tirsdag, maj 20, 2014

Det er forbudt ...

I Rom er det blevet forbudt at:
Sidde. Spise. Drikke. Ryge, når man opholder sig på et monument eller ved en skulptur.

Det betyder, at man næsten ingen tiggere ser ved de store seværdigheder





Piazza Venezia













Her ved det kolossale Viktor
Emanuel monument er der ansat en mand til at håndhæve reglerne.

Jeg havde lige glemt den nye lov og havde sat mig på en afsats for at nyde stemningen. Den glade stemning blev dog brudt af en hidsig fløjten. Jeg kiggede mig omkring for at se, hvad det betød, og fik øje på den lille mand, der stirrede vedvarende på mig og med håndbevægelser viste, at jeg skulle stå op.
Han havde travlt. Der var mange, der ikke vidste det eller havde glemt, at man skulle være stående eller gående.
Det er et yndet sted at besøge for både turister og lokale.
Jeg 'fangede' lige en festlighed, der skulle foreviges med den monumentale baggrund.
Den dag regnede det dog lidt, så det var nok en let dag for den fløjtende betjent.

Vores rejsedeltager, der kom til skade i Rom er kommet hjem til lokalhospitalet. Hjemtransporten gik godt og behageligt. Lægerne herhjemme er dog ærgerlige over, at man lod en patient ligge på ryggen i 5 dage. Her kom hun straks op at gå i et højt gangstativ, da de 2 bækkenbrud sidder stabilt. Det viser sig også, at hun har en skade i det ene knæ. Hun havde ikke fået besked på, om der var et brud, da jeg var der i dag.
Hun er glad for at være hjemme, hvor hun kan forstå, hvad der bliver sagt.

Jeg synes, det er dårlig service fra forsikringsselskabet, at de lader en tilskadkommen ligge så længe, når det ikke er nødvendigt. Hun fik plads i et Lufthansa-fly, hvor 3 sæder blev fjernet for at give plads til en komfortabel båre. Der kom en sygeplejerske dagen før og informerede hende om forløbet og ordnede alt det administrative. 

10 kommentarer:

  1. Det må sandelig være en lettelse at komme hjem til kendt sprog og danske forhold.
    Hvor er der smukt i Rom.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, det er en stor lettelse. Og der er smukt i den gamle klassiske del af Rom. Men masser af mennesker. ;-) Jeg ved godt, jeg selv bidrager med at fylde op ...

      Slet
  2. Hehe, jeg glæder mig til at se, hvad (Mommer)Ellen skriver i sin kommentar til dét skilt! Men øv, jeg vidste ikke, at italienerne var blevet så restriktive, at man hverken må dit eller dat, hvis man er bare i nærheden af et monument.

    Godt, at jeres uheldige medrejsende er vel hjemme igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen, Ellen har vist ikke tid deroverfra ;-)
      Nej, man må ingenting i nærheden af et monument. Der er til gengæld utallige små steder man kan sætte sig eller stå og få en kaffe af den ene eller anden slags.
      Det er godt, hun er hjemme.

      Slet
  3. Det ser ud til at have været en rigtig dejlig tur, til trods for rejsekammeratens uheld. Godt, at hun nu er i hjemlige omgivelser, det gør det hele lettere i en sådan situation.
    Jeg faldt over, at du skrev, at du var forundret over den store indflydelse paven har, det kan jeg sagtens følge. Jeg bor i den katolske del af Holland og jeg er dybt forundret, når jeg hører om kirkens indflydelse. Heldigvis ikke så meget mere, men da husbond var barn, var kirkens indflydelsen på dagliglivet stor og man levede i frygt pga. præsternes tordentaler.

    SvarSlet
    Svar
    1. Annette, det har været en meget spændende tur.
      Jeg kan forstå, du har stor indblik i den katolske kirkes indflydelse på hverdagslivet - eller din mand har.
      Måske holder præsterne ikke tordentaler mere? Jeg opfatter pavens budskab som noget om kærlighed og fred. Men at kirkens indflydelse er dalende, ser man på faldene børnetal i Italien. Der bliver født færrest børn i Italien i hele EU. Så jeg kan regne ud, at ikke mange lytter efter kirkens forbud mod svangerskabsforebyggelse/prevention.

      Slet
    2. Nej, det kan der være noget om, Betty. Min mand har fortalt, at nogen tid efter han var født (han har en ældre søster), da kom præsten på besøg hos familien. Han mente, at tiden var inde til at familien yderligere skulle udvides. Så vidt jeg er informeret blev det ved de 2 børn og præsten fik at vide, at han ikke var velkommen ☺.

      Slet
    3. Annette, tænk at præsten kom i sådan et ærinde ...
      Jeg kan godt forstå, dine svigerforældre ikke brød sig om det.

      Slet
  4. Gad vide, om de også ville forhindre mig i at sætte mig på min rollator? Jeg synes, det virker lidt uhyggeligt, at man ikke må sætte sig, man kan vel trænge til at sidde ned. Var det ikke noget problem?

    SvarSlet
  5. Ingrid, jeg tror ikke, det var noget problem. For tiggerne er det selvfølgelig.
    Andre med penge på lommen, kan sætte sig på en nærliggende cafe. Dem er der utallige af.
    Du ved sikkert, at rejsen var for TFL. Deltagelse var betinget af, at man var let til bens, som der stod i info-materialet.

    SvarSlet