lørdag, maj 02, 2015

Et kig tilbage i lokalhistorie.

I Them er der et lillebitte museum. Det indeholder en masse genstande fra 'gamle dage' fra egnen der, endog helt tilbage til stenalderen.
Vores kor var på en lille udflugt dertil i forgårs.
Jeg faldt helt i stave over en regnebog fra 1940'erne, som jeg genkendte. Den slags regnestykker fik vi også i 50'erne.
Åh, hvor kunne jeg ikke lide de her opgaver.



I kirken er der få, men velbevarede kalkmalerier fra 1500 tallet.

Bl.a. et af jomfru Maria med mange sværd i hjertet, der skulle symbolisere den smerte og de mange sorger, hun var ude for.



Kirken er restaureret for ikke så mange år siden.


De sjove hoveder, der ses nedenfor, syntes menighedsrådet ikke, der var grund til at fremhæve.






Nationalmuseet, som altid er inde over ved den slags restaureringer, mente noget andet. Vores omviser vidste ikke, hvad de betød. Jeg har ikke fået slået det op. Men jeg synes også, de skal være der, på den plads, de vel altid har haft. Mon de åbne munde har været for ventilation?
De kunne godt være nutidige tegneseriefigurer.
Måske var det djævle i datidens øjne?


Med fare for at hænge nogle ildsjæle ud, kunne jeg ikke lade være med at more mig over skiltningen på lågerne i køkkenet i det fælleshus, hvor vi spiste vores frokost.


Med både billede og tekst, skulle vi nok kunne få tingene på plads igen.

8 kommentarer:

  1. Hvor er det sjovt med regnebogen, minder en del om det jeg mødte, da jeg gik i skole, det var først i 7 kl. jeg fik matematik, så de tekststykker kan jeg godt huske.

    Tak for lidt historie :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak Abildjyden. Jeg tror, det er sjovere metoder, der bruges i dag. ;-)

      Slet
  2. "Fadder" - man er vist lige lovlig præget af kirkesproget :-D
    Det er da Familien Simpson, der har fundet vej til den lille kirke - de har sikkert oprindeligt været gule ;-)
    Husker så glimrende den slags regnestykker, men i modsætning til dig, kunne jeg godt lide dem.
    Sjov måde, i øvrigt, de skriver kroner og øre på.

    SvarSlet
  3. Ellen, måske har Simpson-forfatteren fundet inspiration i middelalderens kalkmalerier. ;-)

    SvarSlet
  4. Dagens første grin, - skønt skilt!

    Jeg husker også den slags regnestykker, - dog ikke helt så gammeldags skrevet. Jeg tror faktisk, at jeg godt kunne lide dem. Det er næsten lige som at få en kryds og tværs eller et svært strikkemønster til at gå op.

    SvarSlet
  5. Eva, ja det er et sjovt skilt. ;-)
    Du har en dejlig tilgang til regnestykker, strikkemønster og kryds og tværs.
    Jeg gik i baglås i regnetimerne, da vi skulle tælle baglæns fra 100.

    SvarSlet
  6. Vi må forbi det museum engang. Min hustrus oldefar havde vist sognefoged i Them en årrække og havde efter sigende gården, som lå hvor brugsens parkeringsplads ligger i dag.

    SvarSlet
  7. Farmer, det er et fint hus med en samling af mange ting, som bliver passet af en lille gruppe frivillige. I må forbi - især når I har familierelationer til stedet..

    SvarSlet