fredag, december 04, 2015

Hvorfor hedder det telefontråde??

I min gade er der stor aktivitet, fordi telefontråde og master skal fjernes og alle 'tråde' lægges ned i jorden.

Det har stået på et stykke tid, og når Christian kommer, skal vi altid se, hvor dybt, der er gravet og hvor mange ledninger, der ligger i jorden.



Da han spurgte, hvorfor det hedder telefontråde, kunne jeg bare svare, at engang var de nødvendige, for at vi kunne ringe til hinanden.






Men de er vel stadig nødvendige - trådene?

Nu er de bare samlet i en tyk ledning og lagt ned i jorden.

Jeg kan ikke gøre rede for det, men det er vel også lige meget. Bare det virker.
Telefon, computer, elektricitet og hvad ved jeg.

Men Christians spørgsmål fik mig til at tænke over, hvor almindelig en telefon er nu. En lille mobil én, vi altid har med os. Jeg er ikke vokset op med en telefon i huset. På min barndomsegn var der meget få familier, der havde telefon i 1950erne. Jeg kan ikke huske, hvornår mine forældre fik telefon, måske først i 60erne, men jeg kan huske nummeret: Vang 46. Vi skulle have Karla på Centralen til at forbinde os med dem, vi skulle snakke med.
Det var noget hyggeligt over en telefon, der stod på et bestemt sted.
Ikke at jeg ville bytte tilbage.
Jeg kan huske, da mine børn var små, så havde de tit et kapløb om, hvem der først nåede hen til telefonen, når den ringede.

Samme dag, som jeg fik spørgsmålet om telefontråde, undrede Christian sig også over brevsprækken i min dør. Hvorfor er der sådan en lille låge i døren??
Det var da ikke i så fjern en fortid, at postbudet kom til hver dør, tænker jeg?
Eller var det?
I hvert fald må jeg konstatere, at telefontråde og brevsprækker er ukendte fænomener for et børnehavebarn i dag.

Vejr og vind har uden tvivl forsinket arbejdet. Det har sneet. Det har regnet, og der har været en storm.
Men meget kan ordnes under en paraply.

Arbejdet derude på fortorvet er færdigt. Der er lagt nye fliser og sat nye lysmaster op.

Endnu er de gamle telefonpæle eller lysmaster ikke taget ned. Og dermed er vi vel heller ikke forbundet med de nye 'tråde'?


Jeg er imponeret over, de kan arbejde med så store gravemaskiner, som jeg har set, uden at ramme nogle af de rør og fiberbånd, der ligger der i forvejen.

De har også været i godt humør, de arbejdsmænd, som Chr. kalder dem.

4 kommentarer:

  1. De rammer nu også forkert en gang imellem med de store maskiner. I sidste uge var der en ikke så langt fra os, der klippede en vandledning over i forbindelse med, at de gravede til fibernet.
    Det er sjovt at se, at meget a der, der for os er så naturligt, er til stor undren for den helt unge generation.

    SvarSlet
  2. Ellen, det må nok engang i mellem 'gå galt' og en ledning bliver klippet over. Men ikke hos os i denne her om gang.
    Ja, det er sjovt med de ting, vi kender så godt, men som glider ud af hverdagen

    SvarSlet
  3. De kære børn, så filosofiske. Det er da også noget underligt noget, altså behovet for at fjerne ledningerne fra luften til jorden, og det har noget med telefoni.
    Jeg er fra 1959. Mine forældre havde hele 2 telefoner. En i privaten og en i butikken, senere blev det til 3, da kontoret også fik 1. Dog var der kun 1 linje, så privat samtaler måtte vente til efter lukketid.

    SvarSlet
  4. Abildjyden, sikke mange telefoner, du er vokset op med. Du er også de (mange) år yngre en mig. ;-)
    Og fra by og med butik. Så der har selvfølgelig været brug for telefoner. Spændende at læse ;-)

    SvarSlet