fredag, august 31, 2012

Weekend-pause.

Jeg er løbet ind i en gensyns-stime.
I aften har jeg været sammen med tidligere kollegaer.
I morgen skal jeg mødes med dem, jeg gik i realen med for 50 år siden.
I september er det dem, jeg gik på Kempler-uddannelsen med.
Og i oktober dem fra fysioterapeut-holdet.

Det er hyggeligt - og vemodigt.
Vemoden skyldes, at det ikke længere handler om, hvem der har flest rynker og grå hår ...
Nu handler det om,  hvem der lever. Og hvem der har helbred til at møde op.
Det er da meget vemodigt.
Men det bliver helt sikkert hyggeligt i morgen.
'Hvor er de 50 år blevet af?', vil vi sige til hinanden.
Vi havde huer med blå bånd dengang i 1962. Jeg er nr. seks fra venstre i anden række.

På søndag skal jeg til en dejlig ung ting, idet der er barnedåb i Henriks familie.

Her bliver et par dages pause.
God weekend.

torsdag, august 30, 2012

Der skiftes udstilling.

Der var ikke mange gæster på Silkeborg Bad i dag.
Forberedelserne er i gang til fernisering.

D. 8. september åbner udstillingen Dialog med Akropolis.

Det er et stort arbejde at gøre væggene klar.
At måle op og male inden nye billeder kan hænges op.

Der er så mange frivillige nu, så den professionelle 'billedophænger', Badet plejer at bruge vidst nok er blevet overflødig.
Det er ikke godt for ham. Men der skal jo spares.
Nu vil jeg give min græsplæne en gang aftenslåning.
Vejret er til det.

onsdag, august 29, 2012

Babysitting.

Ingen tvivl om, at jeg elsker at være babysitter.
Og da forældrene trængte til en tur i biografen i går aftes, var jeg på pletten.

Mens far ordner køkkenet, tumler og hygger Christian med sin mor, inden han bliver puttet i sin egen seng.

Jeg sidder bare ved spisebordet og nyder stemningen og prøver at 'fange' dem i soveværelset.
Der er lidt rigeligt med dørkarme. ;-)


Han sov som en lille engel hele aftenen.

tirsdag, august 28, 2012

Det robuste blommetræ

Mit dejlige Victoria blommetræ bar så meget frugt sidste år, at det ikke selv kunne bære det.
Jeg blev ikke opmærksom på problemet, før en af de store grene fik et brud så stort, at det ikke kunne repareres.
12. aug. 2011.

Til trods for skaden bar det alligevel masser af blommer.
29.aug. 2011.

Min bror savede den brækkede gren af og træet stod og så helt forpjusket ud.
3. okt. 2011.

Jeg har været spændt på, om det overlevede den barske behandling.
Det har det gjort.
Der er mange blommer på det, men de er ikke modne.
Det må være vejrets skyld.
27.aug. 2012.

Uden foto ...

I Aqua, i søndags, havde jeg selvfølgelig gang i mit fotoapparat.
Men lige pludselig stod alting stille.
Apparatet kunne hverken lukkes eller åbnes. Det var låst fast.
Og langsomt forsvandt opladningen fra batteriet.
Stadig i åben tilstand, men fastlåst.
(Billedet i forrige indlæg er taget med min telefon af en anden gæst.)

Hjemme igen, fandt jeg kvittering og garanti frem.
Apparatet er købt for to år siden.
Sjovt nok, opstår problemerne med vores apparater, lige når garantien er udløbet.

Men hjælpen var nær.
'Skal jeg have et nyt apparat, eller hvad tror du?', spurgte jeg den meget unge mand i PhotoCare i Østergade.
Han ville gerne beholde apparatet lidt og kigge på det, idet der ingen grund var til at sende det til producenten.
Jeg er helt tryg ved at han kigger på det.

Sidst på eftermiddagen i går ringede han og sagde, at nu var det i orden.

Derfor køber jeg aldrig fotoapparat på nettet.
Jeg har brug for en 'støttepædagog' tæt på.

Og aldrig bliver det så meget som antydet, at der jo findes en brugsanvisning til mit apparat.






søndag, august 26, 2012

Der var både fugl og fisk

Mens far og mor havde praktiske opgaver, der skulle løses, var Mattias og jeg i Aqua.
Aqua er et stort ferskvandsakvarium.
De findes kæmpestore andre steder. Også med saltvand.
Her er det ikke så stort. Men alligevel med så mange forskellige fisk og fugle, der lever i vand, at der er nok at se på i flere dage.
Udenfor lever forskellige ænder, storkens unger vandrer rundt, og der er bævere og oddere.

Jeg tror såmænd, en 8 måneders er lige så glad for en tur i skoven i sin barnevogn som en tur i Aqua.
Men vejret var så ustabilt med både sol og regn, så jeg ville være indendørs.
Mattias syntes, det var mest interessant at kigge på de andre børn. Det var til gengæld også så spændende, at de 3 timer gik uden gråd eller protester.

En adgangsbillet koster 140 kr. Jeg ærgrer mig over, jeg ikke købte et årskort til 185, for jeg vil helt sikkert komme igen. Det er både hyggeligt og sjovt for børn - og at dømme efter de øvrige voksne gæster - også for deres bedsteforældre.

onsdag, august 22, 2012

Store Marie

Jeg blev lige pludselig bragt mange, mange år tilbage på et øjeblik, da jeg gik forbi Store Marie og Lille Marie som påklædningsdukker.
Hvor var det spændende, når min mor havde købt en pakke Marie kiks, da jeg var barn.
Om der var en ny model inde i pakken.
Vi piger tegnede også selv nye kjoler og farvelagde dem.
Og byttede med hinanden.
Det var faktisk rigtig sjovt, nu jeg kommer til at tænke på det.
Mon ikke vi plagede vores mødre om at købe lige præcis den kiks?
Det kan jeg ikke lige huske ...

tirsdag, august 21, 2012

Udenfor tv-skærmen.

Jeg overværede et foredrag med Søren Ryge i går.
Ikke et ord om have eller blomster.
Men om mad.
Ikke fordi Søren Ryge laver mad eller deler opskrifter ud.
Det ligger ham faktisk rigtig fjernt.

Men han ville fortælle om en udfordring, han havde fået for en tid siden.
Han var blevet opfordret til at lave en bog om mad sammen med James Price.

Jeg kan næsten ikke forestille mig to personer mere modsætningsfyldte.
Den jyske havenisse - og den københavnske komponist og ekstravagante kok.

Søren Ryge havde også i første omgang afvist projektet.
Men det viste sig, det handlede om madoplevelser. Måltider. Stemninger. Hvad han huskede om sin barndoms måltider? Hvad spiste de?

Først kunne han ingenting huske, men efterhånden dukkede erindringer op om måltider i det slesvigske barndomshjem og hos bedsteforældrene i Them lidt syd for Silkeborg.

Jeg blev egentlig ikke klar over, hvordan det går med bogprojektet, men der er kommet et foredrag ud af det, der er fyldt med stemninger om en svunden tid. Om retter, jeg husker fra min egen barndom. Retter der er gået i glemmebogen og ikke serveres mere.

Søren Ryge er en formidabel historiefortæller.
Hvis du synes, han er god på tv, så er han uendelig meget bedre live.


søndag, august 19, 2012

En sag i strik

Den 2. september er sidste mulighed for at se strikdesign af Netmaskerne på Kunstcentret Silkeborg Bad.
Når jeg har vagt og går mine runder, så kommer jeg altid til at få nogle favoritter blandt de udstillede værker.
Så leger jeg, det er mit billede eller min skulptur.
Og så vil jeg ikke af med det eller den.
Nu tænker du måske, at jeg bare kan købe noget af al den kunst jeg ser.
Det har jeg ikke gjort.
Som regel er det for dyrt for mig.
Og hvis jeg havde råd, så ville jeg snart få pladsmangel hjemme.

Men jeg vil vise dig 'min' kjole - til en sommerdag.
Den er designet af Else Schellerup, og hun kalder den en hullet affære.
Den har en fin snørelukning bagpå.
Og denne her sjove detalje på siden.
Sjalet i baggrunden er inspireret af Andy Warhols billede af Ingrid Bergman og designet af Annemarie Rosted.

'Min' næste sag til en køligere dag hedder Nippon og er inspireret af Japan og designet af Marianne Jensen.

De japanske skrifttegn nederst på jakken går igen hele vejen ned på begge ærmer.
Kjolens mønster er fra gamle japanske vævede tæpper.
Den er lækker at røre ved.

Nå, men i dag er det så varmt, så det er bedst at have så lidt tøj på som muligt.

fredag, august 17, 2012

Blandede indtryk

Min dag begyndte tidligt.
Tågen lå tyk og tæt.

Der har været bedsteforældredag i vuggestuen på programmet.
Men først skulle jeg til fysioterapeut, og hun havde en tid kl. 7. Jeg skulle prøve at have akupunktur, for at se om det kunne hjælpe på min ømme nakke og skulder.
Jeg har altid tænkt, at akupunktur er noget, der virker i den kinesiske kultur, men ikke hos mig.
Jernnæven, der holder så hårdt og stramt om min nakke og har gjort det så længe, har fået mig til at ændre mening.
Akupunktur skulle prøves.
Jeg fik 3-4 nåle i det ømme område, 1 i hovedbunden og 1 i hånden og lå med dem i et kvarter.
Jeg tør næsten ikke at sige det, hvis det nu ikke holder ...
Men her kl. 19 har jeg det bedre, end jeg har haft længe.
Jeg er klar til nye nåle på tirsdag.

I vuggestuen myldrede det ind med glade gråhårede, der fyldte det lille rum helt op.
Heldigvis var vejret fint, så vi kunne gå ud på den store legeplads, der er intergreret  med børnehaven.
Jeg tror ikke, det er særlig givtigt for de mindste børn i vuggestuen, at der kommer så mange gæster på én gang. Der bliver alt for meget uro.
Men for de større vugge-børn og især  for børnehavebørnene er det uden tvivl et stort hit.
Men heldigvis kan man finde stille steder ind imellem, hvor man kan trække sig lidt tilbage for en kort stund.
Vuggestuen har en foto-politik: Man må kun fotografere ens eget barn/barnebarn.


torsdag, august 16, 2012

Vestpå II

 Hvor var vi heldige med vejret de to dage, vi var på mini-ferie. Solskin fra morgen til aften.
Og i dag står regnen ned i stride strømme. Eller gjorde - for i aften skinner solen igen.

Min morgentur før det gemytlige morgenbord gik ned til Ringkøbing Fjord, som ligger 5-10 min. gang fra vores bed & breakfast.
Øjet rækker langt på trods af morgendisen.

I Hvide Sande er der bygget store vindmøller i vandkanten. Vores vært mener, de ikke generer nogen, fordi havets melodi overdøver den susen, vingerne frembringer.

Jeg kender området omkring Søndervig lidt, så det var der, vi gik ned til havet for at sole og bade.
Det var tydeligt, at ferien er forbi for de fleste.
Der var rigtig god plads.

Vandet var virkelig koldt efter min mening.

I Søndervig er der for 10. gang Sandskulpturfestival.
Jeg har været der tidligere for nogle år siden. Da var skulpturerne skjult bag et højt plankeværk.
I år er de omkranset af en 200 m lang og 7 m. høj skulpturvæg.
På den væg fortælles i billeder historie fra alle verdensdele.

Her de store elefantflokke i Afrika på vej til at drikke.
Jeg synes, væggen er helt fantastisk.
Men der er også flotte skulpturer inde i 'rummet'.
Her Venus.
På vej hjem var vi et lille smut inde i hyggelige Ringkøbing.
Og sådan oplevede vi en masse på bare to dage.

Der var bare én oplevelse, der ikke var værd at skrive hjem om, som man siger.
Tirsdag aften spiste vi på Restaurant Under Broen, der ligger på kajen i Hvide Sande.
Vi sad i solskin på terrassen på 1. sal og nød udsigten.
Jeg bestilte en rødspætte med kartofler og persillesovs.
Sådan en ret som min mor lavede, tænkte jeg.
Men jeg blev slem skuffet.
Sovsen var en tyk og hvid klat på tallerkenen. Persillen var drysset ud over.
Nu ved jeg godt, persillesovs er en bechamelsovs med persille.
Men den skal ikke være tyk og uden smag.
Den skal smages til, have en tilpas flydende konsistens, den finthakkede persille røres i og  den serveres i en lille sovsekande.
Vi fik senere at vide, at Røgeriet er stedet at spise. Der er fiskeforretning, men der er også restaurant.
Men sådan er det, når man ikke er lokalkendt. Beliggenheden på kajen var i det mindste suveræn.

onsdag, august 15, 2012

Vestpå.

Et par varme sommerdage er tilbragt vestpå.
I går kørte veninden og jeg mod Holstebro og lidt længere mod vest, for at se den gamle herregård Nørre Vosborg.
På tirsdage er der guidet omvisning med efterfølgende kaffebord, som i anledning af det fine vejr var forlagt til haven.
Stedet har en lang og spændende historie.
Bygningerne er grundigt restaureret, og der afholdes fester og forskellige kulturelle arrangementer.
I lade og staldbygninger er der gæsteværelser, udstillingslokaler og konferencerum.
Slottet er fint restaureret med så vidt muligt originalt inventar. Men der er lagt vægt på, at stuerne kan bruges. Efter middag i riddersalen på 1. sal kan gæster f.eks. indtage kaffen i stuerne nedenunder. Gæster på omvisning bliver også opfordret til at sætte sig i stolene, mens guiden fortæller.
Det er en lille perle, som de fleste mennesker vil synes ligger lidt afsides.
Læs mere om det, hvis du er interesseret, i mit link.


I riddersalen var der dækket op til gæster, der var på vej.

Overalt i stuerne var der friske blomsterbuketter og dekorationer, som en flok frivillige damer stod for.
Bl.a. denne her med den blå stormhat, som jeg også har i haven.

Mætte af indtryk og historier satte vi kursen sydpå, hvor vi havde en aftale med Knud, som er tidligere fiskeskipper og hans kone, der driver bed & breakfast fra deres hjem i Haurvig syd for Hvide Sande.
Det var et meget hyggeligt og gæstfrit sted med 3 gæsteværelser.
Mens konen var på arbejde, serverede Knud morgenmad, som vi indtog ved et fællesbord med et ægtepar fra Kolding og en kvinde fra Kiel.
Almindeligvis ville det ikke være min drøm lige pludselig at spise morgenmad så tæt sammen med folk, jeg ikke kendte.
Men det var usædvanlig hyggeligt - på en blanding af tysk og dansk.

Oplevelserne fra i dag kommer en anden gang.

mandag, august 13, 2012

Reparation af dit og dat ...

Efter et helt ukompliceret og nul-huller-tandlægebesøg i formiddags, bevilligede jeg mig selv en stille stund med avis og caffe latte på Cafe Evald som ligger på Papirfabrikken og næsten nabo til tandlægen.

I min alder dannes der vidst ikke caries?
Men det handler om at passe godt på tandkødet, så tænderne har noget solidt materiale at sidde fast i.
For mig er en el-tandbørste uundværlig.
Den masserer tandkødet godt og gør tænderne rene. Det er vel i sig selv cariesforebyggende.

Fra min udsigtspost så jeg et par håbefulde kano-roere på vej ud i Gudenå.
Skyerne er lidt for fyldige i dag.

Om lidt skal jeg til fysioterapeut.
Det er som om en jernnæve ikke vil slippe sit greb om min nakke.

Heldigt, vi bor i et land, hvor vi kan få hjælp til vedligeholdelse og reparation. ;-)



søndag, august 12, 2012

Linser i rataouille

Når mit barnebarn kommer på besøg og skal passes, så er det jo vigtigt, han får noget mad, han kan lide.
Han er så nem, for vi har noget til fælles.
Vi elsker linser begge to.

På hans fars opfordring, om at lægge opskriften ud, svarede jeg, at det er en ratatouille med linser.
Det er det alligevel ikke helt, for jeg bruger ikke aubergine.
Ikke fordi jeg har noget imod aubergine. Jeg havde den bare ikke i køleskabet.
Jeg bruger også gulerødder, som ikke hører hjemme i den franske udgave af ratatouille.


Her kommer opskriften på min linseret:

1 squash
1-2 løg
1-2 peberfrugt
2-3 fed hvidløg
1 gulerod
1 ds. flåede tomater (eller 6 friske tomater + lidt koncentreret tomatpure)
1 laurbærblad
100 g grønne linser
salt
peber
lidt sambal olek (chilipasta)
evt. en lille nip sukker.
evt. spædes til med vand undervejs.

Squash, løg og peberfrugt skæres i tern, hvidløg i tynde skiver og guleroden rives groft.
Det hele sauteres i lidt olie. Skal ikke brunes.
Tomater tilsættes sammen med laurbærblad, lidt salt, lidt peber, lidt (½ tsk) sambal olek.
Retten skal herefter simre ved svag varme i lang tid. 3 kvarter er ikke for meget.
Linser skylles grundigt og tilsættes sammen med lidt vand.
Det hele småkoger videre i 30-40 min. afhængig af, hvor meget bid du vil have i linserne.
Når det er til et lille barn, koges de helt bløde. Smag på dem undervejs.
Der skal måske tilsættes lidt mere vand, så det hele ikke bliver for tørt.

Tilsidst smages til med salt, peber og sambal olek og måske en anelse sukker.
Hvis det bliver for stærkt, kan en anelse mælk mildne smagen.
Jeg kogte nogle grove pastaskruer til, men det er ikke nødvendigt.

Det var ren hygge og der var ingen problemer ved sengetid, så det var en fornøjelse at være babysitter.
Jeg gør det gerne igen.




fredag, august 10, 2012

Familie-komsammen.

Der er dejligt deroppe i den nordlige del af Danmark.
Udsigten hos kusinen fejler ikke noget.
Jeg sov i campingvogn.
Da jeg opdagede, at campingvognen stod hjemme på gårdspladsen, så ville jeg da hellere sove der end inde i huset.
Det føles som ferie.
En enkelt feriedag. Men indholdsrig.

Nogen gik på rov i ærterne.
Hvis du tænker, det er en ung kusine jeg har, så har du ikke hel ret, for hun fylder 60 næste år.
Selv om man ikke skulle tro det.

Jeg er hjemme igen, og i morgen skal jeg passe ham her.

Der vil ikke blive kigget på computerskærm.
Mine øjne vil hvile på ham hele tiden.
Og det er et dejligt syn.
God weekend til dig, der læser med.

torsdag, august 09, 2012

Traditionen tro ...

I går lagde jeg an til hindbæreddike.
Det gør jeg hvert år. Bare en lille portion.
Det gøres i al sin enkelhed ved at lægge hindbær i en flaske og hælde eddike over.

Allerede i dag er bærrene begyndt at blive lidt blege. I løbet af 8-10 dage bliver de helt hvide og skal fiskes op igen.
Men så har jeg en fin rød, hindbærduftende eddike, der er velegnet til dressing.

Jeg skal til et lille kusine-træf i Frederikshavn.
Vi mødtes sidste år efter rigtig mange års pause, men godt hjulpet på vej af Facebook.
Nu glæder jeg mig til et gensyn.
Der er nok ikke så mange gamle minder, der skal pudses af i dag. Det gjorde vi så grundigt sidste år.
Men det skal nok blive hyggeligt.
En tradition kan man vel ikke kalde det, når det er anden gang?
Hvornår er noget blevet til en tradition? Hvor mange år og hvor mange gange skal der til?

tirsdag, august 07, 2012

Til ham der har alt ...

Hvad giver man i fødselsdagsgave til ham, der har det hele?
Jeg har spurgt mig omkring og læst på hjemmesiden med gaven til manden, der har alt.
Der var ingen overbevisende ideer.
Jeg har flere gange givet en bog og vin.
Det bliver lidt ensformigt, selv om bogens indhold er forskelligt fra år til år.
Og den firkantede pakke er helt uden overraskelse.

Det ender med at blive et hjemmelavet kort og en tekst der siger, at en kold og mørk efterårs/vintereftermiddag, inviterer jeg lige pludselig dem (veninden og ham) hjem til kakao og boller og bagefter en tur i biffen.
Jeg elsker eftermiddagsbio om vinteren.
De går sjældent i biografen, men jeg tror, de vil synes om det. Og filmen kan de selv vælge.

Jeg var nede i biografen tidligere i dag for at hente en brochure, som skal følge med kortet.

Der var ingen mennesker på cafeernes serveringssteder ved åen.
Jeg sad under den kunstige varme og fik en kop kaffe, inden jeg gik hjem igen.
 Nu må jeg til at gøre mig klar.
God aften til dig, der læser med.

mandag, august 06, 2012

De kommer da frem, selv om det går langsomt ...

Jeg møder tit en vinbjergsnegl i min lille have.
Den dag, der var tre, fandt jeg tre forskellig farvede tusch, og gav dem hver sin farve.
Jeg vil jo gerne kunne genkende en gammel ven, når jeg møder ham/hende.
Det var vandfaste tusch.
Alligevel har jeg ikke mødt nogen af de tre.
De har forladt mig og min have, tror jeg.
Og måske kommer de længere omkring, end man lige forventer med den march-hastighed, de præsterer ?
Men så kommer der andre til.
Mon det er den slags snegle, der for nogle er en lækkerbisken?
Jeg har aldrig haft lyst til at smage?
Har du?

søndag, august 05, 2012

Selv om man er lille ...

Selv om man er lille, kan man godt holde øje - og følge med.

Se lige, hvad man har kapret: en fjernbetjening mellem fødderne og en vejrstation i hænderne.
Legetøj er ikke så interessant ;-)
Sådan er interessefeltet blevet udvidet, når man er 16 mdr.

Når man er 8 mdr., eksperimenterer man med at komme op at stå.
Det kræver stor koncentration og far'ens hånd som sikkerhed.
Jeg glæder mig over at se, hvordan de udfolder sig, mine små børnebørn.
Hvor er der stor forskel i den alder.
Om et par år vil vi nok ikke tænke på, at den ene er 8 mdr. ældre end den anden.
Jeg nød at have besøg af dem i går.

torsdag, august 02, 2012

Et billedtæppe - og ællinger.

Der er et bestemt billedtæppe, jeg hver gang går hurtigt forbi, når jeg har vagt på Silkeborg Bad.
Det har forekommet mig uinteressant, der i farten.
mange andre af de vævede kunstværker er mere tilgængelige med former og farver.

Men i dag besluttede jeg mig for at finde ud af, hvad det var for noget med det næsehorn.
Rhinoceros, hedder det vævede tæppe af Randi Studsgarth.
Hun skriver, at hun er inspireret af Albrecht Dürers træsnit, og hun vil puste nyt liv i den fascinerende begivenhed, der udfoldede sig tilbage i renæssancen.
Jeg kan ikke væve, men jeg er ikke i tvivl om, at der ligger stor dygtighed, talent og professionalisme bag et kunstværk som tæppet her med Dürers næsehorn.
Historien bag har jeg googlet mig frem til.
I 1513 var der en indisk sultan, der ville forære Kong Manuel 1 af Portugal et næsehorn.
Dyret blev sendt afsted, og det var en stor begivenhed, da det ankom til Europa.
Der havde ikke været et næsehorn i denne her del af verden siden det tredje århundrede.
Albrecht Dürer var på det tidspunkt 42 år. Han var berejst og en meget dygtig, anerkendt kunstner.
Han så dog aldrig næsehornet, men fra andres beskrivelser og tegninger, skabte han sit næsehorn udskåret i træ.
Det er et unøjagtigt billede. Men til trods for det, blev det kopieret i stor stil de næste 200 år. Det blev betragtet som et af de mest indflydelsesrige dyrebilleder i sin tid.
Næsehornet fik en trist skæbne.
Kongen af Portugal besluttede af forære dyret til Pave Leo X i Rom og sendte det afsted med skib.
Undervejs forliste skibet, og mennesker og dyr druknede.

Jeg synes, det er sjovt at blive mindet om sådan en begivenhed for 500 år siden. Og tænke over, hvordan vi nu har adgang til billeder og fotografier af dyr fra hele verden. Vi kan se alverdens dyr i Zoologiske Haver og vi kan rejse til fjerne, eksotiske steder og se dem der.

Og sådan en historie betyder, at jeg vil kigge mere interesseret på Randi Studsgarths billedtæppe næste gang jeg har vagt og går forbi det.

Der var også rigtig levende dyr at kigge på i dag på Silkeborg Bad.
En andemor har udruget 11 ællinger inde i den lille gård, og de kan kun komme ud gennem museet.
Indespærret - og alt for sent ruget ud.
De skal hjælpes ud efter lukketid.
Men mon de kan klare sig?