tirsdag, december 22, 2015

Den mislykkede brunkagedej ...

Lad mig sige det med det samme: den gamle kødhakker var ikke spændende at arbejde med!

Det var ikke udstyret, jeg gik ned på.

AZ-isenkram leverede denne her moderne udgave af en plade til at lave vaniljekranse med.

Jeg er imponeret over, hvor hurtig ekspeditionen var. Jeg bestilte den i netbutikken fredag formiddag, og allerede lørdag stod postbudet med den udenfor døren.

Tak til Eva og Abildjyden for link.

Den stjerneformede dejpølse er sådan set fin nok. Det var da også sjovt nok at være flere om det. Men der bliver en masse dej tilbage inde i maskinen, og den er besværlig at gøre ren.
Måske har min uvilje noget med manglende håndelag og rutine at gøre?
Men jeg kan godt forstå, at nye, motoriserede køkkenmaskiner er blevet modtaget med kyshånd gennem tiden
Vaniljekransene smager godt. Måske vil jeg bruge metoden igen. Man skal aldrig sige aldrig!

Det gik ikke godt med brunkagedejen. Jeg lod den stå i skålen i køleskabet natten over. Jeg skulle have rullet den ud i pølser, da den var blød og varm, men meningen var, at den skulle rulles ud på bordet og stikkes ud i figurer.
Da jeg tog den ud af køleskabet i morges, var den stiv som cement. Det var den også efter et par timer  ved stuetemperatur. Jeg fik hakket indholdet ud af skålen og over i en gryde, der blev anbragt over svag varme på komfuret. Efterhånden kunne dejen æltes, men strukturen var ikke god.

Vi fik dog lavet et par plader i forskellige figurer.


Indtil videre synes jeg dog, jeg er bedst til pebernødder.


Jeg kvier mig ved at smide den resterende dej ud, men jeg har heller ikke lyst til at forsætte med den i dag.

 Måske skal jeg prøve at tilsætte vand??
Min mors sirupskager, som de hed dengang, var rhombeformede med en mandel i midten.
Hun havde en dej, der kunne rulles ud på bordet, og mens hun levede, bagte jeg aldrig småkager. Derfor den manglende rutine.
Og i alle år før børnebørn bagte jeg heller ikke småkager. Nu synes jeg, det er sjovt at lave noget sammen med de små, men det går ikke altid let.
Det er også lige meget. Bare vi hygger os. Og det gør vi.

9 kommentarer:

  1. Og det er det vigtigste. Hyggen. Men det gjorde selvfølgelig heller ikke noget, hvis mormors småkager var gået hen og blevet til verdens bedste småkager, men det går også uden det, mon ikke? Selvgjort er velgjort ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, her hos mig bliver mormors småkager ikke de bedste i verden. Jeg har ikke fulgt op på min mors færdigheder. Men jeg er sikker på, dine er det.
      Selvgjort er ikke altid velgjort hos mig - haha. Bare vi hygger os. Det er jo ikke livet om at gøre, som min mor ville have sagt. ;-)

      Slet
  2. Hvilket minder mig om, at det måske er meget godt, at jeg ikke bager småkager.... Det ér jo ikke så nemt.
    Det var da fint, at du fik din stjerneindsats. Jeg husker noget om, at jo "bedre" dejen er, jo sværere er det der med vaniljekranse (det er vist noget med smørret).
    Og sirupskager til udrulning, er det ikke en anden dej end brunkagedej? Ja, hvad ved bønder om agurkesalat?
    Respekt for indsatsen hos dig. Jeg er ikke i tvivl om, at I hygger jer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen Eva, du har givet mig løsningen ... Der er jo tale om to forskellige slags dej!
      Nu har jeg lært det på den hårde måde. Men jeg vil ikke lige i gang med udrulningsdejen nu, så må vi se, hvornår det bliver? ;-)

      Slet
  3. Velbekomme. Dejligt at hører det gik så stærkt.
    Nogle ting tager tid og kræver håndelag, jeg har aldrig været god til småkager, da mine fingre/hænder er meget varme, selv fingerspidserne. Derfor klistre min dej alt for hurtigt, selv efter et køleskabs ophold. Dog ved jeg ikke med brunkagedej, har ikke selv prøvet denne :-)
    Håber jeg bliver bedre til det engang med tiden, der er 10 år til jeg kan komme til at gå hjemme :-).

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyden, du har så ret, at mange ting kræver håndelag. Jeg kan forestille mig, det er svært at styre dej, når du har så varme fingre. Det må være godet på vinterdage ;-)
      10 år er lang tid. Forhåbentlig er din arbejdssituation ok

      Slet
  4. Min stjerneindsats er alt for tyk til blot at forme vanillekransen, så jeg må trille. Nu har jeg bagt fire slags småkager i dag, og du har ret om det er i den moderne udgave eller den gammeldags udgave, det er så besværligt at få restdejen ud :-)
    Glædelig jul til dig og dine.

    SvarSlet
  5. Lene, du har været flittig med fire slags småkager. Ja, man kan fint trille vaniljekransedejen.
    Glædelig jul til dig og din familie.

    SvarSlet
  6. Jeg håber ikke, jeg er så sent på den, at du ikke kigger ind mere. Du klager over, at der bliver for meget tilbage i kødhakkeren. Her er det ældgamle råd, der tømmer hakkeren fuldstændigt: Riv nogle stykker madpapir af og kør dem igennem, indtil der ikke kommer mere dej/kød ud. Det går ikke igennem (kniven, hvis du hakker), så du skal bare putte tilstrækkeligt papir i.
    Elsebeth

    SvarSlet