mandag, september 29, 2014

En hyggelig weekend.

Spredte indtryk fra en dejlig weekend sammen med gode venner i Tønder.

Tønders egen søns museum.

Jeg bliver ikke træt af at se de enkle former og det gennemførte håndværk.



Man kunne blive den heldige ejer af en stol, hvis altså ens navn blev udtrukket.


The chair.
Den berømte.

Talentet viste sig allerede, da han var barn.

Da Hans Jørgen Wegner var 18  bestod han svendeprøven som snedker og fik ug i de 2 ud af 3 fag. Tredje karakter var ug minus.


Den karakterskala har jeg også været med til.











Vi har været her før, og vi var ikke i tvivl om, vi ville spise der igen.
Hos Stig og hans kone Rose.



Her i villakvarteret ligger den lille restaurant med den lækre mad.


Ved det andet bord sad en gruppe på 6 personer.

De kom fra København - udelukkende for at spise hos Stig.

Det er også en ualmindelig lækker 4 retters menu, man får.
Der er ingen hjemmeside, og menuen afhænger af årstidens råvarer og dagens indkøb, så vi kender den ikke på forhånd.
Det gør ikke noget. Vi var ovenud tilfredse.




torsdag, september 25, 2014

Det blev der ingen rødbedebøffer ud af.

Da jeg var i Ikea for nogle dage siden, spiste vi i restauranten, eller cafeen, og jeg fik lyst til at prøve deres rødbedemedaljoner.
Det var sådan en stor skuffelse.
Der var ingen smag i medaljonerne og grønsagerne var kogt alt for meget.

Men jeg blev alligevel inspireret og tænkte, at det kunne jeg gøre bedre med de rødbeder, der lå i min grønsagsskuffe.
Tanken var, at det skulle blive rødbededeller eller rødbedebøf med bløde løg.
Efter at have bladret lidt rundt på nettet, blev min sammensætning sådan:

Ca 170 g rødbede
1 rødløg
1 kartoffel
de tre ting, i rå tilstand, rives groft.
1 tommelfingerstort stykke chili
1 fed hvidløg
de to ting hakkes fint
1æg
salt og peber.
Det hele blandes og er nu en fugtig masse. For at reducere væden blandes 2 spsk havregryn i.

Jeg lod blandingen stå lidt, men der var stadig alt for meget væde.
Til sidst besluttede jeg, at retten skulle være en rødbedegratin.
Blandingen blev hældt op i en gratinskål, drysset med rasp og revet ost og rigelig med smørklatter.
Efter 25 min i ovnen, var der en dejlig rødbedegratin.

Især oste-rasp-smør gratineringen var lækker.

En anden gang skal jeg måske bruge kogte rødbeder?
De vil sikkert ikke afgive så meget væde.

Hvem blev født d. 23 sept. år 63 B.C.?

Der var flag på bordet, da vi kom til Hans, der havde inviteret til at se billeder fra Rom.
Han har været skolelærer og har altid en gætteleg eller lille opgave i lommen. På den underholdende måde.
Men hvem havde fødselsdag d. 23. september?
Efter lidt gætten frem og tilbage afslørede han, det var en person, der levede for mere end 2000 år siden.
Det var selvfølgelig Kejser Augustus, der blev født 23. sept i år 63 før vor tidsregning og levede til år 14 efter.

Der findes mange skulpturer af Kejser Augustus, som levede, da der var Jernalder i Danmark.

Vi kender jernalderens mennesker fra de grave, redskaber og spor, de efterlod sig. Runerne blev opfundet, men jernaldermennesket skrev ikke.

Kejser Augustus var en betydningsfuld politisk figur, og der var ro og stabilitet i hans regeringsperiode.

Det er sjovt at blive mindet om nu, da jeg lige har været i Jelling og set de mindesmærker, der findes over Gorm den Gamle og Harald Blåtand, som levede 1000 år senere. Træbygninger, som blev brugt dengang er selvfølgelig væk, men runeskriften er der stadig på stenene.

Vi kunne se kejserens hus udefra. Ved siden af lå hans kone Livias hus.


Det var hyggeligt at se billeder og gense nogle af deltagerne fra Rom-turen.
I modsætning til mig, lægger Hans ikke vægt på at få mennesker på billederne. Det er de enkelte bygningsværker og mindesmærker, der er i fokus, (det var nok derfor jeg faldt i søvn et øjeblik)  og han ved rigtig meget om det hele.

Nu vil jeg tage ud til Silkeborg Bad. Det er min sidste vagt i sommersæsonen. Der er ikke brug for så mange vagter i vintersæsonen med kortere åbningstider, så jeg holder pause.
Og det passer mig godt.

mandag, september 22, 2014

En anden slags oplevelse.

I dag gik turen til en af de store 'institutioner' i Aarhus. At dømme efter antallet af besøgende er det i hvert fald et stort sted. Det er det også, når det handler om antallet af kvadratmeter. Det er kæmpestort.
Og det er ikke færdigt endnu.
Som du måske kan se, så er billedet taget fra Ikeas restaurant.

Hvis jeg skal sige det mildt, så er jeg ikke vild med Ikea. Men i selskab med min datter og lille Johanne, så bliver det jo ligefrem indbydende.


Der kan nemt gå flere timer med at kigge og vælge ud.

Johannes vågentid blev tilbragt i restauranten, hvor der er god plads og afskærmning til dem, der ammer og legemuligheder for lidt større børn.






Da vi på et tidspunkt var ved at være færdige og bare skulle finde et tæppe til børneværelset, slap jeg indkøbsvognen, der kørte lidt trægt. Men pludselig var vognen væk.
Jeg gik tilbage for at se, om jeg havde sat den fra mig lidt længere væk. Vi gik begge to både frem og tilbage og kiggede i alle hjørner og var hele etagen igennem. Vi tænkte, at den var taget af en anden ved en fejltagelse, og bad en medarbejder om at efterlyse den i højtaleren. Selv om vi var trætte, besluttede vi at starte forfra, idet den fyldte vogn nok ikke dukkede op.
Det gik også rimelig hurtigt med glas og krus og sengetøj og lamper og pærer og rammer og servietter - nu vidste vi, hvor tingene var.
Da vi kom tilbage til tæppeafdelingen stod vores første vogn der.
Medarbejderen fortalte, at der var kommet en skrupforvirret kunde med den. Hun stod nede på lageret, da hun hørte efterlysningen og opdagede, hun havde en forkert vogn.

Vi havde ikke brug for 2 vognfulde, så der blev noget for en ansat at sætte på plads, og vi var bare glade for, vi kunne gå til kassen og komme hjem.



søndag, september 21, 2014

En oplevelsesrig dag.

Kunstcentret Silkeborg Bad havde inviteret til den årlige udflugt for frivilliggruppen i går.
Jeg har været forhindret de foregående år, men i år lykkedes det mig at komme med.
I god tid i forvejen nedsættes der et udflugtsudvalg, som planlægger dagen, og de havde lagt et meget ambitiøst program. Forstået på den måde, at vi faktisk havde for lidt tid. Så lidt, at vi var enige om, det havde været introduktionsbesøg, vi havde været på.

Hvis du ikke har været her for nylig, kan du sikkert ikke se gennem tågen, hvor jeg står.


Og hvis du har, så genkender du markeringen af palisaderne og skibssætningen.

Vi var i Jelling, og jeg står på Nordhøjen. Eller er det Sydhøjen?
Det var så spændende at høre om de senere års udgravninger og se de ændringer af byen, der har fundet sted, efter området og historien er kommet på Unescos liste over verdens kulturarv.


Det er lykkedes at kortlægge Harald Blåtands store plan, som der vises på banneret over indgangen til museet.


Så vidt, man ved i dag ...
Der kommer måske ny viden.

Vi havde en time med en meget dygtig fortæller og formidler.

Det betyder så meget for forståelsen.










Det er mange, mange år siden, jeg har set de to Jellingsten, og mine forventninger var ikke store, fordi jeg vidste, de var anbragt i en montre.
Men det var virkelig smukt udført.
Her er en artikel fra 2011 i Politiken.

Vi kunne have brugt meget mere tid i Jelling, men vi skulle også til Vejen Kunstmuseum.

Foran hovedindgangen står det karakteristiske Troldespringvand af Niels Hansen Jacobsen.
Driftige forretningsmænd og visionære skolefolk fra nærliggende Askov gik sammen om at opføre museet i 1924 som  en kombination af hjem, atelier og museum til billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen.
Troldespringvandet blev bygget som kølebassin til det nye elværk i 1923. Her sprang det meget varme vand, der skulle ud for at blive kølet af, hele døgnet og hele året. Om vinteren, når temperaturen var omkring frysepunktet, stod trolden i damp, og når det blev endnu koldere, blev der dannet en iskappe omkring ham.
Engang i 50erne var det ikke længere nødvendigt at køle vandet af på den måde, og springvandet står nu med almindeligt koldt vand, der afbrydes om vinteren. Jeg har set gamle billeder af den is/pelsklædte trold, men kan ikke kopiere dem.
Mit billede her er et fotografi af en bakke, der sælges i kiosken.


Ærgerligt, figuren ikke har den effekt mere.
Jeg gad godt køre til Give en vinterdag for at se den.








Nu kommer der ikke mere om Give Kunstmuseum, som ellers er meget spændende. Vi fik en grundig og interessant gennemgang af museets leder. Det er sjovt, der ligger sådan et velfungerende museum derude langt fra store byer.
Langt er måske så meget sagt. Der er jo ikke så store afstande.

Vi skulle videre. Vi skulle nemlig til Christiansfeld - honningkagebyen.

I 1770 - 71 var Christian d. 7. stærkt inspireret af Struense og på hans anbefaling inviterede kongen Hernhutterne, også kaldt Brødremenigheden, til at komme og bosætte sig i Danmark.
I 1773 blev de første bygninger taget i brug, og byen kom til at hedde Christiansfeld efter kong Christian 
Brødremenighedens medlemmer var meget flittige og dygtige folk, og snart var der en blomstrende håndværks-og fabriksvirksomhed.
Der er link til Brødremeningheden her.
Christiansfeld bymidte er stadig præget af Brødremeninghedens byplan og mange huse er fredede.

Kirken eller Salshuset med sort tegltag i modsætning til de øvrige huse, der har rødt tegltag.
Kirkesalen er meget enkelt indrettet i lyse farver. Der er strøet sand på gulvet og lysekronerne er kun til stearinlys.


Jeg har ikke nogen forklaring på sandet på gulvet.


Der er ikke noget modsætningsforhold mellem Folkekirken og Brødremenigheden, som er en luthersk evangelisk kirke.

Der er ca. 200 medlemmer.




Kirkegården er meget karakteristisk med de enkle stentavler. Kvinder og mænd er begravet på hver sin side af den allé, der går gennem kirkegården.

Det var en tætpakket og indholdsrig dag. Jeg synes, Jelling og Vejen havde været passende til en dag, hvor der så ville være tid til at gå mere i dybden. I stedet blev det 'the American way', som Henrik siger, når man går hurtigt igennem.
Vi var iøvrigt også på Askov Højskole, hvor vi spiste en dejlig frokost.

Min planlagte tur til Aarhus i dag gik i vasken, fordi min bil ikke kunne starte. Jeg troede, den manglede strøm, selv om det ikke virkede logisk, eftersom den lige har været til service.
Vejhjælpen kunne hurtigt konstatere, der ikke manglede strøm, men der var noget galt med brændstoftilførelsen. 
Så nu overnatter den i Bilernes Hus, og jeg håber, der er tid til at reparere den i morgen.


fredag, september 19, 2014

Min eneste georgine.

Efter min mening hører georginer til blandt efterårets smukkeste blomster. De er så farverige, og der er så stor variation i størrelse og form.
Desværre trives georginer ikke hos mig. Jeg har haft en pause i forsøget på at få dem til at gro. Men i foråret købte jeg en knold igen, for at se om det kunne lykkes.

Jeg har fulgt den lille plante fra første færd, og da de spæde, grønne blade begyndte at dukke op, byggede jeg en lille vold af sten for at forhindre snegle i at komme hen til den. Jeg har aldrig set snegle ved eller på planten, men jeg tror, det er dem, der gnaver i bladene.
Min forhindring hjälp ingenting. Der var huller i næsten alle blade, og væksten var næsten gået i stå.

Jeg lod den alligevel stå for at se, hvordan den ville udvikle sig.

Nu står den med 2 flotte blomster og en knop, så til trods for en hård barndom, har den alligevel formået at udvikle sig.

Jeg vil grave knolden op inden frosten sætter ind og gemme den til næste år. Til den tid skal den have en anden plads. Jeg tror, den har potentiale ...

onsdag, september 17, 2014

Fra vandskræk til vandglæde?

Det er længe siden, jeg meldte mig til, så jeg havde næsten glemt det.
I dag fik jeg en mail med program og praktiske oplysninger.
Så nu begynder jeg at grue ...

Kurset hedder Fra vandskræk til vandglæde.

En god veninde har fortalt mig om Gerlev Idrætshøjskoles kurser for vandskrække. Underviserne er fantastisk gode til at gøre folk trygge under vandet.
Det er nemlig det, jeg vil udfordre mig selv på: at få hovedet under vand - og være glad for det.
                                Billedet er lånt fra højskolens hjemmeside.

Jeg har aldrig været nogen vandhund. Ikke fordi jeg har oplevet noget dramatisk eller traumatisk i forbindelse med vand. Der var ikke langt til Vesterhavet eller den lille sø, der blev kaldt Tvorup Hul. Men mine forældre havde aldrig ferie, og det har kun været få gange, de holdt et par timer fri, og vi cyklede ud for at bade.
Som ung boede jeg i flere år tæt ved Vejlefjord og senere ved Øresund, og jeg syntes, det var så flovt, jeg ikke kunne svømme.
Da jeg som nyuddannet arbejdede i Bergen, besluttede jeg at melde mig til svømning for nybegyndere. Det gik også godt de første mange timer, men da vi blev så dygtige, at vi skulle ud i den dybe ende af bassinet, så holdt jeg op.
Jeg kan godt svømme brystsvømning med hovedet over vandet. Det bliver bare så anstrengende. Jeg får ondt i nakken af det. Så nu skal det prøves - om jeg kan finde vandglæden?

Det har overrasket mig, når jeg har fortalt andre om min plan, at så mange kvinder har afsløret, at de har vandskræk. Flere fordi de har oplevet ting, der har gjort dem bange.

Mine børn lærte tidligt at svømme. Dengang var der svømning på skoleskemaet. Og med sø, svømmehal og friluftsbad er der masser af muligheder for at boltre sig i vand. Pigernes far var også en stor vandhund.




Christian til svømning, da han var 6 mdr.

Han var vist mere glad for vand dengang, end han er nu.









Jeg skal have anskaffet mig et par svømmebriller med styrke.
Det bliver spændende.
Måske bliver det ligefrem dejligt?

Det er først i begyndelsen af oktober, så jeg kan nå at glæde mig og grue for det - afhængig af synsvinklen. ;-)

Grønne tomater.

For et par dage siden høstede jeg min tomatplante.

Siden jeg købte den lille plante for 5 - 10 kr og plantede den, er den vokset med imponerende hast.
Eftersom der er mere skygge end sol på den plads, den voksede på, har jeg været spændt på, om tomaterne ville modnes.
Der blev tre modne og 1 kg. grønne.

Det er da godt gjort af en enkelt plante.

Skulle jeg nu bare glæde mig over væksten? Og smide de grønne på komposten?
Jeg har glædet mig over at følge plantens vækst.
Jeg har også fundet en opskrift på syltede grønne tomater.





Det er ikke fordi, jeg har savnet syltede grønne tomater som tilbehør til mine måltider. Jeg kan faktisk nærmest ikke huske, hvornår jeg sidst har spist det.
Men når nu råvarerne er lige for næsen af mig, så kunne det da være sjovt.

Jeg gik ombord i Camilla Plums opskrift og har stort set fulgt den.


100 g salt
1 l. vand koges op, så saltet opløses.
1 kg. grønne tomater vaskes og prikkes med en gaffel
Når saltlagen er afkølet lægges tomaterne i til næste dag.

Næste dag:
300 g sukker
2 dl. vand
2 dl eddike
1 stk ingefær
2 chili
5 kardemommekapsler
3 spsk sennepsfrø
2 spsk hel sort peber
2 fed hvidløg
1 stk peberrod

Alle ingredienser blandes i en gryde, og får et kort opkog til sukkeret er opløst
Tomaterne hældes fra saltlagen op i et dørslag, lægges i gryden og koger 10 min.

Herefter er der kun tilbage at lægge tomaterne i skoldede glas, lagen hældes over og øverst anbringes tynde skiver af frisk peberrod.

Ifølge opskriften skulle der også 5 hele allehånde i. Jeg havde kun stødt allehånde i mit køkkenskab, og hverken Føtex, Kvickly eller DagliBrugsen havde hel allehånde, så den mangler i mine grønne tomater. Måske er det en jule-ting?
Jeg kan faktisk slet ikke se for mig, hvordan hel allehånde ser ud?

Camilla Plum skriver, man skal vente en måned med at åbne og smage.
Det er da godt nok lang tid?
Kan det være en trykfejl?




Men nu står de her.
Så er det bare om at vente ...


søndag, september 14, 2014

Øv ... hærværk.

I år er det 100 år siden vores bysbarn Asger Jorn blev født. I den anledning er der mange tiltag og udstillinger.
Der har lige været et arrangement på Torvet, som har handlet om at genskabe noget af Asger Jorns have i Abisola. Eller måske var det mere at genskabe en stemning.
I haven var der en masse keramisk mosaik, som Jorn også arbejdede en del med.


Folk er så blevet inviteret til at komme med alle mulige porcelæns- og potteskår og være med til at lave mosaikker.
Jeg har ikke været på Torvet de seneste dage, men kom forbi i dag.
Hvor er det ærgerligt at se, hvordan krukker er knust og planter væltet.






fredag, september 12, 2014

Nyheder på "Badet".

Der var stor travlhed i går på Kunstcentret Silkeborg Bad.


En ny udstilling var ved at blive hængt op og anbragt de rigtige steder. Det er et stort arbejde.

Der skal oftest males eller i det mindste pletmales.

Der skal vurderes højde og afstande og meget mere.



Der er fernisering her i eftermiddag. Jeg må ud og se det færdige resultat.

Update:
Kulturminister Marianne Jelved åbnede udstillingen.
Jeg fandt ikke ud af, hvem manden i midten er. Til venstre direktør Iben From.

Gerda Thune Andersen: Sky wedding.

onsdag, september 10, 2014

En overraskelse fra Tryg.

Når en opringning på min telefon afslører et nummer, der ikke står i mine kontakter, er jeg lidt skeptisk og forventer en sælger af en eller anden slags.
I dag fik jeg dog en positiv oplevelse, idet jeg blev ringet op af en medarbejder fra mit forsikringsselskab. Han havde opdaget, jeg var overforsikret på den måde, at jeg ikke kørte det antal km., jeg er forsikret for.

Jeg har engang læst det med småt. Hvis man er ude for et uheld, og det viser sig, man kører længere, end man er forsikret for, så får man ikke erstatning. Den situation kan blive rigtig dyr for én, og da min datter sommetider låner min bil, har jeg åbenbart sat km.tallet rigelig højt.

Det er da meget godt at få sat sin forsikringspræmie ned. Ikke at det er det helt store beløb, men jeg kan godt lide den signalværdi, der ligger i, at Tryg giver lyd, når man er overforsikret.


Der bliver holdt øje ...
(Gothenborgs kalkuner)

søndag, september 07, 2014

En dejlig, dejlig dag.

Gothenborg er et perfekt sted at besøge for brunch, når man har små børn med.
Der er god plads indendørs og lego at lege med. Udenfor er der trampoliner, grise og kalkuner at kigge på, og ikke mindst er der kattekillinger på loftet i laden.
Der er hjemmelavede, lækre retter til brunch tilberedt af økologiske råvarer, og der er meget, meget hyggeligt.


Udenfor gårdspladsen, befinder mange herligheder sig.
Der er masser af kalkuner på markerne. Jeg vidste ikke, en kalkun ser så klumpet og uelegant ud, når den løber, men man bliver mødt af løbende kalkuner.
Man føler sig virkelig nedstirret, når man står over for sådan en lille delegation.

Jeg blev helt blød om hjertet, da jeg kom ind i laden og så kattekillingerne på loftet.
Sådan så der også ud i mit barndomshjem: en gammel trætrappe op til loftet med halmballerne.
Mattias var lynhurtigt deroppe. Han nød at sidde i halmen med en killing i favnen.

Trampolinen var det helt store hit. Der er så meget bevægelsesglæde og gode grin ved det redskab. Jeg prøvede også lidt. Det er længe siden sidst, og jeg blev overrasket over, hvor krævende det er, og hvor hurtigt jeg blev forpustet.
De to fætre havde en fest, og de var udholdende. Mange hoppeomgange endte med, de faldt og lå og skrupgrinede.

Indenfor fortalte Lone om oste og de forskellige dejlige retter.
Vi har haft samme arbejdsplads engang, idet hun var sygeplejerske på skadestuen. For snart 20 år siden sluttede hun med det, og har siden sammen med sin mand brugt tid og kræfter på at få Gothenborg til det sted, det er i dag. Hun er også uddannet kostvejleder og rådgiver folk, der har brug for det.

Vi nød nogle dejlige timer sammen og snakkede om, at vi ville komme igen. Om ikke før, så når der er julemarked. Den dag sidder julemanden nemlig oppe på halmloftet og læser historier for børn.

Sommerens sidste Victoria blommer.


Sæsonen slutter i år på et tidspunkt, hvor træet plejer at stå midt i sin høsttid.
Men alting har været tidligere på grund af det varme vejr lige siden vinteren.

Om lidt skal jeg til brunch på Gothenborg, som er en økologisk gårdbutik, der den første søndag i måneden byder på brunch.
Det er en del af min fødselsdagsgave, og jeg glæder mig meget.

lørdag, september 06, 2014

Sådan kan man også bruge begyndelsen på en weekend.


Gæt hvad jeg har brugt flere timer på, sådan en dejlig sensommerweekend-dag?

Jeg har været på et Mac-introkursus.
Det er mere end et halvt år siden, jeg skiftede min gamle computer ud med en Mac. Stærkt anbefalet af min datter og svigersøn. Jeg var iøvrigt ikke den eneste, der var gået ombord i en Mac på børn/svigerbørns anbefaling.
Jeg må straks sige, jeg er rigtig glad for mit skift, men jeg vidste, der gemmer sig meget mere i den, end jeg kender.
Og det gør der også.
Nok til et kursus 2 senere på efteråret.
Vi var kun 7 deltagere, det var rigtig godt. Og underviseren var meget engageret med stor kærlighed til Mac og historien bag succes'en.

Det har været varmt og lummert i dag. Jeg har hørt om vandmasser og vandskader længere vestpå.
Først nu ved 20.30 tiden driver et voldsomt tordenvejr over os, og jeg kan høre regnen plasker ned.

fredag, september 05, 2014

Min første uge i børnehaven.

Nej, ikke min første uge, men Mattias'.
Jeg har været med. Har afleveret ham stille og roligt om morgenen og hentet ham ved middagstid, så de første 4 dage blev korte.

Han er nu en skovmyre.


Der er meget nyt at forholde sig til, når man er skovmyre - 30 børn og 3 pædagoger, står der på hjemmesiden.

Og et stort hus, hvor der et andet sted er en tilsvarende gruppe, der hedder græshopperne.




Jeg har mødt mange flere pædagoger/voksne end de tre. Det er ikke til at gennemskue, hvordan de fordeler sig. 
Det har undret mig, at der ikke har været en kontaktperson knyttet til sådan en lille nyankommen. Når man er 2,9 år, så har man brug for et voksent holdepunkt i begyndelsen. 
De to pædagoger, der var på arbejde den første morgen, var der ikke den næste. Og i dag måtte jeg spørge, om ikke der var en, der ville tage Mattias i hånden, da jeg skulle gå.
Det ville ikke koste noget at lave en arbejdsplan, der satte en fast pædagog på et nyt barn i 3-4 dage. 
Mattias har været ked af det, når jeg skulle gå (hvad der er en naturlig reaktion i hans alder). Mest 2. dag. Jeg tror, det er  bedst og lettest, hvis forældre/bedsteforældre, der afleverer barnet, gør afskeden kort og kærlig. Det er umuligt for pædagogen at gøre noget, hvis jeg står og ikke kan blive færdig med at kramme Mattias. Jeg synes, det er svært at gå fra et grædende barn, men jeg tænker også, at pædagogerne har deres redskaber til at trøste og hjælpe i gang med at lege.
I min optik ville det være bedre, hvis det var den samme person, der tog imod i begyndelsen. Så skal barnet selvfølgelig også efterhånden lære de andre voksne at kende. Men selv på universitetet får de nye studerende en Buddy, som er en ældre med-studerende. Børnehavebørn kan i sagens natur ikke indføre et nyt barn i institutionen og være Buddy for hinanden. Så meget desto mere er der brug for en voksen.

Personalet har ikke indflydelse på normeringen, og jeg ved ikke, hvordan arbejdsklimaet er, men jeg forholder mig kritisk til, at 3 pædagoger skal kunne opfylde alle de krav, der er på papiret om leg og læring og omsorg til en gruppe på 30 børn i alderen 2,9 - 6 år.

Hvorfor er der ingen politikere, der ser, hvor skævt det er?

Ikast/Brande byråd burde sætte nogle penge af til renovering af de gamle bygninger. Eller i bedste fald bygge nyt.
Toiletforholdene er under al kritik.
På det her toilet står børnene i kø for at tisse og vaske hænder før frokost. Der er et toilet i voksenhøjde og et i børnehøjde. Håndvasken er i voksenhøjde og barnet står på en skammel.
Til venstre for håndvasken, hvor den besøgende bedstefar står, er det et opklappeligt puslebord. Da børnene kun er 2 år og 9 mdr., når de starter i børnehaven, er der selvfølgelig bleer, der skal skiftes. 
På den anden side af gangen er der et lillebitte toilet-rum med håndvask og toiletkumme i voksenstørrelse.
De lokale politikere burde være meget flove.

Hvordan kan politikerne leve med at vedtage at børneinstitutionerne har så lave normeringer? De har da selv prøvet at aflevere små børn. Måske er det for længe siden for mange af dem?
Men at et barn skal begynde i børnehave, når det er 2,9 år kan kun være en spareøvelse. Der er ikke belæg for, at det er godt at flytte barnet de tre måneder, før det fylder 3 år.
Barnet er i tilknytningsfasen til det er 3 år, og det er vigtigt, at det i de år, ud over forældrene, kan få en tryg tilknytning til voksne i institutionerne.
Der mener jeg ikke normeringerne/uddannelsen i institutionerne slår til.

Det her indlæg er vist ved at blive til et læserbrev til de relevante politikere.

Hvis jeg ikke havde de her små børnebørn, så ville jeg ikke råbe op, og om få år er de store. Så glemmer jeg, hvordan børnevilkår er. På samme måde, som jeg næsten glemte, hvordan plejehjemsvilkår var, da min mor døde.
Jeg tror, at grunden til, der ikke sker noget for de mindste børn, er, at de er så få år i vuggestue og børnehave. Der er travlhed i familierne, der skal afleveres og der skal hentes, og det er alle børns vilkår.

Jeg hørte i radioen forleden dag, at arbejdsløse pædagoger kan få arbejde i Norge. Lønnen er bedre, og ikke mindst er normeringerne bedre, så der er mulighed for at bruge de pædagogiske redskaber.
I Sverige er barselsorloven på 69 uger, og hver forældre har 60 sygedage om året pr. barn.
Hvad er det for noget med prioriteringerne her i landet??

Nu er der lige sat en ny skolereform i søen. Måske bliver det snart de mindste børns tur til at få bedre forhold. Update: Jeg må erkende, at jeg kender ikke nok til skolereformen og forholdene på lærerværelser og i klasser. 

Når man er glad for traktorer, så er der spændende modeller i børnehaven.

Et af de store børn spurgte mig en dag, om Mattias ikke bor hos sin far og mor?
Jo, det gør han. De har haft travle dage, og mormor havde sat ugen af til at begynde i børnehaven.

På vejen hjem i formiddags.
Sådan en flok køer pynter på en mark.








mandag, september 01, 2014

Sensommer.

Jeg havde en lille lykkelig stund midt i mit blommetræ tidligt i går morges.
Der var helt stille og tågen lå som et fint slør.
Skolebørn, lærere og forældre, der kører børn i skole var fraværende, fordi det var søndag.
Edderkopper havde haft travlt med at spinde i smukke mønstre.

 Det træ giver mig så mange glæder, både når det står med et hvidt blomsterflor om foråret. og når det står som nu med store saftige blommer.
I år er blommerne tidligt modne.

En lillebitte snegl var faldet ned på min arm. Hvordan den var kommet op i træet, forstår jeg ikke rigtig.

Min dejlige ældste datter har fødselsdag den sidste dag i august.
Johanne var med hos sin moster.
Mon sådan en sød lille babynæse bliver lige så lang som vi andres ?  ;-)