onsdag, maj 21, 2014

Hvis man ikke har marmor, må man bruge knogler ...

Vi boede lige ved siden af kirken Santa Maria Della Concezione. Vores hotel var faktisk sammenbygget med kirken, idet det tidligere havde været et kapucinerkloster.
Kirken er fra 1630 og har flotte malerier med jomfru Maria som motiv.

Det mest usædvanlige er dog et museum, der handler om kapucinersamfundets kultur gennem mange år. Ud over genstande og billeder og fortællinger, rummer museet også et galleri, der er udsmykket med knogler fra ca 4000 munkeskeletter. Knoglerne er sirligt sammensat i mønstre på væggene og i loftet. Lysekronerne er lavet af knogler. Der er også skeletter, der står iklædt den brune munkekutte, ligsom der er andre, der ligger ned på hylder, der er bygget op af de lange rørknogler.

Jeg tænkte på forhånd, det ville være interessant at se, fordi jeg kender alle knogler fra mit fag. På fysioterapeutstudiet er anatomi det store og vigtige fag første år.

Jeg snød mig til at tage et billede (uden blitz). Det blev straks påtalt. Troede, jeg stod skjult bag en anden. Men vagten var meget vågen. Jeg skulle dog ikke slette eller aflevere det.

Det er tydeligt nok, der er brugt masser af kranier i det her mønster.
Til at danne den øverste bue er brugt underarmsknogler og den største knogle i underbenet. Der er fyldt ud med en masse ryghvirvler.
Inde i halvcirklen er to korsben sat sammen til at illustrere et timeglas. På hver side er der to skulderblade.
Budskabet er, at tiden ikke bare går - den flyver.

Man kan vist roligt sige, det er makabre materialer, der er brugt til de her kunstværker.
Jeg vil kalde det kunst.
Det kunne bare være så interessant at vide, hvad de munke tænkte om den måde at bruge deres afdøde kammerater på. Og at vide, at de selv ville ende på den måde.
Knoglerne er fra 1528 til 1870. Jeg ved ikke, hvornår selve opbygningen af galleriet har fundet sted. Om det er foregået over mere end 200 år, eller kun i de seneste år. Men det blev stoppet i 1870, da Rom blev Italiens hovedstad

Jeg forestiller mig, at nogle munke med kreative evner i mangel af materiale har fundet på at bruge knogler. Der foregik stor kunstnerisk aktivitet i Rom i den periode. Der blev malet, og der blev modelleret i marmor og stor kunst blev frembragt. Men hvad skulle den kreative munk gøre ?
Det er bare gætterier fra min side.
Måske har meningen i al sin enkelhed været at illustrere kapucinerordenens motto "Memento mori" - husk, du skal dø.

Selv om vi boede lige dør om dør med museet, havde vores rejseledere ikke sat det på programmet. Det undrede jeg mig over først, men bagefter kan jeg sådan set godt forstå det.

På programmet var til gengæld et besøg i San Sebastiano katakomberne. Her havde man for kort tid siden fjernet alle knogler i respekt for de afdøde, forklarede en lokal guide.
Den holdning er jeg enig i.

Vi boede på Via Veneto meget tæt på Piazza Barberini med Berninis Tritonfontæne fra 1643.
Thorvaldsen havde sit atelier her på hjørnet.

10 min. gang til venstre og vi var ved Trevifontænen, og 10 min. til højre lå Den Spanske Trappe.



Her kan man virkelig tale om forringet billedkvalitet.

Det var sen aften og fontænen var smukt oplyst.

At kaste en mønt over venstre skulder bringer én tilbage til Rom, siges der.

10 kommentarer:

  1. Vi må håbe, det virker med mønten. Det har da vist været en dejlig tur :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, det er ikke godt at vide, om det virker det med mønten. Men myndighederne skovler masser af penge op, som bruges til velgørenhed.

      Slet
  2. Åh hvor du forøger min lyst til at opleve Rom. Tak fordi du deler :-)

    SvarSlet
  3. Det var meget spændende at læse, Betty - uha, hvor er det makabert at se alle kranierne brugt på den måde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Gitte, det er nemlig makabert og noget uhyggeligt

      Slet
  4. Åh, det kunne være så fint at vide noget mere om netop de der knogleudsmykninger, som man støder på visse steder. For hvad har de dog tænkt, munkene, der lavede udmykningerne? Og rent praktisk, hvad gjorde de så? Gravede de de døde op igen efter først at have begravet dem,og efter hvor længe? Kogte de kødet at knoglerne eller smed ligene i syrebade eller noget helt andet? Det er alt sammen meget makabert og mærkeligt, men også (død)spændende. Og mit gæt er, at de i hvert fald har haft en helt anden tilgang til det at omgås lig og skeletter, end vi har. Noget tilsvarende kunne jo slet ikke lade sig gøre i vore dage. Er formentlig særdeles strafbart.

    SvarSlet
  5. Fruen, det er lige præcis den slags spørgsmål som du stiller, jeg også stiller mig selv. Hvordan i alverden ?? Og uden tvivl har de haft en helt anden tilgang til lig, som du også skriver. Mystisk. Og uden tvivl strafbart i dag.

    SvarSlet
  6. Makabert, ja, det er det måske nok, men der er også noget fascinerende i tanken om at blive genbrugt i et kunstværk - jeg ville ikke have noget imod at ende som en del af et kunstværk.
    Tænk, at man ikke må sidde ned mere i nærheden af de store attraktioner i Rom. Mon vores numser har slidt for meget på antikviteterne? :-)

    SvarSlet
  7. Ellen, du er da noget vild i din tanke om selv at være en del af et kunstværk ;-) Jamen, hvorfor ikke?

    Ja, vi har nok slidt en del med vores numser. Jeg tror nu, det handler om at holde de hjemløse og fattige væk.

    SvarSlet