lørdag, marts 31, 2012

Så kan jeg da beholde den ...

Sommetider køber jeg noget, bare fordi det er pænt.
Måske tvivler jeg på, jeg får det anvendt.

Sådan havde jeg det, da jeg købte den gamle kartoffelskål med det fine mønster i en genbrugsbutik for en 50er.
Jeg syntes, den var rigtig sød.
Men den har bare stået gemt væk i en måneds tid.

Så da jeg skulle købe en blomst til et afgående bestyrelsesmedlem i Børns Voksenvenner i torsdags, tænkte jeg at det ville være en fin gave at give hende skålen, der så først skulle en tur omkring en blomsterbutik for at blive pyntet.


Forskellige omstændigheder i sidste øjeblik betød, at modtageren blev forhindret i at komme til  generalforsamlingen. Hun er flyttet til en anden by, og ville heller ikke være hjemme næste formiddag, da jeg kunne køre forbi og aflevere den.

Så enden på visen blev, at jeg beholdt den.
Og en buket blev bestilt til at blive bragt ud derover i Østjylland, hvor hun nu bor.

Egentlig er jeg slet ikke ked af, at skålen stadig er min.
Måske bliver den til en gave en anden gang?

torsdag, marts 29, 2012

Endnu et forårstegn.

Vinteropholdet indendøre er slut for Vandmanden.


I går gik rejsen ud til den sædvanlige sommerplads på plænen foran Kunstcentret Silkeborg Bad.




( billedet her er fra september 2011)

onsdag, marts 28, 2012

En bog om dit liv ...

Jeg havde set den hos fotohandleren for nogen tid siden.
Bogen til barnebarnet fra bedsteforældrene.

Dengang lagde jeg den fra mig efter at have bladet i den.
Jeg syntes ikke, jeg kunne identificere mig med billederne og sproget i den.



For et par dage siden, havde min ældste datter en gave til mig, og det var lige præcis den bog ...
Efter at have kigget lidt mere i den og tænkt over det, synes jeg, det er en god ide at skrive noget om min barndom og ungdom (det ville jeg ønske, mine forældre havde gjort).
At skriveriet er henvendt til et barn betyder, at det kan gøres mere enkelt.
Spørgsmålene i bogen er et godt afsæt for at støve hukommelsen af.
Alene det at spørgsmål bliver stillet gør, at der over tid begynder at dukke situationer og erindringer op.



Jeg bryder mig stadig ikke om lige den bog.
Jeg er ikke bedstemor. Jeg er mormor.
Min mor var også mormor for mine børn og farmor for mine brødres.
En bedstemor for mig er født i 1878 og død i 1966. Og det giver et helt andet billede. Som f.eks. det, der er i bogen.
(det er ikke lige mig - men måske i et barns øjne?)
Ikke at jeg underkender alle dem, der i dag kalder sig bedstemor og bedstefar. Det er faktisk et rigtig dejligt ord. Begge mine børnebørn har bedstemor og bedstefar på deres fædres side.
Den bedste far og den bedste mor, kan man oversætte det til.
Sådan er det ikke. Forældrene er selvfølgelig de bedste, men ordet giver associationer i den retning.

Bogen og spørgsmålet har fået mig til at tænke, om jeg måske kan lave sådan en bog på en anden måde selv?
Med mange billeder.
Men så kan det måske også blive for stort et projekt?
Jeg går og 'simrer' med tanken.

Har du erfaringer med at lave en bog til dine børnebørn?
Eller en bog om dit liv?


tirsdag, marts 27, 2012

mandag, marts 26, 2012

Et lille åndehul.

Skanseparken er et lille grønt åndehul. I baggrunden ses Skansen og Skansepalæet.
I går var der rigtig mange, der slappede af på den store grønne plæne og nød solen.

Henriks forældre boede i Skansen, og hans værelse var bag den tredje øverste altan.
Dengang lå folk ikke og slængede sig på plænen, siger han.

Skansen var projekteret til at være eksklusive boliger i 1908, men blev i sidste øjeblik bygget om til hotel i anledning af Landsudstillingen i Aarhus i 1909.
Umiddelbart efter Landsudstillingen blev komplekset indrettet til lejligheder.

søndag, marts 25, 2012

For en gulerods-fan ...

Henriks underbo holder fødselsdag nede i gårdhaven.
Små piger i fine kjoler og en enkelt lillebror.
For en gulerods-fan som mig er det sjovt at se, at det er gulerødder, de samles om på tæppet. ;-)

Det varer ikke længe, før træerne springer ud.

Midt i april 2009 så der sådan ud.
Jeg tror, det bliver tidligere i år.

Nu går vi en tur i Skanseparken.

lørdag, marts 24, 2012

'Våren er i luften'

Forleden dag til Anders Aggers foredrag sang vi denne her dejlige forårssang:

'Våren er i luften,
vifter mildt i vindens gang;
våren er i luften,
ler i lærkesang.

Alt som solen stiger,
strålende i gyldent flor,
tør de gamle driver
og den frosne jord.

Våren er i luften,
lyttende til livets spil
venter verden vide
på, hvad somren vil.'

Den rumsterer på den glade måde i mit hoved med sin søde, friske melodi.
Rasmus Nielsen skrev den i 1892, og den har nr. 270 i Højskolesangbogen.


Meget er forandret siden 1892, men våren har sit eget uforanderlige udtryk.
Altså bortset fra, at vi aldrig ville sige våren i dag.
Foråret!

torsdag, marts 22, 2012

Torsdag morgen på 'Badet'

Mens Åge blæser til bladene,
(et sikkert forårs tegn)


og mens jeg venter på at låse børnene ind, så de kan komme til dans,
bryder solen frem i parken på Kunstcentret.


De er som køer, første dag på græs, de små, når de kommer stormende oppe fra børnehaven.

Kl. 11, da jeg går hjem igen, er himlen uimodståelig blå.


Kigger jeg ned, er der anemoner og tusindfryd.

Og ved Ørnsø ligger en robåd og venter på sin ejer.

Og sådan begyndte dagen med lutter skønne indtryk.

Må der også være en masse skønne indtryk til dig i dag.

onsdag, marts 21, 2012

Anders Agger i Medborgerhuset.

Medborgerhuset var fyldt til bristepunktet i dag, da Anders Agger var på besøg.
Ham med dokumentarprogrammer på DR.

Jeg husker især udsendelserne fra Anker Fjord Hospice. 'Sømanden og juristen'.
Og for nogle år siden fra Herlufsholm Kostskole. Men han har lavet mange andre. Også om Kongehuset.

Det var meget interessant og rørende at høre, hvordan han bruger sine egne erfaringer og sit eget liv som inspiration.
Han har en indfølende og ydmyg tilgang til mennesker, og jeg kan godt forstå, hvordan han kan komme så tæt på dem, han interviewer.
Men det var ikke et alvorligt foredrag. Der blev grinet meget. Der blev også sommetider helt, helt stille.
Og der er stof til eftertanke ...
Hvis du kommer i nærheden af et foredrag af Anders Agger, så gå endelig til det.
Men kom i meget god tid.

mandag, marts 19, 2012

En lille hårdfør yndighed.

Jeg skal da vidst  have fat en blå stedmoderblomst til den gamle kop.
Det har været rigtig koldt udenfor i dag selv om solen har skinnet.


Børn på Badet.

I går var det børnekulturdag i Silkeborg med forskellige arrangementer.
På Kunstcentret havde man hyret Perlepladesyndikatet, så børn og forældre kunne lave perlepladekunstværker, som skulle samles til et helt billede og udstilles.

Der skulle komme tre unge mænd med det hele og sætte det i gang.
Men nervøsiteten bredte sig, da de ikke dukkede op til tiden.
Efter 25 min. forsinkelse dukkede der fem mænd op og ønskede morgenmad.
Det kunne de godt glemme, da der allerede var børn, der ventede.


Billedet skulle have noget med landskab at gøre, idet den aktuelle udstilling på Badet hedder 'Seeing landscape'

Der var mange børn og forældre, der havde lyst til at lave perler, og de var rigtig dygtige og fantasifulde.
På et tidspunkt måtte der sættes flere borde og stole ind.

Min vagt gik til kl. 14, så jeg så ikke det færdige resultat. Det bliver udstillet, og jeg tror det bliver flot.


fredag, marts 16, 2012

Hvad så med os over 60?

Jeg stod i solskinnet udenfor boghandleren forleden dag og kiggede på alle de mange kort, der findes til alle tænkelige og utænkelige anledninger.
Især kiggede jeg længe på de her kort, der har kvinder i 30erne, 40erne og 50erne som målgruppe.
Der er ingen ende på alle de fortræffeligheder, der hører de årgange til.
Men der er ingen kort til dem mellem 60 og 70?
Hvad med os??



De er ikke engang pæne eller sjove, de kort.

Jeg er ikke kommet i gang med at lave kort af mine egne fotografier.
Der er nok af dem, så det må være det næste.
Har du gode ideer og metoder til dine egne kort?

torsdag, marts 15, 2012

Jeg glæder mig.

Om lidt skal jeg til fysioterapeut. I lang tid har jeg troet, jeg selv kunne kurere mine rygsmerter.
Det kan jeg også sommetider, men denne her gang har 'noget' bidt sig fast i mit højre skulderblad.
Så jeg glæder mig til at komme i gode hænder.

(Det er ikke Bugsy  ;-) Kan ikke huske, hvor billedet kommer fra)

onsdag, marts 14, 2012

Babysalmesang.

Jeg har vist aldrig siddet med så store smil på læben i tre kvarter, som jeg gjorde i dag, da jeg var med til babysalmesang.
De var utrolig søde de små babyer, mellem 6 mdr. og 9 uger, der var med deres mødre til sang og rytmik.
Birgitte, der stod for det, skabte en fin, glad og tryg atmosfære med små musikinstrumenter, en masse børnesange og alle mulige bevægelser.
Der synges og hilses goddag.
Birgittes kat Mille hilser goddag til hvert enkelt barn, mens alle synger med på barnets navn.

Der bliver leget med florlette stoffer i mange farver.

Der bliver danset på kirkegulvet (Mariehøj kirke).

Farvel-sang ved flyglet.
Mødrene opfordres til at sætte de små, så de kan mærke vibrationerne i kroppen.

Jeg synes, det var en dejlig og underholdende oplevelse.
De fik virkelig stimuleret sanserne, de små. Ikke underligt, de var sultne og trætte bagefter.

Da jeg gik forbi Okkels i Nygade på vejen hjem, var det bare helt nødvendigt at købe forårets første isvaffel.
Solen skinnede, og der var lunt på bænken udenfor butikken.




Den smager bedre i dag......

Min svigersøn havde fødselsdag i går, og han ønsker sig ikke gaver, så jeg inviterede til middag i stedet for.
Jeg har brugt rødbeder for sjældent denne her vinter, så jeg fandt en ny salatopskrift med rødbeder.
Hurra for nettet. ( kan ikke huske, hvor jeg fandt den? kræftens bekæmpelses opskrifter?)

Rødbedesalat med peberrod.
300-400 g rødbeder koges
Dressing
½ l tykmælk dyppes af i et kaffefilter
1 tsk. salt
1 spsk sukker
ca 25 g peberrod rives.

De kogte rødbeder skæres i stave
2 æbler og en pære  skæres i stave.

Det hele blandes og trækker mindst en time.


Den var lidt stærk i går aftes.
I dag er den meget bedre.
Min morgenmad har været ristet rugbrød med rødbedesalat.

Hvad mon vi egentlig hyggede os med før ham her kom til?
Vi må da have kedet os. ;-)

Om lidt skal jeg med til babysalmesang.
God onsdag.

tirsdag, marts 13, 2012

Små spirer - store kræfter.

Der må være mange kræfter i sådan nogle små spirer, der maser sig op gennem den hårde, stive jord.
Jeg beundrer og følger med.
Billederne har ikke så stor skønheds værdi, men det er mine blå perlehyacinter, der er på vej.
Jeg glæder mig til de folder sig helt ud.


mandag, marts 12, 2012

Postvæsenet holder mig beskæftiget....

Nu tænker du måske, at jeg er blevet postbud?
Men nej, sådan er det ikke.

Jeg fik et brev fra Post Danmark for nogle dage siden. Det indeholdt en lille mærkat og en skrivelse.
 Jeg skal fjerne det blå "nej tak til reklamer" klistermærke fra min postkasse og sætte det nye på.
Der står i brevet, 'du skal fjerne det og rengøre området omhyggeligt'.
Jeg har krattet i kanten. Det virker ikke. Der skal skrappere midler til.

Eller også skal jeg følge Henriks anarkistiske måde og sætte det nye mærke ovenpå det gamle. ;-)
Men hvorfor skal man skifte de mærker ud?
Det gamle var gyldigt fra 2009 til 2011. Det nye gælder kun et år.

Jeg kan stadig ikke se det fornuftige i, at der fremstilles nye mærkater og sendes breve ud til, jeg ved ikke hvor mange husstande, hvert eller hvert andet år.
Hvorfor kan man ikke have det samme klistermærke siddende, så længe man bor i den postkasse?

lørdag, marts 10, 2012

Gående inde - og gående ude.

På Kunstcenteret Silkeborg Bad, hvor jeg var på 'arbejde' i dag, var der en gruppe mennesker, der havde bestilt frokost for at fejre en fødselsdag. Der var 3 drenge med. De var hurtige til at spise, og så var det selvfølgelig nærliggende for dem at drøne rundt i de store lokaler, køre op og ned med elevatoren, gemme sig og råbe.
Alt det man ikke må. 'I må ikke løbe, I må ikke råbe, I må ikke lege med elevatoren'
Det er da surt at skulle gå og sige det.
Heldigvis drog de konsekvensen og løb ud i parken.
Næste søndag er der børnekulturdag derude, og så vil det nok gå anderledes for sig.

Jeg kiggede især på Tong Wangs billeder i dag.
Udstillingen Seeing landscape består af værker en gruppe danskere og en gruppe kinesere, som besøgte hinanden i sommeren 2011. På billederne og skulpturerne er angivet, om de er lavet i Kina eller Danmark.

Tong Wang bor i Sverige.
Et af hans billeder malet i Kina ser sådan ud:
Meget fint og kinesisk, synes jeg. Det er stort, 120x138 cm.

Han har malet en række billeder med Gudenå som motivbaggrund.
Befolket med mystiske væsener.
Hvad mon han har tænkt, da han malede det her billede?
Det hedder 'Gudenå-empty eyes'


Senere gik jeg turen rundt om Ørnsø. Den er på 3 km. En del af området ligger uplejet hen. Engang var der eng, men nu skal naturen åbenbart selv bestemme.
Det ser ikke kønt ud, men det hjælper nok, når alting grønnes.



I modsætning til den blå himmel i forgårs, var det mest den grå farve, der dominerede i dag.

Jeg skal til fødselsdag på Fyn i morgen, så her bliver en lille pause.

fredag, marts 09, 2012

Lokalhistorie.

Da jeg gik tur i går hen ad Gudenåvej, gik jeg som så ofte før langs den høje mur, der skjuler den store bygning, der var Gudenå Kurbad, da vi flyttede til byen midt i 70erne.
Der var ikke basis for at drive kurbad dengang sidst i 70erne og først i 80erne.
De tre kurbade, Gammel Skovridergård, Silkeborg Bad og Gudenå Kurbad, lukkede på stribe.
Nu er der eksklusive ejerlejligheder, hvor der engang var kurbad.
Jeg standsede og læste skiltet på muren og undrede mig over den engelske tekst.
"Erected in grateful memory by his students throughout  the world".

Jeg blev nysgerrig og gik hjem og Google'de.
Det er en spændende historie om Junker og hans Gymnastikinstitut.
Fra 1910 til 1940 var der et internationalt anerkendt uddannelsesinstitut på højt niveau i gymnastik, dans og sport her i byen. Junker var ikke interesseret i konkurrenceidræt. Men hans ambition var at udbrede gymnastik og legemsøvelser i skolerne, og at uddanne unge mennesker til at undervise i det.
Instituttet var en nyskabelse og der kom elever fra hele verden. Især fra England og Skotland..

Det må have givet lidt frisk luft i denne her lille nye by, der blev bygget op omkring papirfabrikken ca 1850.

Da jeg gik hjem over broen over Sejsvej, hvor der også er jernbanebro, fik jeg et lille kig hen på det hus, der engang summede af fremmede sprog og gymnastik.

Det ligger meget dejligt med store plæner ned til åen og små bådebroer.
Ikke et dårligt sted at bo.
Hvis jeg nu var gået ned på vejen for at fotografere, ville det have taget sig meget bedre ud.
Det bliver måske en anden dag.
Men jeg fik opfrisket lidt historie fra en svunden tid.
Og det er altid spændende.

Et nyt sted.

Jeg har haft fat i barnevognen igen i dag. Dog i selskab med Lillemands mor.
Han var med inde i sin lift og smilede stort til sin moster, mens vi kiggede på hendes kliniklokaler.
Vi er svært tilfredse, når vi får et par smil eller flere fra ham.

Andre skal yde noget mere.
F.eks. her i Psykologcentret-Silkeborg.
Her er hyggelige lokaliteter, som jeg tror min dygtige datter og hendes fremtidige klienter vil trives i.
Jeg ville, hvis jeg var én af dem.