onsdag, august 16, 2017

Vores by er blevet til Tivoli.

I forbindelse med Regatta, som byfesten hvert tredje år, hedder, bliver der afholdt mesterskab i fyrværkeri.
Det plejer at være Danmarks-mesterskab, men i år er det europæisk. Allerede i går aftes, tirsdag, begyndte det.
Jeg har god udsigt til det hjemmefra, og jeg var egentlig gået i seng, da bragene begyndte kl 24. Men jeg måtte ud af sengen og kigge med.
Det er flot, men det larmer for meget.
Jeg ville ønske, der kunne opfindes fyrværkeri, der ikke havde brug for de øredøvende brag.
Men hver aften kl 24 og 20 min. frem vil vi blive holdt vågne indtil søndag. Det er jeg ikke vild med.

Mange gader i byen er spærret af for at give plads til det enormt store tivoli,  til boder, telte og tribuner til koncerter og forskellige forlystelser.  Det er jeg heller ikke vild med. Jeg troede ikke mine egne øjne i første omgang, fordi der uden på et telt var et stort skilt med teksten "Topløs servering kl 21.00". Måske er jeg uvidende, men jeg tror ikke, det er sket før her i byen.
 Det er en sjov kontrast til den debat, der var for et par uger siden, om nøgenhed. Om hvordan vi gennem de senere år er blevet mere puritanske. Væk er topløsheden på stranden. Og ingen små børn uden tøj på samme strand. Mange undgår at gå i bad sammen med andre i svømmehaller.
Når nu jeg er ved at beklage mig over byfesten, der er større end nogensinde før, så er det irriterende at bo ved et af de steder, hvor en afspærring begynder. Gæster, der kommer hertil, for at deltage i forlystelserne, parkerer tæt i gaderne her.
Nå, men det er kun hvert tredje år.
Jeg føler med borgerne i Skanderborg under Smukfestivalen. Jeg var der i sidste uge, da min bror inviterede på restaurant. Midt i byen er lydniveauet som på festivalpladsen.
 Men der foregår også andre ting.
Der er fx nordisk mesterskab i ballonflyvning.
Lige pludselig var vejret så gunstigt, at der kunne startes på Sportspladsen  for enden af min vej.

Vi har fejret min svigersøns fødselsdag i eftermiddags, og det passede sådan, at vi sluttede af med, at Chr. cyklede med mig, og vi overværede, at 11 balloner blev sendt til vejrs.
Det var et flot syn.
Jeg har ikke cyklet sammen med Chr. før. Der er ikke langt, men vi skal krydse en befærdet, lysreguleret vej, og der var mange biler, der kørte og ledte efter et sted at parkere. Han cykler godt, men en seks-årig har ikke overblik eller er i stand til at vurdere en situation. En lego-reklame på et busstoppested fængslede ham straks, han fik øje på den. Jeg var helt oppe på dupperne for at holde øje for os begge. Jeg er glad for, jeg ikke skal cykle ham til skole.

Jeg hentede Mattias for nogle dage siden i skolen.

Han fortæller ikke meget om, hvad der sker. Måske er det også for overvældende endnu.

Men han havde helt sikkert brug for at komme ud og røre sig, da de fik fri. Han, og de fleste andre, styrede lige hen på legepladsen.

Der blev løbet, klatret, hoppet og spillet bold.











Vi har været på planteskole. Min datter skulle købe planter, og jeg fik gode råd fra en gartner om mit blommetræ.

Det har tabt en del blade og blommerne er små.

Gartneren mener ud fra billeder, at det er en svampesygdom. Jeg skal klippe de angrebne grene af.
Det vil jeg gøre. Jeg har tænkt, om det måske skal fældes. Men nu vil jeg prøve at se.


Vi er nogle i bebyggelsen her, der skal have ny vask og nye bordplader i køkkenet. Dvs. laminat.  Skal det være lyst eller mørkt? Jeg har valgt mørkt. Og glæder mig.
Uno-spillet fra mine børns barndom er kommet frem. Jeg havde faktisk glemt det, men det er sjovt, når børnebørnene bliver så store, at de kan spille kort.
Jeg skal til fætter-kusine komsammen i weekenden.
Det er ikke bevidst planlagt sådan, at jeg kan flygte fra tivolibyen, men det passer mig godt.

søndag, august 13, 2017

Kartoffelhøst.

Overskriften kunne godt antyde, at det handler om noget stort og en masse kartofler.
Det gør det ikke. Det er kartofler i beskeden målestok.
Men det er stort alligevel.
At en enkelt kartoffel lagt i jorden for et par måneder siden, kan udvikle sig til otte pæne, velformede kartofler.
Det er stort, synes jeg.
Da jeg gerne ville dele min begejstring for planters vækst, lagde Chr og jeg fire kartofler i jorden i foråret mellem stauderne.
Min have er lille, så der er ikke plads til en decideret køkkenhave.

Vi var sent ude, for det var d. 24. maj, vi puttede læggekartoflerne i jorden.

Siden har vi holdt øje med toppenes vækst.




I sidste uge gravede jeg en top op sammen med Johanne og i fredags sammen med Chr.

Jamen, jeg synes bare, det er så fantastisk :-)

Børnene deler dog ikke helt min begejstring, hvad jeg også godt kan forstå.

Chr. var ikke så vild med at få jord på fingrene. Her prøver han at identificere 'moderkartoflen'

Kartofler hører ikke til hans yndlingsspise, bortset
fra de hjemmelavede lækre pomme frites, hans far laver.

I min barndom spiste vi kartofler dagligt.
Det gør jeg ikke mere. Det er faktisk sjældent.

Børnefamilier gør det vistnok endnu sjældnere.


Min datter spurgte "Kan man godt spise kartofler til kødsovs?"
Vi gjorde ikke andet, da jeg var barn. Og jeg mener bestemt, vi gjorde det, da hun var barn.
Det kan jeg nu ikke huske helt præcist, for spaghetti havde holdt sit indtog dengang i 1970erne.






onsdag, august 09, 2017

En lunken anbefaling ...

Det var et indlæg hos Lene, om det at være bekymret for sine børn, der fik mig til at tænke på en roman, jeg læste tidligere i år.
Bogen heddder Se Ikke Væk og er skrevet af Karen Strandbygaard.
Grunden til, at jeg overhovedet blev interesseret i bogen, var, at jeg læste et interview i Politiken med forfatteren.
Hun fortalte om sin mormor, der som 90 årig boede på plejehjem. En dag, da hun havde besøg at sin datter (Karen Strandbygaards mor) sagde hun, at hun altid havde elsket sine børn, men hun ville ønske, hun aldrig havde fået dem, for med børnene var der flyttet en angst ind, der havde fyldt alle hendes dage.
Karen Strandbygaard spørger "Er det sådan en slags hemmelighed. Går der i virkeligheden mange mødre rundt og er meget angste, men de siger det aldrig til nogen?"

Interviewet og bogen udkom omkring marts, tror jeg. Jeg syntes, det var et interessant tema. Jeg kender godt den bekymring, for at der skal ske ens børn noget ondt. Men jeg snakker ikke om det. Tror måske, jeg er den eneste? Ikke nu, da jeg har læst Lenes blogindlæg. Jeg troede, der ville blive talt og skrevet om emnet, da bogen udkom, men jeg har ikke set eller hørt noget.
Jeg snakkede med mine døtre om det. De blev overraskede, for de havde ikke opfattet mig som bekymret, da de rejste ud forskellige steder i verden for mange år siden.
Men jeg har også været bevidst om ikke at dele det med dem dengang. Jeg tror nemlig, man kan smitte med sin angst og bekymring. Jesper Juul, familieterapeut og forfatter, var underviser, da jeg gik på familierådgiveruddannelsen. Mange ting har jeg glemt, men ikke hans ord, om at ved at udtrykke bekymring overfor dit barn, siger du indirekte, at du tror ikke barnet kan klare sit liv selv.
Ikke at jeg mestrer det. Nu gælder bekymringen både de voksne børn og børnebørn! Skal jeg le eller græde? Men jeg har ikke grund til bekymring. De har i mange år vist, at de har ressourser.
Men den bekymring hedder vel også kærlighed?

Det var en lang indledning til en lille anmeldelse af Karen Strandbygaards roman Se Ikke Væk
Hovedpersonen, Anna, er bange for alting. Den angst bliver forstærket, da hun bliver mor til tvillinger. Hun tager sammen med sin mand og de femårige børn på ferie i Thailand for at komme væk og slappe af. Hun kan netop ikke slappe af og ser farer alle vegne. Det uhyggelige ved bogen er, at de små 'farer' hun ser,  i uheldigste fald kunne blive til virkelighed. Små hverdagshændelser bliver forstørret op i hendes fantasi.
Jeg bliver ikke fanget af krimier, og bogen er vel ikke en krimi? Men den er afgjort en spændingsroman.
Det er forfatterens debut. Hun har talent for at skrive, og den er meget velskrevet.
Jeg var meget optaget af den, da jeg læste den. Men jeg havde egentlig ikke lyst til at anbefale den, da jeg syntes, den var for uhyggelig.
Men det er jo min smag og siger mere om mig, end forfatterens udmærkede evne til at skrue en historie sammen.
Har I læst den eller hørt om den?
Jeg nyder synet af morgenfruernes generøse blomstring under blommetræet.

søndag, august 06, 2017

Et glimt.








I forgårs, da vi var alene, viste det sig, at papirdugen var en god ide.
Det er nok en pigeting.

Jeg tog ikke vandfarverne frem. Det ville blive noget sjask.



torsdag, august 03, 2017

Slut juli og begyndelsen af august.

Jeg troede, denne her papirdug ville være en god ide.
Det viste sig, at drengene slet ikke syntes, den var interessant. Jeg ved også godt, det skal være noget med lego chima og sådan noget.
Johanne kan endnu ikke udfylde figurer. Måske et par piger på fire-fem år ville hygge sig med at lægge farver på. I morgen skal Johanne hjem til mig et par timer. Så vil vi prøve med vandfarver.

Jeg havde inviteret til boller i karry i går. Det var efterhånden længe siden, jeg sidst havde lavet den ret. Jeg kan konstatere, at den stadig er populær.


Og hvad er der ellers sket sidst i juli? Dagene går så hurtigt, uden jeg får skrevet.

En dag var jeg med i Tivoli Friheden i Aarhus.
I modsætning til Tivoli i København, som ligger i en velplejet have, så ligger Friheden i en skov.
Det er dejligt at gå mellem de store gamle træer.

Chr. og hans mor prøvede den lidt vilde Græshopper  et par gange. Man bliver drejer rundt og løftet op og ned i forskellige hastigheder.
Det giver kriller i maven.
Johanne var mest interesseret i en meget stor, veludstyret legeplads, hvor hun tilbragte mest tid sammen med sin far.






Jeg var med Chr i Hurlumhejhuset på et tidspunkt.

Her i spejlrummet, hvor sjove situationer opstår.

Han havde vældig travlt med at komme fra sted til sted.

Jeg kom til at tænke på en duracelkanin, der lige har fået nye batterier, så hurtigt gik det.

God træning for mine gangfærdigheder.

Apropos, så er min knæfys. tilbage fra ferie, og jeg har været til træning i dag.
Jeg har opbrugt det kommunale tilbud, som var 10 gange, men jeg er blevet tilbudt fem gange mere.
Det er jeg glad for.
Jeg mangler meget i, at mit knæled er stabilt. Men jeg synes, det går godt.

Ikea er også blevet besøgt her inden sommerferien sluttede. Begge børn blev tjekket ind i legehjørnet, hvor der bliver holdt øje med dem.
Instruktionen lød fra personalet: "I skal tisse før I kommer ind. Og I må ikke kaste med boldene."
Jeg blev og holdt øje med Johanne gennem glasruden. Hun klarede sig godt og gik bare væk, hvis de store børn, ville det samme som hende. Men de store drenge (seks-otte-ni år) glemte lynhurtigt, at de ikke måtte kaste med boldene. Personalet opdagede det som regel med det samme og fik legen stoppet.


Jeg har været til en meget hyggelig rund fødselsdag, idet min svigerinde havde inviteret 26 kvinder til en lækker frokost på Nørre Vissing Kro
Min bror og svigerinde har holdt forskellige mærkedage på den kro. De har en virkelig dygtig kok og maden er fremragende.
I dag var min Silkeborg Bad-dag. Der er stadig ikke kommet gang i Sisyfos installationen. Det har været en dag med regn fra morgen til omkring kl 17. Der var kun få gæster.

tirsdag, august 01, 2017

Grokraft.

Mit grønne, skyggefulde hjørne blev for nogle uger siden 'afmonteret'.




Murværket skulle vedligeholdes.
Der blev fuget og pudset til den stor guldmedalje.






Den gamle mur er blevet hel smuk.

Jeg forstår godt og respekterer fuldt ud, at en slyngplante, som den jeg havde, ikke må gro op ad den nyreparerede væg.

Inden mureren kom, havde jeg savet og klippet planten helt ned til jorden, og jeg troede, det var nok til at tage livet af den.




Men da jeg forleden kastede et blik ned i hjørnet, hvor der skulle have været bar jord, så jeg til min overraskelse, at planten er i fuld gang med at vokse.
Jeg bliver imponeret over sådan en grokraft.

Desværre er der ikke plads til den slags livsudfoldelse lige præcis der.

Nu har jeg klippet ned til bar jord igen, lagt en sort plastpose over og anbragt en stor sten øverst.
Ingen planter kan gro uden lys - tror jeg nok. Det vil vise sig.

I dag er en af de sjældne dage med varme og solskin fra morgen til middag. Hvordan eftermiddagen bliver, vides ikke med sikkehed. Måske bliver skyggehjørnet det sted, der er mest behageligt i dag.





Tilføjet 3.aug.

Under oprydning i mine billeder fandt jeg det her efterårsbillede fra 2014.



lørdag, juli 29, 2017

Slotsåbning.

I går aftes blev Silkeborg slot 'åbnet', hvis man kan sige sådan.

Tidliger museumsdirektør Carsten Fischer fortalte slottes historie. Om dengang arkæologer fik adgang til området da Papirfabrikken lukkede for 13 år siden. Da papirfabrikken var i funktion var der mange sikkerhedsforanstaltninger, fordi der blev trykt pengesedler. Og offentligheden havde ikke adgang.

De ældste trærester, der blev fundet fra den første bygning kunne dateres til 1387. Siden blev der bygget et stenhus og borgen eller slottet havde forskellige ejere, indtil for ca 200 år siden forfaldt.
Dronebillede, som blev lagt ud på facebook med den kommentar, at det måtte bruges til privat brug, hvis det fik over 1000 likes.

Vejrt var rigtig fint mellem kl 21.30 og 22.30 i går aftes.
Udover talen sang operasanger Mette Østergaard smukt og stemningsfuldt. Der var også en fællessang og mulighed for at købe øl og vin.
Der var mere end 1000 mennesker tilstede, læste jeg i avisen. Det var en fin oplevelse, og der er allerede røster fremme om, at slottet burde bygges op i mursten og stå der permanent.
Det er nok ikke muligt. Medmindre der kommer en rigtig stor sponsor.

tirsdag, juli 25, 2017

Når kunstværkerne er midlertidige ...

Silkeborg slot er genopstået.
Dog kun som en illusion. Men på afstand ligner det fuldstændig en rigtig bygning.

Her hvor Gudenå møder Silkeborg Langsø lå der et slot i 1400 - 1500 tallet.

Voldene angiver hvor slottet lå engang.

D. 28. juli om aftenen er der et stort åbningsarrangement.

Det hele tages ned igen efter regatta-weekenden 17 - 19. august.

Flere sponsorer står bag.

Jeg synes, det er rigtig ærgerligt at bruge mange arbejdstimer og mange penge på en installation, der kun skal stå så kort tid.
Men det vil sikkert se festligt ud, når det er oplyst om aftenen. Og vi får repeteret byens historie.

Jeg kan ikke rigtig finde ud af, hvad jeg synes om den event, der finder sted d. 18.august.

4000 små ismennesker bliver anbragt på trapperne nede ved Musikhuset.

Det er Kunstcentret Silkeborg Bad og River Art, der står bag projektet.

De sidste tre uger op til d.18 aug. vil en gruppe frivillige være med til at fylde vand i forme (sådan tror jeg, det vil foregå), og sørge for de bliver lagt i frysere.
Og folk opfordres til at udlåne deres evt. ekstra kummefrysere. Der er brug for 15 af slagsen.

Det bliver sikkert stemningsfuldt, når de små ismennesker sættes ud på trapperne kl 16 og derefter langsomt smelter væk.
Vi bliver sikkert mindet om altings og vores egen. forgængelighed.

Det er nok også fordi jeg er så realistisk, at jeg bliver lidt stram i betrækket og synes, det er spild af kræfter og kreativitet, at kunstværket er så flygtigt og forsvinder i løbet af få timer.
Nej, må jeg så be' om de antikke skulpturer og de gamle mesterværker på lærreder, (eller hvad nu underlaget var) som vi kan opleve i Grækenland og Italien.
Der bliver ikke noget for vore efterkommere at se - på den måde.
Men det er et udtryk for tidsånden: det flygtige og det hurtige.

Jeg er sikker på, det vil være en oplevelse at være til stede, og der er ikke længere, end jeg kan gå ned til trapperne uden at skulle tænke på parkering og andet praktisk.
Så jeg vil være på pletten.
Stram i betrækket eller ej :-)



mandag, juli 24, 2017

Hjemme igen.

I går havde jeg vagt på Silkeborg Bad og kunne konstatere, at Sisyfos-værket endnu ikke fungerer.

Det er rigtig ærgerligt, at det store hoved ikke er kommet i bevægelse.

Der er kun en måned tilbage, så er udstillingen slut.

Lydværket "Door to Door" gør sig ikke på et billede.
På afstand kan man høre fx et menneske, der hoster og hoster. Det er en reference til dengang Badet var  et sted, folk kom for at få det bedre.
Når man kommer tættere på, ser man en låge eller lille dør i græsset.
Den kan ikke åbnes. Lydinstallationen er gemt i et rum i jorden.
Jeg bliver mindet om min tid på lungemedicinsk afd., og tænker 'bare han kan få hostet noget af al den slim op og blive færdig med sit hosteanfald'.
I et andet lydværk hører man en mand og en kvinde, der skændes. (Måske fordi stedet var hovedkvarter for den tyske besættelsesmagt fra 1943-45)
En gæst kom ind i receptionen en dag og sagde, at hun troede, nogen var låst inde. :-)

Der var kun få gæster på Silkeborg Bad i går. Man skulle tro, sådan en regnvejrsdag ville få folk til at gå på udstilling. Måske er det den aktuelle udstilling,  Ansigt og Identitet, der ikke er så tiltrækkende.
Den sagde ikke mig noget første gang.
Men eftersom jeg har mulighed for at sætte mig ind i de enkelte værker, når jeg går rundt på mine vagter, så folder det hele sig mere og mere ud for mig. Nu synes jeg, det er meget spændende.
Men en udstilling burde være så tilgængelig, at den også giver noget første gang.

søndag, juli 23, 2017

Jeg plejer at køre forbi - del 3

Jeg har mange gange gået forbi Den Gamle Butik uden at kaste et blik på vinduerne.

Jeg syntes, at denne her nisse, der sidder i en gammel kane udenfor, var så latterlig malplaceret her i Vorupørs sommerland.

Da vi gik forbi for nogle dage siden, blev min datter interesseret og gik ind. Johanne og jeg blev udenfor en rum tid, indtil hun ville finde sin mor.


Jeg må indrømme, at jeg blev noget betaget, så snart vi kom indenfor.
Det er JULE-LAND.
Der er indrettet med gamle møbler og et gammelt komfur.
Rundt omkring er Klarborg nisser og Majleg dyr arrangeret i søde og sjove tableauer.

Jeg har sådan et sæt med spejl og hårbørste, der har tilhørt min bedstemor.
Det ligger i en skuffe. Måske jeg kan bruge det til julepynt om fem måneder :-)
Dagen efter ville Johanne gerne derhen igen. Jeg meldte mig straks til at gå med. Det havde været så sjovt at opleve hendes begejstring.
Billedet er taget, den dag hendes mor var med.
Jeg kan ikke fotografere hende og samtidig snakke om, hvad vi ser.

Vi aftalte, at vi skulle se på tingene. Ikke røre og ikke tage dem med hjem.
Hun var dygtig til at overholde aftalen. Det varer ikke længe, før hun forstår, at vi kan købe det og tage det med. Men endnu går det.

Jeg blev først klar til at gå hjem - efter lang tid.
Da hun, efter endnu længere tid, ikke var klar til hjemturen, tog jeg bestikkelsen i brug. Og hun fik en slikkepind at gå på.
Det er hyggeligt at opleve et lille barns begejstring.

Har du brug for at supplere julepynten her om sommeren, så er der et stort udvalg her.



Jeg plejer at køre forbi - del 2.



Når jeg kører hjem fra Vorupør eller Thisted kører jeg altid over Mors.

Jeg har da godt vidst, at der findes nogle molerskrænter på nordsiden af Mors, men jeg har aldrig været der.
Jeg var sammen med min svigersøns forældre for nogle dage siden til Johannes fødselsdag. De kører i en mobile home og kender omtrent alle hjørner af Danmark. Da de fortalte om Hanklit, som ligger kun seks km. fra den vej, jeg kører, så blev jeg inspireret til at køre den lille omvej.

Hanklit er en 61 m høj molerskrænt.

På mit billede er det ikke tydeligt, men der er bånd i forskellige farver, der viser vulkanske aflejringer.

Moleret blev dannet for 54 millioner år siden i et subtropisk hav.

Under den sidste istid, der sluttede for 20.000 år siden, blev havbunden presset op og på den måde dannedes de høje skrænter.

Der kan findes forsteninger af dyr og planter fra den tid. Det sker vist ikke ret tit nu, men de kan ses på museum i Nykøbing Mors.
I begyndelsen gik jeg og kiggede op hele tiden.
Det er ret fantastisk, at jordens historie og alder kan aflæses her.

Efter en tid, begyndte jeg at kigge ned, og det gjorde andre mennesker også, lagde jeg mærke til.
Der ligger en helt utrolig variation af sten på stranden.
Jeg kunne have slæbt en masse med hjem, men jeg nøjedes med en lille samling i pæne former og farver.

Jeg er ikke vant til at lægge youtube film ind på bloggen. Nu er jeg spændt på, om det er den rigtige. Den om Luffe, den lille havskildpadde. Den er for børnehavebørn, tror jeg.

Men iøvrigt findes der er masse materiale om moler på nettet, hvis du er blevet interesseret. Jeg synes, det har været spændende at læse om.

Update: Nej, det var ikke filmen om Luffe. Men denne her film er også oplysende på en meget fin måde. For større børn og voksne.








lørdag, juli 22, 2017

Jeg plejer at køre forbi - del1.

Inden jeg kørte hjem i dag, tog Johanne en æresrunde på sin nye fødselsdagsgave-cykel.

Det er gået forbavsende hurtigt med at lære at styre og træde rundt med pedalerne.
Balancen sørger støttehjulene for.

Forældrene tvivlede på, at cyklen kunne holde til at medbringe en passager, så det er nok kun en engangsforestilling.

Men søde var de.

Jeg plejer at køre forbi, og det har jeg gjort utallige gange.
Heides Planteskole ligger et lille stenkast syd for Thisted.
Det var underteksten 'Det Russiske Atelier', der gjorde mig nysgerrig.

Jeg fik historien af Ole Heide. Han er meget glad for russisk og for kunst.
Under en rejse til Kiev i 2001 mødte han en kunsthistoriker og spurgte, om hun kendte en maler, der kunne komme og bo og male på planteskolen.
På den måde kom han i kontakt med Anatolij Speka fra Sct. Petersborg.

Den russiske maler bor for 15. gang hos Ole Heide og hans kone. Han kommer i maj og rejser hjem igen i august.
Han har atelier i drivhuskøkkenet i den victorianske køkkenhave. Her hænger de nyeste billeder. I et andet drivhus hænger billeder fra tidligere år. Han var netop færdig med to bestillingsarbejder. Det er ikke svært at forstå, at der har udviklet sig et varmt venskab mellem ham og Heide-familien.
Ellers var han nok ikke blevet ved med at komme, som Ole Heide sagde, og han var jo også blevet kendt i lokalområdet. Opdagede lige et link til Det Russiske Atelier.

Planteskolen er helt eventyrlig. Den er meget stor med et usædvanligt righoldigt udvalg af planter og træer.
Jeg kom kort før lukketid, men fik at vide, at jeg bare kunne gå, så længe jeg ville.
Jeg var så overvældet, at jeg ikke kunne finde ud af at fotografere. Hvordan skulle jeg fange stemningen? Og begrænse mig? Klik ind på hjemmesiden, hvis du vil se mere :-)
Der er fx over 400 syren-arter fra hele verden. Jeg må derop i maj, når de blomstrer.
Der er en fantastisk rosenhave.
Her kommer bare et enkelt billede.



Og så også lige en Ingrid Bergman.

fredag, juli 21, 2017

Besøg hos feriefrisøren.

Babykrøllerne faldt i dag.

Johanne sad og så på, hvordan Chr blev klippet, mens hun forsikrede, at hun ikke skulle klippes.

Alligevel gik hun uden tøven op i stolen, da Chr havde forladt den.

Hun er aldrig blevet klippet.
Det har ikke skortet på opfordringer fra min side. Hendes hår er så fint, og hun er først for nylig begyndt at acceptere spænder og elastik.
Jeg synes, det ville være så nemt og praktisk, hvis det var kort.

I dag var tiden inde for både mor og datter.







De voksne forklarer.

Johanne passer sin slikkepind.













Hun var dygtig til at sidde i stolen.
Længden er sådan, at der stadig kan laves en hestehale.
Chr. har tidligere været hos sammen frisør, som har en anden tilgang end de dansk uddannede.
Der går vældig hurtigt. Hår, saks og maskine snurrer rundt.
Og der kommer masser af voks i.
Sådan gik en regnvejrsdag med besøg i Thisted.

Ud over frisør var der også svømmehal og cafe på programmet.


Vejret har faktisk været ret fint. Det blæste nemlig kun lidt.

Ved sengetid viste det sig, at al den voks var for meget. Håret var helt stift, og hovedet måtte en tur under vandhanen.

torsdag, juli 20, 2017

Fødselsdag og ferie.

Johanne fyldte tre i dag.

Vi var meget heldige med vejret. Først i aften begyndte det at regne, så vi sad på terrassen og spise frokost.

Vi gik også en tur til havet.
Drengene legede meget med vandet. De syntes dog ikke, det var varmt nok at smide tøjet helt og bade.


På billedet her ser Johanne meget interessert på sin fødselsdagkage, lige før hun puster lyset ud.

Kagen går under navnet Black Magic og findes utallige steder på nettet.
Min datter bager sjældent, men hun ville gerne bage en fødselsdagskage. Den blev meget vellykket og beundret.   Den smagte rigtig godt, og hun var stolt.





De to fætre på vej.


Johanne med sin far.


















Jeg med mine to døtre og Johanne.


Jeg er meget glad for, jeg kan gå i sand. Dog ikke så langt. Men lidt er bedre end ingenting.

Jeg kan også sætte mig ned på fx gulvet eller som her i sandet. Og selv komme op at stå igen.
Ikke særlig hurtigt eller elegant. Men dog.

Jeg træner videre og tror, det stadig kan blive bedre.







Jeg har en svigersøn, der slet ikke bryder sig om at blive fotograferet. Der er jo ingen grund til at plage ham :-) Jeg synes også, det her er et helt godt familiebillede :-)


Mere ferie.

Ugens sommerdag har været i dag, og den var ventet.
Der blev leget i badebassin på terrassen først på dagen.

Senere var vi nede ved havet.

I morgen fylder Johanne tre år, og det bliver tilsyneladende en regnfuld dag.

Bedstemor og bedstefar kommer på besøg. Mattias og hans forældre gør også.
Vi finder nok på indendørs sysler.
Eller også må vi klæde os på og gå ud.


Jeg fik sommerens havbad i dag.
Måske det eneste?

Der var virkelig mange mennesker ved stranden.


Sidste år skrev jeg kun et enkelt indlæg fra Vorupør. Og det synes jeg er for lidt, når jeg kigger efter det.

Så  i år kommer der mere.



Vi spiste til aften på Klochs, som er sådan et burgerspisested.

Mon ikke der snart kommer flere restauranter?
Nu da der kommr flere og flere turister.
De kunne have godt af lidt konkurrence.

Men det er et hyggeligt sted, som kun er åbent om sommeren.





Vi gik aftentur



















Og ved 22 tiden var der en flot, flot solnedgang.


mandag, juli 17, 2017

Ferie.

Selv om det blæser kraftigt her i Vorupør, så er en tur til havet altid et hit.
Der bliver samlet krabbeklør og sten og løbet rundt.
Der er udsigt til blidere vinde og stabilt solskin i de kommende dage.
Så bliver der nok anledning til at smide noget af tøjet.

For de mere hårdføre og større børn,  (8-14 år) har der været surf-skole.

Jeg sad og fulgte lidt med. For nogle af børnene var det tydeligvis en stor udfordring.

Hver instruktør havde to børn, som var forbundet til ham/hende med et tov.
Det så meget betryggende ud.




For mig var det udfordrende at gå i sand. Jeg elsker at gå med bare tæer, og det gik også godt, mens vi var ved stranden. Bagefter var jeg både træt og øm. I morgen vil jeg kun gå lidt, men på onsdag vil jeg prøve at tage samme tur igen.
Jeg er begyndt at føre træningsdagbog, som nogle af jer opfordrede mig til. Tak for den gode ide. Det giver overblik.
I går aftes var der udsigt til det her flotte solnedgangs-scenarie fra køkkenvinduet.