torsdag, marts 31, 2016

Film og nærvær.

Vejen hjem fra børnehave kan føles lang i børnehøjde. Jeg kan gå den på små 10 min., men i går
 var Chr meget træt. Heldigvis er der et busstoppested med læskur.




Vi holder tit en lille pause her. Der kan balanceres på bænken. Og kigges på det store opslag med billeder over byen, der hænger i bagvæggen - i det hele taget kan der foretages andre forskellige trin og bevægelser end ude på fortovet.


Heldigvis var der også en yoghurt i madkassen.

Sådan et lille hvil og noget at spise kan give forbløffende god energi og lyst til at gå videre.




Hjemme hos mig var han træt igen. De fleste børn er lidt småforkølede for tiden og vel derfor trætte.
Der stod sofahygge og film på ønskesedlen, og det skulle være dem om Mumitrolden.
Christian har set dem mange gange. Jeg synes også, der er et herligt univers der i Mumidalen.  De kærlige forældre, Mumifar og Mumimor med Mumitrold, der altid er så hjælpsom overfor sine venner.
Vennerne er så mystiske, men genkendelige, fordi de har alle de egenskaber, vi kender på godt og ondt. Lille My, der er så vred og altid kaster sig ud i farlige manøvrer, som kun ender godt, fordi Mumitrold og Tutiki kommer og redder hende. Ved første øjekast virker det hele idyllisk, men der en tydelig undertone af uhygge.
Vi så nogle afsnit, der foregår om vinteren. Normalt går Mumitrold og hans forældre i hi og sover om vinteren, men helt usædvanligt vågnede Mumitrold før tiden. Mange af hans venner sover ikke vintersøvn, så der var mange nye oplevelser.
Det meget uhyggelige er, da isdronningen kommer. Hvis man ser hende i øjnene, fryser man til is.
Vi ved godt, det sker for Lille My, og at det ender godt. Alligevel er det meget uhyggeligt.

Jeg sad og tænkte på, om jeg kunne læse lidt avis, mens vi så film (som jeg har set flere gange.) Jeg sidder tit med avis og computer, når jeg er alene og ser tv. Det er ikke særlig smart. Man har ikke godt af at prøve at følge med i flere medier på samme tid.
Jeg kom kun til tanken. Jeg ved godt, at nærværet og fællesskabet forsvinder, hvis jeg bevæger mig ud af andre tangenter. Og netop nærvær prioriterer jeg højt, når jeg er sammen med børnebørnene, så det er slet ikke svært at lade telefonen og computeren ligge.
Men det må være svært i en familie med flere børn - større børn - at finde ro til det nærvær, som er så vigtigt for vores kontakt med hinanden.
Hvis jeg var børnefamilie nu, så skulle måltiderne være en telefonfri zone. Der skulle måske også være andre zoner ...








6 kommentarer:

  1. Jeg er sikker på, at dine børnebørn hygger sig meget i dit selskab.
    Børnene i skolen er også trætte. Kombinationen af påskeferie og sommertid er ikke lige at ryste af sig.
    Tankevækkende, at børn bliver (meget) mere trætte af at holde ferie. De voksne bilder sig ind, at de selv lader op, men børnene har faktisk slet ikke godt af den form for ferie, hvor sengetider er ophævet og aktivitetsniveauet er alt for højt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, måske har børn slet ikke godt af at komme ud af den daglige rutine? Det tror jeg faktisk ikke, de har. Måske har de voksne heller ikke? Det tager tid at komme ind i hverdagen igen.

      Slet
  2. Det er da forståeligt børnene er trætte. Det er ikke kun forkølelsen. Jeg har som mange altid været mere træt i foråret, det efter en lang og mørk vinter. Har altid haft brug for en stille opstart.
    Åh så skønt med Mumitroldene, har hørt de bliver taget op igen. Husker stunderne med mine egne børn, når vi hyggede med dem.
    Jeg ville som du sørge for måltiderne blev fri for mobil, Ipad, pc og tv. Altså have stunder hvor disse skulle ligges til side.
    Ønsker dig en dejlig fredag/weekend. Det tyder på solen kigger ned til os :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Karin, der er nok flere forklaringer, som du er inde på. En stille opstart er nok godt for de fleste.
      Ja, Mumitroldene er hyggelige. Og de oplever sommetider noget skræmmende og uhyggeligt.
      God weekend til dig også

      Slet
  3. Du er rigtig god til nærvær. Meget bedre end mig ... men jeg er enig med dig i, at middagsbordet også skulle være spil- og mobilfri zone i mit hjem :-)

    SvarSlet
  4. Ellen, der er da en masse nærvær i håndarbejde, tænker jeg. Nærværet vil ikke forsvinde, hvis mormor strikker, mens der ses film.

    SvarSlet