onsdag, februar 25, 2015

Børnebørn - og voksensvømning.

Mens Mattias' mor var hos tandlæge, var han en times tid hos mig. Han er stadig i en alder, hvor koncentrationen ikke holder til langvarige sysler.
Men at klemme lim ud af tuben og sætte et udklippet billede fast på et stykke papir, det var ret spændende. Udklip efter udklip fik et godt lag lim, og billederne blev limet oven på hinanden i en stak. Her gjaldt det mere om proces end produkt.
Min værktøjskasse kan også fængsle ham i rimelig lang tid. Så bliver der slået søm i et godt stykke træ, jeg har til formålet.
Da hans mor kom tilbage, stillede hun an til frokost, mens jeg hentede Christian, og de to fætre havde en times tid sammen.

Her i aften har jeg været til svømmeundervisning.
Efter Gerlev, troede jeg nærmest ikke, der var andre, der kunne lære mig at svømme.

Men jeg er blevet klogere ...
Især den ene af de to instruktører er rigtig dygtig.
Han gør som på Gerlev: bygger øvelserne langsomt og gradueret op.

Den mest udfordrende øvelse for mig i aften, var liggende på en madras i vandet, og derfra blive vippet af. Det er sådan en ude-af-kontrol-oplevelse, hvor man nemt kan komme til at sluge en masse vand. Forud var gået mange øvelser under vandet (hvor jeg kunne bunde - det kunne jeg også, hvor madrassen lå). Tilslut svømmede jeg hele bassinlængden. På et tidspunkt slugte jeg vand, men jeg bevarede roen, så det var stort!

Når jeg ser de halvstore børn, der er i bassinet, før vi kommer til, så glæder jeg mig på deres vegne over, at de tidligt får så store færdigheder i at begå sig i vandet.
Men jeg glæder mig også over de muligheder, jeg har så sent i livet.

6 kommentarer:

  1. Jeg følger med i åndeløs spænding på dit svømmeprojekt. Det er da vildt.

    Sikke et par dejlige fætre. De har da glæde af, at de voksne giver dem gode muligheder for at være sammen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, du er så sjov i din åndeløse spænding ;-) Men det er rigtig sjovt at lære at svømme ;-)
      Det er et par dejlige fætre. Forskellige, og i en alder, hvor de stadig er meget impulsstyrede og med behov for lidt voksen-indgreb sommetider.

      Slet
  2. Hvor er det dejligt at du er ved at føle dig tryg i vandet - og skønt for de to fætre, at de er på samme alder!

    SvarSlet
    Svar
    1. Gitte, det er så sjovt med alle de øvelser i vand. De er fundamentet for at føle sig tryg i det våde element.

      Slet
  3. Du er sej. Det ender jo med, at vi ser dig til OL ;-)

    SvarSlet
  4. Ellen, er der ikke noget, der hedder senior-OL ?? ;-) Jeg stiller op ... ;-)

    SvarSlet