søndag, januar 01, 2012

Morgenlys 2. januar.

God morgen, lille land!
Et land med sol, et land med dis
med kyst af sten og sand,
som havets bølger slikker
med bakker skabt af is,
koldt eller venligt skiftevis.
(nr. 30 i Højskolesangbogen)


Vi har været på tur med en naturvejleder, og hvad vi ikke har hørt om istid og aflejringer, sand og sten og årsager til de vældige kuperede landskaber, der findes her i den østlige del af Sønderjylland - det er ikke værd at vide.
Jeg er så imponeret over et menneske, der ved så meget, og som kan formidle det videre på en fængslende måde.
Som også historikeren, der har ført os gennem Sønderjyllands historie.
Den er lang og fuld af krige og konflikter.
Men ikke et øje lukkede sig, mens han tegnede og fortalte.

Vi havde en fest nytårsaften, som begyndte med Dronningens tale på storskærm og sluttede, jeg ved ikke hvornår.
Jeg gik i seng en times tid efter midnat og fyrværkeri.
I tidsrummet mellem tale og fyrværkeri fik vi en lækker 3 retters menu, sang en masse sange og blev underholdt af dem, der havde noget på hjerte.
Hyggeligt og festligt.

8 kommentarer:

  1. Det er dejligt at træffe mennesker, der ved noget om det, de skal fortælle om.

    Jeg er vild med sangen God morgen lille land. Den er så dejlig både i tekst og melodi.

    SvarSlet
  2. Det lyder som en dejlig nytårsaften, Betty - også turen med naturvejleder. Sangen er helt ny for mig.

    SvarSlet
  3. Folk, der brænder, er altid værd at høre på, næsten lige meget hvad emnet så ellers er - de kan gøre alting interessant bare ved deres entusiasme :-)

    SvarSlet
  4. Madame, sangen blev skrevet til Storebæltbroens indvielse i 1998. ;-)

    SvarSlet
  5. Ellen, det der engagement, det smitter. Ja, så er emnet nok lidt underordnet. ;-)

    SvarSlet
  6. Eva, 'God morgen' er en rigtig lille perle. ;-)

    SvarSlet
  7. Der er ikke noget bedre end en dygtig naturvejleder. Hvis du er interesseret i Sønderjyllands Historie ,skulle du læse Slagtbænk Dybbøl 18april 1864 og Dommedag Als 29juni 1864 af Tom buk-Swienty

    SvarSlet
  8. Conny, jeg har hørt om de to bøger, men jeg har ikke nerver til at læse dem. Det blodige drama, det var, kan jeg ikke holde ud. Jeg kan ikke engang sige, at det bare er opdigtet.
    Så jeg tror, jeg springer over.
    Jeg ved, de har fået flot omtale og ligger på boghandlernes bestsellerliste.
    Men tak fordi du gør opmærksom på dem.

    SvarSlet