fredag, maj 27, 2011

Bunkermuseum.

Jeg blev noget forbløffet, da jeg på vej fra Hovedbygningen over til Skovvilla mødte det her syn.
Der blev ekserceret og kommanderet på tysk.

Silkeborg Bad blev brugt som tysk hovedkvarter under 2. verdenskrig.
Det betyder, der blev efterladt et stort underjordisk bunkeranlæg, hvor der nu er indrettet museum, og hvert år i maj arrangerer Silkeborg Bunkermuseum Bunker by Night.

Jeg har ikke fulgt med i kalenderen, men det viste sig, at det er i morgen aften kl. 17 - 23, der er Bunker by Night.
I dag var der fuld gang i forberedelserne.
Der blev kørt kampvogne og grej ind i den smukke park.
Det siges, der vil være både tyske og britiske 'soldater', og at hele scenariet er meget autentisk.
Det var et meget stort tilløbsstykke sidste år.
Jeg var der ikke sidste år og kommer heller ikke derud i morgen. Jeg synes ikke, det er så interessant.

Det er nærmest lidt uhyggeligt. Jeg ved godt, det er et rollespil.
De så så alvorlige ud, de unge mænd, der øvede sig.Posted by Picasa

6 kommentarer:

  1. kan godt forstå du syntes det er yhyggeligt selv om det er et rollespil,alvoren lurer lige under overfladen.Selv om der ikke engang var tænkt på mig under krigen,gi´r det et gys i mig, for mange år siden læste jeg alt hvad jeg kunne få fat i om 2 verdens krig, en rædsom krig, og verden kriges stadig ,,,,,,,,,,,

    SvarSlet
  2. Jeg synes også næsten, det lyder uhyggeligt med 'Bunker by Night', tyske og britiske 'soldater' og at hele virker autentisk. Dog må vi aldrig glemme krigen!

    SvarSlet
  3. Kære Betty.
    Jeg synes ikke om Bunkers by Night,jeg synes ikke det er noget vi skal glemme,men vi behøver ikke at fejre det.
    God weekend

    SvarSlet
  4. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  5. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  6. Kære "Betty, jip, Madame og Kom så igang"

    Først vil jeg sige, at jeg respekterer og forstår jeres holdninger 100%

    Som medlem af den amerikanske gruppe der var tilstede i Silkeborg Bad de dage, vil jeg lige forsvare arrangementet og de folk i de tysk og engelske grupper, samt vores egen gruppe.

    Jeg har dyrket denne hobby i snart 3 år.
    En hobby som for mig er meget sund. Jeg møder en masse dejlige mennesker. Både folk der er medlem af en gruppe, eller generelt folk der er interesserede i gamle køretøjer, maden, musikken og andre gamle ting fra før krigen og til krigens slutning.
    Ingen af os forherliger krig, nazisme eller andre politiske holdninger.
    Vi dyrker hobbyen fordi tiden omkring krigen og besættelsen interessere os.

    Vi er ALLE udmærket klar over, at vi rammer nogle ømme punkter hos folk der har oplevet besættelsen på kroppen, eller har familie der har levet under krigen.

    Men vi fejrer bestemt ikke krigen og besættelsen.
    Vi syntes dog at det er på sin plads at videreformidle et stykke historie.
    Det er dog fortid, og vil med al sandsynlighed aldrig ske igen.
    Men vi bør IKKE glemme tiden omkring besættelsen.
    Det er vigtigt at børn og unge forstår tiden og historien korrekt.

    Se os som en levende historiebog, som man kan tale med.
    Vi er under uniformerne helt normale og rare personer. Vi har børn og familie.
    Ingen af os kunne drømme om, at genere eller såre nogle ved at dyrke denne hobby.

    Som et eksempel på taknemmelighed for vores arbejde med denne hobby, kan jeg nævne at 2 amerikanske veteraner var forbi vores lejr i år.
    De var så taknemmelige for, at vi ville ære og respektere det de lavede tilbage under krigen.
    De gav os alle hånden og var så glade for, at der så langt fra deres hjemland, var personer der stadig mindedes de soldater der ofrede deres liv og sjæl for et frit Europa.
    Det var noget der gjorde stort indtryk på mig.

    Jeg håber dette giver lidt klarhed om, hvem personerne bag grupperingerne er.
    Jeg håber ydermere, at I vil give os en chance og møde op næste år for at hilse på os, så I kan se vi er nogle hyggelige mennesker med en anderledes hobby.

    Hvis I har yderligere spørgsmål, er I velkommen til at skrive eller ringe til os, via nedenstående link.

    På vegne af Allied Reenacted, samt de tyske og engelske grupperinger i Danmark.


    Mikkel Wangsgaard

    www.allied-reenacted.dk

    SvarSlet