor har den haft sin plads inden den kom op på loftet?
Hvem har mon malet motivet af Jesus, der overrækker Peter himmerigets nøgle?
Og sådan kan jeg blive ved med at undre mig

Aftenbillede.

Sådan så der ud nede ved Havnen, da jeg gik hjem i går aftes.
Trekanten til venstre i billedet er en af Hjejlebådene.
Det ser lidt spøjst ud.

tirsdag, december 06, 2011

Brobyggerne

Her til morgen ligger sneen som et fint, hvidt lag.
Nok kun for en kort tid. Termometret er lige oppe omkring 1 varmegrad.


Lige for tiden er jeg ved at læse Jan Guillous nye roman 'Brobyggerne'.
Den er første bind i en serie om 1900-tallet. Meget velskrevet og spændende.
Vi følger tre brødre fra Bergen, der bliver uddannet ingeniører i Dresden i 1901.
Den teknologiske udvikling er lige begyndt, og meningen er, at de tre skal vende hjem til Norge for at bidrage til landets mest spektakulære ingeniørprojekt, nemlig jernbanen mellem Oslo og Bergen.
Men mødet med kærligheden vælter alle planer for brødrene.
Kun den ene rejser hjem til Norge og arbejder på Bergensbanen, mens han længes efter kæresten i Tyskland.
På Hardangervidda var der virkelig vinter dengang i 1901, 02 og 03
Der var vild og voldsom sne og frost.
Livet har været ufatteligt hårdt for ingeniørerne og banebisserne.
Jeg har for mange år siden rejst med tog fra Oslo til Bergen. Nu får jeg lyst til at rejse den strækning igen.

En anden bror bygger jernbaner i de tyske kolonier i Afrika.
Det er også en meget spændende vinkel at få på udviklingen. Det første bind slutter i 1919.
Den første verdenskrig er afsluttet og har sat et rystende præg på vores hovedpersoner, der har oplevet grusomme ting.


Jeg håber, Jan Guillou snart er færdig med bind 2.
Men jeg kan godt huske, hvordan det var med de fire bøger om Tempelridderne og Arn.
Da udkom der en bog om året fra 1998 til 2001.
Sådan bliver det nok også med denne her serie.
Man må være tålmodig.

mandag, december 05, 2011

Jul på Badet.

Jeg blev noget overrasket over det store opbud af hjemmeværnspoliti ved Silkeborg Bad, da jeg ankom i går.
Men i betragtning af, hvor mange mennesker, der besøgte Badet, så var det nok det, der skulle til.
714 børn og voksne blev det til i løbet af de 4 timer.
Det var dejligt at se så mange, der trodsede det regnfulde vejr.

I parken var der mulighed for at købe ting og sager fra de mange boder.
Der var blæsere, der spillede julemelodier, og der var ponyer at ride på.

Der var fri adgang til udstillingerne, og rigtig mange benyttede sig af det.
Jeg tror dog, det der trak mest, var muligheden for at bage sine egne kager.

Der blev rullet dej og stukket figurer ud.
Der blev skrevet navne på bagepapir, og efter en tid kunne man hente sine varme, nybagte kager.



Og den blå mand må henslæbe vinteren indendørs.

Mens han drømmer om sommerens brusebad


søndag, december 04, 2011

En lille ny.

I går kom han til verden.
Den lille dreng, vi har ventet på og glædet os til at møde.
Han er en vidunderlig lille menneske-spire. Og forældrene har det godt.
De bor heldigvis tæt på mig, så der er mulighed for at følge med i den udvikling, som er så naturlig og almindelig, men alligevel så mirakuløs.
Der er meget at glæde sig over og være taknemmelig for i min lille verden.



I dag er der julemarked på Kunstcentret Silkeborg Bad.
Forhåbentlig bliver det tørvejr.
Jeg skal 'på arbejde' fra 12-16.

fredag, december 02, 2011

Mest smil og lidt tårer.....

Den er ellers en herlig ting, sådan en gynge.
Men når tæerne sætter sig fast i nettet, så er det ikke sjovt.
Det er vidst også forbudt at lade høns gå på trådnet.
Og så udsætter den onde mormor én for sådan en oplevelse.

Så er det godt, moderen kommer hjem og tager én i bad.

Dagen er gået med en yndet beskæftigelse: babysitting.
Man er på!
Men det er mega-hyggeligt.