mandag, august 17, 2015

Pas bedre på de demente.

Helikopteren står stille i luften en tid, inden den flyver videre for snart at vende tilbage igen. (Den lille prik i midten til højre på billedet.)
Jeg ser den ud af mit køkkenvindue og ved fra Nyhederne, at der ledes efter en dement kvinde fra et nærliggende plejehjem.
Kvinden var ved 8 tiden i går morges gået ud, som hun ifølge personalet gør dagligt. Men hun kom ikke tilbage.
Jeg så og hørte også helikopteren i går indtil det blev mørkt. Hjemmeværnet og politiets hundepatrulje har været i gang hele natten.
Stakkels kvinde. I går var vejret fint, men det har været koldt i nat, og i dag regner det.

Min mor var dement og på plejehjem de sidste 3 år, hun levede. Hun gjorde aldrig forsøg på at gå ud alene, men hun var også afhængig af rollator, så hun ville ikke være kommet så langt.

Jeg er en stor tilhænger af gps-armbånd eller indopererede chips. Og låste døre, hvis der ikke er personale nok til at se efter beboerne. Vi må passe på dem, der ikke kan passe sig selv.

Jeg har for længe siden sagt til mine børn, at hvis jeg bliver dement og ellers er rørig, så vil jeg have sat en chip ind i armen, eller hvor det nu er. Og hvis jeg modsætter mig, så har de myndighed til at handle imod min vilje.
Måske skal det skrives ned?

Update:
Den demente kvinde blev fundet i god behold ved 16 tiden af en 9 årig pige, der var ude at lege. Kvinden, der lå under en busk, forklarede, at hun lå og hvilede sig.
Pigen løb hjem og ringede til politiet. Hun var alene hjemme. Politiet kom hurtigt til stede. Der er kun sparsomme oplysninger lige nu, men vi hører nok snart mere.
Men tænk, at en 83 årig kvinde kan være væk fra søndag morgen - hele søndag - hele natten - hele mandag formiddag indtil kl 16. Mon hun har ligget under den busk hele tiden? Hun må have været både våd og kold.

11 kommentarer:

  1. Betty, du skal helt sikkert skrive det ned, lige som vi skal lave livstestamente. På min fars plejehjem er der lås på døren, men først fra om eftermiddagen. Og da sekretæren eller lederen ikke altid sidder ved indgangen, hvor de har kontor, ja så kan beboerne godt gå ud. Jeg er også tilhænger af en måde at hæmme trangen til at gå ud. Min far forsøgte ikke at gå ud, da han kunne gå. Men lige inden han kom på plejehjem, begyndte han at gå ud, og han kunne ikke kende sit eget hjem, hvis han kom uden for havehækken, så det kunne være gået galt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lene, jeg har oprettet livstestamente for en tid siden. Jeg husker en beboer på min mors plejehjem, der vandrede hele tiden. Op og ned ad gangene. Jeg tror ikke, hun gik ud, men det kan man vel aldrig være sikker på.

      Slet
  2. Jeg kan kun tilslutte mig Lenes ord: Skriv det ned. Og skriv livstestamente. Det har jeg gjort, for jeg vil ikke genoplives, hvis udsigten er at ende som en grønsag. Dine børn kan ikke beslutte noget på dine vegne uden dokumentation fra din side, og den kan du ikke give, hvis det allerede er gået galt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, du har ret i det, at børn ikke kan bestemme noget på forældres vegne. Livstestamente har jeg oprettet. Så vidt jeg ved, findes der ikke et officielt dokument, hvor man overdrager myndigheden til en anden. Men så kan man vel selv skrive det?

      Slet
  3. Åh ja, jeg tænker som dig, at det eneste rigtige er at give de demente gps-armbånd. Man hører igen igen om demente, der ikke kan finde hjem. Jeg har besøgt et plejehjem for demente, hvor hoveddøren var skjult i det, der lignede en stor bogreol. Det var nu bare tapet, og man skulle trykke en kode for at komme ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Gitte, det lyder som en rigtig smart ide, at kamuflere hoveddøren. Og at åbne døren med en kode er en ekstra sikkerhed.

      Slet
  4. Sikke en snarrådig pige på 9 år, - det er herligt at høre.

    Jeg går bestemt også ind for, at vi passer på dem, der ikke kan passe på sig selv. GPS er en rigtig god løsning, fordi det stadig giver følelsen af frihed.

    SvarSlet
  5. Eva, den 9 årige er dagens heltinde ;-) Nu kommer der nok snart et interview i avisen.
    Jeg har hørt om demente, der fjerner gps-armbåndet. Så jeg går ind for en indopereret chip (selv om det lyder hund og kat-agtigt.

    SvarSlet
  6. Betty, mine forældre underskrev et dokument, som gjorde at vi kunne handle på deres vegne, hvis de ikke skulle være i stand til det. Det er ikke det samme som et værgemål. Det var en demenskonsulent, der anviste os det og rådede os til det før vores far blev for dement. Takket være vores mor gik han med til det. Der findes også et plejetestamente, hvor man kan angive forskellige ting. Søg på det og du kommer ind på Alzheimersforeningens eksemplar.

    SvarSlet
  7. Lene, tak for din information. Jeg vidste ikke, der findes den slags dokumenter.

    SvarSlet
  8. Tankerne løber gennem hovedet, og kommer hurtigt frem til din konklusion. Har dog ikke informeret mine dejlige børn, Jeg må have lavet et dokument med mine ønsker, hvis der sker mig noget.
    Dejlig handling af denne pige, 9 år, alene hjemme, og handle - godt gået.

    SvarSlet