onsdag, marts 08, 2017

Nu uden skinne ...

I otte uger har jeg set frem til i dag.
Det vil sige, det var faktisk otte uger siden, jeg fik Jack skinnen på, i går. Men fysioterapeuten havde først en tid til mig i dag. Hun havde derfor sagt, at jeg godt selv måtte eksperimentere med at begynde at gå uden skinnen, hvis jeg havde mod på det.
Det gjorde jeg i går aftes, og det gik rimelig godt. Der var ikke så meget gele i benet, som jeg havde frygtet. Jeg gik også i seng uden Jack skinnen.
Den er jo et værre skrummel, men den seneste uge har jeg kunnet sove på både den ene og den anden side, uden at det gjorde ondt.

Derfor var det også mærkeligt, at jeg vågnede i nat og havde smerter på det sted, hvor det var værst i begyndelsen.

Jeg måtte op og finde panodiler og det endte med, jeg tog skinnen på igen.
Om det var panodil eller skinnen, der hjalp mig til at falde i søvn igen vides ikke.
Men i dag hos fysioterapeuten har det ikke gjort nævneværdigt ondt. Jeg har gået forlæns, baglæns og sidelæns og gjort balanceøvelser på et ben og gået på trapper på helt normal vis. Uden skinnen. Uden at holde i noget. Det føles godt at komme under kyndig vejledning.
Jeg fik skinnen på efter behandling, men med opfordring til at tage den af, når jeg kom hjem. Det har jeg gjort, så nu er det spændende, hvordan natten vil gå.
Men jeg føler mig optimistisk det meste af tiden.
Det er noget solidt materiale, der har siddet stramt så både min lægmuskel og lårmuskel er svundet tydeligt.

Jeg har syntes, den var så tung, men i dag da jeg vejede den, viste det sig, at den kun vejer 1/2 kg.

Jeg vil nok stadig bruge den, når jeg skal udendørs.
Men ikke i morgen eftermiddag, da jeg skal i biografen. Den del af skinnen, der er til højre i billedet, ligger bagpå låret, og det gør ondt at sidde på den i sådan en films tid.
Jeg bliver hentet af Ingrid. Det er jo luksus. Snart vil jeg prøve at køre bil igen.

11 kommentarer:

  1. Dejligt, det ser ud til at det er lykkedes godt med dit ben.😊😊😊👍👍

    SvarSlet
    Svar
    1. Garnløkken, ja dejligt at være kommet så langt :-)

      Slet
  2. Skøn opdatering. Det må være en lettelse uden lige. Skal du scannes med henblik på, om skaden er vokset sammen, eller regner man med, at det hele er ok?

    SvarSlet
  3. Eva, det er en lettelse. :-) Jeg skal rgt. fotograferes d. 30. marts. Eftersom jeg ikke har haft ondt svarende til bruddet, regner jeg med, det er i orden. Ledbåndsskader kan ikke ses på rgt., men kan testes ved den kliniske undersøgelse, som også er d.30.

    SvarSlet
  4. Godt, at det ser ud til, at du endelig kan komme af med monstrummet. Jeg har også oplevet, at musklerne svinder, så snart der er den mindste smule "støtte". Jeg har det med at få ondt i højre håndled, og har jeg gået med et støttebind bare en hel dag, er håndleddet synligt reduceret. Så det er noget, man skal gøre med omtanke.

    SvarSlet
    Svar
    1. Henny, det er godt at komme af med den skinne. Tænk, at du allerede kan se atrofi efter kun en dag med støttebandage. Det er virkelig noget, man skal blive prøve at undgå så meget som muligt. Men det kan jo være nødvendigt med støtte for at fungere.

      Slet
  5. Det tegner da heldigvis lovende - men også jeg er forbavset over, at man kan opleve at det kan føles tungt at bære rundt på bare et halvt kilo!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, det var også overraskende, at den ikke vejede mere. I begyndelsen skyldtes det selvfølgelig, at jeg havde ondt i benet og ikke magtede at løfte noget som helst med det.

      Slet
  6. Det er så godt, at du nu kan undvære skinnen i længere tid ad gangen.

    SvarSlet
  7. Vidunderligt for dig, nu er det genoptræning der skal til, og en klog person fortalte mig engang, husk det skal gøres i det rette tempo for dig, altså ikke forcere. Altså ikke gøre som alle de andre. Det har jeg haft for vane at gøre i alt, altså lade mig provokere af andre. Det vigtigste er at være dig selv nærmest. Men det behøver jeg jo ikke fortælle dig, du har jo selv stået på den anden side, og set sådan nogle som mig ;-)

    SvarSlet