søndag, september 27, 2015

En gentagelse.

I går var der stadig blommer tilbage på træet.



Sidste år fotograferede jeg den sidste blomme d. 7. september. Alting var meget tidligere. Det havde været en varm sommer.




I 2009 forsøgte jeg at lave blommesnaps.


Ved en gennemgang af flasker og glas i går, kom jeg forbi en rest at den gamle blommesnaps. Jeg havde omdøbt den likør, for der er en del sukker i. Egentlig har jeg ikke brudt mig om den, fordi den var så "tynd" i smagen.
Men jeg skal love for, det har ændret sig. Nu, efter 6 år, er den blevet fyldig og kraftig i smagen.

Jeg har forsøgt mig igen i år, men med kun 50 g. sukker. Jeg har åbnet blommerne, men ladet stenen sidde. Sidste gang prikkede jeg i blommerne med en gaffel.
Efter 3 mdr. skal blommerne filtreres fra. Og så om mange år ...

5 kommentarer:

  1. Og så er det jo spændende, om du skal lave blogindlæg om blommesnapsen om seks år?
    Hvis man ser seks år tilbage i dag, så er der godt nok sket en del. Hvad mon der sker de næste seks år? Man kan blive helt rundtosset af at tænke på det. Så jeg vil nøjes med at tænke på min travle arbejdsdag i dag.

    SvarSlet
  2. Eva, det kan man blive helt rundtosset af at tænke på. Der kan ske meget på 6 år. Og mange ting vil se anderledes ud. Og jeg vil sige, som min mor sagde, da hun blev gammel og vi snakkede om noget ud i fremtiden "hvis jeg lever så længe."
    Men dagen i dag er også den vigtigste. ;-) God arbejdslyst.

    SvarSlet
  3. Det er åbenbart med snaps/likører som med vin: Det skal have lov at udvikle sig.

    SvarSlet
  4. Ellen, det tror jeg, den skal. I høj grad.

    SvarSlet
  5. Det er altid spændende at "lege" sig frem - Måske er det en årgangs snaps/likør du var ude i ? ;-)

    SvarSlet