søndag, oktober 22, 2017

I nedsat gear pga forkølelse.

For tre-fire dage siden begyndte jeg at få lidt ondt i halsen og blive lidt snottet. Kun lidt.
Men jeg bestemte mig for at sætte ind straks med kamillete, echinaforcedråber, næsespray og strepsil halstabletter.
Trods den tidlige indsats har det alligevel udviklet sig til lidt mere. Kun lidt mere. Men især hoste om natten. Jeg hoster også om dagen, men det er ikke så generende som om natten. Det opleves som en mere langvarig hosten om natten. Måske forstærkes oplevelsen, fordi det er nat?
Snart vil jeg drikke en godnat-kamillete og satse på, at den kommende nat bliver mere rolig.
Jeg har aflyst min badeaftale med Else i morgen for ikke at udfordre skæbnen og gøre det værre.
Billedet af motorvejsbroen over Funder Ådal (strækningen mellem Silkeborg og Herning) er fra oktober sidste år.


fredag, oktober 20, 2017

En våd fredag.

I dag var det tydeligt nok, hvorfor kommunen sender folk ud at feje eller støvsuge blade ved søen.
Hvis det altså er, fordi målet er, at der ikke skal være blade i vandet eller i sandet?
Trods indsatsen for nogle dage siden, så ligger der alligevel masser af blade langt ud i vandet.

Gad vide om det overhovedet gør noget?
Mon ikke det altsammen omsættes på den ene eller anden måde?


Det var en meget tåget og diset morgen. Vandtemperaturen er på vej til 9 grader.
En oplevelse af en helt anden slags, var en lille tur på planteskolen.

Siden mine børn gravede nogle stauder op, er der blevet en plet bar jord. Der skal vist nok plantes et par buske. Jeg kunne ikke lige bestemme mig.

Men jeg købte en rose, der skal klatre op ved terrassen.
Den hedder Helena Lykkefund og skulle være rigtbærende og velduftende.
Det regnede så meget, da jeg kom hjem, så den står stadig i sin potte.

Flere steder indendørs på planteskolen var der denne her sjove opstilling med et par bukser fulde af  forårsløg.
Dejligt at tænke på tulipaner og påskeliljer.
Prisen her får mig til at købe løg i Føtex. Jeg ved ikke, om planteskoleløg er så meget bedre?
Jeg har god erfaring med supermarkedsløg.

onsdag, oktober 18, 2017

Efterårsferie med bål og bad.

Det var ikke just sommervejr i dag, selv om det var mildt og vindstille.

Jeg snakkede med denne her lille familie, der badede på livet løs. Især de små var begejstrede. Det mindste af børnene var to år.
Det var ikke fordi, de havde badet helt siden sommer og havde vænnet sig til det kolde vand.
De plaskede nok rundt i vandet i 10-15 min, og da de skulle op, græd den lille helt utrøsteligt.



Vi havde en stjernestund sammen, var vi enige om, min datter, Mattias  og jeg. Det er ikke nødvendigt med det store udstyr eller den store underholdning.
 Der er noget meget hyggeligt over at sidde ved et bål og drikke te, spise kiks og snitte i en pind. Næste gang skal vi vist have snobrødsdej med.

Vi badede alle tre. Mattias endda så meget, at han fik vådt hår.














I går var jeg sammen med Ingrid på Silkeborg Bad. Udover en gåtur i parken og kaffe i cafeen, fik vi også kigget nærmere på EUROPATI-udstillingen.
Den har undertitlen "Det lykkelige Europa" (i citationstegn) En reference til den danske opdagelsesrejsende Niebuhrs bog Det lykkelige Arabien.

Hvorfor hedder den ikke bare EUROPA?
Jeg tænker på sygdom og diagnose, fx  neuropati og myopati, som er lidelser i henholdsvis nervevæv og muskler.
Ingrid tænkte på sympati.
De forskellige kunstnere har hver deres bud på, hvordan Europa ser ud eller kan forstås. Og vi andre får noget at tænke på.





mandag, oktober 16, 2017

Efterårsferie.

Uge 42 er efterårsferie, og det er slet ikke så tosset at holde ferie hjemme.
Jeg var sammen med Chr. og Johanne og deres mor på Aqua Akvarium og Ferskvandscenter, mens storebror Marcus var på mandetur med sin far til Aarhus. Det er godt at have sin far alene, når der er små søskende, der kræver meget opmærksomhed fra forældrene.

Det er meget populært med de mange vandlege.

Her gælder det om at undgå at blive våd,mens man løber rundt mellem de mange springvand, der pludselig dukker op.
Chr. fik kun et par dråber på sig.









Der er mange ting at se på og røre ved og prøve af både ude og inde.
Vi to voksne havde nok at gøre med at holde holde øje med børnene, som havde forskellige interesser og derfor ikke opholdt sig ret længe sammen.










Der er også mere stille sysler, som her, hvor man kan vinde en præmie ved at farvelægge et billede.

Da Christian hørte, at præmien var et årskort, mistede han interessen for at deltage i konkurrencen.

Der er ikke sjovt at vinde noget, man har i forvejen.






Dagens formiddagsbadebillede. Vandtemperaturen er stadig 10 grader. Den falder ikke for tiden med de varme dage vi har. Sidst på eftermiddagen var der 19 grader på min terrasse.

Jeg undrer mig lidt over den rengøring, der foregår ude i skoven ved søbadet.
Der bliver 'støvsuget' og skubbet til bladene.

Kunne de ikke bare blive liggende? Eller blæser de ud i søen og forurener vandet?






Jeg regner bestemt med, jeg har klippet græsplænen for sidste gang i dag. Nu må det være slut.
Træspecialisten har været her og kikket på mit blommetræ. Han fortalte, at træet er ved at lukke ned og forberede sig på vinteren. Det vil ikke så godt kunne lukke de sår, der opstår ved beskæring på denne her årstid. Han foreslog, jeg ringer til ham til foråret, når træet blomstrer, og det er meget saftspændt. På det tidspunkt heler det hurtigere og bedre. Så jeg har tænkt mig at følge den plan.

søndag, oktober 15, 2017

Søndagsefterårshygge.

Mens mor og far, Chr. og storebror Marcus var i biografen for at se den nye Legofilm, hyggede jeg mig sammen med Johanne i det lune efterårsvejr.

Temperaturen var omkring 15 grader.
Det var overskyet det meste af dagen. Solen brød først frem sidst på eftermiddagen.














Da solens stråler ramte egetræets blade, så de ud som guld.



















Hjemme hos mig blev der smagt på kakao.

Den skulle jo være klar, når biograffolket kom.

fredag, oktober 13, 2017

Noget koldt og noget varmt.

Min bademakker var forhindret i dag. Jeg vil helst ikke bade mutters alene men tænkte, at der måske var andre ude at bade sådan en dejlig fredag morgen lidt før kl 9.
Det var der. Det var lige før, der var trængsel på broen. Og inde på land var der en stadig strøm af skolebørn i alle størrelser, der gik, løb eller cyklede.
Mon ikke det er sådan over hele landet, at skolerne holder motionsdag fredag før efterårsferien?
Her i kommunen har det været sådan helt tilbage til dengang mine børn gik i skole.

Dagens billede fra Østre.

Jeg har lavet en spicy suppe i dag efter en opskrift i Politiken i lørdags. Den er med røde linser, og da jeg ikke har brugt af dem i lang tid, fik jeg lyst til det.

Der skal mange krydderier i efter indisk inspiration.

Først grønsager:
2 finthakkede løg
3 fed hvidløg, revet
4 stilke bladselleri skåret i små stykker
2 æbler i små tern.
Grønsagerne svitses let i to spsk olie

Krydderier tilsættes:
2 tsk spidskommen
2 tsk stærk karry
1 spsk garam masala
1 tommelfinger stor frisk ingefær rives.

Det hele røres rundt og steges i 3-4 min.

Herefter tilsættes:
1 dåse hakkede tomater
1 l boullion (1 spsk herbamare opløses i kogende vand)
4 kardemommekapsler
1 kanelstang
4 limeblade (som ikke kom med, fordi jeg ikke havde dem)

Ifølge opskriften skal det hele nu simre en times tid. Jeg synes, en halv time er nok, for
derefter at tilsætte
100 g røde linser
1 dåse kokosmælk.

Nu skal retten simre yderligere i 45 min. Igen synes jeg, en halv time er nok.

Suppen smages til med limesaft, salt og sambal olek. Kardemomme og kanel fiskes op.

Det bliver en tyk, cremet suppe. Linserne koger helt ud. Den smager kanon. Men hvis mine børn og børnebørn skulle spise med, skulle den helt sikkert have en tur med stavblenderen, for grønsagerne optræder som diskrete klumper. Men jeg kan godt lide, der er noget at tygge i, og derfor vil jeg heller ikke følge opskriftens kogetider. Det er en stor portion, så der bliver noget til fryseren.
Jeg vil prøve opskriften engang med kyllingbryst og så udelade linserne.

Krydderisammensætningen minder mig om indiske restauranter i London for mange år siden. Det var mine yndlings. Dengang i 1967 var det meget eksotisk i min verden.


torsdag, oktober 12, 2017

Det er længe siden ...

Det er umanerligt længe siden, jeg har fået en middag, som den Silkeborg Bad bød på her i aften.
Vagtgruppen var inviteret til introduktion til den nye udstilling, der åbner næste weekend, og efterfølgende blev der serveret flæskesteg med rødkål, sukkerbrunede kartofler, hvide kartofler og rigelig med brun sovs. Med vin til selvfølgelig.
Desserten var citronfromage og kaffe. Det hele smagte godt. Jeg er bare glad for, jeg ikke bliver fristet med sådan en menu så tit.
Udover mad og ros og tak, så er det også hyggeligt at møde andre fra vagtgruppen til sådan et arrangement. Vi var 65, der var placeret ved seks-mands borde. På en vagt er vi kun to. Vi kommer ikke til at kende hinanden på vagterne, men sådan en aften er der mulighed for at snakke mere på tværs.
Mere om den kommende udstilling en anden gang.
Nu trænger jeg til at se dyner.

Hjemmesiden er HER


tirsdag, oktober 10, 2017

Det går godt i dag.

Johannes mor havde en meget afbrudt nattesøvn, men barnet har det heldigvis godt i dag. Hun har været hjemme sammen med sin far, som stadig har gener efter omgangssyge - eller hvad det er.
Jeg krydser fingre for, at jeg ikke bliver smittet, hvad der godt kunne ske, da jeg har været meget sammen med familien de seneste dage.
Inden jeg kørte ud til Mattias, legede jeg en times tid med Johanne, og hun var veloplagt.

For de små i 0. klasse er det meget attraktivt at få lov til at være duks.
Det betyder at to elever på skift skal feje gulvet i klassen, inden de går hjem. De skal også dele mælk ud, til de børn der er med i mælkeordningen, i det store frikvarter.
Endelig er det blevet Mattias' tur.
Han gik til opgaven med stor grundighed og syntes, det var ærgerligt, der ikke var noget af feje op, da vi kom hjem.

Senere på eftermiddagen var der håndbold for de små i Hallen.

Jeg spillede håndbold, da jeg var barn, men jeg var ældre end Mattias er nu.

Det er sådan en fornøjelse at se, hvordan spillet bliver leget.
Der er mange øvelser, hvor de i små grupper øver/leger forskellige færdigheder.
Der er fire trænere. To kvinder i mor-alderen og to store piger, der bliver 'lært op'.
De gør det godt.
Og så var jeg for første gang med i et drenge/mande-omklædningsrum.
Ingen slipper for at tage bad her. De skal lære at bade sammen fra små. Mattias vil helst ikke, men han kan godt. Han ville gerne have mig med, selv om han sidste gang gjorde det alene.
Jeg blev i godt humør at sidde og se på håndboldtræning.
Håndbold er sjovt.

mandag, oktober 09, 2017

Hellere ringe en gang for meget ...

I dag var en af de enkeltstående efterårsdage uden regn i en endeløs strøm af regnvejrsdage. Sådan føles det. Jeg har ikke statistik på det.
Ved Almind sø prøver morgensolen at bryde igennem. Der har været et par kolde nætter og temperaturen er nede på 10 gr.

Johanne faldt ned fra rutchebanen henne i børnehaven
Jeg tænker på, hvor meget skade skal der til, før personalet ringer 112?
Hendes far ringede til mig. Han var blev kaldt til børnehaven, men han var syg af den omgangssyge, som min datter og Chr. har haft.
Da jeg kom hen til børnehaven sad Johanne hos sin far, helt bleg og slatten og ude af stand til at holde øjnene åbne, medmindre hun blev kaldt på eller rusket blidt.
Pædagogerne havde ikke set noget, før hun lå på jorden. Det er også umuligt for dem at holde øje med alle.
Efter aftale med min svigersøn, ringede jeg 112. Mens vi ventede, holdt vi hende vågen. Hun ville helst sove.
Det var virkelig en hjælp at have en sundhedsfaglig person i telefonen, mens vi ventede. Da ambulancen kom, var der to paramedicinere med. De var dygtige til at skabe kontakt til Johanne. Vi kom alle med ind i ambulancen, hvor hun blev undersøgt og målt, og der blev konfereret telefonisk med en læge. Vi var der længe, og hun blev langsomt mere vågen, og vi blev trygge ved at tage hende med hjem til mig. Hun kunne selv gå fra ambulancen og over til min bil. Det var jo meningen farmand skulle have ro til at pleje sin omgangssyge alene hjemme, så han gik hjem, da Chr og min datter kom hjem til mig.
Eftermiddagen gik godt, omend Johanne var i lidt lavere gear. Forældrene blev rådet til at vække hende hveranden time i nat. De kan nok ikke sove særlig godt pga bekymring. Det er svært at vække et sovende barn og vurdere, hvordan hun har det. Jeg håber, det går godt.

Jeg synes ikke personalet i børnehaven skal være så tøvende med at ringe 112, når et barn ændrer bevisthedsniveau så meget, som Johanne gjorde.
Ambulanceførerne sagde, at vi skulle altid bare ringe, hvis vi var i tvivl.
Hellere en gang for meget.

søndag, oktober 08, 2017

En middag med noget for alle sanser.

Min blog fungerer som en støtte til min hukommelse.
Hvor var jeg? Hvad fik vi at spise? Hvad så vi? Ikke så meget 'hvad snakkede vi om'? For det bliver for privat. Vi snakker meget, vi otte, der er sammen og har kendt hinanden i mange år. Vi har struktureret det meget. Hver enkelt har en times taletid. (efter den model vi lærte på Kempler Instituttet for 20 år siden - nu Dansk Familieterapeutisk Institut)  Men noget som fylder mere efterhånden, er perspektivet på vore liv og det at blive gammel. Men udover den taletid, så snakker vi løs om alt muligt og griner meget fra fredag ved middagstid til søndag formiddag.

Lørdag aften er vi altid ude at spise.
Vi har spist hos Stig et par gange før.

Billedet er forsiden på en kogebog fra engang i 1980erne da Stig og hans kone Rose, havde madprogrammer i TV.

Restauranten ligger i Tønder. Den er meget lille og placeret i stueetagen i det hus, hvor familien bor på første sal.

Man føler sig meget velkommen, for Stig står i entreen og tager imod og hænger overtøjet på bøjle.

Fra entreen går vi ind i stuen, hvor møblerne står meget tæt.
Til venstre i billedet er der yderligere en sofa og et par stole, så vi kan sagtens være vi otte og en anden gruppe på seks.
Der er meget pynt i den lidt kitsch'ede retning.

Jeg har ikke spurgt om lov, så på et par af billederne har jeg anonymiseret mine veninder, men her sad vi og nød en drink inden middagen.


I den næste stue er der dækket op.

Der står et lille to-mands-bord lige til højre.

Det kan vist ikke være så hyggeligt at sidde til en lille intim middag sammen med et selskab på otte og på seks.

Men man går nok heller ikke på restaurant for at sikre sig en intim stund.




Når jeg læser tilbage på bloggen, ærgrer jeg mig over, jeg ikke har skrevet eller fotograferet, hvad vi fik at spise, så det vil jeg gøre i år.

Der er ikke et menukort.

Men vi er helt trygge, for maden er usædvanlig veltillavet af lækre råvarer med forskellige smage.






Der var to fiske-forretter.

Hjemmerøget laks med grønkål, blomkål, rød peber og persillecreme.














Rødspætte i filodej
.
Tilbehøret kan jeg ikke gøre rede for, men det smagte virkelig godt.











Kødet var - åh, hvad var det nu?

Fra Højer.
Ikke lam. Ikke kalv eller okse.
Vildt af en slags, tror jeg.

Der var sellerimos til.
Længst til venstre kartofler bagt på en meget lækker måde.
Øverst til højre var der gulerødder, bønner og broccoli.
Til venstre en syrlig kompot af blommer.

Vi fik først hvidvin og til kødet en dejlig rødvin.
Desserten var,  på samme måde som de første retter, anrettet på tallerken, men der blev serveret is til.

Det var Stig, der serverede og forklarede.
Rose skænkede vin. Hun er meget diskret og stille. Siger ingenting.

Det var en virkelig udsøgt middag.

Vi reserverer allerede nu bord til næste år, som bliver midt i september.



Desserttallerkenen, før der kom is, var et smukt billede .

Under det lille ovale røde låg, ligger der en ananasfromage.
Isen havde en sart grøn farve på overfladen. Jeg har glemt, hvad det var.





Restauranten har ingen hjemmeside.
Vi betalte 618 kr for middagen incl. drinks i dagligstuen. Der var ikke plads i maverne til kaffe bagefter. Vi var ovenud mætte og tilfredse.
Ikke engang da vi kom hjem kunne vi drikke kaffe.
Jeg havde ikke været disciplineret nok til at lade være med at spise op. Det skal jeg huske på næste gang. Men jeg var ikke den eneste, der havde spist mere end godt var. Sådan er det, når maden smager så godt.

Heldigvis har jeg ikke mærket noget til den omgangssyge, som Chr. og hans mor var hårdt angrebet af i torsdags og fredags.




lørdag, oktober 07, 2017

Kultur og natur.

Henry Moore udstillingen i Tønder var et godt gensyn.















Efter kulturen var vi ude i naturen.

Mit kedelige billede af sort sol skylder jeg på mit mangelfulde udstyr.

Det tænkte jeg i hvert fald, da jeg så denne her fyr, der havde udstyret i orden :-)






Der var mange store stæreflokke i luften, men vi var ikke tæt på det sted, de slog sig ned.

Men der var en meget fin solnedgang, og der var et smukt landskab der på digerne.

torsdag, oktober 05, 2017

Det går vist på omgang ...

I formiddags holdt vores kor en lille formiddagskoncert på Sprogskolen.

Vi har gjort det et par gange før. Lærerne vil gerne have besøg af os.

Elevgruppen i dag har ikke været her ret længe, fik vi at vide.
Men de var mere interesserede, end vi har oplevet tidligere.
De kunne dog ikke rigtig synge med på fællessangen, som var "Godmorgen lille land:"
En dejlig sang, der blev skrevet i anledning af Storebæltbroens åbning i 1998.
Den handler ikke kun om at bygge bro mellem landsdele, men også mellem mennesker.
Der var nogle af eleverne, der gerne ville fotograferes sammen med os - som om vi var nogle kendisser :-)

Christian måtte hentes fra skole i dag. Han havde kastet op flere gange. Hans mor lå hjemme i sengen og var plaget af kvalme, mavesmerter og diarre. Jeg hentede Johanne i børnehaven. Hun var bare lidt snottet, men ellers i hopla. En pædagog fortalte, at flere børn var blevet hentet før tid pga omgangssyge. Farmand var også frisk, da han kom hjem ved 15.30 tiden.
Nu håber jeg bare, at jeg er frisk de næste tre dage. At jeg ikke er blevet smittet med noget ...
Jeg skal til Tønder i morgen og glæder mig til en for længst planlagt weekend sammen med gode venner.

Sidste vers:
På det her tidspunkt burde det være en godnatsang, men det er sidste vers af "Godmorgen lille land."

"Godmorgen, stå nu op!
Stå ud af drøm og tankespind
og stræk din tunge krop
for ingen er alene;
når verden lukkes ind,
bygger vi bro fra sind til sind"

Niels Brunse.

onsdag, oktober 04, 2017

Godnat-ritualer.

Det faldt sig sådan i går aftes, at jeg fik fornøjelsen af godnat-ritualerne sammen med Chr og storebror Marcus, der bor hos dem hveranden uge. Johanne sov allerede ved 19 tiden, da jeg kom, og forældrene var klar til at gå til foredrag.
På Christians skole i 0. klasse forudsætter man, at alle børn kan læse fra dag et.
Hver dag hjemme skal en voksen gå læsebogen igennem med barnet.

Mens man peger og siger ordet, skal barnet gentage det.
Efter et par gange, kan Chr den tekst udenad. Det handler så om ikke at få for travlt, men pege på det rigtige ord.
Jeg tror ikke, Chr. kan genkende de ord, vi læste i går aftes i en anden sammenhæng. Men det kommer sikkert.
Om fredagen læser hvert barn for læsekonsulenten, som skriver en lille kommentar til forældrene.
De går på biblioteket og får byttet deres læsebog til en ny. Indtil nu har det været serien med Læsefidusen.

Chr. er meget optaget af det. Jeg synes også, det er spændende, og en ny metode i forhold til dengang mine børn gik i skole.
Læse-højt-godnathistorien skulle være en af Normerne-bøgerne af Jan Kjær. En meget drabelig og begivenhedsrig fantasi.

Storebror Marcus (10 år) deler sammen med sin far interessen for fisk og fiskeri, hvad der ses tydeligt på plakaterne på hans værelse.
De to er i gang med at læse Den Gamle Mand Og Havet.
Jeg var lidt spændt på, om han ville have mig til at læse højt. Det ville han gerne.
Det er længe, længe siden, jeg har læst Hemmingway. Den var mere spændende og velskrevet, end jeg huskede, og jeg kom til at læse mere end de par siden, der var aftalt.
Den må jeg have genlæst.


I dag var der studerende på badebroen i færd med at tage vandprøver og prøver fra søens bund.

Det er godt, der bliver holdt øje med kvaliteten.

Da hverken Else eller jeg kan mødes på fredag, blev det til et onsdags-bad i denne her uge.




Jeg fik forklaret, at det var muligt uden mikroskop at sige, at søbunden er iltfattig. Det er ikke så godt.

Alle andre data skal analyseres på forskellig måde. Men det hører jeg nok ikke noget om.


mandag, oktober 02, 2017

Første badedag i oktober.

Morgenens regn og blæst var drevet videre, da jeg mødtes med Else ved Østre kl 10. Ikke et blad rørte sig, og søen lå, om ikke blank, så stille.
Vandet var 12 gr. i dag.


Jeg har fået anbefalet en gartner med speciale i træbeskæring. Ham ringede jeg til i dag, for at få mit blommetræ beskåret.
Jeg blev lige pludselig klogere, fordi jeg altid har "hørt", at blommetræer (og træer med stenfrugter i det hele taget) skal beskæres om efteråret. Nu fik jeg at vide, at det optimale tidspunkt er om foråret, når træet blomstrer eller er lige ved at afblomstre. Da kan træet bedst hele de sår, der opstår ved beskæring. Men egentlig skal et blommetræ ikke beskæres. Jeg har også haft overvejet, om det skulle fældes. Træ-manden vil komme forbi og vurdere det sidst på ugen, og så vil jeg følge hans anbefaling.

I eftermiddags var jeg på børnebiblioteket sammen med Johanne.
Senere stødte Chr og forældrene til.

Det er længe siden, jeg har været der. Da Chr og Mattias var mindre, var vi der tit for at lege.

Der er mange muligheder for at udfolde sig.
Klatring er en yndet disciplin.












søndag, oktober 01, 2017

Vejret var med os.

Vi var så heldige med vejret i går.

Og jeg er så heldig med min familie, der kom og gav en hånd med i haven.

Den store gule staude, der vandrer langt omkring sit oprindelige voksested, er helt blevet fjernet.
Det samme skete med to liljer, som kun blomstrer få dage. Tre andre stauder blev delt, og en bregne blev flyttet.
Måske skulle jeg anskaffe et par buske eller et lille opstammet træ? Jeg vil gerne have blomster, men stauderne kræver at blive delt og holdt "i snor" ellers løber de løbsk, så der er mere arbejde forbundet med dem.
Johanne var en meget interesseret deltager. Hun samlede snegle og regnorme.

 Den del af terrassen, der ikke er overdækket var til gengæld dækket af alger.
I går fik den en gang skrub med en blanding af opvaskemiddel og eddike i vandet. Her til morgen var jeg ude at give den en omgang mere. Det sidder meget fast.
Måske fordi tagrenden lige over har en defekt, og der drypper vand næsten hele tiden. Det ved vores ejendomsinspektør godt. Sidste år blev der gjort noget ved det, men det var ikke nok.
Jeg skal også have undersøgt, om der findes noget algerens, der ikke er alt for giftigt.



Drengene blev inde, som jeg havde forestillet mig.

De byggede og byttede legokort Verden Rundt.

Jeg holdt ikke øje med klokken, men jeg tror ikke, det var ret meget over en time, vi var ude i haven. Vi begyndte med først at spise rundstykker og drikke kaffe.

Kl. var i nærheden af 14, da pizzaerne blev leveret til en gang sen frokost, og først på det tidspunkt blev det lidt grå, disede vejr afløst af regulær regn.

Mine døtre sagde, det var godt, jeg havde taget initiativ til det lille haveprojekt, for de ville aldrig have tænkt, at jeg havde brug for det.
Så kan jeg undre mig over, hvilke signaler jeg sender ud?
At jeg kan alting selv? Men sådan er virkeligheden ikke.
Jeg kan godt lide udsagnet "Count your blessings." Så på den måde, lægger jeg nok mere vægt på det positive og det, der lykkes. Jeg blev opfordret til at melde ud en anden gang, og det vil jeg helt sikkert gøre.

Beskæringen af blommetræet gik vi ikke i gang med.
Det vil jeg overlade til en fagmand.


fredag, september 29, 2017

Jeg blev inspireret.

Jeg blev inspireret, da min bademakker for nogen tid siden fortalte mig, hvordan hun og manden havde inviteret deres fem børnefamilier til en arbejdsweekend i den store have, der skulle omlægges til en stor, men let-at-holde-pensionisthave.
Hvorfor har jeg ikke haft samme ide, tænkte jeg? Min lille have og jeg har kun brug for et par timer. Ikke en hel weekend.
Som tænkt, så spurgt. Jeg ved godt, det hedder "Som tænkt, så gjort." Men så langt er vi ikke kommet.
Jeg luftede ideen for et par dage siden, og begge svigersønner sammen med mine døtre syntes, det var  en god ide. Det tidspunkt, der passer bedst, er i morgen ved middagstid.
Oh ve, oh skræk. Der forudsiges regnvejr i morgen.
Men jeg tror nok, de kommer alligevel. Så må vi se, hvordan det går.
Opgaverne ser sådan ud:
Klapbordet skal bæres ned i kælderen til det sted, vi sætter ting til storskrald.
En pose med gødning og en ditto kalk skal bæres ned i mit kælderrum.
Et kort stykke stakit fjernes. Hækken skjuler det lidt, men det er fra dengang Bugsy var her.
Krukker og altankasser tømmes.
Gulvet på den del af terrassen, der ikke er overdækket, skal skrubbes.
Tre store stauder skal graves op og deles. Måske fem i alt.

Måske vil det bare tage en times tid. Chr. og Mattias vil sikkert lege herinde. Johanne vil sikkert gerne være med ude, og hun skal mandsopdækkes.
Så vil vi spise pizza henne fra pizzariet. Drikke kaffe, cola, vand og øl. Og blommesaft til børnene. Den elsker de.
Det skal nok blive godt. Bare det ikke stormer og regner alt for meget.

I dag var vejret mildt og diset.

Jeg har opdaget, der hænger et termometer nede i vandet ved trappen ude på Østre.
12 grader viste den i dag.

Mine tidligere billeder med dagens temperatur er taget ude på Vestre, hvor der hænger en tavle.

Jeg går ikke derud for tiden. Der er lidt for langt.
Men snart skal det prøves.