søndag, juni 01, 2014

Myldretid i Rom ...

H. C. Andersen var på rejse i Italien i 1846.
Han er ankommet til Napoli, da han, siddende på en kvælende varm balkon, gør følgende notater i sin dagbog om larmen omkring ham:
"Det er en angribende susende, skrigende, sønderrivende Malstrøm for Hørelsen, Smede hamre, Vogne rulle, Drenge skrige, og Folk, der taler stille om huslige Sager, synes at slåes".

Det kunne være sjovt at vide, hvad H. C. Andersen ville sige om nutidens menneskemasser og støjniveau.
Jeg synes, der var betydeligt flere mennesker i Rom nu sidst, end for 4 år siden. Og det var ikke fordi, det var helligdage eller ferie. Jeg ved godt, jeg selv bidrager til masserne, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, om byen og de gamle kulturskatte kan holde til det?
Hvordan mon romerne oplever at skulle frem og tilbage med offentlige transportmidler?
Jeg har oplevet den mest overfyldte metro, som jeg slet ikke kunne have forestillet mig på forhånd.
I metro og busser er der ikke mange siddepladser. Men mange stropper og stænger at holde fast i, så man ikke falder.
Specielt en gang var der så propfuldt af mennesker, at det ikke var nødvendigt at holde i noget. Jeg var klemt inde af menneskekroppe, så det var umuligt at miste balancen. Det generer ikke mig, men for nogle er det angstfyldt at stå så tæt.
Siden dengang var der ingen fyldte busser eller metroer, der kunne imponere os.

På billedet her er der masser af plads i metroen.

Jeg kunne selvfølgelig ikke fotografere fra den overfyldte tur.

Vi kom også væk fra hinanden.
32 kan umuligt holde sammen. Men vi var også i små grupper på 5 for bedre at kunne holde sammen. Det kunne vi heller ikke. Men alle fandt tilbage til hotellet på forskellige tidspunkter.



Pantheon  - med lånt billede.


 - den 2000 år gamle bygning med en kuppel og en størrelse, der gør det ubegribeligt, hvordan det har kunnet lade sig gøre dengang.

Mange, mange mennesker ...
Som alle steder i den centrale del af Rom.
Paven midt i billedet i det lyse tøj.

Der var et sted, der ikke var trængsel, nemlig Palazzo Barberini, Nationalgalleriet
Her gik jeg stort set rundt alene.


Rafael er født i 1483 og døde i 1520. Maleriet her er af hans elskerinde.
I vore dage ville vi synes, det var et ret vovet billede. Måske så man anderledes på det dengang?
Jeg har ikke hørt noget om, det var skandaløst.
Man måtte ikke fotografere på museet, hvad jeg gjorde alligevel uden blitz. Jeg forstår heller ikke, hvorfor der skal være fotoforbud. Der findes jo massevis af Rafaels og andres billeder på nettet.

Billederne nedenfor er lånt her.
Hvordan ser man, om der er copyright på et af de utallige billeder, som nettet flyder over med?




Et flot billede fra en overdådig udsmykket sal.
Der var museumsgæster den dag. Jeg havde det for mig selv.

8 kommentarer:

  1. Tak for inspiration til næste Rom tur. Og jo, jeg syntes også der er for mange turister. Jeg husker da vi bare gik lige ind i Peterskirken ingen kø og ingen kontrol - det var dengang! Nu bruger vi gerne de tidlige morgentimer til besøg, så har vi det ofte "for os selv" - men når vi skal retur til hotellet har vi ofte som du oplevet at resten af Rom var med samme tog/bus! De gange vi har
    været i Rom, har vi boet i forskellige kvarterer i Rom, denne gang i Monti kvarteret, det var vi
    meget begejstrede for. For 7 år siden boede vi også på et hotel der var en del af en kirke/kloster, jeg husker ikke navnet men mener det var i nærheden af Via Croce Gerusalemme. Og nej jeg har ingen blog.

    SvarSlet
    Svar
    1. Anni, hvor spændende, du har været i Rom mange gange. Jeg gætter på, I kommer til at kende byen godt, når I bor forskellige steder.
      Ja, det er en god ide at komme afsted om morgenen. ;-)

      Slet
  2. Jeg skal vist være glad for, at vi var i Rom helt tilbage i 1996!
    Du skal nok som udgangspunkt gå ud fra, at der er copyright på alle billeder, selv om man godt kan undres lidt over, at det samme billede sommetider kan ses igen og igen.
    Jeg undrer mig også over fotoforbudene på visse museer, selv om jeg selvfølgelig sagtens kan forstå, at man ikke må bruge blitz.
    Bare bryster var gennem flere århundreder pudsigt nok ikke nær så vovet som et glimt af bare ankler eller uha - lægge. Spørg mig ikke hvorfor :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jeg tror, Rom har været meget anderledes dengang i 1996.
      Det er lidt pudsigt med de regler for, hvor meget og hvordan man måtte være afklædt igennem tiderne ;-)

      Slet
  3. Dejlige billeder - du giver mig lyst til en tur til Rom. Ja, det kunne være sjovt at vide, hvad H. C. Andersen ville sige om nutidens menneskemasser og støjniveau. Jeg har læst om hans mange spændende rejser.

    SvarSlet
  4. Gitte, det er spændende, at H.C. Andersen rejse så meget. Selve rejsen, og det at komme frem, må have været meget strabadserende.

    SvarSlet
  5. Tak for endnu et dejligt indlæg fra Rom, en by jeg desværre aldrig har besøgt, men det kommer måske. Dine indlæg krydret med smukke billeder, skærper i hvert fald appetitten for et besøg i byen,

    SvarSlet
  6. Tak for din kommentar, Annette ;-)

    SvarSlet