onsdag, september 10, 2014

En overraskelse fra Tryg.

Når en opringning på min telefon afslører et nummer, der ikke står i mine kontakter, er jeg lidt skeptisk og forventer en sælger af en eller anden slags.
I dag fik jeg dog en positiv oplevelse, idet jeg blev ringet op af en medarbejder fra mit forsikringsselskab. Han havde opdaget, jeg var overforsikret på den måde, at jeg ikke kørte det antal km., jeg er forsikret for.

Jeg har engang læst det med småt. Hvis man er ude for et uheld, og det viser sig, man kører længere, end man er forsikret for, så får man ikke erstatning. Den situation kan blive rigtig dyr for én, og da min datter sommetider låner min bil, har jeg åbenbart sat km.tallet rigelig højt.

Det er da meget godt at få sat sin forsikringspræmie ned. Ikke at det er det helt store beløb, men jeg kan godt lide den signalværdi, der ligger i, at Tryg giver lyd, når man er overforsikret.


Der bliver holdt øje ...
(Gothenborgs kalkuner)

6 kommentarer:

  1. En usædvanlig, men dejlig service.

    SvarSlet
  2. Tænk at det kan gå den vej, jeg synes jo de er gode til at påpege, at man er nødt til at betale mere fordi og fordi og fordi :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lene, det er også det, jeg altid hører. Men det kan også gå den anden vej ;-)

      Slet
  3. Værd at tænke over, hvis man overvejer at skifte forsikringsselskab. Det gør jeg nu ikke, men jeg bliver bombarderet med opkaldsforsøg netop fra Tryg i øjeblikket - jeg fandt ud af hvem det var, da jeg prøvede at ringe tilbage. Nu tager jeg den bare ikke, når de ringer :-)

    SvarSlet
  4. En dejlig positiv oplevelse. Det er kundepleje af bedste klasse :-)

    SvarSlet