fredag, april 26, 2013

Invasion ...

Der er en invasion i gang på min computer ...
Måske ender det med, jeg må overgive mig og holde pause?
De indtager mit tastatur.

Jeg har ellers nok at fortælle.
På Kunstcentret Silkeborg Bad er der sket en nyskabelse, idet Skovvilla nu viser en permanent udstilling af stedets historie som Vandkuranstalt fra 1883 til 1983.
Anton Rosens hus fra 1885 egner sig fint til formålet og udstillingen er bygget op på en meget interessant måde.

Vores kor har fået en ny, inspirerende leder. Og en ny formand. Begge er en gevinst og begge hedder Bitten.

 På Teologi for Lægfolk  har vi haft et spændende program her i foråret. Jeg har især nydt litteraturtimerne med Sanne Thøisen. Vi har læst forfattere, som jeg ikke selv ville have valgt. F.eks. Dostojevski, Thomas Mann, Martin A. Hansen, Gøran Tunstøm og andre ikke nulevende. Jeg vælger altid læsestof efter de nye anmeldelser, så det har været givende at dykke ned i gammelt, klassisk stof.
Vi er godt i gang med planlægningen af en studietur til Israel. Jeg tror, mange i min generation har et blødt punkt for Israel. Mange har været i kibbutz. Jeg var også fascineret af jødernes historie og opbygningen af den nye stat dengang i 50erne og 60erne.  Af film og romaner om emnet. Men jeg har ikke været der.
Nu er situationen en ganske anden og meget kompliceret. Jeg glæder mig til at se og høre mere. Leif Vestergaard som også var rejseleder på turen til Rom i 2010 er sammen med Peter Lodberg garant for at det bliver en fantastisk og alsidig tur med fokus på både det religiøse, sociale og politiske liv, der leves der.

Jeg er på sidste år i foreningen Børns Voksenvenner. Næste år til generalforsamlingen går jeg ud. Der er mange venskaber i gang, og der er brug for flere ressourcestærke voksne, der har tid til at gøre en forskel for et barn. Jeg har været med siden lokalforeningen i Silkeborg startede i 2007.
Siden 2011 har jeg haft mine egne små venner i mine børnebørn.
De er så søde og sjove at følges med.
Mattias, der nu er 16 mdr., ved godt, hvad telefonen skal bruges til. At den så vender forkert kan være lige meget.
Han har også fået øje på en fugl, som jeg lige skal se.
Christian, der fyldte 2 år for snart en måned siden, vil selv manøvrere med cyklen og klapvognen. Men det er bare indtil han bliver træt, så kan jeg godt få lov.

Nu ser vi lige, hvor omfattende invasionen på min computer bliver ...
Måske bliver der ikke plads til mig?
Måske kommer der en masse indlæg?

onsdag, april 24, 2013

De overlevede ...

Den 20.dec. sidste år foretog jeg et eksperiment og plantede blomsterløg i en krukke, selvom der allerede havde været dage med frost.
Jeg har været spændt på, om de overlevede. I midten af krukken var jorden lidt frossen, så løgene blev placeret ude i siden.
Så store er tulipanerne blevet. Spændende om de har kraft til at sætte blomster.
I de små skud skimtes lidt blåt, så der er blomster på vej.

Krukken er ikke særlig dekorativ at se på, men jeg synes, det er sjovt at se, hvordan udviklingen går.
De rigtige havefolk køber ikke løg i Brugsen, men på planteskolen, hvor kvaliteten siges at være bedre.
Men nu må vi se ....
Måske jeg skulle plante nogle stedmoderblomster i mellemrummene?

onsdag, april 17, 2013

Med bold og babyhue.

Når man lige er fyldt 2 år, er fodboldsæsonen begyndt.
Moderen var ikke tilfreds med, at nogen havde givet fodboldspilleren babyhue på.

Øv og øv igen ...

Jeg hader at brokke mig. Jeg vil meget hellere være glad og tilfreds.
Men sådan kan det ikke altid være.
Som nu i dag, hvor jeg måtte forbi den unge skrædder, der i sidste uge lagde ærmerne op på min frakke.
Jeg har brugt den på den måde, at jeg puttede det-for-lange-stykke ind i ærmet, når jeg havde taget frakken på. Men det er ikke holdbart, og jeg har givet min symaskine væk, fordi den bare stod der uden at blive brugt.
Skrædderen har systue i sit hjem. Det var tydeligt, hvor ærmet skulle lægges op, for det kunne ses, hvor stoffet havde været bukket ind.
Det faldt mig ikke ind at tjekke resultatet, da jeg hentede frakken. Først da jeg kom hjem, kiggede jeg på det.

Jeg blev overrasket over, at en professionel leverede sådan et sjusket arbejde, og ringede til hende.
Ikke bare var ærmerne skæve. Foret var også for stort og blev skubbet med ud.
Jeg havde mistet tilliden til hende og ville have pengene tilbage. Men hun ønskede, jeg kom, så hun kunne se på det.
Mens hun undersøgte, hvad der var galt og forklarede, hun nok havde været træt den dag, var der en lille dreng, der græd højlydt og gentog hele tiden 'jeg savner min far'. Hun prøvede at trøste ham ind imellem.
Til sidst sagde jeg, at jeg ville tage frakken med og have mine penge retur.
Men det viste sig, at reglerne er sådan, at hun skal have mulighed for at reparere og forbedre det, der er galt?
Ellers kan jeg ikke få pengene retur?
Jeg havde tænkt, at det nok endte på den måde. Og så må det være sådan ...
Jeg vil ikke risikere, ærmerne bliver for korte.

Det værste var den lille ulykkelige dreng.
Et par skæve ærmer kan der nok rettes på.

Nu vil jeg gå ud og nyde det dejlige vejr. Det er min hente-Christian-dag.

tirsdag, april 16, 2013

Hvad har Skat gang i ?

For nogle dage siden dukkede der en mail op fra Skat.
Overskriften lød: Forslag til ændret forskudsopgørelse.
Jeg blev noget overrasket for min forskudsopgørelse var for længst på plads. Forslaget fra Skat gik ud på, at jeg ville modtage 78.878 kr i sygedagpenge og arbejdsløsdagpenge.
??????
Der var et andet forslag også, der gik ud på, at jeg satte 40,000 kr ind på en pensionsopsparing.
??????

Ingen af de to forslag var relevante. Jeg har aldrig modtaget sygedagpenge/arbejdsløshedsdagpenge.
Jeg har før sat penge ind på en pensionsopsparing, men ikke nu mere.

Jeg kunne godt selv slette de to beløb på min forskudsopgørelse, men jeg var overrasket og forvirret over, hvad det handlede om, så jeg ringede til kommunen.
Her var svaret, at de ikke tog imod telefoniske henvendelser, så jeg fik tlf.nr. til Skat.

Skat har en meget sød og venlig telefonstemme, som gjorde mig opmærksom på forskellige muligheder for selvbetjening. Men jeg havde ikke mistet koden til min NemId, så jeg ventede.
Stemmen fortalte, der var lang ventetid.
Ind imellem blev der spillet musik og den venlige stemme fortalte jævnligt, hvor travlt alle medarbejdere havde.
Mens jeg ventede blev jeg irriteret over ventetiden, men jeg blev også nysgerrig.
Hvor længe ville det vare, inden jeg kom igennem?
Jeg gik og ordnede lidt i køkkenet og læste lidt.
Endelig efter 25 min. var der gevinst.
25 min.!!! Jeg synes, det er groft.

Det kunne jo ikke nytte noget at skælde ud på den venlige mand i telefonen.
Han forklarede deltagende og trøstende, at jeg ikke var den eneste, der havde fået sådan en fejlbehæftet mail fra Skat. Det var der mange, der havde.
Som om det var en trøst.
Men det hele var en fejl fra Skats side.

Jeg sad med computeren åben og var klar til at rette i årsopgørelsen, men den travle mand ville helst gøre det, for så gik det hurtigere.
Jeg tænkte, at jeg skulle jo bare slette to tal. Hvor langsomt kunne det gå? ...

Nå, men i hvert fald så skulle det være i orden nu.
Jeg gider ikke gå ind og tjekke. Men det skal jeg da have gjort.

Det er sååååååå irriterende med sådan en fejl.
Og hvorfor ansætter Skat ikke nogle flere folk i en periode, når der opstår sådan en fejl og mange har brug for at ringe??

Udenfor er der ikke noget at ærgre sig over.
Det længe ventede forår er over os.




mandag, april 15, 2013

Halvgamle krager ...

Jeg nyder dem både inde og ude, de dejlige vintergækker.
Snart forsvinder de og andre skønne blomster dukker op.
I dag er der allered 14 grader i skyggen på min terrasse. Måske bliver det lige pludseligt sommer.

Jeg er i gang med at læse en sjov bog. Ikke forstået som pjattet og useriøs.
Men jeg smiler undervejs, fordi forfatteren på en meget humoristisk måde skildrer det dilemma mange kvinder står i, når alderen begynder at sætte synlige mærker på kroppen.

Hvor dyre cremer skal man investere i? Hvor langt skal vi løbe, når vi nu alligevel ikke kan løbe fra det? Og hvad koster det at få skåret gammel hud af?
Hvorfor har kvinder meget sværere ved at acceptere at blive ældre end mænd har?
Og sådan er der stof til reflektioner i lange baner.

Spørgsmålet 'Hvornår følte du dig gammel første gang?' fik mig til at tænke tilbage

Jeg havde slet ikke opfattet mig som gammel dengang, men jeg blev i situationen opfattet som sådan.

Da jeg var en ældre førstegangsfødende dengang i 1973, fik jeg lov til at være privatpatient hos professor Mogens Osler og dermed adgang til at føde på Rigshospitalet, og ikke på fødeklinikken i Charlottenlund, som jeg hørte til. Jeg arbejdede på Klinikken for cerebral parese og børneneurologi , og derfor så jeg kun handicappede børn hele dagen. Vi, personalet, blev på en måde arbejdsskadede, og var mere eller mindre nervøse for at føde.
Så det var betryggende at føde på det mest kvalificerede sted, som var Rigshospitalet.
Men jeg husker tydeligt den første konsultation hos professoren, der kiggede op fra journalen og over på mig, mens han sagde 'De er jo i den fremskredne alder af 29 år ...'
Han skulle bare vide, hvor almindeligt det er blevet, at kvinder i dag føder langt senere.
Han er forlængst død. Han var allerede i mine øjne dengang en ældre herre.

Jeg var omkring 54 år første gang jeg blev overrasket over at blive betragtet som gammel.
Min datter var hjemme på besøg og gik tur med Bugsy, som var en engelsk bulldog. Der var ikke andre hunde af den race her i nabolaget, så en pige spurgte overrasket 'Er det ikke den hund, en gammel dame plejer at gå tur med?'

Hvad med dig?
 Er du nået dertil, hvor du er blevet overrasket over at andre betragtede dig som gammel?

mandag, april 08, 2013

Det spirer og gror.

Selv om frosten stadig bider, og der sommetider kommer  et lille drys sne, sker der alligevel små mirakler ude i haven.
Tulipanerne er på vej.

lørdag, april 06, 2013

Forberedelser ...

I dag skal fødselsdagen fejres med familien. Forberedelserne gik tidligt i gang i morges.

Det er nok ikke rugbrød som i vuggestuen. ;-)

fredag, april 05, 2013

I vuggestuen.

I vuggestuen havde pædagogerne en fødselsdagsgave til Christian, da han stod op efter middagssøvnen.

Det var svært at åbne sådan en fin sløjfe.

Det lykkedes og indholdet vakte begejstring.

Og så var der eftermiddagsmad: rugbrød med smør eller smøreost og vand at drikke.
Christian elsker den helt enkle med smør.
Alle børnene guffede rugbrødsmadder.

I mine børns tid for mange år siden, var det noget med at have kage med til fødselsdage.
Christian havde sin mors hjemmebagte pølsehorn med til formiddagsmad.

Jeg synes, det er godt, der er fokus på, at børn får noget fornuftig mad.


torsdag, april 04, 2013

Når dørene åbnes ...

Solen varmer og dørene åbnes ind til de små butikker.
I Hans Broges Gade i Henriks kvarter er der en butik med blomster og et par gevaldige løver lige inden for døren.
I går var døren åben og den lille hund soler sig sammen med løven.



I dag fylder Christian 2 år.
Han er sjov og sød og dejlig.
Jeg glæder mig til at hente ham i vuggestuen i eftermiddag.


onsdag, april 03, 2013

Og goddag til solfyldte april ...

I hvert fald indtil videre har april været solfyldt.
Men kold.
Overfladen på Langsø er stadig hvid.

På Sygehusbakken bor den mest irriterende koloni af råger.
De har meget travlt lige for tiden. Sikkert med at bygge rede. Jeg forstår ikke, hvorfor de får lov til at blive så talrige?
De har en meget uskøn, skrigende måde at udtrykke sig på. Gad vide, om de overhovedet gør nytte?
Nå, det behøver de måske heller ikke.


mandag, april 01, 2013

Farvel iskolde marts.

For et par dage siden var jeg rundt i haven for at se, hvordan de små spirer lever i det kolde vejr.

Under blommetræet er der et lyseblåt tæppe af blå scilla, når vejret ellers tillader det.
Der er ikke så meget blåt derude i år og billedet er ikke særlig se-værdigt, men jeg synes, det er sjovt, der kan være så stor forskel fra det ene år til det andet.
I år så der sådan ud:
Man skal se nøje efter. De er der.

Sidste år så der sådan ud d. 31. marts:

.Der går nok ikke mange dage, før blomsterne myldrer frem i haverne igen.
Jeg hørte lige i Nyhederne, vi har haft den mest solrige marts i mange, mange år.

Efter at have spist en masse dejlig mad i går, var vi ude at røre os lidt.
Christian tramper i den forhåbentlig sidste sne i denne sæson, og Mattias hygger sig med at skubbe klapvognen rundt på plænen.
Jeg har hygget mig med at lave en collage, hvor det ene billede ligger ovenpå det andet.