onsdag, februar 29, 2012

Foråret på vej.....

Det er blevet mildere udenfor.
Mine blomstrende mirabellegrene er dog drevet frem indefor.

Nu vil jeg gå ud i haven og plukke vintergækker og erantis.
Og skrive den 29. februar. Det er kun hvert fjerde år, vi har anledning til det. ;-)

søndag, februar 26, 2012

Omkring Aros....

Museumsbutikken på Aros har små og store, mere eller mindre finurlige og smukke ting.
Jeg gik forbi i formiddags for at finde en lille fødselsdagsgave.
På vejen kom jeg forbi det gamle, knudrede træ.
Nu ved jeg, det er et pæretræ.
Helt nederst på stammen er der et lille hulrum, og der var en besked....

Jeg var ikke inde og kigge på kunst i dag.
Da jeg gik ud på den anden side af bygningen, var det helt tydeligt, hvorfor nogle naboer til Aros har klaget over Regnbuen.

Billedet er taget ved 11 tiden.
Her er der ikke tale om den blå time, men om den røde.
Gad vide, hvad det betyder for ejendomsprisen at have en nabo, der ændrer på dagslyset på den måde?

Jeg har regnbue-oplevelsen tilgode.
Der er sikkert flot udsigt deroppe fra.

fredag, februar 24, 2012

Strikkefestival.

Hovsa......, drengen i skildpaddespringvandet på Torvet har fået tøj på
Ved nærmere eftersyn afsløres et lille skilt, der fortæller, at der er international strikkefestival d. 14-17. juni her i Silkeborg.

Det er en lille gruppe lokale kvinder, der er gået sammen om at arrangere festivalen.
Jeg er, som bekendt, ikke aktiv strikker for tiden (mon jeg bliver det igen?),  men hvis nogen af jer, jeg 'kender' kommer hertil, så synes jeg, det kunne være rigtig hyggeligt at mødes.
Mon ikke der er brug for en strikkepause og et cafébesøg?

En lille affaldsbeholder har også fået tøj på.

torsdag, februar 23, 2012

Raindrops (are) - keep falling...... eller hvordan det så ud i går.

Hvorfor er det så svært at fange en regndråbe?
På en gren altså.


Hvorfor bliver de nederste dråber så slørede?

I går formiddags regnede det stille, og jeg tog en masse billeder, men de dur ikke.
Nu skal jeg ud at låse op på Silkeborg Bad, så de små børne kan komme ind og danse .
Solen skinner her til morgen.
God dag til dig.

onsdag, februar 22, 2012

Mest for behandlere..

Hvad er så meningen med den overskrift?
Det er ikke for at udelukke nogen.
Det er mere for ikke at trætte dig med noget, der måske ikke interesserer dig.

I eftermiddags var jeg til foredrag og patientdemonstration med Ole Føli.
Da jeg så annoncen, blev jeg nysgerrig, fordi Ole Føli er blevet kendt i offentligheden, som den behandler, der gennem syv år sørgede for, at Bjarne Riis' cykelhold var helbredsmæssigt godt kørende.
Arrangementet foregik på Gothenborg, (hvor jeg hentede juleanden) og som ud over at være økologisk gårdbutik også er et kursussted med alternative og spirituelle interesser.
Ved indgangen fik vi udleveret et par pjecer, bl.a. den om at støtte Mikkel.

Mikkel er en 19 årig lokal, der under træning til Nordisk Mesterskab i springgymnastik forfejlede et rutinespring og landede på hovedet. Det er snart 3 mdr. siden, og han er lam fra brystet og ned.
En gruppe mennesker har dannet en indsamlingskomite for at skaffe penge til at købe en specialfremstillet sportskørestol til Mikkel, så han kan komme til at dyrke en eller anden form for sport igen.

Det er nok de samme mennesker, der har fået Ole Føli hertil.
Han er 68 år nu og tager ikke nye patienter ind.
I dag var en undtagelse med et foredrag for behandlere i eftermiddags, og et foredrag i aften, der vist nok handler om hans eget liv.
Jeg synes, det er helt afgørende ikke at give falske forhåbninger, når man arbejder med mennesker, der er så alvorligt skadet som Mikkel.
Ole Føli forklarede, at han ikke var vant til at arbejde med den type skader. Men han havde helbredt hunde med lammelser (????). Hvad slags lammelser, tænkte jeg? Discus prolaps? Eller anden midlertidig nervepåvirkning?
De klogeste ord jeg hørte og husker, var det her udsagn "at turde være der, hvor du kommer hen".

Mikkel blev behandlet i godt en time, mens ca. 50 mennesker sad i kreds udenom. Langt de fleste fra det alternative behandlingsmiljø.
Jeg synes, det var modigt af ham.
Ole Føli har en forestillingsverden og en tankegang, der afviger meget fra den traditionelle medicinske verden.
Behandlingsmetoderne, vi så, var lymfødem-massage, dybe vejrtrækninger og ledmobilisering.
De metoder lærer man også på fysioterapeut-uddannelsen og er almindelig praksis i vores behandling.
Der er dog en lang række andre tiltag, der sættes i værk, når et ungt menneske skal genoptrænes efter en skade på rygmarven.
Mikkel er indlagt på en specialenhed for den slags skader, og han får den bedst tænkelige træning.
Jeg kan dog godt forstå, at hans forældre opsøger alternative behandlere.
Hvem ville ikke prøve alt, hvad der findes, for om muligt at bedre situationen.?
(ved indkørselen til Gothenborg)

Jeg synes, det er så interessant, hvordan relationen er mellem patient og terapeut.
Der findes undersøgelser, der siger, at relationen er vigtigere end metoden.

Hvis den gode relation findes mellem en eller flere kendte personer og en terapeut, så vil den terapeut opnå en hel særlig status.
Som Ole Føli  f.eks.
Hans far var en såkaldt 'klog mand' med magiske hænder.
Ole arvede de egenskaber og begyndte som behandler, da han var 12 år.
Hans søn og barnebarn har arvet de magiske hænder.

De har udviklet et behandlingssystem og en skole, der hedder Body-sds  (body-self development system), hvorfra der uddannes behandlere.

Sådan noget er så spændende.
Jeg er ikke i tvivl om, at Ole har hjulpet rigtig mange mennesket.
Men det er der også andre, der har. I sygehusvæsenet findes der masser af meget dygtige behandlere indenfor alle faggrupper. Dem hører man bare aldrig om.
Hvorimod det forekommer mig, at alternative behandlere nogle gange scorer billige point.

Jeg havde forestillet mig, at Ole Føli var sådan en karismatisk 'Karl Smart' type.
At jeg overhovedet kunne tænke sådan skyldes, at jeg ikke har læst hans bog. Det mente en tidligere kollega, jeg mødte til foredraget.
Han er en stilfærdig, ydmyg og sympatisk person.

Jeg kørte forbi biblioteket og skrev mig op. Jeg er nr 5 på ventelisten til
'Mit indre rum' af Ole Kåre Føli.
Den glæder jeg mig til at læse.
(Hjertesøen ved Gothenborg d. 21. dec. 11)

Og sådan var jeg lige et par timer tilbage i noget, jeg kender fra mit arbejdsliv.

Hvidkål.

En spade og et hvidkålshoved?
Hvad har hun nu gang i, tænker du måske?


Jeg synes, hvidkål er en dejlig spise.
Både i sammenkogte retter og i forskellige råkostsalater.
Men det er da utrolig svært at 'udbene' sådan en svend.
Måske er min kniv for sløv? Eller mine håndkræfter for svage?
Så var det, jeg fik ideen med spaden.
Og vupti.
Så havde jeg fire håndterbare stykker.

Spaden er lige blevet slebet.
Alligevel tror jeg, jeg vil anskaffe mig en lidt mindre spade til køkkenbrug. ;-)
En økse kunne sikkert også bruges.

Nu vil jeg gå i gang med nogle af de retter, jeg skrev om  for et par år siden - her.

tirsdag, februar 21, 2012

'For de gamle som faldt....'

I Lunden ved Silkeborg Langsø er der gang i træfældningen.
Måske trives de gamle træer ikke mere i den meget våde jord.


Lunden er ikke kun et rekreativt område. Det er også Medborgerhuset, hvor der foregår alle mulige arrangementer.
Vi har korøvelse der hver tirsdag eftermiddag.
Jeg gik en tur ned til vandet efter kor i dag.
Da jeg så de store fældede træer, tænkte jeg på vores korleder, der døde i går.
Sidst i november fik han diagnosen på en uheldbredlig sygdom.
Han var 83 eller 84 år. Jeg har kun kendt ham de sidste 5 år af hans liv, mens jeg har været med i koret.
Han må have været en krudtugle, da han var yngre, for han var da utrolig energisk og inspirerende på sine gamle dage.
Han kunne både lave egne melodier og tekster og indstudere andres værker med os.
Og blive ved så højt oppe i årene.

Koret bliver heldigvis ført videre af et af medlemmerne.
Indtil videre.
Måske vil det ikke være nemt at finde en ny korleder?
Et seniorkor er nok ikke det, der trækker mest i korledere?
Det kunne være sjovt, hvis vi kunne få en ung. En musikstuderende, der skulle øve sig?

Jeg kom til at tænke på de her strofer fra en sang.
'.....for de gamle som faldt........(.....) ny overalt.....'
Nej, jeg kan ikke huske den.

Men der skal plantes nye træer.
Og der kommer nye korledere.
Æret være mindet om Bo.

mandag, februar 20, 2012

En mandag formiddag......

Hvor er det hyggeligt, når ens døtre har barselsorlov.
Så kan man bare gå på cafe en mandag formiddag.




Og Lillemand gider godt.

søndag, februar 19, 2012

Nu er det væk....


Det meget irriterende anti spam ord i kommentarfeltet.

Jeg havde lagt mærke til hos andre bloggere, at ordet - faktisk er det blevet til to ord - er blevet meget vanskeligt at læse, hvorfor jeg ofte tastede forkert og måtte gentage processen.
Det kan godt fratage én lysten til overhovedet at kommentere.

Men jeg havde da ikke forestillet mig, jeg selv havde sådan et ord.
Naiv, tænker du måske.
Ikke desto mindre er det sådan, det er.

Heldigvis gjorde Lene mig opmærksom på det. Tak for det.

Olof har været i maskinhuset på min computer. Tak for det.

Så jeg håber, det er væk.
Har du lagt mærke til, det er væk?

Ud at gå.....

Det kolde, solrige vejr indbød til at gå en tur.
Ganske vist skinnede solen, men det var koldt.





Den 10. februar så der sådan ud.
Nogen har i mellemtiden fjernet den fine blondedug mellem træerne.

lørdag, februar 18, 2012

Et kig på tallerkenen.

Hvad er det nu for noget rusk-om-snusk, tænker du måske?
Det er det slet ikke.
Det er Henriks udgave af stegt lever.

Først steger man en pakke bacon.
Så steger man løg, tomater og bananer.
Sirligt...... hver for sig.
Og der skal ikke spares på ovennævnte. Brug bare rigeligt.
Til sidst steges den meget tyndt udskårne kalvelever, der er vendt i mel tilsat salt og peber.
Tilbehøret arrangeres oven på den stegte lever og serveres med aspargeskartofler.

Nu spørger du måske, om man overhovedet kan smage, man får lever?
Det er et godt spørgsmål.
Jeg vil sige så meget, at det er tilbehøret, der gør det.

Efter den ret, gik vi endnu mere retro og fik en god gammeldags irish coffee.

'Livet er ikke det værste man har,
og om lidt er kaffen klar' (som Svante synger)

Dagen blev heller ikke ringere af, at det her trekløver kiggede forbi.

Februar-glæder.

Det er 3 uger siden, jeg tog grenene fra ribesbusken ind.
Det er én af mine februarfornøjelser.
I foråret, når ribes springer ud, er er de små blomster-klaser røde. Når de bliver drevet frem indendørs her i februar, bliver de hvide, fordi de mangler solen.

God weekend til dig.

fredag, februar 17, 2012

Om begrænsninger - og perspektiv.

Han er blevet for tung......
Nej, det er mig, der er for svagelig.
Jeg kan ikke løfte mit barnebarn mere. Jeg har ondt i ryggen. Det er ikke noget nyt, men det er lidt svært at acceptere, at en slidt ryg kommer på tværs.
Og knogleskørhed betyder, man anbefales ikke at løfte over 10 kg.
Han vokser heldigvis fint, men jeg kan ikke løfte ham og putte ham i barnevognen, eller putte ham i seng, så hans far og mor kan gå ud at spise eller gå i biografen.
Det synes jeg er rigtig, rigtig træls.
Jeg glæder mig til han kan gå på sine små ben og klatre op på en lille skammel og på den måde selv hjælpe til med at komme op.
Det varer nok ikke så længe.

Indtil da opholder vi os på gulvet. Det kan jeg heldigvis godt.
8 mdr.


I sidste uge var jeg lidt ked af situationen.
Sådan noget med, at det er trist ikke at være så stærk, som jeg var engang. Næste gang, jeg har fødselsdag, fylder jeg 68. Foran ligger den tid, da muligheder indskrænkes. I bedste fald langsomt skridende, i værste fald i et hug.
Men det er sådan, det er. Old age is not for sissies. (alderdom er ikke for tøsedrenge).

Pludselig en dag, stod der et bud fra blomsterforretningen uden for døren. Min kære datter og hendes familie syntes, jeg skulle have nogle kærlige ord og en flot buket.
Det var rørende dejligt.

I går besøgte jeg min veninde på Sclerosecentret i Ry, hvor hun er på træningsophold.
Hun har været kørestolsbruger i mange år og lever sådan et beundringsværdigt liv.
Vi hyggede os og fik vendt verdens-situationen læs: vores egen.
På Sclerosecentret kommer hun i løbet af 4 uger igennem et intensivt trænings- og undervisningsforløb. Hun har været der før og er meget glad for opholdet.
Om eftermiddag var der en neuropsykolog på programmet med et foredrag, som hun havde tænkt sig at springe over. Men da jeg syntes, det kunne være interessant, gik vi sammen til det. Det handlede om følelsesmæssige forandringer som følge af sclerosesygdommen.
Den sygdom er bestemt ikke for tøsedrenge.

Min venindes yngste barnebarn er to år.
Hun har aldrig kunnet holde hende i sine arme eller sidde på gulvet med hende.
Og hun hverken piber eller klager.
Tværtimod, er hun så taknemmelig, for det hun kan.

Jeg fik lige en lille tiltrængt lektion i går.
Jeg har så meget at være taknemmelig for. Og det er jeg.

torsdag, februar 16, 2012

Forårstegn.

En morgentur i haven afslører, at erantis er en fantastisk lille ukuelig blomst.
Sneen er lige smeltet væk. Jorden er stadig frossen og temperaturen er omkring frysepunktet.
Alligevel står den der, helt klemt ned til jorden og lyser op som en lille sol med sin gule farve.
I eftermiddag skal jeg besøge min veninde fra langt tilbage i vores unge dage.
Hun bor i Vendsyssel, men er for tiden på træningsophold på Sclerosecentret i Ry.
Jeg tror, jeg skal have købt en buket gule tulipaner til hende.  

onsdag, februar 15, 2012

Han ligner sin mor.....

Her kommer en advarsel:
Det her indlæg er kun sjovt for mig.
Fordi jeg er mor og mormor.

Så nu er du advaret.

Mit ældste barnebarn, da han er 7 mdr.  med sin moster. (min ældste datter)

Sammen med sin mormor, da han er næsten 6 mdr.


Så kommer det sjove, at han ligner sin mor så meget, da hun var i den alder, han har nu. (hun har lidt stritøre, hvad han ikke har)
Ja ja, han skal nok komme til at ligne dig, Olof.


Jamen, jeg sagde det jo.......det er sjovest for familien........

Billedet herunder er fra 1978, da hans mor var 6-7 mdr. sammen med sin søde storesøster. (der nu er mosteren på det øverste billede)

Jeg pusler med billeder for tiden.
Og rå-hygger mig.

Midtjyske bjerge.

I eftermiddags var sidste lektion i et lille kursus i Word 2007 i ÆldreSagen.
Det er ikke så længe siden, jeg skiftede fra 2003 til 2007, og da jeg ikke er tilhænger af selvstudium, så var det oplagt at tage et kursus.
Det har været et rigtig godt kursus med dygtige undervisere.
Jeg har tidligere været kritisk over deres kurser i billedbehandling, men ikke denne gang.
Jeg er meget tilfreds.

Sidst på eftermiddagen var vi færdige - og lige ved siden af Sindbjerg og Stoubjerg - og solen skinnede.
Jeg havde ikke svært ved at overtale mig til at gå en tur.
Sådan et par små høje syner ikke af så meget.


Det er et lille fredet hedeområde, der ligger lige i udkanten af Silkeborg.
Den ene høj er 103m. og den anden 97 m
Og selvfølgelig hedder de noget med bjerg.


Stigningen var meget større, end det man ser på billedet.
Og udsigten var flot.
På den anden side af søen ligger Himmelbjerget.




Resterne.

Nu tænker du måske, jeg lige pludselig er rejst bort til de store vandfald?


Men jeg er bare på vej op ad Aarhusbakken.

Billederne er taget i går.
I dag er der 5 varmegrader og solskin, men blæsten gør det koldt.
Jeg har været ude og skal have mere overtøj på om lidt, når jeg skal ud igen.
God dag til dig.

tirsdag, februar 14, 2012

En farveklat

Mens vi venter, på det grønnes, er det skønt med en lille farveklat.

I dag er der korøvelse på programmet.
Og et lille besøg hos fætter Guf.
Håber han er vågen som sidst.
Han er det rene guf..........

mandag, februar 13, 2012

Tøvejr.

I går begyndte tøvejret så småt. Jeg har nydt det kolde, klare vejr, vi har haft.
Nu smelter min lille samling af isskåle og lygter.
Men bare foråret er på vej, så........

søndag, februar 12, 2012

To meget forskellige bøger.

Som bekendt er jeg ikke den store håndarbejds-ørn.
Engang var jeg den, der strikkede, hæklede og syede, og jeg kan egentlig ikke finde en forklaring på, hvorfor det ikke appellerer til mig mere.
Men det er vel sådan, at alting har en tid.
Det forhindrer mig dog ikke i at være vildt imponeret over den store, flotte bog om Dronningens kjoler.
Bogen er skrevet af tekstilkonservator på Rosenborg Katia Johansen og kommenteret af Dronningen.
Den er rigt illustreret med smukke fotografier.
Udover at bogen handler om mode, design og materialer, hverdagstøj, galla, hatte og begivenheder i ind-og udland, så er det også en historisk bog fra 1940 og op til nu.
Den er velskrevet og sjov og lækker at bladre i.
En pyntelig coffetable-ting.
Jeg låner. I første omgang.

En helt anden bog læste jeg om her hos Olof.
Læs hans reflektioner ved kassen i Brugsen og om Tor Nørretranders nye bog  'Afskaf affald'.
Den skal jeg vidst have fat i..

fredag, februar 10, 2012

Blondekant.

Hvad er det, tænker du måske?
Har nogen lagt en blondedug der i vandkanten omkring træerne?

Da jeg gik over broen nede ved Papirfabrikken blev jeg helt betaget over den måde isen ligger på inde ved å-bredden.
Der var det fineste blondemønster med små prikker og flæsekant.
Det ser da kreativt ud.


torsdag, februar 09, 2012

Vinterstemning

Jeg gik en tur ned til Arnakke Kilden, da jeg havde låst de små børn ud.
Det er sådan et smukt område. Og jeg havde det helt for migselv.
Kilden springer med 750.000 l. vand i døgnet.
Den springer altid med samme kraft, og temperaturen på vandet er altid 7 grader - sommer og vinter.




Kilden løber ud i Ørnsø.

Luften var klar og knitrende kold.
Sådan må vinteren godt være for min skyld.

Børneunivers.

Jeg havde en sjov lille opgave i formiddags på Silkeborg Bad.
Børnehaven, der holder til i én af bygningerne derude, havde fået råd til at hyre en danselærerinde.
Så 10 torsdage før museets åbningstid, låner de panorama-salen.
Jeg var der for at låse de to hold ind og ud.
Overtøjet blev pænt lagt i forhallen. Flyverdragt og støvler, der hørte sammen.
Og så på med hjemmeskoene.
De første 10 min. var fri til at spæne rundt.
Og panorama-salen indbyder virkelig til at spæne.
Sikke en energi de lagde for dagen, de små.

Jeg var virkelig imponeret over danselærerinden.
Den måde, hun kunne få børnene til at holde fokus og deltage i mange forskellige bevægelseslege, var meget spændende at overvære.
Pontus Kjerrmans figurer står vist lidt undrende der i baggrunden. De hedder forresten embedsmænd.

Det var sjovt.
Jeg vil også gå i børnehave. ;-)

I aften skal jeg derud igen,
Der er omvisning og middag for vagtgruppen. Det plejer at være hyggeligt.

onsdag, februar 08, 2012

Islygten.

Sidste år lavede jeg en islygte med to skåle.
En lille inden i en stor med vand imellem.
Nu har jeg en form, som giver lygten tykke vægge.

Jeg har fyldt vand i formen igen og i en skål med en lille tom skål inden i. Der skal lægges noget tungt i, så den lille skål ikke bare flyder rundt.
Det er en hyggelig vinterbeskæftigelse. ;-)