onsdag, januar 14, 2015

På vejen hjem fra børnehaven.

Legen var i fuld gang, da jeg kom for at hente Christian i dag.
Der går dog ikke lang tid, før der opstår en konflikt om, hvem der bestemmer.
Jeg håber, der sommetider er en pædagog, der vejleder og hjælper med at løse uoverensstemmelser.


Men når jeg ser på verdenssituationen, så er det ikke konfliktløsning, der står øverst på dagsordenen blandt magthaverne.


Hvordan kan børn lære at tage hensyn til hinanden, når voksenverdenen er et dårligt forbillede?




På vejen hjem kommer vi forbi nogle kæmpestore birketræer. Et af dem er blevet fældet og skåret op i store stykker.  Det havde været spændende at stå der, mens det skete.
I sidste uge kom vi forbi, mens anlægsgartnere var ved at bygge noget op af en mur, som var brudt ned under det voldsomme regnvejr.
Vi stod der i lang tid. Det er interessant at se på et par mænd, der udfører et stykke arbejde, hvor vi rent faktisk kan se, hvad der sker.

Hjemme hos mig legede vi politi og røvere.
Det er sjovt at se, hvordan Christian sætter reglerne, men også bryder dem og bestemmer hvordan min rolle skal være. Hans fantasi er livlig og levende.
Jeg trænger til et par knæbeskyttere ...
Det er, som om gulvene er blevet lidt mere hårde at kravle rundt på de senere år.  ;-)

4 kommentarer:

  1. Hvor er det hyggeligt at høre om jeres ture.
    Du må udtænke noget blødt til knæene, for det er nu sjovest at være i øjenhøjde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, det er nemlig sjovest at være i sammen niveau. ;-)

      Slet
  2. Gulve bliver ikke blot hårdere, der bliver også længere og længere ned til dem, på trods af, at vi siges at vokse nedad i vores alder :-)
    Knæbeskyttere, som sportsfolk bruger, må være en udmærket løsning ...

    SvarSlet
  3. Ha,ha Ellen, der bliver længere og længere ned til gulvet. Bløde knæbeskyttere skal det være ;-)

    SvarSlet