mandag, april 15, 2013

Halvgamle krager ...

Jeg nyder dem både inde og ude, de dejlige vintergækker.
Snart forsvinder de og andre skønne blomster dukker op.
I dag er der allered 14 grader i skyggen på min terrasse. Måske bliver det lige pludseligt sommer.

Jeg er i gang med at læse en sjov bog. Ikke forstået som pjattet og useriøs.
Men jeg smiler undervejs, fordi forfatteren på en meget humoristisk måde skildrer det dilemma mange kvinder står i, når alderen begynder at sætte synlige mærker på kroppen.

Hvor dyre cremer skal man investere i? Hvor langt skal vi løbe, når vi nu alligevel ikke kan løbe fra det? Og hvad koster det at få skåret gammel hud af?
Hvorfor har kvinder meget sværere ved at acceptere at blive ældre end mænd har?
Og sådan er der stof til reflektioner i lange baner.

Spørgsmålet 'Hvornår følte du dig gammel første gang?' fik mig til at tænke tilbage

Jeg havde slet ikke opfattet mig som gammel dengang, men jeg blev i situationen opfattet som sådan.

Da jeg var en ældre førstegangsfødende dengang i 1973, fik jeg lov til at være privatpatient hos professor Mogens Osler og dermed adgang til at føde på Rigshospitalet, og ikke på fødeklinikken i Charlottenlund, som jeg hørte til. Jeg arbejdede på Klinikken for cerebral parese og børneneurologi , og derfor så jeg kun handicappede børn hele dagen. Vi, personalet, blev på en måde arbejdsskadede, og var mere eller mindre nervøse for at føde.
Så det var betryggende at føde på det mest kvalificerede sted, som var Rigshospitalet.
Men jeg husker tydeligt den første konsultation hos professoren, der kiggede op fra journalen og over på mig, mens han sagde 'De er jo i den fremskredne alder af 29 år ...'
Han skulle bare vide, hvor almindeligt det er blevet, at kvinder i dag føder langt senere.
Han er forlængst død. Han var allerede i mine øjne dengang en ældre herre.

Jeg var omkring 54 år første gang jeg blev overrasket over at blive betragtet som gammel.
Min datter var hjemme på besøg og gik tur med Bugsy, som var en engelsk bulldog. Der var ikke andre hunde af den race her i nabolaget, så en pige spurgte overrasket 'Er det ikke den hund, en gammel dame plejer at gå tur med?'

Hvad med dig?
 Er du nået dertil, hvor du er blevet overrasket over at andre betragtede dig som gammel?

13 kommentarer:

  1. Jeg føler mig ikke gammel i en alder af 58 år, men jeg må indrømme, at det hjælper på sagen, når jeg skal visiteres til genoptræning, og det så foregår gennem ældreområdet ...

    SvarSlet
  2. Her havde vi 21 grader i eftermiddag - foråret er endelig kommet. Tak for anbefalingen af bogen! Alder er ikke rigtigt noget, jeg selv tænker på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Gitte, dejligt med foråret, der næsten er som sommer. God ide, ikke at tænke på alder. Mange i dagens samfund gør det.

      Slet
  3. Spændende indlæg :-) Bare titlen for mig til at trække på smilebåndet...
    Ja interessant emne, hvorfor er vi kvinder mere forfængelige og er vi mon dét når det kommer til stykket...
    Mange mænd lader som om at de er "gud gave" til kvinder, men forskning viser faktisk at mange flere mænd er deprimeret og kommer i krisealderen...!

    Indimellem føler jeg mig frisk og ung som en på 22 år, andre gange (idag) føler jeg mig som et helt alderdomshjem...!

    Ønsker dig en rigtig dejlig mandag aften.
    Mange hilsener OddStyle

    SvarSlet
    Svar
    1. OddStyle, velkommen her.
      Følelsen af at være ung eller gammel/træt hænger vist sammen med humør, tror jeg. Når man er glad, føler man sig ung. Eller hvad ;-)
      Fin blog, du har.
      Og du hører ikke til målgruppen af halvgamle krager, kan jeg se ;-)

      Slet
  4. Åh Henny, jeg kan godt forstå, du ikke bryder dig om at komme ned i den 'gryde', der hedder ældreområdet. Jeg håber, det bliver en god genoptræning, du får.

    SvarSlet
  5. Foreløbig er jeg blevet afvist raden rundt, så det er måske den forkerte gryde, jeg er drattet ned i. Jeg er lidt holdt op med at tro på, at jeg vil få noget hjælp til genoptræning.

    SvarSlet
    Svar
    1. Henny, hvad sker der i dit område? Er der ikke tilbud om genoptræning efter et sygdomsforløb? Det lyder rigtig træls. Forhåbentlig lykkes det for dig.

      Slet
    2. Der er ikke nogle umiddelbare tilbud. Dem, jeg har snakket med hidtil, har været flinke og imødekommende, men jeg falder åbenbart ikke ind under deres kappe. Jeg begynder at tro, at jeg skal klare det selv. Jeg vil da godt betale for det, det er ikke så meget det, men jeg føler ikke, at jeg er klar til at gå ind på et almindeligt motionscenter, hvor de står og skriger "10 mere, så tager vi lige 10 mere". Mit niveau er langt under det.

      Slet
  6. Det er med ambivalente følelser dette her ... jeg er glad for at kunne gå på efterløn og er glad for mine erfaringer. Jeg er glad for at have fået brnebørn.
    Jeg er ligeglad med, om nogle opfatter mig som gammel - jeg opfattede dæleme også folk på 60 som gamle engang :-)
    Men det er sommetider lidt generende at mærke forfaldet komme snigende :-)

    SvarSlet
  7. Ellen, for søren som folk var gamle, da jeg var ung. Da jeg var 22 havde jeg en kæreste, der var 30. Hvor var han gammel!
    Men vores syn på alder bliver mere nuanceret jo ældre vi selv bliver. Og et tal på en dåbsattest definerer ikke et menneske.

    SvarSlet
  8. He,he, mor, den bog havde jeg faktisk selv noteret mig, at jeg skulle læse - når jeg får tid... Men det kan være at det først bliver, når jeg "for alvor" bliver gammel :o)
    Ha,ha,ha, den fremskredne alder af 29 år. Ja, meget er anderledes på det punkt i dag. I var vel ikke så bange for at føde som sådan, men mere bange for at få et handicappet barn?
    Knus moni

    SvarSlet
  9. ;-) Moni, vi var da også nervøse for fødslen. Mange ting kan gå galt under den helt naturlige proces, det er at føde. Uoprettelige skader kan opstå - som en dygtig jordemor og teknologi kan forhindre. De intrauterine fejludviklinger er der ikke noget at gøre ved. Ikke dengang- og vel heller ikke nu - udover det der kan afsløres ved skanning. Lykken er at være uvidende! Det går jo næsten altid godt ;-)
    Jeg har lånt bogen på biblio. Kan anbefales, selv om du ikke er målgruppen.

    SvarSlet