onsdag, august 31, 2016

Sidste sommerdag ifølge kalenderen.

Der findes virkelig et pindsvin, der kommer på besøg i min have, opdagede jeg i morges.

Jeg har længe ønsket et pindsvin, der kunne udrydde de snegle, der har ødelagt flere planter for mig.


Da jeg fortalte mine naboer om pindsvinet, sagde de, at den kommer hver morgen. De står altid tidligt op og havde set den mange gange.

Jeg er så i tvivl om, hvorvidt det er snegle, den går efter.
Det var tydeligvis de nedfaldne blommer, den guffede i sig.

Billedet er taget med zoom, men jeg opdagede,  jeg kunne gå tæt på, uden den blev skræmt.




Det miljø, der er under blommetræet med nedfaldne blommer og halvvisne morgenfruer, er åbenbart noget, der tiltaler et pindsvin.

Den var tyk og i god stand. Sikkert i færd med at forberede sig til vintersøvnen.








På årets sidste (ifølge kalenderen) sommerdag, som også var en rigtig sommerdag, var Christian og jeg en tur ude ved den kunstige sø, da jeg havde hentet ham i børnehaven.
Der var ingen fangst at få i nettet.
Den kunstige sø opstod, da man manglede jord i forbindelse med byggeriet af Nordre Ringvej sidst i 1950erne. Nu er det et dejligt rekreativt område, som ikke er særlig overrendt.
Vi sluttede dagen med at spise hos min datter, Christians moster, som har fødselsdag i dag. For 43 år siden, da hun blev født på Rigshospitalet, var det også sommervejr.

tirsdag, august 30, 2016

Det vil jeg også prøve ...

Der tales og skrives så meget om fermentering af grønsager. Ligesom der skrives og tales om, hvor vigtigt det er at have en balanceret tarmflora. Det er pudsigt, at det organ, som har haft lavest status gennem tiden, nu er blevet ophøjet til noget, der skrives bøger om i populære udgaver.
Jeg har ikke læst bogen, men "Tarme med charme" er da en titel, der lyder indbydende. Jeg kan ikke huske navnet på forfatteren.
Men under fermentering produceres der mælkesyre, som er god næring for tarmbakterier.
Jeg hoppede med på fermenteringsbølgen i dag og lavede fermenteret spidskål. Det er det samme som tyske sauerkraut. Eller surkål på dansk.

Jeg brugte 1/2 kg snittet spidskål og 1/2 teske groft salt.
Det er det eneste.

De to ting æltes godt og grundigt sammen. Som om det var en dej, man arbejder med.
I løbet af kort tid begynder kålen at afgive væde.
Når kålen er æltet længe nok, stilles den på køkkenbordet en times tid, så væden yderligere trækkes ud.
Til sidst lægges kålmassen i et glas, der kan lukkes tæt.
Det skal presses hårdt sammen, og væden skal dække overfladen.
Efter 3 dage skulle den være klar til at spise, men den kan holde sig et par måneder.
Jeg forestiller mig, jeg vil bruge den som tilbehør. Eller en klat på salaten og sådan noget.

1/2 kg kål skrumper meget under processen. Hvis det er noget, jeg vil gøre igen, så skal det være en større portion.
Jeg brugte et glas, der kan rumme 1 1/2 l, og som det ses, så fylder kålen uendelig lidt.

mandag, august 29, 2016

Når blommetræet holder mig beskæftiget.

Blommetræet holder mig beskæftiget i særlig grad i år, fordi så mange blommer sidder og bliver mugne på træet. Så jeg samler sammen i en spand for at bære  indholdet hen i kompostbunken.
Jeg tror, de mange regnbyger, der har været, kombineret med det meget varme vejr, har sat gang i en proces, der har fået blommerne til at mugne.
Der er også en overdådighed af frugt, der sidder for tæt, selv om jeg har tyndet ud.

Men det er ikke elendighed det hele. Jeg har plukket mange fine blommer og spist direkte fra træet. Nogle er lagt i vodka for at få en blommesnaps senere. Mange er lagt i fryseren. Og naboer har hentet, og børnebørn har nydt dem.
Alt i alt er det en stor glæde at have det blommetræ.

tirsdag, august 23, 2016

Hjemme igen.

Hvor var det dejligt at sove, til jeg vågnede i morges. Hvis man kan kalde 8.30 for morgen? Der er nok nogle early birds, der vil kalde det formiddag.
Selv om jeg nyder de store morgenmadsbuffet'er, vi har fået undervejs, så er det dejligt at komme hjem til min egen enkle morgenmad med te og yoghurt med frugt og hakkede mandler. Og ikke mindst med god tid.
Vi har haft et stort og spændende program med interessant indhold. Det betød, vi skulle være klar til at gå ud kl 9. De to morgener kl 8. Så det er i særlig grad dejligt at bare sidde her. Min datter kom forbi til en kop kaffe, efter hun havde afleveret børnene.
Jeg holder mest af hverdage. Hvad var det nu, han hed? Jo, DanTurell.
Men jeg er ikke færdig med Luther og oplevelserne endnu.

Da jeg kom hjem i går aftes, var der en dejlig hilsen på køkkenbordet med blomsterbuket, chokolade og knækbrød.


Nu vil jeg tage mig en kop te mere
- inden græsplænen skal klippes ...

Det er iøvrigt for vådt til det lige nu, så jeg kan sagtens vente.

mandag, august 22, 2016

Farvel til Sachen-Anhalt.

Efter mange museums-og kirkebesøg, sluttede vi af med at lytte til en interessant tale af den tidligere forbundspræsident Christian Wullf.
Talerstolen var kirken. Talen var politisk om verdensfred og verdensreligion.


Forsidebilledet på programmet er ganske tankevækkende.
Hvis vi klipper den andens snor over, falder vi selv ned.
















Vi sluttede aftenen med at spise lutter Luthermad.
Nu venter ca 11 timer i bus.
Jeg glæder mig meget til at komme hjem igen til mine kære. Og til at se, hvor lang græsplænen er blevet. Og hvor modne blommerne er.

søndag, august 21, 2016

Lutter Luther ...

Mere Luther.
Der er utrolig meget at høre og se om middelalderen og især om Luther her i Wittenberg, hvortil vi ankom i går.
Luther var ikke den eneste betydningsfulde person, da opgøret med den katolske kirke fandt sted. Han var den frygtløse og den toneangivende. Han risikerede liv og lemmer og status for de synspunkter, han studerede sig frem til.
Slotskirken-døren var der, Luther slog sine teser mod afladshandel op.

Kirkendøren tjente som universitets opslagstavle dengang
Martin Luther var professor på universitetet, da han d. 31. oktober 1517 slog sin seddel op.

Hans ven og samarbejdspartner Melanchton hævdede, at det var Luther selv.

Historikere sår dog tvivl om, hvorvidt det er sandt. Det var vist nok først i 1518, Luther flyttede til Wittenberg.
Men sedlen med teserne er dateret d. 31. okt. Om det var ham selv, eller hvordan, er lidt ligemeget, synes jeg.

Den gamle trædør er for længst forsvundet. Den brændte under bombardementet i 1760.
I 1800 tallet var man blevet historisk bevidst og havde brug for mindesmærker.
Derfor blev teserne støbt i bronze på en ny dør med den latinske tekst.
Bogstaverne er den slags Gutenberg, bogtrykkeren, brugte i sine ældste tryk i 1450erne.
Det skyldtes bogtrykkerkunsten, at Luthers skrifter kunne spredes så hurtigt.

Nu vil jeg hellere skrive om noget nutidigt.
Dronning Margrethe blev tilbage i 2014 spurgt, om hun ville designe og brodere et nyt antependium til slotskirken i Wittenberg. Hendes forfædre Christian d. 2. eller 3. havde tæt kontakt med Wittenberg, dengang reformationen blev indført i Danmark. Hun har fortalt om det i en stor artikel i Politiken for ikke så længe siden.

I slotskirken var der pyntet op til bryllup i går.


Der, hvor det grønne klæde ligger, skal dronningens broderi ligge ved specielle lejligheder, f. eks. pinsen.

Jeg har set et billede af det. Det er i varme, røde og orange farver.
Lutherrosen er broderet ind i det.
Dronningen havde fået øje på den under en fremvisning af kirken, inden hun begyndte at sy.

Der skal være indvielse, eller hvad det hedder, i oktober i år.















fredag, august 19, 2016

En varm dag i det tyske.

På sporvognen stod der "Francke setzt Luther in bewebung."
Jeg nåede lige at læse teksten i farten. Vi var lige ankommet til Halle og skulle besøge De Franckeste Stiftelser.
I 1695 grundlagde August Hermann Francke stiftelsen som et børnehjem for forældreløse børn. Det blev med tiden et omfattende kompleks med skoler, børnehospital, trykkeri,
bibliotek, plejehjem og universitet. Francke var teolog og pietist, som er en retning indenfor den protestantiske kirke, der lægger stor vægt på socialt arbejde. Han kom fra en handelsfamile. Farfar var købmand og borgmester i Kiel. Hans far var jurist. Den baggrund gjorde, at han havde stor flair for fundraising, som det hedder i dag. Han byggede og udviklede stort. Efter de 40 år i DDR regime var det hele ødelagt, men mange kræfter er gået sammen om at genopbygge stedet. Det var meget interessant og noget, jeg ikke kendte i forvejen.
Luther var den intellektuelle reformator, der udtænkte de store ideer og holdt de medrivende taler. Han brød med den katolske kirkes mange gerninger. At man kunne købe aflad. Afladshandelen var en  en stor indtægt for kirken. Tanken om at folk kunne batale sig fra skærsilden, var Luther inderligt imod. Det handlede kun om tro. Ikke om gerninger.
Et par hundrede år senere satte Francke Luthers tanker i bevægelse med tanken om, at ud af troen udspringer der gerninger. Teksten på sporvognen gav god mening.
Vi spise frokost i universitets kantine.

Maden var god gammeldags stuvet spinat, kartofler, grønsager og stegt, paneret torsk.

Der blev øset op til os med den store ske.
Det smagte godt.









Nu er det slut med eneværelse. Jeg må hellere slukke lyset. Min roommate har lagt sig til at sove.

torsdag, august 18, 2016

Fra Thüringen til Sachsen.

Udsigten er fra Ägidienkirche-tårnet på Krämerbrücke i Erfurt. 129 stejle trin op til udsigsplatformen. Anstrengelserne var det hele værd.
Det var en flot oplevelse at stå der og nyde udsigten ud over byen og markerne omkring.
Kirketårnene til venstre er byens domkirke. Til højre for den, meget tæt på, ligger St. Severin. To katolske kirker, som er byens vartegn.
Vi besøgte de to samt den protestantiske Augustinerkirke.

I Luther-sammenhæng er Augustinerklosteret interessant.
Det var mens Luther studerede ved universitet i Erfurt, at han flyttede ind i klosteret og dermed modsatte sig faderens ønske, om at se sin søn som jurist.
I tiden som teoligistuderende og senere som præst, blev Luther opmærksom på den undertrykkelse og manipulation, kirken udøvede over folk, som ikke forstod, hvad det handlede om. Det blev magtpåliggende for ham at reformere kirken.
Det hører vi mere om, når vi kommer til Wittenberg.

Imens hører vi, hvad Luther betød i sin samtid. Han var et middelaldermenneske. Dybt præget af sin tid, som slet ikke ligner vores.  Vi hører om, hvilken betydning hans tekster havde for de kompositioner, Bach arbejdede med 200 år senere, og som lige siden er blevet spillet og lyttet til med stor glæde. Og om Luthers tanker har betydning i det samfund, vi har i dag? Meget interessant.

I dag er vi flyttet til Leipzig og har ikke hørt om Luther, men om die Wende.
Die Wende - genforeningsprocessen mellem Østtyskland og Vesttyskland. Vi har været i Nicolaikirken, hvor den fredelige revolution havde sit udgangspunkt gennem mange måneder i form af mange forskellige grupper, der deltog i fredsbønner. Kulminationen var en demonstration med 70.000 mennesker, der gik med levende lys i hænderne.

Vi har været på Stasi-museum, der dokumenterer de forfærdelige levevilkår med aflytning, angiveri og brutalitet.

Vi har været på et museum om 2. verdenskrig.

Jeg tog den hurtige rundgang de to steder. Det er svært at se.
Jeg beundrer tyskerne, at de holder de sår, som blev skabt under krigen, så åbne. De prøver ikke på at skjule noget.
På Stasi-museet var der en afdeling henvendt til børn.

Det er ikke elendighed det hele.
Vi får lækre middage på hotellerne. Jeg er overrasket over standarden.
Vi har hyggelige kaffe- og frokostpauser undervejs.


















Europas næstældste kaffehus ligger i Leipzig.








I aften var der slet ingen usikkerhed med hensyn til mig og et værelse. Jeg fik uden videre udleveret en nøgle.
Nu bor jeg på 4. sal med udsigt til banegården og en livlig traffik af sporvogne. Når jeg holder vinduerne lukkede kan det næsten ikke høres. Her er aircondition. Det var en fornøjelse uden lige at træde ind i et køligt rum efter en varm og solrig dag.


onsdag, august 17, 2016

Sol og varme i Thüringen.

I går flyttede vi fra Eisenach til Erfurt.
Vi er i hælene på Luther og J.S. Bach.
Luther var 15 år, da han blev sendt hjemmefra for at bo i huset hos en familie og gå i gymnasiet i Eisenach i 1498.
Huset er nu indrettet som museum.
Mange år senere i 1521 tilbragte Luther nogle måneder igen i Eisennach i skjul på borgen Wartburg, som er en særdeles velbevaret, gammel ridderborg.
Luther var blevet en meget lærd mand og oversatte det ny testamente til tysk i løbet af 11 mdr.
Det blev meget revolutionerende, idet borgerne aldrig havde forstået de latinske remser i kirken.

Johan Sebastian Bach er født i Eisennach i 1685 - muligvis i det hus, der nu er museum. I hvert fald har nogle af Bach-familien boet der - måske ikke den lille Johan?
Vi fik en fin indføring i nogle gamle musikinstrumenter med smagsprøver på nogle af Bachs kompositioner, bl.a.  på det lille orgel, som krævede en medhjælper til at træde på pedalen.
Museet viser også, hvordan en velstående familie levede på den tid. Der er mange steder placeret lyttestationer, hvor man kan tage høretelefonerne på og lytte til Bachs musik.

Eisenach lever sikkert godt at turister, der kommer for at se Lutherhaus og Bachhaus og ikke mindst Wartburg.
Byen og omgivelserne ligger smukt i sig selv omgivet af grønne marker, skove og bløde bjerge. Der er idylliske bindingsværkshuse, centrum er let at overskue, og der er et hyggeligt torv.
Vi flyttede dog efter én overnatning og ankom til Erfurt sidst på eftermiddagen i går.
Der var værelsesbøvl på hotellet. Ikke fra hotellets side. Men rejsebureauet havde sat mig sammen med en deltager, der hjemmefra havde betalt for enkeltværelse. Det dur selvfølgelig ikke, så da alle havde fået nøgler udleveret, gik receptionisten i gang med at finde et værelse til mig. Heldigvis var der et meget stort og fint værelse ledigt. Rigtig stort. Med toilet og badeværelse adskilt.
Ikke at jeg havde brug for det, men jeg har været meget godt tilfreds med de to nætter her.
Nu bliver det spændende at se, hvordan det bliver i Leipzig i morgen.
Om ikke andet kan jeg vel sove i bussen. ;-)

mandag, august 15, 2016

Efter en lang dag i bus.

Det overrasker mig, at en næsten 12 timers bustur kan gå så forholdsvis - eller føles så forholdsvis hurtig. Men sådan har det været i dag.
Vi er ankommet, har fået en dejlig middag, gået en lille bytur, og nu er jeg i seng.
Jeg er kommet med på et afbud og kunne ikke vælge eneværelse. Det accepterede jeg. Men på hotellet viste det sig, at der alligevel var et værelse, jeg kunne få for mig selv.
Det er vist ikke så rart for dem, der har betalt i dyre domme for et eneværelse. Måske får jeg en efterregning?
Her er aftenluften blød og lun. Som på en af de meget sjældne sommeraftner - alt for sjældne, vi har derhjemme.

Aftenstemning i Eisenach.

søndag, august 14, 2016

En irriterende tastefejl ...

Jeg går og pakker sammen til en uges ferie i Tyskland. Da jeg for nogle dage siden så en toilettaske på dealhunter, tænkte jeg, at den var praktisk og billig.

Jeg synes den er smart, fordi den er forholdsvis høj. Den har net-inderlommer langs kanten, så man kan se, hvad der er i dem.

Og en praktisk, nem lukning. 99 kr.


Jeg lagde ikke mærke til, der var en lille label med en tekst på. Jeg tror ikke engang, jeg kan læse det.


Men da jeg modtog den i går, blev det meget tydeligt, hvad der stod - eller hvad der skulle have stået.
Jeg kan rigtig godt lide, når der er bogstaver eller ord på noget.
F.eks. har jeg en stor dug med nogle italienske ord på. Jeg har også nogle gardiner med bogstaver vævet ind, så man næsten ikke ser det.
Jeg har oven i købet en kjole, hvor der rundt om et mønster i nederdelen står en sætning.
Jeg har haft en frakke, hvor der stod printet et budskab i foret.

Alle de eksempler for at sige, at det med ord og bogstaver betyder noget for mig.

Så forestil dig lige, hvor træls det er, at der ikke står WIND BLOWS!
Det ville da i det mindste rime på
RIVER FLOWS.

Jeg gider ikke sende den tilbage. Jeg har pakket toiletting i den, og den er rigtig god.
Men ...
Måske pakker jeg om i morgen? Den irriterer mig. Jeg siger til mig selv, at det er en lille ting, så den kan jeg leve med.
Jeg skal på studietur med Teologi, som jeg har været flere gange før. Det er altid spændende og turen går til Lutherbyerne: Eisenach, Erfurt, Leipzig og Wittenberg. Vi skal bo fire forskellige steder. Det er jeg ikke vild med. Jeg kan godt lide at falde til et sted i flere dage, men det bliver sikkert fint.
Med eller uden stavefejl. Eller tastefejl er det vel.


Hvad skete der ellers i juli (4)

Med Vorupør som udgangspunkt i en sommeruge, skete der også lidt 'vandring' (i bil) længere nordpå.
Som Thyborøn nu har sit mindesmærke over Jyllandsslaget under 1. verdenskrig, har Hanstholm sit mindesmærke over 2. verdenskrig i form af det store fæstningsanlæg, tyskerne byggede der.
Der er adgang til de mange rum under jorden, der hvor de tyske soldater og generaler har levet. Det er illustreret med genstande, breve, beretninger og store fotostater, så man får et indtryk af, hvordan livet har været dengang.
Der går et lille tog, man kan komme med og på den måde spare sine ben, hvis der er behov for det på rundturen.
Jeg ved egentlig ikke, hvad der har været her udendørs?
Måske en kanon-affyringsrampe?

Det er ikke det mest spændende sted for små børn, men der er trapper og smalle gange og rum, man kan gemme sig i.

Jeg er vokset op ikke langt derfra. Men jeg husker ikke, at det sted nogensinde blev nævnt. Vi var aldrig på en skoleudflugt dertil i 1950erne.
Jeg tror, der har været et ønske om at glemme og lægge det bag sig. Nu er det et velbesøgt sted af turister og skoleklasser. Og en måde at holde historien levende på.

På stranden i Vigsø, lidt nord for Hanstholm, ligger der mange, mange, store bunkere forvredne og hulter til bulter.

I forbindelse med LAND-SHAPE festivalen 2016 har kunstneren Bjørn Kromann-Andersen bidraget med en skulptur eller installation på toppen af en bunker.

Man bliver overrumplet af det helt surrealistiske syn.
Hvad er meningen?


Et gult kolonihavehus med hvidt stakit omkring. Med flag og liggestole. Haveforeningen Danmark med huset Vindblæs.
Der er noget meget paradoksalt over den betonkolos fra den tyske besættelse - det store land Tyskland og det lille land Danmark og et hyggeligt kolonihavehus.
Et helt fremmed element i landskabet. Men også sjovt og finurligt.
Man må godt klatre op og besøge huset. Det er lidt besværligt. Jeg ville godt have haft en stige, så jeg kom ikke derop.
Måske kan det også være en kommentar til regeringens ønske om at lempe på reglerne for kystnær bebyggelse.

I Hanstholm er der for nylig åbnet en ny restaurant på det flotteste udsigtspunkt Pynten. Den tidligere restaurant lukkede for nogle år siden, men nye folk fra Aarhus er rykket ind og stedet hedder MadBar
Restaurantens hjemmeside er HER




 Mens vi venter på maden og Johanne sover middagsøvn i barnevognen, kan udsigten nydes - eller man kan lade et spil eller en lille film underholde én.












Maden var superlækker.
Pandestegte rødspættefilet'er, den største, mest lækre kartoffelmad nederst til højre.
Chr. fik den længste pomme frite og meget små burgere, der passer til et barn. Hans far, der er en stor burgerkender, erklærede, at han fik den bedst bøf nogensinde. Og det siger ikke så lidt.
Til slut flyttede vi, om på den anden side af huset hvor solen skinnede, og nød en is.
Vi var helt ekstrordinært heldige med at det ikke blæste.













Blommetræer i forskellig slags jord.

Min bror og svigerinde har et blommetræ, der ikke trives på bredden af Mossø, hvor de har sommerhus. Efter flere år, har det endelig givet op. Alle blade er faldet af.
Alligevel står det med frugt i år. En sidste kraftanstrengelse.
Sådan noget falder jeg helt i forundring over.



Mit eget blommetræ står og strutter med masser af blade og grønne blommer.

I går aftes opdagede jeg årets første modne blomme i toppen af træet.

Det er tidligt. Den var også en ener.
Den smagte skønt og giver løfte om dejlige blomme-oplevelser i de kommende uger.

fredag, august 12, 2016

Morgenfruer og blommer.

Mens vi venter på blommerne, står morgenfruerne og lyser op i det runde bed under træet. Jeg elsker morgenfruer med de varme, flotte farver, og de er så lette at have med at gøre, fordi de sår sig selv.

Blommetræet bærer så mange blommer. De hænger næsten som vindrueklaser. Jeg tynder ud og tynder ud og kasserer. For at få store frugter. Forleden dag vejede jeg posen med de grønne blommer. Der var 3,5 kg. Og sådan har jeg plukket flere gange. Søren Ryge siger, der skal være 3-5 cm mellem blommerne for at de kan udvikle sig til  at blive store og saftige. Jeg ved, det er rigtigt, for de små smager ikke af noget.

torsdag, august 11, 2016

Hvad skete der ellers i juli? (3)

Da kor-højskolen var slut, skulle jeg nordpå.
Der var et fødselsdagsbarn, der skulle fejres i sommerhus i Vorupør.

Jeg valgte den vestligste vej med den lille færge fra Thyborøn til Agger.

Jeg havde ikke lige tænkt på, at folk i campingvogne også ville den vej.
Sådan et køretøj fylder godt på en lille færge, men den sejler i pendulfart, når der er kø, og min ventetid var ca 1 time.

Det var faktisk mindre end jeg havde forventet, da jeg kørte ind i køen.




Der er mange vindmøller omkring Thyborøn.




Der er bl.a. en kinesisk vindmølle med kun to vinger.

Jeg ved ikke, om den er bedre end de danske, som vi jo ellers er kendt for.











Der er et frodigt landskab nord for Agger omkring Flade sø og Ørum sø.
Store flokke af kvæg går og græsser, og der er mange svaner og andre fugle i vandet.



Jeg er ikke tæt nok på til at få et ordentligt billede.


Men det var en dejlig køretur.











I sommerhuset blev der fejret fødselsdag. Johanne fyldte to år. Stor dag.

Og hvad sker der så nu? En torsdag i august?
Jeg har haft en dag hjemme og fået ordnet noget i haven. Fået gjort rent og købt ind til gæster i morgen. Det er dejligt med sådan en dag. Jeg er ikke altid så effektiv. Jeg har tit ondt forskellige steder i mit bevægeapparat, som det hedder. Men ikke meget i dag. Indtil videre er det er ikke lykkedes mig at finde ud af, hvorfor der er forskel på dagene? Men jeg nyder de gode dage.

Kl. er 22.20, og det er helt mørkt udenfor og har været det længe.  De lyse nætter er definitivt forbi.
Jeg ville ønske, de varede længere.

onsdag, august 10, 2016

Hvad skete der i juli? (2)

På de korte højskolekurser er der altid indlagt en tur ud af huset.
Vi skal også have andre indtryk, end det tema selve kurset har.
I år var vi nogle timer i Thyborøn. Engang var  Sneglehuset den eneste seværdighed. (hvis mit link virker, (ved at køre musen hen over ordet) kommer sneglehusets hjemmeside frem.) Det er et eventyrligt hus beklædt med muslinger og skaller i alle farver og formationer. Jeg har aldrig været inde i det.

Vi var på byens nye attraktion:
Sea War Museum.

Her bliver man mindet om Jyllandsslaget - verdens største søslag. Det fandt sted d. 31. maj og 1. juni 1916 under 1. verdenskrig.

Billedet har jeg lånt fra museets hjemmeside.

På kun 1 døgn blev 25 krigsskibe sænket og næsten 9.000 britiske og tyske sømænd omkom.
Museet blev åbnet her i 2016 - på 100 års dagen for den store tragedie.
For mig har mindesmærker om 1. verdenskrig været Mindeparken i Aarhus.
Hvis jeg har lært om det engang, så har jeg i mellemtiden glemt det igen. At der var noget, der hed Jyllandsslaget.
Jeg vil også helst glemme, at så mange mennesker har mistet livet i krig, som jeg synes er så meningsløst. Alle de mange krige, der har været. Og værst af alt, at det stadig finder sted. Jeg kan ikke forstå, at mennesker ikke bliver klogere.

Men på Sea War Museum er historien fortalt om Jyllandsslaget. Ikke for at forherlige krigen, som der står i en pjece, men for at mindes ofrene.
Historien er fortalt ved hjælp af mange genstande, der er skyllet op på stranden eller fundet af dykkere i havets dyb. Der er store fotografier. Jeg synes, det er forfærdeligt, og jeg er på den måde ikke en god ambassadør for museet.
I klitterne lige udenfor museet, er man i gang med at rejse mindesmærker.

Den kæmpestore granitblok symboliserer stævnen på et skib. På stenen her står der:
HMS Indefatigable
1017.
Navnet på skibet og det antal mennesker, der omkom.

De hvide figurer symboliserer de druknede.
Der var 25 krigsskibe, der blev sænket, og der skal være 26 grupper.
Den sidste til minde om ofre på andre skibe.

Kunsteren er Paul Cederdorff.

Iniviativtagerne Gert Normann Andersen, grundlægger af dykkeroperatør JD-Contraktor, og tidl. forsvarsminister Søren Gade beder om donationer til projektet.
Hjemmesiden er her.

Det var gråvejr, den dag vi var der.
Jeg fik mig en hurtig dukkert. Bølgerne var store, hvad der ikke ses på mit billede. Vandet var koldt.
Jeg ved ikke hvorfor? Men sommerbadning er ikke så godt som vinterbadning?
Jo, hvis det er smeltende varmt og man skal køles af. Men sådan er det jo sjældent her til lands.

tirsdag, august 09, 2016

Hvad skete der ellers i juli??? (1)

Jeg opdager lige, at jeg har skrevet de færreste blogindlæg i juli, end nogensinde før.
Hvordan skal jeg kunne huske, hvad der skete i juli 2016, hvis jeg ikke har skrevet om det?  ;-) ;-)

Tilbage til kor-kurset på seniorhøjskolen i Nr. Nissum.
Det var fra d. 13. - 19. juli.

Alting flyder, som Heraklit sagde tilbage i oldtiden. Stilstand findes ikke.
Således heller ikke på seniorhøjskolen, hvor Erik Sommer ikke medvirker mere på sangkurserne i juli.
Hans fortræffentligheder har jeg skrevet om tidligere ved flere lejligheder.

I stedet for fik vi Sisse Skovbakke.
Hun var noget af et livstykke. Vi fik sommetider det glatte lag - på jysk.
Hun var en dygtig musiker og pædagog, der holdt os til ilden med rytmisk musik. Det var tydeligt, hun var vant til at arbejde med børn og unge. Jeg, og mange andre, syntes hun var virkelig sjov. Jeg kan godt lide, når latteren bølger igennem en flok på 70 sangere. Andre syntes hun var 'for meget'.
Vi fik lært en anden slags musik. Hun har bl.a. sat musik til nogle af Rune T. Kiddes digte.
Den, der handler om Mariannes stjerne, blev ved med at rumstere i mit hoved. På den gode måde.

Der hang en lille tåre i det fjerne,
hvor nattefjordens bølger stak til søs.
I Norge har jeg plukket dig en stjerne
og sat den på din pande med et kys.

'Er stjernen ikke længere i natten?'
Du spø'r lidt trist og syn's, den var så fin.
Den er, hvor end dit hjerte holder af den.
Den lever af at vide, den er din.

"Nu er den ikke længere i natten.
Jeg fik den vist, fordi den var så fin.
Den er, hvor end mit hjerte holder af den.
Den lever af at vide, den er min."

Rune T. Kidde, der døde for et par år siden, skrev den vist nok til sin kone.

Efter afslutningskoncerten i Struer kirke, kom vi tilbage til højskolen til det her syn:

Vi blev beværtet med en lækker festmiddag med en masse gode salater til dyret.
Vin, dessert og kaffe og senere natmad.
Det blev en hyggelig og sjov aften som afslutning på en begivenhedsrig uge.

mandag, august 08, 2016

Musik i virkeligheden ...

Efter en dag i går, da vejret vekslede mellem solstrejf og regnbyger, var det med blandede forventninger, at veninden og jeg mødte op i parken ved Silkeborg Bad allerede kl 16.

Sko og strømper blev våde på vej over græsset mod de opstillede stole.

Planen var, at reservere to stole til operaforestillingen kl. 18 og så gå tilbage og se udstillingen med udviklingshæmmedes kunst.

Planen lykkedes.
Da vi lidt over kl 17 indtog stolene medbringende mad og vin, var der allerede fyldt godt op.

Jeg glæder mig ikke til den slags ventetid, men tiden gik forbavsende hurtigt.
Vi blev underholdt af de meget dygtige sangere, mens de uhøjtideligt varmede stemmerne op.

Da de senere kom omklædte tilbage,  fik vi den ene mere fortryllende smagsprøve end den anden,  på repertoiret på Den Kongelige Opera i den kommende sæson.
Solisterne var i særklasse. De kunne trylle med stemmerne.
Pianisten bliver næsten glemt. Kun tilsidst får han applaus. Jeg nød hans
accompagnement. Han var eminent.
Vejret var med os hele vejen igennem de næsten 2 timer. Det var meget stemningfuldt at sidde der med de kæmpestore ege- og bøgetræer som baggrund. Og den blå himmel med store og små hvide skyer, der sejlede forbi. Luften var lun. Først efter pausen fik jeg brug for det medbragte tæppe.
Jeg er ikke den store operakender, men små bidder, som vi fik serveret på den meget charmerede måde, var lige tilpas for mig. Det irriterer mig bare, at sproget ofte er italiensk. Jeg kan godt forstå, de ikke kan tekste, som jeg har oplevet i operahuse.
Der var 1500 mennesker tilstede. De 400 opstillede stole forslog ingen steder. Men mange havde medbragt tæpper og klapstole.

Jeg har også oplevet live-musik et par gange tidligere i sommerens løb.
Malene Kjærgaard Trio var på besøg på Seniorhøjskolen. Hun er en dejlig jazz-sanger, som også skriver tekster selv. Hun havde sin mand med på bas og svenske Hasse eller Lasse på flygelet. Det var svært at give slip på dem. De må have været meget bevidste om deres sangvalg og fortællinger, idet bedsteforældrenes betydning blev flettet ind på en meget sød måde. Og der sad jo alle vi bedsteforældre og nød det.

På Kunstcentret Silkeborg Bad var der en lille eftermiddagskoncert for et par uger siden. Ved en fejl kom jeg til at slette mine billeder.
Men Morten Kier, dansk sanger og sangskriver, bosiddende i Los Angeles gav koncert med sin trio Ebb&Flow. De er på Europaturne. De synger og spiller pop og soul, og det gør de virkelig godt. Ved koncerten medvirkede også Silkeborg Højskole, hvor der havde været afholdt et kursus i korsang. Det var ikke meget, vi hørte til de kursister. Ved tre numre var de en slags underlægningslyd. Det lød rigtig godt. Og meget anderledes end det, jeg havde været med til i Nr. Nissum.

Det er altså noget særligt at komme ud og høre musik og sang i virkeligheden. At mærke stemningen og se, hvad der foregår. Det tilføjer en ekstra dimension.

onsdag, august 03, 2016

Med lidt hjælp ...

Med lidt hjælp fra Christian i dag, har gulerodsdrengen fået en rød kyssemund og blå badebukser.