tirsdag, april 26, 2011

Hår Mayonnaise.

Det er altid hyggeligt at tage en lille ting med hjem til dem, der ikke har været med på rejsen, tænkte jeg, da jeg var i Berlin.
Og pigerne er interesserede i hårprodukter.
Men de er også selektive.

I Sissel-Jo Gazans bog om Berlin anbefaler hun hårmayonaissen og CoCoon butikken med alt i hår- extensions, parykker og produkter til pleje. (nej, jeg købte ikke en paryk)

Så sådan en organic hairmayonnaise måtte da være sagen.

Ved nærlæsning herhjemme fandt pigerne ud af, at der var diverse parabener i den organiske mayonnaise.
Og så dur den ikke.

Jeg bliver forvirret.
Noget er organisk og noget er bio?
Og hvad betyder det egentlig?

Nå, men i hvert fald har jeg givet mig selv en hårkur i dag.
Den stimulerer rødderne, står der på krukken.

Jeg synes, det klør i hovedbunden.....

Men jeg kunne vel lige så godt selv have rørt olivenolie, æggeblommer og urter?
Det kan jeg jo prøve en anden gang.......

12 kommentarer:

  1. Det lyder underligt og lidt klamt. Har i brugt det?
    Engang jeg var i Holland købte jeg et brev pulver til sovs med navnet Madras sovs !!! Jeg fik aldrig lyst til at smage det og smed det ud efter nogle år.
    Jeg kommer lige i tanke om at jeg aldrig fik kommenteret dine indlæg om og fra Berlin. Jeg bliver altid så glad når nogen skriver noget godt om Tyskland. Det er et land som mange hader fordi de bare skal hurtigst muligt igennem til andre rejsemål. Faktisk er det et godt rejseland med et utal af oplevelser der bare ligger og venter - der lige på den anden side af Otto Duborg

    SvarSlet
  2. Du er med på noderne, Betty - jeg anede ikke, der er noget, der heder hår-mayonnaise. Jeg er nok selv mere til æggeblomme og olivenolie :-)

    SvarSlet
  3. Hår mayonnaise? Ja, hvorfor ikke.
    Tro mig Betty, du er ikke den eneste der er forvirret over bio, øko og organisk, jeg vil så gerne gøre det rigtige mht. kost og indkøb af diverse produkter, men hvad er det rigtige, det er en helt anden sag.
    Samtidig, så er Holland ikke helt så langt fremme mht. økologi som Danmark, men mon ikke det kommer lidt hen ad vejen.
    En rigtig dejlig dag til dig.

    SvarSlet
  4. 'Organic' er den engelske betegnelse for 'økologisk' og har som sådan ikke noget at gøre med vores opfattelse af 'organisk' materiale.
    Men parabener, så??? Det burde ikke være tilladt, men der er desværre parabener i næsten alt. C kan heller ikke tåle dem, så jeg har også lært at kigge efter, inden jeg køber noget til hende.

    SvarSlet
  5. Jeg er helt enig med pigerne. Hvis det indeholder parabener, så køber jeg det heller ikke. Nixen bixen....

    Dernæst gider jeg ikke at købe biodynamisk, da jeg ikke har lyst til at støtte folk som tror at afgrøderne kun gror hvis man mediterer sammen med dem hver morgen.

    SvarSlet
  6. Parabener er noget skidt, som man skal undgå så vidt muligt. Men bortset fra det, har det undret mig meget, at man kan sælge shampoo, der indeholder "madvarer". Det er første gang, jeg hører om "hårmayonnaise", men der er jo shampoo'er med citrusfrugter mm. For mig er det en anelse klamt at skulle smække mad i parykken. Hvad bliver det næste? Leverpostej? ;-)

    SvarSlet
  7. Jønne, jeg er sikker på, at det pulver, du købte i Holland var til en indisk ret. Det har sikkert smagt stærkt og godt. ;-)
    Ja, Tyskland byder på mange oplevelser. Jeg kan især godt lide de hyggelige byer med bindingsværk og brosten på gaderne.

    SvarSlet
  8. Madame, jeg synes, det var lidt sjovt, at der var valgt det navn til det hårprodukt

    SvarSlet
  9. Annette, vi gør nok lidt fejlkøb eller erfaringer på vores vej gennem øko/bio/organic jungelen.

    SvarSlet
  10. Ellen, jeg synes også vi skal undgå parabener.
    Kosmetikerveninden mener, der kun er tilladte parabener tilbage??
    Sådan må de vel se på det i branchen?
    Ellers kan produkterne ikke holde sig.

    SvarSlet
  11. Jens, det vil jeg også gerne holde mig fra. Teksten er bare skrevet med så små bogstaver, når vi kommer til det med indholdet. ;-)
    Jeg ved ikke engang om der er forskel på biodynamisk og økologisk dyrkning. Ud fra din kommentar gætter jeg på, der er.

    SvarSlet
  12. Henny, ha, ha... Det må være til leverpostejfarvet hår.
    Hvad ingen har mere, fordi mange farver håret.
    Men æggeblommer og olie er vist en god hårkur. Og det er også ingredienserne til en hjemmerørt mayonnaise.
    Så hvis hårkuren skal holde sig, må der parabener i.
    Og så er det bare med at læse det med småt på etiketten.

    SvarSlet