torsdag, maj 12, 2016

En anderledes udstilling.

På Kunstcentret Silkeborg Bad er der en særlig udstilling for tiden.
Om outsider-kunst.
Kunst af udviklingshæmmede.



Her er det Steffen de la Motte Maahrs billede.

Han kalder det Madammerne på stranden.





Der er kunstværker af 12 forskellige kunstnere, der kommer fra kunstskoler, hvor brugerne har fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. De er fra Kunstskolen Lysbro i Silkeborg, fra Bifrost i Randers, fra Snurretoppen i Horsens og fra Kunstskolen for voksne udviklingshæmmede i København.
Udstillingens kriterie har været som på alle officielle kunstscener: den højeste kunstneriske kvalitet.
Juryen, der har udvalgt værkerne fra 51 indsendte, var professor Bjørn Nørgaard, kunstner Lars Ravn og kunsthistoriker Iben From.

Det er en meget se-værdig og spændende udstilling. Ved klik på Badets navn på øverst linie kommer en omtale af udstillingen frem.



Lene Krogsgaard Nielsen.





Hendes billeder har ikke nogen titel, men er malet på lærred med akryl og tusch.
Motivet skabes ud af en masse små streger og punkter.






Byens store søn ud i malerkunst, Asger Jorn var meget inspireret af outsider-kunst.
Han diskuterede sammen med de andre kunstnere i Cobra-gruppen, hvordan man kunne komme videre efter det katastrofale vanvid som 2. verdenskrig var. De blev optaget af børnenes udtryk, naturfolks, tidligere tiders kunst og de 'gales' kunst. "l'Art Brut" - den rå kunst.

Der har været omvisning for frivilliggruppen i dag. Det var meget interessant at få indblik i en anden verden.

Sidst på eftermiddagen var jeg ude at bade.

Nu er der rigtigt badeliv ved søen med børn og forældre, og vejret var fantastisk.
Vandtemperaturen er uden tvivl højere end de 12, 5 for tre dage siden.

6 kommentarer:

  1. Sikke spændende kunst!Og hold op, hvor det går hurtigt med vandtemperaturen. Det er ender jo med at blive sommer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, ja spændende. Og nu er det allerede koldt igen. Det vil nok afspejle sig i vandtemperaturen? Men det skal nok blive sommer på den ene eller den anden måde
      ;-)

      Slet
  2. Spændende kunstværker - mindst lige så gode som etablerede kunstneres. Men hvorfor skulle de ikke også være det?
    Lene Krogsgaard Nielsens værk minder mig om store fingeraftryk :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, ja hvorfor skulle de ikke være det? men vi overraskes alligevel - og får udvidet horisonten ;-)

      Slet
  3. Min tanke var lige inden jeg klikkede for at kommentere, at kunst vel ikke begrænses/udvides af intellektet. Kunst er for mig meget med sanseindtryk og udtryk at gøre, og et menneske som er udviklingshæmmet,kan lige så vel som andre opleve med sanserne og hvis man får vejledning til at få de sanseindtryk ud, så findes der helt sikkert flere kunstnere her også.

    SvarSlet
  4. Når jeg bliver påvirket af kunst er det sanser og følelser på spil. Det at betragte og mærke efter, give det tid til at komme ind under huden. Formoder det er på samme måde når kunstværket udvikles, måske ser jeg ikke det, som kunstren følte, men lader mig påvirke af en given situation.
    Vandet er da lige ved at være for varmt til dig :-)

    SvarSlet