fredag, december 23, 2011

Anden.....

Jeg er ikke så forelsket i friluftsanden i dag, som jeg var den dag, jeg købte den.
Den har en masse fjerrester, som jeg har prøvet at hive ud med pincet.
På pjecen, der fulgte med, står der, at anden er tørslagtet. og at der derfor kan være fjerrester.
Når anden har stegt en time, rejser stabbene sig og kan let fjernes, lyder rådet.
Så ud af ovnen efter en time.
Og rigtigt. Det er lettere, men der er stadig mange.
Det er lige før, jeg drømmer om en lækker vegetarisk nøddesteg.
Nå, men nu er anden stegt, og i morgen skal den med til yngste, hvor de to små fætre skal fejre deres første jul.

Mens jeg gik og gjorde anden klar, kom jeg til at tænke på dengang, min mor stadig havde ænder.
Så kom vi hjem og hjalp med slagtningen.
Det vil sige, at min mor slagtede ænderne, og vi andre hjalp med at tage fjer af og indvolde ud.
Hun var skrap til at slagte fjerkræ. Mens min far stadig levede, var det også hendes job at hugge hovedet af en hanekylling.
Min bror er ikke jæger.
Måske drømte han om at være det dengang for mange år siden.
Jeg bliver helt imponeret, når jeg ser billedet igen.
Altså ikke over min brors positur. ;-) selv om den er flot.
Men over at min mor lige kunne slagte 12 ænder i en ruf.
Det har jeg aldrig kunnet.

Men tilbage til nutiden. Der er slet ikke julestemning over vejret.
Det er jeg glad for på egne vegne og på vegne af alle andre, der skal køre i bil eller tog.
Så kan sneen i hvert fald ikke forhindre eller forsinke.
Men det milde vejr levner ikke plads til fine foto-motiver.
Udsigten fra Sygehusbakken, der var sneklædt og julet for et år siden, ser sådan ud i dag:




5 kommentarer:

  1. 12 ænder,,, ja de var skrappe de husmødre i gamle dage,jeg må indrømme jeg snupper fjerkræet i fryseren.......Den manglende sne er også ok for mig ,tænker nemlig altid på alle de mennesker der skal ud i trafikken, sidste år måtte vi undvære min 83 årige svigermor hun turde ikke køre ud i sådan et snekaos der var sidste år , så hun holdt jul hos søde naboer...

    SvarSlet
  2. Vi skal have nøddesteg i morgen - husbond står får julemiddagen, og så bliver han da fri for at hive fjerrester ud af anden :-)
    Jeg er lettet over, at vi ikke i år er druknet i sne som vi var sidste år. Vi sneede simpelthen inde og kunne ingen vegne komme.
    Glædelig jul til dig, Betty!

    SvarSlet
  3. Jonna, de var nemlig skrappe, de husmødre i gamle dage.
    Ja, vi må virkelig være glade for at vejret er med os i år. Dejligt, din svigermor har så søde naboer.

    SvarSlet
  4. Madame, det lyder godt med nøddesteg i morgen hos jer.;-)
    Nej, vi kan ikke lide at sne inde!

    SvarSlet
  5. Mor, den and du lavede, var alle pengene og anstrengelserne værd. Jan og jeg har snakket om den i flere dage bagefter nu, den smagte bare så godt. I det hele taget var det det mest udsøgte måltid, jeg har fået i meget lang tid :)

    SvarSlet