søndag, oktober 09, 2016

Vi fotograferer ...

Mit lille lommekamera har fået nogle skader. Låsemekanismen til rummet med memory-kort og batteri er gået i stykker. Den holdes lukket med en elastik.
Zoom-funktionen har mistet sin automatiske trinvise indstilling, og så snart jeg vil zoom'e lidt, drøner den op på 20. Jeg øver mig i at bruge telefonen mere til at fotografere med, men jeg synes, det er en stor mangel, at jeg ikke kan tage nærbilleder.
Mit Panasonic TZ40 ligner mest en ruin, og jeg skal bare tage mig sammen til at købe et nyt.
Men det ligger stadig i min taske, og da Johanne og jeg engang imellem gennemgår taskens indhold, så greb hun begejstret fat i det for at fotografere for et par dage siden.

Hun er to år og tre måneder nu og har ikke forståelse for, hvad det er, vi gør for at få et billede.

Det helt svære er at få fingrene væk fra linsen.
Det er også ubegribeligt, at et kig ind i det lille vindue viser, hvordan motivet er.

Men interessen er der. Og lysten til at klikke og kopiere de stillinger, hun har set vi andre indtage, når vi fotograferer, er der.

Hun har øvet sig i stillingen med sit legetøjskamera..



Mine små børnebørn har en let og uimponeret tilgang til alle de elektroniske dimser.

Mine forældre ejede ikke et fotografiapparat. Jeg var selv oppe 20'erne, inden jeg fik et. Og dengang var det med stor omhyggelighed, jeg fotograferede, for det var meget dyrt at få billeder fremkaldt.

Jeg synes, det fotograferede billede efterhånden har mistet sin uskyld, fordi det er muligt at manipulere så meget, at sandheden kompromitteres.

Men det ødelægger ikke min egen glæde over at finde motiver og fotografere.

8 kommentarer:

  1. En dejlig fortælling.
    Det er tidligt de små poder for kendskab til elektronikken. Jeg fik mit første kamera i konfirmationsgave, mine forældre havde et, men når jeg kigger billeder fra dengang jeg var lille, så kniber det med at finde fokus, holde det stille etc. Og tiden fra jeg fik kamera til jeg fik kamera med memory-kort, var der ikke helt så mange billeder. I dag har jeg rigtig mange dejlige minder liggende, nogle bliver fremkaldt og bliver hængt op væggen.

    SvarSlet
  2. Karin, jeg ser som du, at billederne fra dengang for længe siden, ikke er særlig imponerende. Men vi (folk) var heller ikke så vant til at håndtere et fotoapp.
    Jeg synes også, det er dejligt med de mange minder, vi har af egne billeder. ;-)

    SvarSlet
  3. Jeg synes, at mine kameraer er dejligt legetøj. Jeg bruger dem mere i perioder, men sikke en frihed det er at kunne skyde løs.
    Mine børn bruger kun deres mobil, - men de tager også gode billeder efterhånden. Jeg har kun en billig mobil, så det er skønt med et godt kamera ved siden af.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, der er nemlig en stor frihed i, at bare kunne tage en masse billeder. Og det er jo en billig hobby - legetøj ;-) - i forhold til mange andres interesser og udstyr. Golf, jagt osv. Jeg ved godt, der findes virkelig dyre kamera'er, men mit lille under 4000, 00 kr fungerer fint. Det gør telefonen også, jeg mangler bare Zoom.

      Slet
  4. jeg er vild med positionen, når der tages billeder :-) Jeg bruger mest min mobil nu, selv om jeg synes mit Lumix tager bedre billeder. Mobilen har jeg jo altid på mig.

    SvarSlet
  5. Lene, jeg synes også, hun er så sød og sjov, når hun efterligner os andre. ;-)

    SvarSlet
  6. Hvor er hun dog nuser, din lille fotograf :-)
    Billedmanipulation har (desværre) fundet sted siden man opfandt fotografiet.
    Du kan, fordi der er kommet et TZ80, få et TZ70 for 2300 kroner. TZ80 er dog ikke helt nyt, så det koster kun godt 500 kroner mere, og Lumixer er altså virkelig gode kameraer til prisen - jeg er stadig meget glad for mit, som er mit fjerde af slagsen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, tak for info om TZ'erne. Ser det først nu. Det er godt at høre ;-)

      Slet