torsdag, juni 30, 2016

De sidste dage i juni.

Juni måned er allerede forbi.
Jeg synes, den har været så kort.
Den forgangne weekend har stået i jazzfestivalens tegn, og jeg har haft besøg af veninden fra København.

50-tallet her på billedet symboliserer, at byen har lagt ramme om Riverboat jazzfestival i 50 år.

Ifølge den lokale avis har ca 50.000 gæster lyttet til musik i de mange forskellige små og store spillesteder. De har også spist på restauranter, købt en masse øl og shoppet for over 23 millioner kroner. Det lyder helt vildt i mine ører, men når det står i avisen, er det vel rigtigt.

Vejret har været en blanding af sol og regn. Men musikerne har været veloplagte, og der har været mange valgmuligheder.




Vi var bl.a. i det her telt, hvor vi blev underholdt med flot og stemningsfuld musik og sang.

For et par dage siden var jeg på studietur med teologi-gruppen til Fredericia.
Frederica by har en meget spændende historie.
Den blev grundlagt som en fæstning og fik i 1679 en fast garnison. Det kneb med at få soldater og næringsdrivende til den lille by, så Christian 5. udstedte en række privilegier i 1674.
En af privilegierne var religionsfrihed. Det var noget helt særligt, for efter reformationen i i 1536 blev det bestemt, at alle skulle have samme religion som kongen - den evangelisk-lutherske.
Religionsfriheden betød, at jøder og reformerte fra Tyskland og Frankrig kom og bosatte sig. Katolicismen, som jo blev forbudt ved reformationen, blev også tilladt. Kriminelle kunne få asyl. Dog ikke hvis kriminaliteten var begået i Danmark. Befolkningen kom til at bestå af forskellige nationaliteter, der havde lov til at tro, hvad de ville. De måtte bare ikke missionere. De bosatte sig sammen med meningsfæller forskellige steder i byen. I over 200 år havde Fredericia særstatus, som en slags fristad. Indtil 1839, da der blev religionsfrihed for alle i forbindelse med Grundloven.
Der er stadig spor fra den tid i form af den reformerte kirke, den katolske kirke og den jødiske gravplads.
Jeg synes, det var så spændende at blive ført tilbage til den tid.
Der er meget mere historie om, hvordan tre-årskrigen forløb. Jeg har googlet og læst om det. Det er let at finde, hvis du er interesseret.

På vejen ud af byen, besøgte vi Christianskirken, som især er kendt for Bjørn Nørgaards udsmykning.
Vi fik en guidet tur til den store forgyldte altertavle og den kæmpestore glasmosaik.

Meget flot og imponerende.

Billedet har jeg lånt fra kirkens hjemmeside.





Mit eget billede, som er et lillebitte udsnit, i en lidt bleg udgave.






fredag, juni 24, 2016

Fødselsdagshygge.

Jeg fik bl.a. en meget let håndterbar pande i fødselsdagsgave. Med lave kanter. Helt perfekt til pandekager. Chr hjalp med at indvi den dagen efter.

Det er skønt med en pande, der ikke vejer ret meget.

Chr. vender - med stor koncentration.

Jeg kunne lige med nød og næppe vende en i luften.

Det tror jeg hurtigt, jeg kan blive bedre til.




Min bror og svigerinde og et par naboer var her til formiddags-fødselsdagskaffe. Kardemommebollerne var ikke klæge, som de var lige, da de kom ud af ovnen, den dag jeg bagte. De havde været i fryseren et par dag og blev tøet op i ovnen.

Senere på dagen spiste vi en tidlig middag på Jensens Bøfhus. Det er et dejligt afslappet sted for forældre og små børn.

Der er malebøger og tusch.
 Og de små legomænd er selvfølgelig også med hjemmefra.
De er en uundværlig del af drengelivet.


Johanne morede sig mest med at være i legehjørnet.






De tre skønne buketter, som jeg har stillet sammen for at få et billede, står adskilt nu og pynter og glæder mig.

mandag, juni 20, 2016

Forberedelser.

Jeg så på en cafe i dag, at blomsten på bordet var skiftet ud med en krydderurt i en lille vase.
Da jeg skal have gæster til formiddagsdagskaffe i morgen, fordi det er min fødselsdag, tænkte jeg, at den ide snupper jeg.
Et lille udvalg, der består af citronmelisse, mynte, salvie og ? (hvad hedder nu den grannålelignende? Navnet har været væk siden i går) Arrrhh, jeg ved det godt!!!!

Jeg har bagt boller. Nogle af groft mel og kerner. Andre af hvedemel med kardemomme.
Det er meget længe siden, jeg har bagt kardemommeboller. Jeg husker dem som lækre og luftige.
Denne her gang er de lidt klæge?
Ærgerligt. Men det er nok fordi, jeg har mistet rutinen.
Vi skal have en børn og børnebørnsmiddag allerede kl 17 på Jensens Bøfhus. Der er der nemlig et godt legehjørne.

Jeg forbinder altid tiden omkring d. 21. juni med lange dage, lyse nætter og hyld, der blomstrer. Og især bonderosen fra min mors have. Det var i 2001, hun flyttede fra sit hjem og vores barndomshjem. Jeg tog tre eksemplarer med af hendes bonderoser. De er begyndt at se spinkle og pistne ud. Jeg ved ikke, hvor lang levetid sådan en plante har? Måske har jeg ikke passet dem godt nok med gødning?

Engang var der mange store, fyldige blomsterhoveder på hver plante.


Nu er der kun to små, spinkle eksemplarer.











I mange måneder har jeg haft ondt i sene-tilhæftningerne på begge sider af albuen på begge arme. Tennisalbue og golfalbue.

Jeg har ventet på, det skulle gå væk af sig selv.
Det gjorde det ikke, og jeg har fået nogle behandlinger med chokbølge.
Vi havde ikke den slags apparater, da jeg arbejdede, så det var nyt for mig. Det føles og lyder som et lille trykbor, der står og hamrer på det ømme sted. Det gør ondt, men virkningen er god.
Jeg havde fået fire gange og havde en gang tilbage, da jeg sidste weekend var i svømmehal og svømmede nogle baner.

Det fandt jeg ud af, jeg ikke skulle have gjort, for mine albuer begyndte at gøre rigtig ondt igen. På indersiden.
Nu har jeg fået den sidste behandling og fået lagt tape på. Den tapening er jeg meget begejstret for. Den forhindrer nogle små bevægelser.
Jeg håber, jeg slipper af med de smerter igen.
Det bekymrer mig dog noget, at brystsvømning gjorde det værre. Jeg har hele vinteren holdt  symptomerne vedlige en gang om ugen, kan jeg regne ud nu.
Jeg vil jo gerne blive ved med at svømme, når nu jeg endelig har lært det.
Det er den bevægelse, der følger efter de strakte arme. Man vender hænderne og skubber mod vandets modstand; væk og ud til siden.
Hvis jeg har tape på, kan det måske gå? Man har lov at håbe.

lørdag, juni 18, 2016

Om telefon og pandekager og fodbold ...

Mit fotoapparat returnerede meget hurtigt til mig igen. Leveret af Post Danmark.
Mens jeg var uden kamera, tænkte jeg, at det var godt, det ikke var telefonen, jeg havde glemt. Det ville jeg have været virkelig ked af.
Men siden i går har jeg været uden telefon.
I går morges var jeg ude i haven og havde lagt telefonen på havebordet. Jeg glemte at tage den med ind. Og da jeg et par timer senere kom til at tænke på det, hvad det regnet en lille smule. Ikke meget. Slet ikke som vi hørte om i Horsens. Men alligevel nok til at der lå vand på telefonen, og den var gået helt i sort.

Nu er der gået flere dage - 3 faktisk, siden jeg skrev begyndelsen på indlægget her.
I mellemtiden er jeg blevet udstyret med en lånetelefon, idet butikken ikke havde den telefon, jeg ville have, på lager.
Jeg nåede at opleve, at en sms sendt i god tro, selvfølgelig ikke blev modtaget af mig i det døgn, jeg ikke havde telefon. Det skabte noget ravage i en plan, jeg havde med to tidligere kolleger.
Men det løste sig med nabohjælp.
Tænk altså. Den telefon betyder helt utrolig meget. Men der var jo engang, vi klarede os fint uden at gå med sådan et apparat på os hele tiden.

Mattias har været her i formiddag. Vi bagte morgenmadspandekager. Det er vist blevet et helt ritual for tiden. Med lidt ført hånd kan han hælde dej op på panden og lidt senere vende pandekagen.
 Med en palet, hans mor lavede til mig i sløjdtimerne for mere end 30 år siden.


Bagefter var vi ude at spille fodbold.


Der bliver øvet meget i at sparke over målet, og så skal bolden selvfølgelig tilbage igen.



Jeg er ikke den skarpeste målmand, men jeg bliver accepteret.

Det varer nok ikke længe, før jeg ikke kan være med mere.

That's life.









For nogle dage siden, da Chr var her,begravede vi en død fugleunge.













Den fik en blomst.
Der blev også bagt pandekager den dag.
De sidste to gange, Chr. har været her, har han opfordret mig meget til at få lagt spil ind på min telefon.

Han er meget glad for nogle bestemte legospil og film og vil gerne spille her.
Mattias snakkede også om det i dag.
Jeg har ikke noget imod spil. Men jeg vil gerne snakke med de to drenge. Jeg er jo priviligeret med  alene-tid nogle få timer om ugen, og indtil videre er tiden gået med små hverdagsaktiviteter og leg.
Men det bliver nok ikke ved med at gå?

Det må vist være juni måneds billede. Jeg synes, vi har bagt pandekager adskillige gange.

tirsdag, juni 14, 2016

I 50års-boblen.

Hvem kan mon samle sådan et opbud af papparazi'er???

Jeg har været i "for-50-år-siden-boblen."

Det er 50 år siden, jeg blev færdig med min fysioterapeutuddannelse. I den forgangne weekend har vi været  samlet.
Vi var 15 gamle klassekammerater, hvoraf nogle af dem havde ægtefæller med.

Billedet er såmænd de trofaste medfølgende ægtefæller.

Læg lige mærke til hvor veludstyret 70+ folket er, når det gælder elektroniske udstyr. Hvem kunne have forestillet sig det for 50 år siden??

Vi er fotograferet på den trappe, hvor vi for 54 år siden stillede op til det første gruppebillede.
Vi har haft 9 træf i løbet af de mange år. Et par gange med 10 års mellemrum og et par gange med 1 års mellemrum.
I det daglige tænker jeg nok ikke så meget over, hvor gammel jeg er. Men sådan en weekend sammen med jævnaldrende sætter fokus på alder og den vemodige kendsgerning, at vi er gamle.
Efter en dejlig, hyggelig weekend med en masse samvær, er jeg kommet til at tænke på, hvor betydningsfuldt nuet er.
Det er fint at have gode minder. Jeg har også haft et godt arbejdsliv. Jeg har været med til at udvikle og igangsætte. Jeg har en bunke kursusbeviser. Jeg har været glad for det, jeg har stået for. Men det er ikke vigtigt for mig i dag. Det vigtige er de nære relationer og hverdagen i dag. Kærlighed i nære relationer er vigtigt hele livet igennem. Måske bliver det særlig tydeligt, når man bliver gammel.
Deres udsendte står midt i billedet ... Panasonic (som jeg står med i hånden) og jeg er uadskillige. Alligevel skete det for første gang, at jeg glemte at få mit fotoapp. med hjem.
Jeg er uden Panasonic. Det er på vej med posten, eller hvem det nu er for tiden.

torsdag, juni 09, 2016

Tulipaner kan man ikke narre.

Da jeg var i Holland sidst i april, købte jeg tulipanløg, der havde været kuldebehandlet. Ifølge sælgeren ville det betyde, at jeg kunne sætte løgene i jorden, når jeg kom hjem, og så ville de blomstre i løbet af 4-6 uger.
Jeg tænkte, det kunne være sjovt at prøve.
Den 31. maj så resultatet sådan ud.

Det er den klassiske Darwin, som ellers er robust og vokser villigt.

Men man kan åbenbart ikke narre en tulipan.

Jeg havde også nogle løg i blandede farver, som jeg satte et andet sted.

Der kom kun en enkelt lille grøn top op.
Nu er det så spændende, om de vil reagere positivt på en vintersæson i haven og kvittere med blomster næste år.
I den kommende weekend skal jeg til 50 års jubilæum.
Det er 50 år siden, jeg blev færdig med min uddannelse som fysioterapeut. Det bliver hyggeligt at mødes igen. De fleste af os har set hinanden med nogle års mellemrum. Vi vil nok ikke være ukendelige for hinanden.

onsdag, juni 08, 2016

Risengrød på en sommerdag.

Ja, hvorfor ikke??

Christian havde vældig lyst til risengrød i dag.


Når jeg tænker på risengrød, tænker jeg på december. Men hvem siger, vi skal være låst fast på den måde?


Det bekom ham godt at spise risengrød og slappe af med Ramasjang efter en travl dag i børnehaven.



I går var jeg sammen med de to fætre ved Almind sø sidst på eftermiddagen. Der blev badet, og der blev bygget i sand.
Jeg kunne konstatere, at det er lettere at komme under vandet, når det er frysende koldt end på en varm sommerdag.
Men under kom jeg.

søndag, juni 05, 2016

Pandekageparty.

I går morges holdt Mattias og jeg pandekageparty i køkkenet.

Bamse var med.


For nogle dage siden var jeg inde i en genbrugsbutik, og da jeg fik øje på det blå-dekorerede dukkekaffestel, kunne jeg slet ikke lade være med at købe det. Jeg tænkte, at Johanne ville få glæde af det, når hun bliver lidt større. Men det viste sig, at Mattias synes, det er sjovt.

Der er 6 kopper med underkop og kagetallerken, en kaffekande, en sukkerskål og en flødekande. Jeg gav kun 50 kr for det.

Låget på æsken får mig til at tænke på min barndom.

Mon ikke vi er tilbage i 1950erne?
Eller tidligere?