tirsdag, september 29, 2015

Flygtninge dengang.

På Kunstcentret Silkeborg Bad er der en lille permanent fotoudstilling, om dengang Badet var flygtningelejr.
Jeg er begyndt at kigge mere nøje på den.
Den aktuelle flygtningesituation får mig til at tænke på, hvordan det var engang.

Fra 1942 til 1945 var Badet tysk hovedkvarter for Nordeuropa. Det betød store ødelæggelser.
Bygningerne blev malet og kamufleret. Parken blev spækket med store bunkers. Der var luftværnsskyts, udsigtstårne og pigtråd.

Efter kapitulationen i 1945 blev stedet hjemsted for et stort antal civile tyske flygtninge.
I foråret 1947, da de blev sendt tilbage til Tyskland, boede der 3.600 mennesker der.

Der blev bygget en masse barakker i parken.

Badebygningen blev brugt som sygehus og epidemiafdeling.
Administrationen holdt også til der.

Flygtningene blev holdt helt isoleret. Det var forbudt for byens befolkning at kontakte dem.

Myndighederne var bange for de smitsomme sygdomme, som flere døde af.
Tuberkulose har nok været én af dem.

Billederne her er fra parken.

I skoven, der grænsede op til, blev der bygget flere barakker. Området blev kaldt Neustadt.
Sovebarakkerne var indrettet med et hyldesystem, så der kunne sove flest mulig.
Lejren blev drevet under opsyn af den danske flygtningeadministration, men det var et tysk mini-samfund, der havde valgt egen borgmester, og i vid udstrækning organiserede sig selv.
I februar 1947 blev lejren tømt bortset fra et oprydningshold, der blev tilbage. De 140 patienter, der var indlagt på sygeafdelingen, blev boende til de var raske nok til at rejse i maj måned.

Det er mærkeligt at gå derude i området og prøve at forestille sig, hvordan det har været engang.
At der har boet så mange mennesker på sådan et lille område.
Jeg ved ikke, hvor mange flygtninge der var i Danmark dengang i efterkrigstiden, men der var mange flygtningelejre som den på Silkeborg Bad.

Situationen dengang og nu kan ikke sammenlignes.
Men hvor skal alle de mange flygtninge, der kommer til Danmark nu, bo? Vores levestandard er en helt anden end dengang. De skal selvfølgelig ikke bo i barakker.
Jeg savner politisk lederskab både her i DK og EU.

Silkeborg Bad var nedslidt og ødelagt efter krigen. Der blev givet 900.000 i krigsskadeerstatning.
Det tog nogle år og et par millioner at genopbygge stedet.
I 1951 genåbnede Kurbadet.




9 kommentarer:

  1. Når jeg læser din beretning går mine tanker tilbage til min morfar, der var polak, og var omkring koncentrationslejr i Norge (heldigvis), og kom heldigvis tilbage til Danmark, Aarhus. Når mor fortæller om den føde han fik da han kom hjem, i flere måneder kunne han kun tåle rå æggehvide, det sugede han ud af ægget. Mor var 9 år da han kom hjem. Han var flygtning fra Polen før krigen. Boede i Danmark fra 1938 til hans død, han blev aldrig super god til dansk, var meget i den polske forening i Aarhus, men var en fantastisk far, morfar/farfar og mand. Elsket af familien.
    Tak for din fortælling, og tak for jeg lige fik tankerne omkring en elsket mand.

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyden, tak for din beretning om din morfar og hans svære skæbne. Det er så smerteligt at høre, hvordan mennesker er blevet behandlet. Og din morfar. Forfærdeligt. Det er godt, I har gode minder.

      Slet
  2. Tak for din beretning. Jeg anede ikke, at der havde være t flygtninge på Silkeborg Bad. Man kan forestille sig, hvor fortvivlende det har været.

    I dag er vi også i en ganske fortvivlet og vanskelig situation. Og vi kan ikke i vores samfund stuve folk sammen med fattigdom og sygdom, mens vi suser forbi uden for. Det er ikke anstændigt, og det vil blive alvorligt utrygt for alle.
    Jeg håber sådan, at der vil blive en anden tone, og at nogen vover at tage lederskab.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, flygtningelejrene fra dengang er fjernet, hvad den på Silkeborg Bad jo også er.
      Men i forbindelse med historien om Silkeborg Bad, giver det god mening at vise via fotografier, hvordan den periode var. Og tankevækkende at blive gjort opmærksom på.
      Jeg håber også på en anden tone. Og lederskab.

      Slet
  3. Uha, det er et voldsomt problem. For mig at se må det sværeste være at skelne mellem flygtninge og migranter. De sidste har jeg ikke meget til overs for, mens de første skal hjælpes.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, det er vel det største problem i nyere tid. Og det må være virkelig vanskeligt at skelne mellem migranter og flygtninge. At få sendt migranter tilbage til ?

      Slet
  4. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
  5. Hvor er det dejligt at læse om din kreativitet i forbindelse med blommehøsten. Naturens rigdom giver os mange glæder. Det samme mener jeg også kan siges om en gåture med børnebørnene, de dejlige små åbner vore øjne for detaljer, som vi normalt overser.

    Sidst, men ikke mindst, tak for dit indlæg omkring flygtninge situationen efter 2. verdenskrig på Silkeborg bad. Meget aktuel netop nu.

    SvarSlet
  6. Tak for din kommentar, Annette.
    Ja, der er mange glæder. Både naturens rigdom. Og den rigdom det er at opleve børnebørn.

    SvarSlet