fredag, september 05, 2014

Min første uge i børnehaven.

Nej, ikke min første uge, men Mattias'.
Jeg har været med. Har afleveret ham stille og roligt om morgenen og hentet ham ved middagstid, så de første 4 dage blev korte.

Han er nu en skovmyre.


Der er meget nyt at forholde sig til, når man er skovmyre - 30 børn og 3 pædagoger, står der på hjemmesiden.

Og et stort hus, hvor der et andet sted er en tilsvarende gruppe, der hedder græshopperne.




Jeg har mødt mange flere pædagoger/voksne end de tre. Det er ikke til at gennemskue, hvordan de fordeler sig. 
Det har undret mig, at der ikke har været en kontaktperson knyttet til sådan en lille nyankommen. Når man er 2,9 år, så har man brug for et voksent holdepunkt i begyndelsen. 
De to pædagoger, der var på arbejde den første morgen, var der ikke den næste. Og i dag måtte jeg spørge, om ikke der var en, der ville tage Mattias i hånden, da jeg skulle gå.
Det ville ikke koste noget at lave en arbejdsplan, der satte en fast pædagog på et nyt barn i 3-4 dage. 
Mattias har været ked af det, når jeg skulle gå (hvad der er en naturlig reaktion i hans alder). Mest 2. dag. Jeg tror, det er  bedst og lettest, hvis forældre/bedsteforældre, der afleverer barnet, gør afskeden kort og kærlig. Det er umuligt for pædagogen at gøre noget, hvis jeg står og ikke kan blive færdig med at kramme Mattias. Jeg synes, det er svært at gå fra et grædende barn, men jeg tænker også, at pædagogerne har deres redskaber til at trøste og hjælpe i gang med at lege.
I min optik ville det være bedre, hvis det var den samme person, der tog imod i begyndelsen. Så skal barnet selvfølgelig også efterhånden lære de andre voksne at kende. Men selv på universitetet får de nye studerende en Buddy, som er en ældre med-studerende. Børnehavebørn kan i sagens natur ikke indføre et nyt barn i institutionen og være Buddy for hinanden. Så meget desto mere er der brug for en voksen.

Personalet har ikke indflydelse på normeringen, og jeg ved ikke, hvordan arbejdsklimaet er, men jeg forholder mig kritisk til, at 3 pædagoger skal kunne opfylde alle de krav, der er på papiret om leg og læring og omsorg til en gruppe på 30 børn i alderen 2,9 - 6 år.

Hvorfor er der ingen politikere, der ser, hvor skævt det er?

Ikast/Brande byråd burde sætte nogle penge af til renovering af de gamle bygninger. Eller i bedste fald bygge nyt.
Toiletforholdene er under al kritik.
På det her toilet står børnene i kø for at tisse og vaske hænder før frokost. Der er et toilet i voksenhøjde og et i børnehøjde. Håndvasken er i voksenhøjde og barnet står på en skammel.
Til venstre for håndvasken, hvor den besøgende bedstefar står, er det et opklappeligt puslebord. Da børnene kun er 2 år og 9 mdr., når de starter i børnehaven, er der selvfølgelig bleer, der skal skiftes. 
På den anden side af gangen er der et lillebitte toilet-rum med håndvask og toiletkumme i voksenstørrelse.
De lokale politikere burde være meget flove.

Hvordan kan politikerne leve med at vedtage at børneinstitutionerne har så lave normeringer? De har da selv prøvet at aflevere små børn. Måske er det for længe siden for mange af dem?
Men at et barn skal begynde i børnehave, når det er 2,9 år kan kun være en spareøvelse. Der er ikke belæg for, at det er godt at flytte barnet de tre måneder, før det fylder 3 år.
Barnet er i tilknytningsfasen til det er 3 år, og det er vigtigt, at det i de år, ud over forældrene, kan få en tryg tilknytning til voksne i institutionerne.
Der mener jeg ikke normeringerne/uddannelsen i institutionerne slår til.

Det her indlæg er vist ved at blive til et læserbrev til de relevante politikere.

Hvis jeg ikke havde de her små børnebørn, så ville jeg ikke råbe op, og om få år er de store. Så glemmer jeg, hvordan børnevilkår er. På samme måde, som jeg næsten glemte, hvordan plejehjemsvilkår var, da min mor døde.
Jeg tror, at grunden til, der ikke sker noget for de mindste børn, er, at de er så få år i vuggestue og børnehave. Der er travlhed i familierne, der skal afleveres og der skal hentes, og det er alle børns vilkår.

Jeg hørte i radioen forleden dag, at arbejdsløse pædagoger kan få arbejde i Norge. Lønnen er bedre, og ikke mindst er normeringerne bedre, så der er mulighed for at bruge de pædagogiske redskaber.
I Sverige er barselsorloven på 69 uger, og hver forældre har 60 sygedage om året pr. barn.
Hvad er det for noget med prioriteringerne her i landet??

Nu er der lige sat en ny skolereform i søen. Måske bliver det snart de mindste børns tur til at få bedre forhold. Update: Jeg må erkende, at jeg kender ikke nok til skolereformen og forholdene på lærerværelser og i klasser. 

Når man er glad for traktorer, så er der spændende modeller i børnehaven.

Et af de store børn spurgte mig en dag, om Mattias ikke bor hos sin far og mor?
Jo, det gør han. De har haft travle dage, og mormor havde sat ugen af til at begynde i børnehaven.

På vejen hjem i formiddags.
Sådan en flok køer pynter på en mark.








14 kommentarer:

  1. Jeg er så enig med dig: De danske institutioner er ikke gode nok, og en voksen pr. 10 børn er bestemt heller ikke godt nok.
    Når det er sagt, vil danskerne altså heller ikke betale, hvad det koster at få passet sit barn ordentligt. I England koster det mere end tre gange så meget for forældrene pr. barn, som det gør i DK, men til gengæld har de nogle kanongode børneinstitutioner. En fuldtidsbørnehave for Anna og Aubrey ville have kostet 880 pund pr. barn - men de var der kun to dage om ugen, fordi C gik hjemme og ville vænne sine børn til at omgås andre børn, inden de skulle i skole.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, betaler folk så lige så meget i skat, som vi gør her?? Jeg synes jo,der går rigtig mange penge til statskassen her i landet. Det handler også om prioritering.
      Jeg går ind for, vi får en grad af egenbetaling ved lægebesøg og sygehusbehandling, som man har i Norge og Sverige. Det er sådan en hellig ko, der ikke må røres ved i DK. Bare et beløb som 100 kr ville batte rigtig meget.
      Jeg synes, det er meget ideelt, som Charlotte har haft mulighed for at gøre. Børnene er blevet trygge i deres tilknytningsfase og får en sund relation til andre børn og voksne, som de møder.
      Der må dog være mange, der slet ikke har råd til børnehave i England?

      Slet
    2. Jeg er SÅ enig: Kan heller ikke se, hvorfor vi ikke skulle kunne betale 100 kroner for et lægebesøg, når vi selv skal betale briller og tandlæge. Det er virkelig ulogisk, men det er af en eller anden grund blevet en hellig ko, som du siger.
      De betaler meget mindre skat i UK, men på bundlinjen bliver det næsten det samme, der er bare prioriteret anderledes :-)
      Hvis man fx er enlig mor, får man tilskud, men hvis man har en pæn indtægt, som Tim har, må man betale meget mere, hvilket også er helt fair - det kunne man for min skyld snildt indføre i DK - jeg blev lidt knotten, når et akademikerægtepar med en samlet årsindtægt på 1,2 millioner brokkede sig over de dyre instutionspriser.

      Slet
    3. Ellen, når det handler om egenbetaling for ydelser hos egen læge eller på hospital, så behøver vores politikere ikke at opfinde den dybe tallerken selv. De kan skæve til Norge og Sverige, som vi på mange måder ligner meget og har værdier fælles med.
      Også her i Danmark er der fripladser i børneinstitutioner til de lavtlønnede. Og der er vel egentlig differentieret en del i sociale ydelser. Jeg får f. eks. kun folkepensionens grundbeløb, fordi jeg har en arbejdsmarkedspension. Min nabo som kun har folkepension, får den fulde pension + boligstøtte + tilskud til briller og medicin og hvad ved jeg (måske lyder jeg en anelse indebrændt, men jeg synes, jeg betaler meget p.gr.a. en pensionsindbetaling, som jeg engang allerede har betalt skat af) ((eller var den fradragsberretiget?) ;-(

      Slet
  2. Du har så evigt ret. Vi kan ikke være det bekendt. Det aller vigtigste for børn er nære relationer til voksne. Og i stedet lægger man vægt på at "læringsmål" skal hænge synligt i institutionerne helt ned i vuggestuealderen (i hvert fald i de kommuner jeg kender til). Baaahhh..., børn bliver sgu da ikke dygtigere af, at der hænger et mål på væggen. De bliver dygtigere og sundere som mennesker af, at de bliver mødt af en voksen, der peger og viser og taler og trøster. Basta.

    Og så falder jeg lige over din sætning:
    Nu er der lige sat en ny skolereform i søen. Måske bliver det snart de mindste børns tur til at få bedre forhold.
    Jeg må spørge, har skolebørnene fået bedre forhold? De har fået længere dage, men med det samme budget, det samme antal voksne, som nu bare skal løbe endnu stærkere. Ja, men "på en anderledes måde", som Antorini siger igen og igen. Jow, jow.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, jeg tænkte på det, da jeg skrev det, at jeg kender ikke nok til skoleforhold, og derfor nok ikke burde skrive, som om reformen er en god ting. Igen, jeg ligger under for den kendsgerning, at jeg kender (og interesserer mig for) de institutioner, hvor jeg har mine kære. Og skulle derfor heller ikke generalisere, men jeg ved dog generelt, at plejehjem og småbørnsinstitutioner er dårligt normerede, og ofte bliver mennesker med små ressourser sat i gang med uddannelse netop indenfor de områder.
      Ja, lad os få nogle voksne, der peger og viser og taler og trøster, som du siger.

      Slet
  3. Jeg kan kun give dig fuldstændig ret - dit blogindlæg er lige til et debatindlæg i jeres lokalavis.
    Når du og Eva skriver om skolereformen, kommer jeg til t tænke på det store gode, at der skal laves lektier på skolen. For mit barnebarn, der ikke kan få hjælp til lektier hjemme, er det en lykke.

    SvarSlet
    Svar
    1. Gitte, jeg kan godt forstå, det er godt for Bella med lektiecafe. Det er ikke alle børn, der kan få hjælp hjemme. For mange forældre er det en lettelse, at skolearbejdet er overstået, når alle kommer hjem om eftermiddagen.

      Slet
  4. Da mine børn skulle i børnehave, var der ikke pladser, så de fleste var ofte 4½ år. Da mine børn startede, fik de lov til at starte samtidig, så min søn var 3 og storesøster 4½. Vores søn var blefri, men da børnehaven begyndte at få fleste på 3 år, opstod pludselig andre behov, blandt andet en pusleplads og et soverum. Som jeg husker det dengang, var der to ansatte (ofte en uddannet og en medhjælper) til 18 børn, og det var et super sted, hvor man også lod børnene få lov til fri leg. De havde en stor legeplads og et stykke skov mellem børnhaven og naboen. begge børn husker det som et skønt sted,

    SvarSlet
    Svar
    1. Lene, det er dejligt, dine børn husker børnehaven som et skønt sted. Det tror jeg også, de fleste synes. Det er de små nybegynderbørn, jeg tænker på. Jeg ved godt, at toiletfaciliter ikke er noget små børn lægger mærke til. Men en god voksenkontakt er vigtig for dem. Det kan de ikke selv sige noget om, men al pædagogisk og psykologisk viden peger i den retning.

      Slet
  5. Det er ikke kun i børnehaven udfordringen ligger, det er den samme i vuggestuen, i skolen, på plejehjemmet. Der bliver stillet større krav til ledelsen, men der kommer ingen penge.
    Jeg er så af en lidt anden tanke omkring hvordan vi kunne løse problemerne.
    Jeg er meget i mod brugerbetaling. Vil meget hellere det bliver mere på skattebilletten på den sidst tjente kr. og større fradrag fra den først tjente. Hvis der er differentiering omkring brugerbetaling så er det okay for mig. (Et barn skal ikke se/mærke/føle at penge giver forskelsbehandling - det er vejen til mobning, hævn, vold, krig) derfor vil differentieringen være et must hvor børn er en af brikkerne.
    Børn skal støttes dog uden curling. Det er en balancekunst, den er mulig at skabe, det betyder bare en kulturændring/holdning., en accept af vi alle er lige, fra rengøringskonen til koncern diriktøren, vi skal have lige muligheder, og vore børn skal kunne lege sammen.
    Tak fik lige luft, og det i første kommentar. Jeg har fulgt med lidt, kunne bare ikke holde min mund her. Krydser fingre for du acceptere mit brøl. Mange tak.
    God weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyden, tak for din kommentar. Det er godt at få forskellige meninger på bordet. Sådan som jeg kender brugerbetaling i Sverige, så er det indtægtsbestemt, og dem med lavest indtægt er fritaget. Nej, ingen er bedre eller mere værd, fordi de har rigelig med penge. Og et barn skal ikke opleve forskelsbehandling.
      Hvordan pengene skal prioriteres i vores samfundshusholdning, kan man diskutere. Tidligere har jeg tænkt, at erhvervslivet skal have gode forhold - det er de produkter, der bliver skabt, der giver arbejdspladser og indtægter. Nu er jeg ikke så sikker på mere, at vækst er det rigtige. Men hvad skal der så ske?. Jeg synes ikke, der på verdensplan bliver taget hånd om miljøproblemer, de store menneskemasser, der er på flugt og overbefolkning i forhold til jordens ressourser. Ja, nu kommer jeg langt væk fra livet i vores smørhul - set i det store perspektiv har vi det rigtig godt.
      Der er bestemt ingen grund til, du skal holde mund.
      Godt brølt ;-) og god weekend til dig.

      Slet
  6. Jeg kan kun erklære mig enig - jeg troede, jeg skulle være pædagog indtil jeg i mit sabbatår, fik arbejde i en børnehave. For som ansat, gør man naturligvis alt hvad man kan, men nøj normeringen er elendig. Og mulighederne for at skabe et godt miljø, med masser af intativ og kreativitet, for hverken budget eller personalet er til det. Det er så ærgeligt. Men omvendt, så ved jeg at vi havde en masse glade unger, og det er jeg sikker på at han også bliver :D Det er tit man som voksen ser en masse problemer, hvor børnene faktisk ikke stiller ligeså store krav.
    Håber han får en skøn tid!

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne, godt at høre fra dig, der har erfaring indefra. Nej, børn i vuggestue/børnehave og gamle, demente på plejehjem stiller ikke krav. De må komme fra os andre. Vi har også pligt til det, synes jeg.
      Dejligt, der er mange glade unger. Mit barnebarn er også grundlæggende en glad dreng.

      Slet