mandag, januar 31, 2011

Mad Men - ikke håndboldmænd!

Mens de fleste så håndbold i går aftes (sølv er da flot), så jeg de to sidste afsnit af anden sæson af Mad Men

Heldigvis er der også en sæson tre, som jeg skal have fat i.
Sæson fire er endnu ikke frigivet på dvd.


Det er ikke fordi, jeg har oplevet det miljø, serien skildrer, at jeg er blevet draget ind i den.
Den foregår i begyndelsen af 60'erne på et reklamebureau i New York.
Hele iscenesættelsen af 60'er mode og boligindretning er udført med en udførlig, historisk akkuratesse.
På kontoret er der intriger og konkurrence mellem kolleger. Og hjemme i familierne er der konflikter, der nok ikke er så meget anderledes end i 2010.
Og alligevel.
Kvinderne glider diskrete, men meget sexede rundt med store bløde, runde former, mens de servicerer mændene, der ustandseligt skiftevis forfører dem og nedvurderer dem.
Men under overfladen mere end aner man, at kvinderne er stærke, og de ved også, hvordan der kan manipuleres.
Hovedpersonen, Don Draper, blev kåret som den mest indflydelsesrige mand i USA i 2010.
Han er kontorets geni udi reklamer.
Han har en smuk kone og to søde børn ude i forstaden.
På overfladen ser det lyst og lykkeligt ud.
Men han har et stort forbrug af kvinder. Og der er mystik omkring hans identitet.
Men han er ikke bare kynisk og beregnende. Han kan også være omsorgsfuld og dybt tænkende.
Sådan er det iøvrigt med hele persongalleriet. Den samme person er både ond og god. I varierende grad.
Og på den måde ligner de vel os alle.

Noget der slår mig er, at der bliver røget og drukket ufattelig meget.
 Der bliver tændt cigaretter og røget i alle sammenhænge. Alle har whiskey og glas stående fremme på kontoret til dagligt brug. Og utroskab er mere reglen end undtagelsen.
Det var den måde alfahannen manifesterede sig på dengang.

Hvor er det langt fra nutidens måde at være maskulin på.
Uden at jeg rigtig ved det, så tror jeg, at maskulin identitet i dag handler om at være hypersund og dyrke sin krop. Være en nærværende far, en trofast ven og en god ægtefælle.  (trorjeg ??)

Ikke kun i USA men også her, henter modeindustrien inspiration til nye trends fra Mad Men.
Billedet er fra 'Femina' engang her i Januar.
Til venstre er det tre karakterer fra serien.
Til højre en kjole fra Jackpot og fra Line Mo.

Jeg vil kigge efter dem, når de kommer i butikkerne. Måske også prøve.....
Men jeg har vist haft min tid med kjoler, der strutter.
Mine piger vil uden tvivl se yndige ud i sådan en kjole.

Nu vil jeg ud at se, om sæson tre er et sted derude på hylderne.
Om det ender med, at Don Draper finder sig selv?
Sidste afsnit sluttede, mens Cubakrisen var på sit højeste. SterlingCooper fusionerede med et europæisk firma, og Don flyttede muligvis hjem igen?
Der er mange åbne muligheder.

5 kommentarer:

  1. Ja jeg så altså håndbold. Og jeg har ikke set Mad men. Du gør dog en fin reklame for serien, så det kunne da være, man skulle prøve....

    SvarSlet
  2. Ja, det er en rigtig god serie, Betty! Monsieur købte de første tre sæsoner og lokkede - ellers havde jeg nok ikke fået dem set.

    Jeg tror ikke, det er et specielt amerikansk fænomen, at der blev røget og drukket så heftigt på arbejdspladsen. Jeg husker tydeligt, hvor meget der blev drukket i DR i 1970'erne, og det er jo faktisk ikke mange år siden, at rygning var helt almindelig på danske kontorer.

    SvarSlet
  3. Eva, det var vist også en spændende kamp.
    Jeg kan ikke rigtig finde nogen at dele min begejstring for Mad Men med. ;-)

    SvarSlet
  4. Madame, dejligt at du også synes, det er en god serie.
    Nej, jeg mener heller ikke, det er specielt amerikansk, at der blev røget og drukket så meget.
    Jeg husker også, der blev røget ekstremt meget i hospitalsmiljøet dengang. På de små kontorer kunne man nærmest skære sig igennem. Og portørerne sad i deres vagtstue og drak øl hele dagen.
    Det er bare helt underligt at blive mindet om det, fordi der er blevet så røg og alkoholfrit på arbejdspladser. og det er alligevel ikke så mange år siden, der blev indført rygeforbud

    SvarSlet
  5. Jeg kender slet ikke Mad Men.
    Det lyder som en serie, jeg godt kunne blive lidt irriteret over - mest pga. sådan en mandstype. Og dog... som du siger, var det jo sådan dengang, så måske bliver jeg alligevel mere nostalgisk end irriteret :-)
    Nogle gange føler jeg mig virkelig gammel, når jeg ser den enorme udvikling, der er sket på de 40 år. Sagde de mon også sådan for 40 år siden?

    SvarSlet