fredag, april 10, 2015

Glæden er begyndt at pible frem ...

Jeg har været syg siden 30. marts. Først lidt, men efterhånden mere og mere og til sidst urimelig meget.
Uheldige omstændigheder, læs påskehelligdage med lægevagt, gjorde at det gik så galt for mig. En foreslået kombination af Pamol og Ipren som smertelindring viste sig at give mig de vildeste mavesymptomer med voldsomme opkastninger

Jeg tror aldrig, jeg har været så syg og som dagene gik, blev jeg fuldkommen udmattet og orkede kun, at se mine børn i korte øjeblikke.

I tirsdags blev jeg hjulpet over til min egen læge og diagnostiseret og sat i behandling for lungebetændelse og mavesår.
Mine infektionstal var da 149 mod normalt 8.
Efter 3 dages behandling har jeg det nu mærkbart bedre.

Jeg har de sidste to dage kunnet spise ristet franskbrød med smør og drikke tynd te. Som ekstra supplement har jeg også fået et par kogte kartofler med smør til, og det smagte vidunderligt.
Det er en lykke uden ende, når lidt mad kan blive nede i maven.
En kær nabo kom en en portion kartoffelsuppe. Det var en blendet suppe. Hvis mine smagsløg havde været normale, er jeg sikker på, det var en velsmagende ret. Men det var som om, mine smagsløg og slimhinder i munden var helt uberørte, og suppen var uhørt stærk. Jeg blandede den op med mælk og fik på den måde en stor portion, der kan vare i flere dage.

Efter at have været helt følelsesløs og zombieagtig, glæder jeg mig nu over, at jeg igen kan mærke, at jeg elsker mine børn og deres familier, og alle andre der plejer at betyde så meget for mig.
Det er som om, jeg har fået livet igen.

Jeg glæder mig over, at jeg snart tror, jeg har kræfter til at se mine børnebørn igen. Christian fyldte 4 år for nogle dage siden.

Jeg glæder mig til at få mit fotoapparat i hænderne igen. Det har jeg ikke haft siden 1. april.
I går læste jeg en avis og et par noveller i Dorte Nors' bog Kantslag.
Jo, verden udvider sig.

Det er tid for den meget værdsatte sommerhusweekend i Stauning denne her weekend. Jeg går glip af samvær med kære venner. Der er ikke noget at gøre ved det.

Glæden og optimismen spirer i hjertet. Og alting spirer udenfor.


10 kommentarer:

  1. Stakkels dig, tænk at du har været så syg. Godt du har nogen omkring dig, der kan tage vare på dig. God bedring.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lene. Ja, det er godt at have gode mennesker omkring sig. ;-)

      Slet
  2. Godt at høre fra dig igen. Det var da virkelig slemt og så uheldigt for dig. Godt du har både børn og nabo der kigger til dig og er der for dig. Rigtig god bedring
    mange hilsner Anni

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din hilsen, Anni, og god bedring-ønsker. Ved jeg hvem du er ??
      Ja, det er guld værd at have hjælpsomme naboer og børn.

      Slet
  3. Så er det ikke så underligt, at der har været tavshed fra din side, din stakkel. Man kan virkelig være så syg, at man er fuldstændig ligeglad med resten af verden, men det er godt, at du er i fremgang igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jeg har vist aldrig haft så lang en pause fra bloggen. Jeg har været helt udmattet. Alle følelser og interesser visnede bort. Jeg er så taknemmelig for, at jeg har fået det hele tilbage igen.

      Slet
  4. Hold nu da op, sikke en omgang.
    Hvor er det dejligt at mærke, det går mod livet igen. Og så har du vist noget at indhente....

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, det har været en værre omgang. Og livet har aldrig været bedre end nu ;-)

      Slet
  5. uha sikke en omgang. Stakkels dig.
    Ønsker dig masser af "god bedring" ;-)
    Håber din weekend bliver fantastisk

    SvarSlet
  6. Abildjyden, tak for din hilsen. Jeg har lige gået en dejlig tur. Fantastisk! ;-)

    SvarSlet