Vi har været der igen ...

Vi har været i Ikea igen.
Det er snart 3 mdr. siden vi var der sidst.
Johannes vågentid passede med, at vi kunne begynde med at gå i cafeen.
Der er lyst og fint med store panoramavinduer og det anlægsarbejde, der var i gang sidst, vi var der, er afsluttet, så der nu er masser af p-pladser.

Fra at være et af mine hadesteder, er Ikea nu et sted, jeg synes meget godt om.
Og det skyldes især cafeen, som selv om den er stor, er indrettet meget hyggeligt. Udover de mange spiseborde er der sofa-arrangementer og afskærmede kroge, hvor der er mere privat.
Min datter er ikke ubetinget begejstret for min foto-tendens, så jeg må heller vise et billede, hvor hun er lidt utydelig.

Jeg kan jo ikke lade være med at kigge mig omkring, og jeg kan konstatere, at det ikke kun er unge mødre med barnevogn eller veninder, der er på tur.
Der er også mange unge par, selv om jeg kender mænd, der hader at komme der.
Og midaldrende par.

Og par i pensionist-alderen.





Men der var også mænd uden koner. Ældre mænd. To, der sad og snakkede. Et par stykker, der sad alene og læste avis.

Det her billede er ikke med min datters billigelse. Men det er ikke taget tæt på, jeg har beskåret det og sløret ansigterne.
Ærgerligt, jeg ikke er journalist. For så ville jeg lave et interview og høre lidt om deres forhold til Ikea. Måske har det noget med den billige morgenmad at gøre.

Kaffe, et rundstykke, smør, en skive ost og
en skive kalkunbryst for 10 kr.


Det fås ikke billigere derhjemme.





Udover cafeen, så er jeg meget begejstret for puslerummene. Her er der ikke bare en klap på toilettet til af skifte babyen på.
Her er hyggelige, private rum med rigelig med knager til at hænge tøj på. Der er en komfortabel lænestol, billedbøger på en reol og dejlige farver på væggen. Og selvfølgelig en pusleplads i det hjørne, der ikke kan ses på billedet.
Man skulle tro, jeg er hyret af Ikea ...

Nu betyder det selvfølgelig også meget at være i hyggeligt selskab.
Min datter vidste, hvad hun gik efter. Jeg fandt et par ting, som jeg ikke vidste, jeg manglede, før jeg så dem, og på den måde kom vi hurtigt igennem. Jeg holdt fast i indkøbsvognen, så vi ikke mistede den som sidst, da en kunde i et ubevogtet øjeblik kom til at køre med den og først på lageret fandt ud, det ikke var hendes.
Og Johanne?
Hun havde det godt. Fik fuld opmærksomhed, da hun var vågen. Sov i barnevognen under indkøb og det meste af vejen hjem.