fredag, februar 28, 2014

If you fear change ...

Hos bageren på Christianshavn Torv faldt mit blik på et glas på disken. Der stak en seddel op af glasset og jeg læste de første ord: "if you fear change ...


Jeg rykkede nærmere og tænkte, at nu kom der nok et visdomsord om at være bange for forandringer.


Jeg elsker sådan nogle ordspil.

(småpenge i glasset)






torsdag, februar 27, 2014

Der var ikke nye bygninger overalt.

Selv om vi boede midt i det nye på Christianshavn, så var der gamle velbevarede huse i nærheden.
Som her i gaden med det sjove navn Overgaden neden Vandet.

Og Christianskirken fra 1759 bygget af den tyske menighed. Den er meget anderledes end tilsvarende danske, idet kirkerummet er tværstillet. Den kaldes også Teaterkirken på grund af de mange loger. De tre vægge er dækket af loger i 3 etager.

Noget af det nyeste på Amager er nok Den blå Planet.
Nordeuropas største akvarium, der blev åbnet for et år siden.
Det er en stor oplevelse at gå gennem de mange rum og se de forskellige fisk og havdyr. Der er masser af informationstavler, som vi ikke kiggede på, der var fodring, og der var børneteater, som vi heller ikke så. Men vi så meget, og Christian kom op på sin fars arm ind imellem. Et lille menneske kan nemt få udsigt kun til voksnes ben.
Vi var der lørdag kort efter åbningstid kl 10, og da var der mange mennesker. Men da vi gik ved 12 tiden var der nærmest overfyldt. Det er absolut en god ide at komme, når der bliver åbnet.






onsdag, februar 26, 2014

Her boede vi i et par dage.

Det er altid sjovt og interessant at bo et andet sted i en ferie eller weekend.
Vi boede her fra fredag eftermiddag til søndag aften.
Løvens Gård på Christianshavn fra 2002.  Billedet er lånt herfra

På mit eget billede er det udsigten fra den lille altan.
Hvis vi kiggede til højre, så vi Christians kirke fra 1759 (nederst til højre)  Den ligger, med tårne og spir og guld, puttet ind mellem alle de strømlinede, moderne bygninger og minder om en helt anden tid.
Kiggede vi til venstre, så vi ud på Kanalen, og gik vi ud på promenaden havde vi Den Sorte Diamant tæt på. Den skinnede og funklede virkelig som en diamant, når solen skinnede på den.
Det var hyggeligt at bo her et par dage, men byggeriet omkring én føles så massivt
Så er det dejligt at komme hjem, hvor der er mere grønt og lilleput-agtigt.
(min computer driller, kan ikke lægge flere billeder på, må nok lave et nyt indlæg)


tirsdag, februar 25, 2014

Når enden er god, er alting godt ...

Et par dejlige familiedage i København fik en sindsoprivende slutning for mig.
Vi havde hygget os i lejligheden i Løvens Gård på Christianshavn, gået ture i det charmerende lokalområde, været i Den Blå Planet og på Amalienborgmuseet og set Thomas Kluges malerier, spist indisk mad den ene dag og sushi den anden dag. Det havde været stille og roligt, lidt forkølede og trætte var vi også.
Sidst på eftermiddagen, søndag, et par timer før vi skulle køre hjem, ville Christian og jeg gå en tur over til Christianskirken, der ligger lige i nabolaget.
Jeg havde set, der var en sandkasse med en skovl i haven ved kirken. Det har sikkert været kirkegård engang. Nu ligner det en have. Men vi kunne ikke komme derind. Smedjernsporten var låst og den lille dør i muren var låst.

Men så kunne vi kigge nærmere på den underlige store skulptur lige ved siden af. Christian gik op og ned af den lille skråning, mens jeg holdt ham i hånden.
Pludselig sagde han 'hule' og kravlede ind, hvor jeg har sat 2 xx. Jeg rakte armen ind for at sige 'fundet', men i det samme skreg han højt, og jeg opdagede til min rædsel, at han havde fået hovedet op gennem en lille åbning i røret, og han kunne ikke få hovedet ud igen. Jeg prøvede om jeg kunne lirke eller presse hovedet ned. Det var umuligt. Han skreg og skreg. Nogle venlige mennesker kom løbende og kiggede ned i røret og sagde, jeg skulle prøve at presse ham op gennem den lille åbning.
Jeg pressede, alt det jeg kunne, og det lykkedes at få ham op i røret.
Skulpturen er meget høj. Vi kunne ikke nå derop og løfte ham ud. Heldigvis kom der en høj ung mand, som kunne nå op, og da han stod med en skrigende Chr. på armen, kom min svigersøn løbende. Jeg havde  aktiveret hans nr. på min telefon, men ikke fået sagt noget.

Pyh, det var så forfærdeligt. Jeg var virkelig bange. Jeg kunne ikke se noget, andet end han sad fast. Og hovedet var for stort til at komme ned igen.
Tak og lov for de mennesker, der kom til undsætning.
Heldigvis kom Chr. hurtigt over det. Han havde ingen mærker på hovedet eller halsen. Og han sov godt om natten, siger min datter.
Jeg er ikke kommet helt over det endnu.

Skulpturen er iøvrigt et mindesmærke over arbejderne på skibsværftet B&W. Den er lavet af Morten Stræde og hedder Seasurge, opstillet i 2004.

Men hvorfor skal det midterste rør have sådan en smal åbning i bunden, så en næsten 3 årig kan presse sit hoved igennem?
 Hvorfor er bunden ikke lukket?

Men det endte godt.








onsdag, februar 19, 2014

De små.

Som en anden Peter Plys med poten nede i honningkrukken, fandt Mattias ud af, at der var små abrikosstykker i grødblandingen.


 I dag var jeg inviteret ind i den forunderlige verden, der er hverdag for de jordmødre og sygeplejersker, der scanner gravide maver.
Jeg synes, det er fantastisk, hvad der kan lade sig gøre. Der skal ganske vist et professionelt øje til at skelne detaljerne, men når det så bliver forklaret og vist på skærmen, så er det ikke kun det lillebitte bankende hjerte, men også hjertekamrene, man kan se.  Og andre organer og de små arme og ben og hjernen og hovedeomfang  og - ja, det hele. Forunderligt og skræmmende. Men hele tiden med forklaringer og sætninger, der blev afsluttet med "det ser fint ud".
Stor lettelse og glæde.
20 uger tilbage.

Kvinde med sit barn. 1945.       John H. Saxild.
I gynækologisk ambulatorium.
Udlånt af Silkeborg Kunstmuseum





mandag, februar 17, 2014

En sky og en leg.

Solen var faktisk gået ned eller forsvundet bag træerne, da jeg gik hjem i eftermiddags.
Jeg synes, skyen lignede et uhyre med en stor mund på vej til at sluge et eller andet.
Christian er forkølet og har været hjemme i dag. Jeg passede ham et par timer. Og nej, jeg digter ikke uhyggelige eventyr med udgangspunkt i skyerne, selv om der en en storslået udsigt til netop skyerne fra lejligheden.
Men vi har leget. Huleleg er et hit for tiden. Et tæppe over sofabordet, og en hule er skabt.
Han er trolden under broen. Jeg er Bukke Bruse, der tramper over.
Det er sjovt at lege igen.
Legen har en tendens til at forsvinde fra vores voksne liv.

torsdag, februar 13, 2014

En film og en vandretur.

Min veninde havde lånt filmen London River på biblioteket.



Vi sad og så den her i eftermiddags. Den er fra 2009, men jeg så den ikke, da den var ny.
Handlingen tager udgangspunkt i selvmordsbomberne i Londons undergrundsbane og i en bus i 2005.

To meget forskellige mennesker, en mor og en far, krydser hinandens veje flere gange i deres fortvivlede forsøg på at finde deres voksne børn.

Først sent opdager de deres skæbnefællesskab.
Det er en dramatisk film med store følelser. Angst, stor sorg og overvældende glæde.

Herligt med muligheden for at låne film. Og en veninde, der gør mig opmærksom på film, jeg ikke kender.

Den kan anbefales. En vintereftermiddag.




Vejret i dag har været som i april.
Regn ,slud, hagl og et par solstrejf. Jeg gik en tur i opholdsvejr langs Remstrup Å. Jeg går altid indad mod havnen. I dag gik jeg udad mod Sejs.
Det er godt at få en anden synsvinkel.  ;-)




Erantis trives i min have.











I forgrunden Gudenåhus, der engang var Gudenå Kurbad, som sammen med Silkeborg Bad og Gl Skovridergård udgjorde de 3 kurbade her i byen.



I baggrunden byens eneste højhus, Silkeborghus.
I daglig tale: Højhuset.

onsdag, februar 12, 2014

"Livet er ikke det værste, man har"

Min dag begyndte rigtig hyggeligt, idet min yngste datter havde inviteret på brunch.
Jeg har engang sagt noget om, at jeg godt kunne savne den voksenkontakt, jeg havde med mine døtre, før de blev mødre.
De hørte ikke til vårhare-segmentet, da de fik børn i 2011, så derfor har jeg i mange år haft det privilegium at have voksensamtaler/samvær og rejser sammen med dem.
 Jeg glæder mig meget over at se mine 'piger' i mor-rollen og i deres familier. Og der er ingen tvivl om, at mit liv blev maximalt beriget, da jeg blev mormor til de to små drenge.
Og alligevel er det utrolig hyggeligt at have én af dem eller begge piger for mig selv.

Min collage handler om en velsmagende brunch og hyggeligt samvær på cafe Tværgade. Om det
brev, jeg lod mig narre af. Om de mange skønne erantis i min have. Og om Lonely Planets bog om Budapest, som skal besøges i april.
"Livet er ikke det værste man har ...", som Svante synger med Benny Andersens ord.

Hvem har åbnet mit brev?

Hvem har åbnet mit brev, der lå i postkassen?
Det er sprættet op og lukket med tape igen.
Nu er det ikke sådan, at jeg har hemmeligheder.
Og jeg føler mig heller ikke overvåget.
Men hvis en i nabolaget ved en fejl har modtaget mit brev og åbnet det, uden at lægge mærke til hvem modtageren er, så ville det være meget rart med en lille lap eller besked på anden måde.

Det er fra mit forsikringsselskab, så det hører da til privatlivet.
Do'nt like.
Nu vil jeg selv åbne det.


ET ØJEBLIK SENERE.
Ha, ha, da tog de lige fusen på mig.
Det er en reklame.
Noget om identitetstyveri, som man via sin forsikring kan få hjælp til at rydde op i.
Jeg har ikke læst det ordentligt endnu.

Men sådan går det, når man er for hurtig på tasterne.

Og jeg har ellers haft meget bedre oplevelser i formiddags, men nu er der ikke tid til mere computer-halløj.
Jeg skal snart hente Christian i vuggestuen.

tirsdag, februar 11, 2014

Jeg kom forbi ...

Denne her service har jeg ikke set før.
De mænd, der arbejdede med strømpeforing var ikke så meddelsomme.
Men det er noget med at fore de underjordiske rør med en 'strømpe', der tættner revner og sprækker og skubber de firbenede beboere væk.

Det er mildt i vejret og julerosen, eller er det påskeklokken, trives godt.

mandag, februar 10, 2014

Husketest.

Siden jeg læste om husketesten i aeldresagen.dk/husk har mine tanker kredset om emnet.
Af skræk for at blive afsløret med dårlig hukommelse har jeg undgået at gå ind på testen. Men sent i går aftes vandt nysgerrigheden over min skræk.
I indledningen står der, at testen ikke er videnskabelig.
Den handler om, man skal huske en række billeder af genstande fra hverdagslivet. Mens jeg sad og så billederne igennem, blev jeg mere og mere betænkelig. Det ene billede efter det andet. 30 ialt. Jeg tænkte på kimsleg, hvor man får vist  nogle ting i et kort øjeblik, som man så bagefter skal fortælle om.
Jeg vidste, jeg ikke kunne huske 30 genstande. Jeg kunne ikke engang huske det første, da jeg kom til det sidste.
Men det var alligevel ikke så svært. Genstandene bliver præsenteret i grupper på 4, hvoraf du har set 1 af dem før. Jeg kunne huske de fleste.

I går glemte jeg min toilettaske hos Henrik, så nu må jeg til Aarhus igen i dag. Min toilettaske bliver nemlig aldrig pakket ud. Alle mine 'hverdagsting' er i den, incl. min el-tandbørste, som jeg savner frygteligt.

Så meget for god hukommelse i praksis.

Nu vil jeg gå til træning først. Og køre bagefter.
Jeg glæder mig, fordi jeg kan.


I Lunden, et dejligt parkområde, er der sat de her grimme træningsredskaber op.
De skæmmer virkelig meget.
Man kan stå og motionere der, mens man kigger ud over søen.
 I virkeligheden kan man lave varieret motion ved at bruge de store træstammer og det kuperede terræn.
Grim, grimmere, grimmest.
Hvem har besluttet at ødelægge et smukt naturområde?

torsdag, februar 06, 2014

Vores lille håndværker.

Jeg har fået et godt stykke træ af min bror. Der er en smal sprække i det, så det er tilpas let at få søm til at sidde fast.
Og eftersom Christian synes, det er sjovt at håndtere hammer og knibtang, så er det bare med at få et gammelt tæppe lagt ud på gulvet og komme i gang.






tirsdag, februar 04, 2014

Både og ...

I min have er vintergækkene tydeligvis på vej. Det varer ikke længe før de folder de hvide kronblade helt ud.

Ved Åen bider lidt is sig stadig fast.
Og sådan fik jeg både lidt vinter og lidt forår på min formiddagstur.
God tirsdag til dig.

søndag, februar 02, 2014

Vinteren er forbi ...

Den korte vinter, vi har haft i de seneste dage, er forbi, læser jeg i avisen.
I går så issituationen sådan ud nede ved Havnen.


I dag har solen skinnet, og isen er næsten væk.
Det ville ikke være dårligt med lidt forår.