torsdag, maj 26, 2016

Åh nej, mus igen ...


Vi har mus i kælderen igen!

Vi har haft det før. Det er så længe siden, så jeg ikke kan huske, hvornår.

Min røde velour-juledug har været guf for mus.

Det er rigtig længe siden, den dug har været i brug, og jeg må bare ærgre mig over, at jeg gemmer noget, der ikke bliver brugt.

Nu bliver der ryddet op og kasseret. Og kigget kritisk på det, der ikke er blevet brugt længe.
Jeg har købt musefælder, men jeg har ikke været heldig.
Eller rettere sagt, jeg har ikke været proff nok i håndteringen af dem.
Jeg havde anbragt osten sådan, at den snu mus kunne snuppe sin godbid uden at fælden klappede om den.
Nu har jeg set, hvordan man gør det korrekt.
Men jeg kan ikke lide tanken om, at en mus måske kommer skævt ind i fælden og måske kun får en del af kroppen under klappen og måske ikke dør på stedet.
Jeg har læst om musegift, der får musen til at falde i søvn. Den skal bruges om vinteren, for så fryser musen ihjel, mens den sover. Om sommeren er temperaturen for høj til den slags musegift.
Den anden mulighed giver indre blødninger. Det lyder som dyrplageri.
Så nej, jeg er ikke kommet videre med musejagten.
Hvis jeg nu kunne låne en kat?
Men en huskat vil ikke bryde sig om at gå nede i vores kælder.

6 kommentarer:

  1. Mus er søde udendørs, men noget ulækkert stads at have indenfor.
    Vi har gode erfaringer med fælder - selv vores rotter (adddr) gik hurtigt i dem. Man skal ikke bruge ost; vi havde god erfaring med svesker til rotterne, så mon ikke rosiner er godt?
    "Rosiner, spegepølse, peanutbutter, chokolade og nødde- eller figenpålæg er god lokkemad til mus. Det har en stærk lugt og er let at mase fast omkring udløsermekanismen i en musefælde. Drop osten,– den tørrer hurtigt ud og mister sin aroma."

    SvarSlet
  2. Ellen, jeg synes også mus er søde, men absolut ikke når de kommer ind!
    Tak for råd om lokkemad. Jeg troede, det var ost ;-)

    SvarSlet
  3. Gys, hvor irriterende.
    Du kan købe en fælde af træ, hvor musen går ind i og ikke kan komme ud igen, - altså den fanges levende. Så undgår du at fælden smækker forkert og skader musen uden at dræbe. Men det kræver jo, at du kigger til fælden hver dag, og at du gider køre langt væk med fælden og tømme den, hvis du skulle fange en mus.

    SvarSlet
  4. Åh, det var en god ide, Eva. Så kan jeg køre langt ud i skoven med den ;-) Men kan en husmus mon blive til en skovmus?

    SvarSlet
  5. Pyha, det er ikke til at finde den rette læsning. Husker en kasse hvor musene løb ind i, og osten var for enden, når den blev hapset var musen fanget levende, i bur.Mener det er den samme som Eva omtaler. Så kan du lukke musen ud i skoven.
    God musekamp.

    SvarSlet
  6. Karin, jeg har lige købt sådan en lille boks i Silvan. Den er meget lille, og man anbefales at kigge til den hver 6. time. Den skal i gang.

    SvarSlet