fredag, august 17, 2012

Blandede indtryk

Min dag begyndte tidligt.
Tågen lå tyk og tæt.

Der har været bedsteforældredag i vuggestuen på programmet.
Men først skulle jeg til fysioterapeut, og hun havde en tid kl. 7. Jeg skulle prøve at have akupunktur, for at se om det kunne hjælpe på min ømme nakke og skulder.
Jeg har altid tænkt, at akupunktur er noget, der virker i den kinesiske kultur, men ikke hos mig.
Jernnæven, der holder så hårdt og stramt om min nakke og har gjort det så længe, har fået mig til at ændre mening.
Akupunktur skulle prøves.
Jeg fik 3-4 nåle i det ømme område, 1 i hovedbunden og 1 i hånden og lå med dem i et kvarter.
Jeg tør næsten ikke at sige det, hvis det nu ikke holder ...
Men her kl. 19 har jeg det bedre, end jeg har haft længe.
Jeg er klar til nye nåle på tirsdag.

I vuggestuen myldrede det ind med glade gråhårede, der fyldte det lille rum helt op.
Heldigvis var vejret fint, så vi kunne gå ud på den store legeplads, der er intergreret  med børnehaven.
Jeg tror ikke, det er særlig givtigt for de mindste børn i vuggestuen, at der kommer så mange gæster på én gang. Der bliver alt for meget uro.
Men for de større vugge-børn og især  for børnehavebørnene er det uden tvivl et stort hit.
Men heldigvis kan man finde stille steder ind imellem, hvor man kan trække sig lidt tilbage for en kort stund.
Vuggestuen har en foto-politik: Man må kun fotografere ens eget barn/barnebarn.


10 kommentarer:

  1. Din sidste bemærkning slog mig: det må man nemlig ikke engang i England. Altså fotografere egne børn, for der kunne jo snige sig andres børn med ind på billedet.
    De er bange for ... pædofile. Pædofile i UK fandt børn til 'brug' via uskyldige billeder på internettet og bortførte dem.
    Er det ikke skrækkeligt, at vi er nået dertil? Det synes jeg det er, men respekterer naturligvis holdningen til fotografering.

    Dejligt med bedsteforældredage, så du kan nyde dine skønne børnebørn også selv om du ikke har dem hjemme hos dig :-)

    SvarSlet
  2. Dejligt for den lille gut med Bedste med i børnehaven ,kan godt følge det der med FOTO af andre børn , med rædsomt
    Det er blevet sådan ....
    Din nakke , selvfølgelig hjælper det , tror jeg, ved det ikke har aldrig prøvet det , ❤

    SvarSlet
  3. Ja vi bliver så mistænksomhed nu, og det er der jo desværre belæg for.
    Dejligt med sådan en dag, men mon ikke nogen a bedsteforældrene går på arbejde stadig? Det må gøre det lidt sværere at få til at gå op.
    God weekend til dig :-)

    SvarSlet
  4. Der kulle jo stå mistænksomme men den iPad vil bestemme det hele ;-)

    SvarSlet
  5. Jo det er skrækkeligt, jeg skal heller ikke poste ret mange flere billeder af Violen....godt med de nåle, har også hjulpet mig!!

    SvarSlet
  6. Ellen, det er så skræmmende, det du fortæller. Og selvfølgelig respekterer jeg vuggestuens politik på det område. Pædagogerne er iøvrigt flinke til at fotografere børnene i forskellige situationer og lave små albums, som de får med hjem.

    SvarSlet
  7. Jonna, jeg er glad for, du tror på nålene. ;-) Jeg begynder også at tro på dem ...

    SvarSlet
  8. Lene, det er rigtig trist, at der er grund til mistænksomhed.
    Jo, mange bedsteforældre går sikkert på arbejde. Måske kan de afspadsere eller holde en feriedag. Det vil være rigtig synd, hvis der er nogle af de større børn i børnehaven, der ikke får besøg. Mange børn står med næsen trykket mod ruden længe før kl 9, hvor bedsteforældre er inviteret til at møde.

    SvarSlet
  9. Lavendel, vil du holde op med at lægge billeder af Violen på din blog?Jeg synes, det er så hyggeligt at vise de der små vidundere frem ...
    Jeg har lige spurgt min datter og svigersøn, og de er ikke så private. For dem er det ok, at jeg lægger billeder på. Bare han har tøj på.

    SvarSlet
  10. Hvor er det dejligt, at akupunktur har lindret dine smerter. Selv om man ikke forstå, hvorfor det virker, har jeg hørt mange sige som dig. Jeg har selv prøvet zoneterapi, som jeg heller ikke begriber, men virksomt er det.

    SvarSlet