tirsdag, januar 31, 2017

Ups, der skete noget.

I dag steg humøret igen adskillige grader ...

Jeg har haft en rengøringshjælp, der rent faktisk kunne gøre rent! Det er en stor fornøjelse, at der er støvsuget, vasket gulve og ordnet badeværelse, så det kan ses helt tydeligt. Jeg glæder mig så meget til, jeg kan gøre det selv. Tænk at sige, at jeg glæder mig til, jeg kan gøre rent igen. Men sådan kan man få et nyt perspektiv på noget hverdagsagtigt.
Det er tydeligvis ledelsen på firmaets kontor, der ikke er så professionelle til planlægning, som de kunne være. I fredags var der planlagt rengøring og tøjvask. Rengøringen bestod af en overfladisk støvsugning og vask af gulve (uden at flytte stole eller andre ting). Tøjvask var der ikke tid til. Det skulle foregå mandag. Altså i går. Til min overraskelse (efter to aftaler, der glippede) så blev det sådan. Tøjet vasket og tørret i går.
At der så igen i dag dukkede en rengøringshjælp op, var jeg helt uforberedt på. Dvs. helt uforberedt var jeg ikke, for hun ringede en time før og spurgte, om jeg vidste, hun skulle komme kl 12.
Det havde jeg ikke fået at vide, men jeg vidste, her trængte til at blive gjort rent.
Når det er tid til denne her seance igen om 14 dage, så håber jeg, at jeg selv er klar.
Jeg er visiteret til tre måneder, så det er måske lige lidt for optimistisk, men jeg har bare fundet ud af, at det er så fedt at kunne gøre de der hverdagstrivialiteter selv.

Jeg er spændt på scanningssvaret i Viborg i morgen. Der har jo været et par fejlvurderinger i mit forløb. Jeg håber, at planen med Jack skinnen holder, selvom jeg hader den. Jeg tror bare ikke, at der findes alternativer, jeg vil blive glad for. Men nu må jeg se.

Mit 15.30 billede i dag.
I spændingen over, at der var en mand i en rød jakke, kom jeg til at ryste på hånden :-)


mandag, januar 30, 2017

Jeg tager mine onde ord tilbage ...

Da jeg gik ind på min netbank i morges for at aktivere mit nye kort, var der Visa modpostering på USD 105 og 110.
Hold da op, mit humør steg adskillige grader.

Så er de ikke så slemme i det firma, (Platinum Beaute) som jeg først troede. Og som jeg læste på Trustpilot, at andre også mente.
Jeg forstår stadig ikke, hvordan de får en historie med Ole Henriksen forbundet med deres produkt. Han har ikke noget med firmaet eller produktet at gøre, men som jeg igen læser på Trustpilot, så er der andre, der har ladet sig forføre af hans navn og gavetilbud.
Så var der bare tilbage for mig at ringe til banken og aflyse skemaet med indsigelse på kort, nu da pengene står på min konto.
Hele øvelsen med at få et nyt kort har kostet 250 kr. Hvis jeg havde valgt at vente 8-10, dage ville det være gratis. Jeg er blevet klogere og vil helt sikkert være mere forsigtig med nethandel i fremtiden.

Jeg har været en lille tur ude i haven. Jeg må jo støtte så meget jeg kan. Problemet er bare, at jeg hurtigt får meget ondt i knæet på indersiden svarende til menisken. Det er også meget hævet. På onsdag får jeg svar på skanningen.

Heller ikke i dag skete der noget kl 15.30.




søndag, januar 29, 2017

Søndagsgæster.

De to fætre går til gymnastik sammen, i Sportscentret lige ved siden af mig, søndag formiddag.

De kom ind på en lille visit, inden de skulle hjem, og mens de hurtigt fandt ind i lego-roller, ordnede deres mødre en lille opvask og lidt oprydning.
Det er utroligt så mange skridt, der kræves til de små daglige gøremål. Det har jeg ikke tænkt på før nu, hvor jeg kun med besvær og smerter kan gå.
Så er det dejligt med hjælp.

I eftermiddags havde jeg besøg af fire familiemedlemmer, der bor i Vendsyssel. Kusiner og kusines mand og den sidste tante, der er tilbage. De er sådan nogle glade mennesker, og så medbragte de alt, hvad vi spiste og drak. Og vaskede op bagefter. Hvor heldig kan jeg være?
Jeg kom til at tænke på, om en visit er noget, man aflægger hos andre? Eller er en visit, noget man modtager?

Dagens 15.30 billede:
Der var ikke mange farver på himlen i dag. Det er blevet tøvejr igen.


lørdag, januar 28, 2017

Jeg tabte ja-hatten.

Jeg skubber den med den tabte ja-hat ned i bunden og begynder med det sjove.

Min bror og svigerinde var her i går eftermiddags. De tog mig med hen for at møde min datter og svigersøn ved det hus, de er ved at få bygget lige i nærheden. Det var så spændende at se, hvordan processen skrider frem. Det bliver et fint hus.

Vi tog efterfølgende hjem til mig og spiste fastelavnsboller.
Den slags med creme og flødeskum og hvoraf en enkelt er så rigelig.
Mens vi snakkede og hyggede os, glemte jeg fuldstændig mit 15.30 billede.
Det blev så et 16.30 billede i går.
Heller ikke en time senere sker der noget på vejen.
Men der er lidt flere nuancer på himlen.






Min veninde, der bor i Norge, er overrasket over, at jeg har fået tilbudt så meget hjælp fra det offentlige. Sådan er det ikke hos dem.
Nu kommer der et indlæg, som jeg ikke troede, jeg skulle skrive. Og idet jeg ser den sætning, så tænker jeg 'hvorfor skulle jeg være bedre end andre?', når det handler om brudte løfter fra hjemmeplejen
Jeg blev d. 11. januar af kommunens visitator tildelt hjælp hver 14. dag. Det betyder, jeg kan få støvsuget, vasket gulv, ordnet badeværelse, skiftet sengetøj og få hjælp til tøjvask.
Jeg valgte et af de private firmaer, som kommunen entrerer med. Det betyder, at man kan tilkøbe ekstra ydelser, hvad jeg nu ikke tror jeg for brug for.
Jeg har hjælpsomme naboer og børn, men jeg vil ikke belaste dem mere end nødvendigt, så derfor har jeg taget imod den kommunale hjælp.
Jeg tabte min ja-hat, da den første aftale slet ikke blev til noget, fordi jeg åbenbart ikke var inde i systemet.
Min datter har støvsuget og taget vasketøj med, hvad en af mine naboer også har gjort.
I går var vi kommet til aftale nr. to, som også gik i vasken, fordi den medarbejder, der skulle komme til mig var syg. Det lykkedes dog at finde en anden, som kom og støvsugede og vaskede gulv (ikke badeværelse).
Den aftale vi havde om vasketøj kunne ikke effektueres. Jeg er fuldstændig klar over, det ikke skyldes den person, der kommer ud til mig. Så jeg er ikke sur på hende.
Jeg har haft flere samtaler med lederen på kontoret. Hvis de ikke har tid til at tage en ny borger ind, så skal de sige det til mig, for så vil jeg gå tilbage til visitator og vælge en anden udbyder. Hun forsikrede mig dog om, at på mandag bliver mit tøj vasket. Vi har et fælles vaskeri i min boligafdeling. Det gør det hele besværligt. Min nabo har dog reserveret de to tider, der har været aftalt. Jeg bevarer optimismen og ser, hvad der sker på mandag. For længst er jeg begyndt at vaske småting og har skabt en tørresnor vhj. et kosteskaft i badeværelset.  Der er dog mange ting, der er for store til den slags vask.
Hvor er det trivielt at beskæftige sig med.
Det kan gå for mig, men hvis man ikke har familie eller andet netværk, så er man noget prisgivet.
Det lyder flot at få det tilbud, jeg har fået. Men hvis der ikke er personale til at udføre det, så er det ikke så meget værd. Og så sidder jeg som borger og bliver frustreret.


Ellers gik formiddagen med noget andet trivielt: At udfylde det skema, der hedder indsigelser på kort til banken. Da jeg i al min blåøjethed tog imod et gratis tilbud om creme, som Ole Henriksen åbenbart stod bag, tegnede jeg mig i hemmelighed, vil jeg sige, for et abonnement på cremer.
Jeg opgav mit kortnr for at betale forsendelse.
Mit kort er spærret, men der er trukket ca 1500 kr. Jeg kan så gøre indsigelse vedr. difference i afregnet beløb. Jeg forventede kun at betale porto. Nu er jeg spændt på, om banken refunderer beløbet. Hvis ikke, er jeg bare glad for, det ikke er større.
Lad endelig være med at svare på et tilbud fra Ole Henriksen og Dennis Knudsen. De to bliver misbrugt.
Min bror og svigerinde tog konvolutten med til en af de sjældne postkasser. Og jeg venter på svar.


Dagens 15.30 billede:

Solskinsdag i dag.

torsdag, januar 26, 2017

Hvad vindueskarmen gemte ...

Der var stadig energi tilbage i morges, da jeg havde overstået badeværelsesritualet og morgenmaden.
Det plejer at udmatte mig. Men første gang, siden jeg kom til skade, tænkte jeg, at der gerne måtte ske noget mere.
Nu skal man jo ikke slå større brød op, end man kan bage, så jeg begyndte med at se på min køkkenvindueskarm.

Det sorte i billedet er sådan en slags bakke til at have blyanter og papir i - og sådan noget.
Der ryger mange småting deri.

Jeg har fået sorteret, smidt væk og sat på plads.

Hvad jeg ikke har fået smidt væk, er de små udklip, der bliver holdt sammen af en grøn clips.
Jeg har en svaghed for citater, som rummer en sandhed, jeg kan spejle mig i.
Så nu kommer nogle af dem her, og så må de efterhånden gamle og gulnede udklip væk.

Når man rejser ...
"Formålet med at rejse er ikke at komme til et fremmed land, men at vende hjem til sit eget, som om det var et fremmed land."
Chesterton.

"Af alle latterlige ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt"
Søren Kierkegaard, (1813-1855) Teolog og filosof.

"Himmelen har giver menneskene tre modvægte mod livets fortrædeligheder: Håbet, søvnen og smilet."
Immanuel Kant, (1724-1804) Filosof.

"Det er ikke den, der er smuk, som man elsker. Det er den, man elsker, som er smuk"
Kinesisk ordsprog.

"Der opstår tomhed, hvor håbet dør."
Leonardo Da Vinci (1452-1519) Maler

"Alle har en stemme, men den ligger som en perle i en østers og skal tages frem og poleres, før den kan skinne."
Mads Bille, kunstnerisk leder og talsperson for sangens hus.

"Beskedenhed er en dyd, men man kommer længere uden."
Tysk ordsprog.
Jeg er opdraget til beskedenhed, men Henrik prøvede at luge den ud, for den klædte mig ikke, som han sagde.

Og endelig til sidst et citat fra H.C. Andersens eventyr "Snedronningen"
"Først når vi er ved enden af historien, ved vi mere, end vi ved nu."

Sådan er det også med mit knæ ...

15.30 billedet fra i går. Det sædvanlige: Der sker ingenting!


onsdag, januar 25, 2017

Årrrgggghhhh!! Konto spærret!

Jeg responderede på et tilbud fra Ole Henriksen i begyndelsen af januar, mens jeg lå søvnløs med smerter i mit endnu ikke diagnostiserede knæ. Noget skulle jeg adsprede mig med ...
Det var en gratis prøve på Platinum Beaute og Mirage Imperial. Kun porto skulle betales.

Jeg modtog de små vareprøver få dage senere, og undrede mig over, hvorfor der både d. 6. jan og d. 9. blev trukket små beløb fra min konto, som jeg troede svarede til portoen.

Stor var min forbavselse, da jeg fik en mail, at nu var en ny forsendelse  med creme og serum på vej til mig
Til en samlet pris på 14oo kr.

Jeg skyndte mig at skrive tilbage. At jeg havde bestilt vareprøver og ikke ønskede mere.
Den næste mail, jeg fik, forklarede, at jeg nu havde et abon. på en månedlig levering. Og de havde ingen forbindelse med Ole Henriksen! Jeg havde ikke opdaget, at jeg skulle afbestille indenfor 30 dage!
Iøvrigt beklagede de, at jeg havde haft ulejlighed, og de ville sende pengene retur.

Jeg blev rigtig utryg og ringede til banken. Hvis jeg spærrer kortet, får jeg ikke de penge retur, jeg er blevet lovet. Pengene vil jo blive sendt til et kort, der ikke eksisterer mere.
Jeg har valgt at spærre mit kort. Jeg føler mig ikke sikker på, at det firma holder, hvad de lover. Og jeg er slet ikke tryg ved, at de har mine kortdata.
Jeg skal gå ind på "Indsigelse på kort" på bankens hjemmeside. Måske vil de refundere pengene. Måske ikke. Det kunne han ikke sige - den flinke bankmand i telefonen.

Men jeg føler mig så dum! Jeg skulle have læst det med småt!
Men jeg synes også, jeg er blevet snydt!
Hvem laver sådan et tilbud i Ole Henriksens navn??
Jeg har lige fundet firmaet Platinumbeaute anmeldt på Trustpilot og jeg kan se, der er  mange, mange klager fra folk. der føler sig snydt.
ØV øv øv øv.OG MINE RYNKER ER IKKE FORSVUNDET!!!!!
Haha, det havde jeg nu heller ikke troet.

tirsdag, januar 24, 2017

Årets første erantis.

I dag var jeg igen den sidste i venteværelset.
På det her tidspunkt er MR skanningen af knæet overstået. Det varede kun 20 min, men der er altid ventetid både før og efter.

Det svære tidspunkt var, da Jack skinnen skulle sættes på igen. Jeg skulle sidde på en stol og gøre det. Radiologen hjalp lidt, men hun kendte den ikke.
Den sidder ikke godt, så når jeg kommer i seng, vil jeg tage den af og prøve at få den til at sidde bedre.

Mit 15.30 billede i dag. Der sker sørme noget på vejen - nogle skolebørn.

Jeg har gået nogle skridt i haven. Og har egenhændigt fotograferet en erantis. Yes!!

mandag, januar 23, 2017

Kun små ændringer ...

Lysforholdene udenfor mit 15.30-vindue er ikke særlig spændende. Det bliver mere og mere tydeligt, jo mere jeg lægger mærke til himlen og skyerne.
På vej hjem fra Viborg, var der mange fine farver og nuancer. Kl 15.15 så der sådan ud:
Hjemme hos mig et kvarter senere:
Hvis jeg på et tidspunkt flytter, så kunne jeg tænke mig at bo højt, så der vil være udsigt til alle sider. Det er der også her, men der er huse i vejen ;-)

I dag blev knæbevægeligheden på Jack skinnen ændret til 90 grader. Det er ikke ubetinget behageligt, men jeg kan træne med det. Det var et grimt syn at se mit ben, da det kom ud af skinnen i nogle minutter. Det er meget hævet fra knæet og med på læggen, og der hvor de stramme manchetter sidder,  er musklerne svundet meget. Og der er kun gået to uger. Suk. Jeg må træde på benet til smertegrænsen. Det ærgerlige er, at den grænse kommer ret hurtigt. I princippet betyder det, at jeg godt kan gå lidt udenfor, så i morgen vil jeg gerne ud og se på erantis og vintergækker. 
 Den 1. februar skal jeg møde igen i ortopædkir. amb. Da vil jeg høre resultatet af den MR-skanning, jeg skal have foretaget i morgen. Hvis der er skader på det mediale collaterale ligament (det ledbånd, der stabiliserer knæet sidelæns) og menisken, hvad der ikke kunne ses på CT-skanning, så vil det ikke betyde nogen ændring i den behandlingsplan, der er lagt med Jack skinnen. 
Tiden skal bare gå med den stramme skinne. 

søndag, januar 22, 2017

Samme tid og sted.

I går så dagens 15.30 billede sådan ud (21. jan.):

Johanne var på et lille besøg sammen med sin mor.
Hun ville demonstrere, at man godt kan holde begge pedaler nede på klaveret - og samtidig spille.


Det travle barn.
















Dagens 15.30 billede, (22. jan) som næsten blev til 16.30, fordi jeg glemte klokken ...
I dag var himlen grå hele dagen.
Den ser næsten blå ud, men den var grå.
I morgen skal jeg til kontrol på ortopædkir. amb i Viborg.
Det er min niende kontakt til læge og sygehusvæsen i løbet af den måned, der er gået, siden uheldet skete. Det er voldsomt meget, synes jeg. På tirsdag skal mit knæ MR skannes, og mon det så ikke aftager med alle de sygehusbesøg. Det håber jeg.

lørdag, januar 21, 2017

Det kunne jeg godt blive afhængig af ...

Et lille udpluk af herlighederne, som min svigerinde medbragte i går, da hun og hendes mand kom for at lave mad til mig.


Vi fik tre forskellige retter med kylling og kød og jasminris, krydret og afstemt på den perfekte måde.

Stærkt og friskt, men ikke sådan så vi sad og gispede efter vejret.

Jeg kunne jo bare nyde at have 'folk' i køkkenet.
Dog stod jeg lidt og rensede champignoner. I det hele taget var jeg lidt mere på benene.
Det hævnede sig, fordi benet var mere hævet i morges, og jeg havde mere ondt i det.

Jeg må støtte til smertegrænsen. Især skal jeg passe på og sætte foden lige frem. Hvis jeg gør det, så kan jeg gå adskillige skridt med stokke, uden det gør ondt.


Vi snakkede om, at jeg for mange år siden har fotograferet Lek i mit køkken.
Da de var taget afsted i formiddags, fandt jeg billedet frem.

Lek i mit køkkenet i julen 1995.

I 2018 er det 30 år siden hun kom til Danmark.

Hun var et dejligt familiemedlem at få. Hun har været med til at udvide vores horisont og vores forståelse for, hvordan andre mennesker lever.

Og jeg er ikke i tvivl om hendes oprigtige hensigt, da hun sagde, hun ville ønske, vi boede tættere på hinanden, for så ville hun passe mig nu.


Min bror døde i 2001, og for fem år siden blev hun gift med Erik og blev en del af hans familie.

Jeg er glad for, at vi har formået at bevare en tæt kontakt.



Dagens 15.30 billede ud af mit vindue. Dvs. gårsdagens billede.

Mona, tak fordi du gjorde mig opmærksom på, det er på himmelen, der vil være variationer. ;-)
En halv time før var der sådan en fin skyformation, men jeg undlod at 'snyde'.
Jeg vil være tro mod inspirationen fra Paul Austers historie om Auggie Wren ;-)

fredag, januar 20, 2017

Jeg glæder mig ...

Min kære svigerinde, der var gift med min bror, indtil han døde i en motorcykelulykke for mange år siden, ringede for et par dage siden og sagde, at hun havde en ide.
Hun bor på Fyn sammen med sin nuværende mand. De skal til Thy i morgen, men de ville køre i dag og gøre stop hos mig. De ville så lave thaimad til mig (hun er fra Thailand.) Jeg skal slet ingenting gøre. De medbringer det hele. Det synes jeg er en skøn ide!
Heldigvis er bed&breakfast-værelset hos min genbo ledigt, så de bliver indkvarteret der. Og med en nøgle til min lejlighed, kan de låse sig ind i morgen. Evt gå til bageren først efter rundstykker og komme her og lave kaffe.
Jeg vil bare læne mig tilbage og nyde det ;-)
Måske vil jeg blive lidt grebet af håndbold i aften. Jeg plejer ikke at se sport, men sammen med entusiastiske folk, bliver der en sjov stemning.
Trump bliver indsat som præsident i tv kl 16. Jeg har næsten ikke lyst til at se ham.

Mit billede er fra Osuma.dk - netbutikken med dagligvarer.

Jeg tror, jeg i nogen grad vil fortsætte med at handle de tunge ting på denne her måde, også når jeg kommer ud og i gang igen.

Øl, vin, vand, juice, frugt og printerpapir.

Det var tungt - selv for ham der leverede.

Det koster 49 kr at få varerne bragt, og man skal købe for minimum 400 kr.

Jeg har søde, hjælpsomme naboer. I dag har tre meldt sig, om de skal købe noget for mig. Det er dejligt, for der er altid en småting eller noget, jeg har glemt. Og småtings-afdelingen er ikke for Osuma.

torsdag, januar 19, 2017

Lysere tider.

Fra mit stuevindue ved 15.30 tiden i dag var der tydeligvis mere lys og flere farver på himmelen.
Jeg har løftet mit fotoapparat lidt for at få mere himmel med.
Det er der, det vil være muligt at se ændringer i det her stillestående motiv.
Der ville være flere solnedgangsfarver, hvis jeg fotograferede en time senere.
Men så bryder jeg princippet om, samme motiv på samme tidspunkt.

Men ofte går jeg jo efter de bedste lysforhold og de flotteste farver.

Bare ikke i det her tilfælde.

Ved frokosttid kom Ingrid forbi med et stykke roastbeef-smørrebrød. Dejligt.


Sidst på eftermiddagen kom Christian og Johanne sammen med deres forældre, som sørgede for, vi fik pizza til aftensmad.

Jeg er visiteret til den meget kritiserede mad fra det danske madhus. Jeg synes ikke, det er berettiget, at kritisere så meget, men det er selvfølgelig ikke mad, som jeg selv laver den.

Det vil jeg skrive om en anden gang.





Jeg har også haft gang i strikkepindene i dag!

Og natten til i dag var den bedste i snart en måned.

Min datter siger, at jeg har sagt og oplevet det en gang før.
Men det er første nat, jeg slet ikke har været vågen fra 24 til 08, mens jeg har haft Jack skinnen på.

Benet hæver mindre og det går bedre med at lægge vægt på det, så alt i alt går det bedre.

onsdag, januar 18, 2017

Inspiration og god tid til indeliv.

Min knæskade forhindrer mig i at komme ud med mit fotoapparat i hånden og hvordan så med at fotografere?
Jeg kom til at tænke på Paul Austers novelle. Den der hedder Auggie Wrens julefortælling. Den handler hverken om juletræ, julegaver, julemad eller andet, der har med jul at gøre. Der er mange lag i fortællingen og det, der er interessant for mig, er Auggie, kioskmanden, og hans passion for at fotografere. Hver eneste morgen kl 7 stiller han sig op udenfor kiosken og fotograferer det samme gadehjørne. Det har han gjort i 12 år, og billederne er samlet i 12 mapper!

Da jeg luftede min ide for min bror og svigerinde, der var på besøg, om at jeg vil gøre det samme, smilede de og syntes vist, det var en bizar tanke.

Men her kommer nogle billeder fra mit stuevindue. De er taget ca kl 15.30. Og man kan roligt sige, at der sker ikke en bønne!

Billedet er fra d. 8. januar.
Det er en grå dag, og fuglehuset er væltet efter en mindre storm.















Min bror og svigerinde har været på besøg, og min bror har været ude at stille fuglefoderbrættet på højkant.

Det er den 9. januar og stadig en grå dag.


















Min nabo har været på besøg og flyttet fuglehuset helt ind til huset.

Det vil alligevel vælte ved det mindste vindpust, og jeg kan ikke komme ud og fordre.
12. januar.










 Endelig en lille ændring i farven. Der er kommet et fint lille snedrys d. 13. januar.















Wow, drama!
Det sner med store snefnug.

Lidt henne ad vejen kan jeg se ryggen af Johannes far, der triller hjem med hende i barnevognen efter et lille besøg her.
Det er d. 14. januar.














Det er d. 15. januar, og der ligger stadig sne fra i går.

















Den 16. januar - stadig lidt sne tilbage.

















Men i dag, d. 18 jan. er jorden igen bar.

Og sådan kan man dokumentere, hvor lidt der sker på det tidspunkt af eftermiddagen udenfor mit vindue - i modsætning til Auggie Wrens billeder fra et travlt gadehjørne i Brooklyn om morgenen, hvor folk er på vej til arbejde. Og hvor det bliver muligt at genkende folk år efter år.


Jeg kan se forskel i lyset på mine billeder. Hvis jeg havde haft en kikkert, tror jeg også, jeg kunne se en erantis. Zoom'et på mit apparat kunne ikke indfange den.

Og sådan kan tiden gå så fredsommeligt indendøre. ;-) Jeg har også strikket et par omgange på mit strikketøj. På den ene side lutter retmasker og på den anden skiftevis ret og vrang.
Jeg har også lyttet til en oplæsning af Auggie Wrens julefortælling. Læst af Niels Skousen, som er en dejlig oplæser at lytte til. Den varer 22 min. og kommer her (hvis linket virker)


tirsdag, januar 17, 2017

En opmuntrende historie.

Min overbo, der kommer forbi for at tage min skraldepose med ud, havde en opmuntrende historie i dag.
Han træner selv flittigt i Sportscentret, og der møder han en mand, der for nogen tid siden faldt ned af en stige og knuste hælknoglen i begge fødder. Han sad i kørestol i tre måneder, og da han skulle i gang med genoptræning, var hans ben som kogt spagetti. Nu kan han gå igen. Jeg ved ikke, hvor lang tid, der er gået i det forløb, men jeg synes, det var en rigtig god historie fra det virkelige liv.
I dag ser jeg lidt mere optimistisk på min situation. Jeg øver i at lægge mere vægt på benet - det skal være inden for smertegrænsen. Den grænse viser sig ret hurtigt, men så må jeg holde en pause og prøve igen senere. Det er i hvert fald en stor hjælp at kunne støtte mere.

Ruth har været her med bomuldsgarn i en dejlig grøn farve, så nu er jeg sat i gang med at strikke karklude. Hun strikker på rundpind, selv om det er sådan et lige-frem-og-tilbage-stykke. Det har den fordel, at så taber man ikke lige pludselig en pind.
Jeg synes, det er sjovt. Ret og vrang har jeg ikke glemt i løbet af de mange år, der er gået siden sidst, jeg strikkede.
På torsdag kommer Ingrid med en blå farve. Hun strikker på en anden måde, så det bliver spændende.

I dag har jeg også for første gang fået leveret varer fra Osuma.dk. Det er nemt at få leveret det hele lige til døren. Jeg ved, at mange benytter sig af den form for indkøb, og det sparer en masse tid. Det sparer også på impulskøb. Jeg kan godt lide at se, hvad der er i butikkerne, og tit bliver jeg fristet af noget, jeg ikke lige vidste, jeg havde brug for.
Jeg misforstod noget på hjemmesiden, idet jeg troede, jeg bestilt 10 Elstar æbler. Måske gjorde jeg ikke det, eller måske er min ordre ikke blevet fulgt? Uanset hvad, så var der kun et æble med! Og det var ikke Elstar, men den meget grønne, som jeg ikke bryder mig om. Næste gang skal jeg være mere omhyggelig med at læse på hjemmesiden, når jeg bestiller.
Jeg har også været inde at kigge på Nemlig.dk. De havde ikke måltidssalater, som jeg synes er et godt alternativ, når jeg ikke selv kan stå i køkkenet og snitte, så derfor valgte jeg Osuma.
Der er sikkert også andre muligheder, men det er de to, jeg kender indtil videre.

mandag, januar 16, 2017

Status.

I morgen er det en uge siden, jeg fik Jack skinnen monteret på mit ben.
I dag var jeg til kontrol og opfølgning på min knæskade.
Den skinne strammer helt utrolig meget, så det var en stor lettelse af få den af i nogle minutter, mens den blev reguleret og spændt, så knæet nu kan bøjes lidt mere. Jeg må også støtte lidt mere på benet.
Så det var to gode ting: lidt mere bøj og lidt mere belastning.

Hvad der ikke var så godt, var, at se mit lår. Den stramme manchet om låret har bevirket at musklerne allerede  er svundet meget. Hvor meget vil de så ikke svinde ind i løbet af de næste syv uger?
Og vil det være muligt at træne så gamle muskler op igen?
Det spurgte jeg om, og svaret er, at de ikke tidligere har behandlet så gamle patienter med Jack skinne. Den ældste var 59. Ellers er det unge mennesker, som typisk pådrager sig den skade under sport, og de har et stort potentiale for genoptræning.
Et overrevet korsbånd skal hurtigst muligt i gang med skinnen - senest efter 14 dage. I mit tilfælde gik der 19 dage. Jeg får heller ingen garanti for, at det vil vokse sammen, men man mener, det er værd at prøve. Men hvis det nu skader mere, end det gavner?
Det er sådan nogle spørgsmål, jeg tumler med.
Jeg vil gerne følge overlægens behandling, men hvis der ikke er dokumentation for, at den også er egnet til gamle patienter? Om en uge skal jeg til kontrol igen, så må vi tage det op igen.
Det er dejligt at kunne støtte lidt mere på benet. Det aflaster mine arme og skuldre, som er begyndt at blive ømme.

Jeg havde en meget underholdende snak med patienttransport-chaufføren. Jeg kunne høre på hans sprogtone, at hans 'modersmål' måtte være thy'sk. Og ganske rigtig. Han var 12 år yngre end mig, men vi havde mange fælles referencer. Thyboer i eksil har altid så meget at snakke om. ;-) Han havde kun boet i Viborg i fire år.

Her har været høj sol i dag. Jeg har nydt landskabet fra bilen til og fra Viborg, men jeg savner at komme ud og gå.
Jeg kiggede mine billeder igennem fra januar sidste år. D. 15. januar 2016 så der sådan ud ved Vestre kl 15.13 og vandet var 3 grader.

lørdag, januar 14, 2017

En glædesspreder.

Jeg mødte sådan et dejligt menneske en dag i lægens venteværelse.

Siden jeg kom til skade med mit ben, og ikke kan gå eller køre selv, er jeg blevet kørt med patienttransport. Der er en hel del ventetid forbundet med at være "kunde" der.
Min hjemtransport var berammet sådan, at der efter konsultationen var tre kvarters ventetid.
Jeg sagde til sekretæren, at jeg ville aflyse den transport og så bestille en taxa.

Næppe havde jeg udtalt ordene, før en ung mand rejste sig og sagde, at han kunne køre mig hjem.
Han ventede bare på lægens underskrift på et dokument.
Jeg blev både befippet og forbløffet, og hvor skulle han hen?
Han skulle ikke i min retning, men det betød ikke noget med en lille omvej.

Jeg takkede ja, og undervejs udvekslede vi benskade-erfaringer, og jeg spurgte ind til, hvem han var.
Jeg kunne jo se, han var meget udadvendt og venlig.
Min egen erfaring med at først blive henvist til røntgen 14 dage efter, skaden var sket, var ingen tid i forhold til hans oplevelser.
Han havde haft problemer med sit ene ben siden barndommen, og det viste sig, at han havde gået på et uopdaget og ubehandlet brud.
Nu var han blevet opereret og havde haft et langt genoptræningsforløb, og han var lykkelig for, at han kunne cykle. Han ville ikke kunne komme til at løbe.
Han var bare så sød! Han er lærer på en af skolerne her i byen. Heldige børn der har ham!
Og min dag fik tilført ekstra glæde.

Det fik mig til at tænke på et citat, jeg klippede ud af avisen for et par år siden.
K.E. Løgstrup:
"Med vores blotte holdning til hinanden er vi med til at give hinandens verden dens skikkelse.
Hvilken vidde og farve den andens verden får - for ham er jeg med til at bestemme med mine holdninger til ham.
Jeg er med til at gøre den vid eller snæver, lys eller mørk, mangfoldig eller kedelig - og ikke mindst er jeg med til at gøre den truende eller tryg. "

Ad knæ: Jeg har haft den bedste søvn sidste nat siden 22. december. Var kun vågen en enkelt gang og havde ikke brug for kamillete i termokanden eller panodil zapp. Dagen er også gået uden smertestillende. Dejligt.
Johanne og hendes far var her på et lille besøg, og da de gik ud, var der mange store snefnug i luften.



torsdag, januar 12, 2017

Mens jeg venter ...

Der har været mange nætter med smerter og uro i mit knæ de seneste tre uger. Generne har været værst om natten. Jeg har 'møbleret' rundt på puder, under, ved siden af og imellem. Jeg har lavet små øvelser og været oppe at stå. Jeg har haft kamillete i termokande og panodil zapp ved siden af sengen.
Jeg har også haft computeren med i seng.
En nat kom jeg forbi et tilbud fra Ole Henriksen. Mirage serum og Platinum Beaute ganske gratis. Kun udgifter til porto. Det skulle være den vildeste antirynke behandling.
"I love it," sagde han, og jeg blev forført der i nattens mulm og mørke. Jeg bestilte begge dele og opgav mine bankdata.
Straks blev jeg nervøs og tænkte, at det hele måske var en falsk reklame? Og jeg havde fået endnu en grund til ikke at kunne sove ;-) Skulle jeg spærre mit kort?
Men næste morgen havde jeg fået en mail, at min ordre var modtaget. Og der var heller ikke trukket et stort beløb fra min bank.
I går modtog jeg den lille pakke med posten.
Så mens jeg venter på, at mit knæ heler op, så forsvinder alle mine rynker ;-)

Jeg skal bare bruge de to produkter morgen og aften.

Emballagen fylder mest. Der er kun lidt indhold, som nok skal fungere som madding.
Hopper jeg på krogen?
Nej, jeg tror ikke rynker kan fjernes i min høje alder.
Måske kan yngre kvinder reducere eller forebygge rynker med den slags creme?


Når jeg kigger på min udskrift fra banken, er der noget, jeg ikke forstår.
Den 06.01. står der: Visakøb USD 6.00 ABMRKTG* Free Shop d. 03.01.
                                 Der en en lignende postering på USD 1.99 samme dag.
Jeg gætter på, det er portoen?

Den 09.01. står der: Visakøb USD 6.00 SM* Completehealtlif d. 04.01.
                                  Samme dag og samme tekst på USD 1.99

Men jeg forstod, at produktet var gratis? Hvis ikke, hvorfor er det så præcis samme beløb?
Jeg kiggede længe på ordet Completehealtlif?
Skulle der ikke være et h? Som i health?

Det er kun småting, men jeg vil gerne forstå det.

Hvad betyder det altsammen? Mine online køb har været her i DK., så jeg har ikke erfaring på det globale marked ;-)

Med hensyn til mit knæ, så gik det helt fint med Jack anden nat. Jeg sov først fire timer. Efter vand og panodil zapp sov jeg igen fire timer. Periodens bedste nat.
Men Jack strammer og min fod hæver. Jeg ligger på sofaen med benet højt og jeg har lavet venepumpeøvelser mange gange i dag og mange små gåture eller humpeture. Det er hårdt for armene.
Dagen går med telefonsamtaler, besøg, aviser, bøger, computer, tv. Alting foregår i slowmotion.
Jeg tror, jeg skal begynde at strikke igen?
Hvis jeg får tid?








onsdag, januar 11, 2017

Nu med Jack skinne.

Mit billede er fra 9. januar 2016. Den dag var der sne nok til en snemand, som dog allerede smeltede efter et par dage.
Der har ikke været sne endnu i år.
Og hvis der kommer sne, så kan jeg ikke komme ud og fotografere og hjælpe med bygge snemanden.

Jeg er låst fast indendørs med mit dårlige knæ.
I går var jeg i Viborg. Jeg fik skiftet Don Joy bandagen til en Jack skinne.

Det var ikke et behageligt skift. Jack er tung, og den er indstillet så den strammer meget.

Fordi mit bagerste korsbånd er revet over, vil mit underben falde ned i forhold til knæet. Jack kan indstilles så den presser mit skinneben op. På mandag skal jeg til kontrol, og skinnen skal strammes yderligere.

Bruddet på øverste del af skinnebenet ligger stabilt og på et område, der ikke er vægtbærende, så det passer sig selv.
Så hele øvelsen handler om at få mit skinneben til at holde den rigtig stilling og håbe på, at korsbåndet vokser sammen af sig selv.
Korsbåndet har potentiale til at vokse sammen, hvis behandlingen sættes i gang straks. Sådan er det bare ikke for mig. I går var det 19 dage siden, jeg kom til skade.
Det havde bare været så fedt, hvis vagtlægen havde sendt mig til røntgen den første dag.
Nu tæller tiden og planen fra i går.
I fire uger skal Jack være monteret på mit ben uafbrudt. Jeg må støtte så lidt, at jeg ikke ville mase et jordbær, hvis det lå under min fod. Det er ikke meget, men det er trods alt bedre end slet ingen støtte.
Fra uge fem må jeg tage Jack af og gå i bad siddende på en stol, men ellers bære den resten af tiden.
Fra uge ni må jeg tage Jack af, men sætte den på under træning og arbejde.
Fra uge 12 må jeg slutte med den. Til den tid er jeg måske så afhængig, at jeg ikke kan undvære den. Især hvis mit knæ er ustabilt.
Det er et langt perspektiv.
Overlægen sagde, jeg skulle anmelde skaden til min ulykkesforsikring, idet jeg sikkert får men efter det.
Jeg savner mit liv. Jeg plejer at være meget ude. Jeg vil gerne ud og se, hvad der gror og spirer i haven. Og se mine børnebørn. I morgen kommer min datter en lille tur med Chr og Johanne.

Nu vil jeg snart gå i seng og håbe, at natten bliver bedre end i går. Den første nat med Jack var ikke behagelig. Den strammede og gjorde ondt. I formiddags var min fod og mine tæer hævede, og jeg ringede til min kontaktperson for at høre, om det er normalt? Det er det.
Jeg gætter på, de første nætter er de værste.
Jeg må sikkert også gradvist støtte mere og mere, så jeg på den måde får mere mobilitet. Måske kan jeg snart komme udenfor?

mandag, januar 09, 2017

Mere forklaring ...

I dag fik jeg en forklaring, idet en ortopædkirurg ringede for at indkalde mig til samtale og behandlingsplan i morgen i Viborg.
Den korte forklaring er, at bruddet sidder på bagsiden af skinnebenet tæt på knæleddet, og det bagerste korsbånd er revet over.
Det havde jeg ikke lige set for mig. Men den fleksible Don Joy bandage skal udskiftes med en fast og permanent skinne i seks uger. Ingen belastning og ingen bad til det ben i den tid.
Jeg glæder mig til at høre mere detaljeret om det.

Mattias var her i går. Når vi ikke kan spille fodbold, kan vil læse et Anders And blad.  :-

søndag, januar 08, 2017

Der var alligevel et brud ...

I fredags tilbragte jeg 7 timer her i venteværelset på skadestuen.

Der er indført en smart ordning, som fungerer sådan, at ens egen læge sender en elektronisk henvisning til røntgen, og så kan man bare møde op. Ingen tidsaftale i forvejen.

Jeg mødte op fuld af optimisme, idet jeg hele tiden har fået det lidt bedre i mit knæ. Faktisk havde jeg overvejet at gå den korte afstand derhen. Men jeg tog en taxa, og tænkte at jeg kunne gå hjem.

Der var ikke særlig lang ventetid til røntgen. Men så skulle billedet selvfølgelig vurderes af en læge. Det var der til gengæld laaang ventetid på.
Da jeg ankom ved 10 tiden, var venteværelset stopfuldt, men jeg havde det hele for mig selv hen på eftermiddagen.
Lægen konkluderede, at knæet skulle skannes for at få et bedre overblik. Så var der ventetid igen. Skanningen tog kun få minutter. Ventetid igen. Billeder skulle vurderes.
Der var ingen radiologer i Silkeborg til at kigge på resultaterne, så billederne blev sendt elektronisk til Viborg. Det er jo også fint nok. Jeg fik bare det indtryk, at lægerne i Viborg havde nok at gøre med patienterne der. Eller sådan noget. I hvert fald var jeg i huset fra 10 til 17, inden jeg fik en ufuldstændig besked og kunne tage hjem.
Jeg så ingen læger i det forløb. Lægerne kommunikerer med en sygeplejerske, som giver besked videre til mig. Og beskeden var, at jeg havde et brud, og jeg måtte ikke støtte på benet. Jeg fik påmonteret en bandage, der holder benet næsten stift med kun 20 grader flex.
Jeg ville selvfølgelig gerne høre nogle detaljer, men det kunne sygeplejersken ikke give mig. Udover det er i øverste del af skinnebenet. Hun forklarede, at jeg ville få en plan og endelig forklaring efter en konference på mandag - i morgen. Måske ville jeg først blive ringet op på tirsdag.
Jeg er meget spændt på at høre, hvordan det egentlig står til med mit knæ. Jeg har selv arbejdet i mange år med ortopædkirurgiske patienter og trænet mange knæpatienter. Brud i tibiacondylen var langvarige og komplicerede og blev ofte sat sammen med skruer. Nu er det over 14 dage siden, jeg lavede det stunt. Jeg håber ikke, det bliver nødvendigt at gøre noget operativt. Det giver ikke mening efter så lang tid, tænker jeg.
Nu er denne her Don Joy bandage en del af min påklædning nat og dag.
Jeg må tage den af og gå i bad.
Jeg er lykkelig for, at jeg ikke fik en gips på.

Men det er så absurd, at jeg ikke må støtte på benet.
Min tredje lægevagt-kontakt, som var telefonisk, gjorde mig opmærksom på, at jeg skulle bruge benet. Så jeg øvede i at gå og i at bøje benet.
Jeg kunne bøje det 90 grader. Det må ikke bøjes. Kun de 20 gr. bandagen tillader.
Nu håber jeg bare, at jeg ikke har gjort skade ved at følge de instrukser.

Jeg har færre smerter, og det er fantastisk, for jeg har døjet meget.
Men jeg er virkelig på arbejde. Det er hårdt at gå med to krykker og kun må bruge det ene ben.
Jeg kan ikke foretage mig noget ud over at flytte mig selv, og det er selvfølgelig meget værd.
Mine børn og naboer har hjulpet mig og købt ind. I morgen vil jeg kontakte kommunen for at låne en kontorstol til køkkenet (hvis man kan) så jeg kan aflaste mit ben.
Og så må jeg jo tage det i den rækkefølge det kommer.

torsdag, januar 05, 2017

Og sådan går dagene ...

Det er da utroligt, så hurtigt dagene går, selv om jeg lever et meget stille liv og passer på mit knæ.

For nogle dage siden, var vi ude hos Mattias.
Jeg stod i soveværelset og kiggede ud på fodboldmålet og tænkte, at jeg burde have været klogere.

Men vi har haft det sjovt, mens vi spillede på mål.

Det er nok slut for mig at prøve at fange en bold med fødderne.

I dag er det 14 dage siden. Jeg synes selv, jeg har haft urimeligt ondt i det knæ. Men hvordan vurderer man det?

Det har været værst om natten. Efter et par timer, blev jeg vækket af smerter og måtte op og gå lidt, lave små øvelser, drikke te, lægge elastikforbindingen om og tage et par panodil zapp.

Jeg har været til konsultation hos min egen læge i dag. Han mente, i modsætning til de to skadestuelæger, der har set mit ben, at det ikke kan udelukkes, at jeg har et brud. I morgen skal jeg røntgenfotograferes. Jeg håber ikke - jeg tror ikke. Det er trods alt blevet bedre.
Mit knæ er ustabilt til siden. Det betyder at det indvendige ledbånd er skadet. Hvor meget, kan ikke ses på rgt. Behandlingen vil være styrketræning af musklerne omkring knæet, så de kan stabilisere leddet.
Jeg er ved at være lidt træt af det hele. Men jeg ved godt, det vil tage tid at blive mobil igen.
"Du går som en gammel kone", sagde lægen.

Min datter inviterede mig med i Ikea den 2. januar. Først var jeg lidt forbeholden, men da hun sagde, de havde kørestole derude, så var jeg klar.
Der var mange andre mennesker, der havde fået samme ide på den første hverdag i det nye år.

Men der var fint plads til at komme rundt med kørestolen. Jeg var dog godt tilfreds med at se den ene etage og tilbragte resten af tiden i cafeen, indtil min datter var færdig med sine ærinder.

Ikea har dygtige indretningsarkitekter, synes jeg.

Det ser ud til at mørke farver er på vej frem. På en enkelt væg f.eks. Der var tunge gardiner og bløde, store velourpuder og store grønne planter. Og gulvtæpper.
De hvide rum med lette, lyse møbler er i overtal,  men måske er vi på vej til noget klunketid som i 1890erne? Nok næppe som dengang.



Jeg har været til middag hos gode venner for et par dage siden. De bor på 3. sal.
Mange tror, det er svært at gå på trapper med to stokke. Men det er det ikke, hvis man har en god balance, gode arme (for de bærer vægt) og den rigtige teknik. Jeg er dog glad for, at jeg ikke bor på 3. sal.
Nej, jeg tror ikke, der kan være et brud i min underbensknogle. Men nu da mistanken er rejst, kan jeg ikke lade være med at tænke på det.
Jeg savner mine badeture og mine hente-børnebørn-dage. Jeg satser på, jeg vender tilbage. Måske ikke lige i næste uge ...