lørdag, april 29, 2017

Jeg forestiller mig ...

Nu har jeg i lang tid forestillet mig, at jeg støvsugede og gjorde rent indvendigt i min bil.

Jeg forestiller mig og forestiller mig ... Og ser det for mig.

Der er ingenting sket endnu!

Måske hjælper det, at slå det op her i offentligheden :-)

Jeg har en aftale med Tordis i dag - min tidligere kollega.

Måske får jeg ikke tid til bilprojektet.

Jeg skal jo også lave mit knætræningsprogram ...

Billedet har jeg fotograferet fra et co-card kort.


God weekend til jer, der læser med her.

fredag, april 28, 2017

Det blomstrer i haven.

Jeg elsker synet de få dage, blommetræet og tulipanerne står i blomst på samme tid.

torsdag, april 27, 2017

Behøver vi ikke at bruge efternavn mere?

Der har været let frost de seneste to nætter med blå himmel og fuld sol i de tidlige morgentimer som resultat. Senere blev det overskyet.
Else og jeg var ude at bade lige før skyerne trak helt sammen, og vi oplevede, hvordan solen varmede, da vi stod på badebroen.

Der var folk fra Ferskvandscentret ude for at samle prøver til kontrol af vandet.
Ferskvandscentret er et nationalt center for vandmiljø, der ligger her i byen.
Med tanke på algerne i sidste uge, var jeg interesseret i at høre deres mening om vandkvaliteten i søen. Jeg blev beroliget med, at vandet er af meget god kvalitet. Der er ikke tilløb, der kan føre til forurening af søen. Algevæksten kan opstå, hvis fugle f.eks fører en forurening med.
Senere på dagen var jeg til træning hos fys Jakob. Jeg var lidt nervøs for, at han ville give mig for svære øvelser, så jeg fik mere ondt i knæet. Øvelserne er sådan set svære, fordi de går på stabiliteten, men indtil næste uge, er det kun fem øvelser. Og så rådede han mig fra at sidde på motionscyklen i 20 min. som jeg efterhånden er kommet op på. Men 10 min. Jeg kommer let til at gøre mere, end mit knæ egentlig er klar til.

I eftermiddags var jeg henne på sygehuset og besøge en nabo, der har fået et nyt skulderled. Da jeg sluttede med at arbejde for ti år siden, var det en kompliceret operation og patienterne havde mange smerter, og det var svært for de fleste at udføre øvelser. At dømme efter min nabos tilstand, så er situationen blevet bedre, og sådan er det jo: Operationerne er mere skånsomme hjulpet på vej af bedre teknologi. Hun bliver udskrevet allerede i morgen, som er fjerde dag.
Sygehuset havde åbent hus i dag med fokus på forskning. Jeg var ikke inde for at se noget, men der var god tilstrømning af folk.
Jeg stod i forhallen og kiggede på en stor plakat/fotostat med billeder af de medarbejdere, der var involveret i forskning. Der var kun nogle få, jeg genkendte fra 'min tid'.
Men jeg undrede mig over, at de allesammen var præsenteret kun med fornavn. Ole, Henning, Søren osv. Under navnet stod der "Forsker, læge" (eller sygeplejerske eller fysioterapeut)
For mig virker det useriøst.
Jeg snakkede med min svigersøn om det. Han synes, det er helt naturligt at kun bruge fornavn.
Måske har det noget med alder at gøre? Altså min alder?
Jeg har det fint nok at være på fornavn med Steffen i en personlig kontakt (overlægen i Viborg)
Men på sådan en præsentations-plakat, synes jeg, der skulle stå efternavn også.
Beklager den ringe billedkvalitet. ;-)

onsdag, april 26, 2017

Både tidligt og sent.

Dagen begyndte meget tidligt hos mig, idet jeg var klar udenfor min datter hus kl 06.30.
Hun skulle på kursus i København og rejsen udgik fra Karup.

Lufthavnen har fået skiftet skiltet ud, så den nu hedder Midtjyllands Lufthavn.

Det havde været frostvejr i nat, men solen skinnede og himlen var blå.
Der var meget smukt ud over heden. Selv om jeg havde tid til det på hjemvejen, fik jeg dog ikke fotograferet landskabet.

I eftermiddags fulgte jeg Chr. til svømning. Det var sidste gang i denne her sæson, og børnene fik udleveret et diplom.
Jeg har ikke været med siden før jul, Så det var tydeligt at se, hvordan børnene var blevet mere fortrolige med vandet.
Chr. var stolt af at vise, at han nu kunne få hovedet under vand.

Diplomet var med fine illustrationer og tekst.

Teksten var ikke lige i et børnevenligt sprog:
"Chr. har tilegnet sig færdigheder relateret til nedenstående øvelser" Osv.
Og grovmotorisk crawl.

Når nu det er sådan et fint diplom, så synes jeg, sproget skulle passe bedre til små børn.
Hvem har mon forfattet det?
En embedsmand-far, der har lagt lidt frivilligt arbejde i det?
Nå, nu bliver jeg måske for kritisk.

tirsdag, april 25, 2017

En dejlig tirsdag.

 Træning og tirsdagshygge i Sportscentret.

Jeg er faktisk overrasket over så mange, der ikke sætter sig og drikker kaffe og spiser et stykke brød.
Men vi, der sætter os i sofaen, hygger os med det.

Jeg cykler i 20 min., holder en spisepause ;-) og træner videre derefter.
Sådan er det om tirsdagen.
Vejret har været rigtigt aprilsvejr.


Regn, slud og haglbyger har hærget på skift.











Jeg har været med Mattias og hans forældre til fem års dåbsjubilæum i Mariehøj kirke, hvor han blev døbt.

Jeg har ikke hørt om det før. Det var et fint arrangement.
Børnene fik et lys med hjem.













Efterfølgende blev der serveret spagetti og kødsovs i sognehuset, og mens forældrene drak kaffe kunne børnene spæne rundt udenfor, inden der blev sluttet af med en tur op i kirketårnet.
Desværre følte jeg mig ikke lige i stand til at gå med derop.
Heldigvis var det tørvejr, da Mattias trængte til at komme ud at røre sig.


mandag, april 24, 2017

En udskudt påskemiddag.


Man kan vist godt sige, at vi forlængede påsken ved at spise lammekølle i går.
Ikke fordi jeg mener, man kun kan spise lam til påske.
Men det var sådan, det kom til at passe i år.

Johanne var vældig glad for påskeservietten


Jeg lavede maden, og det var egentlig meningen, vi skulle spise hos mig, men da min svigersøn spurgte, om vi skulle tage maden over til dem, så tog jeg glad og gerne imod det.
Der er mere plads hos dem. Og meget mere legetøj. Og jeg slipper for oprydning bagefter.






Lammekøllen blev langtidsstegt i fem timer v. 140 gr.
Den blevet virkelig mør og velsmagende.
Jeg havde smurt den ind i en pesto af mynte, rosmarin, hvidløg, citron og olivenolie. Den blanding vil jeg ikke bruge en anden gang, for rosmarinen smagte for meget igennem i skyen og dermed også i sovsen.

De to fætre kan lege i timevis i legouniverset.















Eller løbe rundt om bordet.


Da alle var klar til at gå ud på legepladsen, var jeg klar til en middagslur.
Mit knæ trængte til en pause.

Jeg tænkte på, at det var sådan min mor gjorde. Når vi - børnefamilier - efter frokost ville en tur ud på molen i Vorupør eller til Bøgested Rende, så blev hun hjemme og hvilede sig.
Vi ankom fredag aften og tog afsted søndag eftermiddag, så hun har haft travlt med at servicere os. Og sikkert været godt træt, når vi tog afsted.
Det var dog aldrig noget, hun sagde.


fredag, april 21, 2017

En god start på dagen.

Den bedste start på dagen var, at algerne ved Østre Bad var væk i formiddags. Der blæste en frisk vind, og der var små bølger.
Jeg sendte mit billede fra i onsdags til kommunens afdeling for vand og miljø og fik en mail tilbage fra en medarbejder, der er biolog. Han forklarede og forsikrede, at de holdt øje med søen, men de havde ikke fundet nogen steder, hvor der blev tilført evt. forurening.
Jeg vil holde linien 'varm' og give besked, når jeg igen ser alger derude - hvad han iøvrigt også opfordrede mig til at gøre.
Jeg skulle have passet børnebørn et par timer i eftermiddags, mens forældrene skulle ordne et ærinde. Deres aftale blev aflyst, så jeg fik en kop kaffe og fornøjelsen af hele familien, inden jeg gik over i Sportscentret for at træne.

Johanne demonstrerede, hvordan hun kunne stå på et ben med lukkede øjne på sin mors knæ.













Så sjovt var det.














Sidst på eftermiddagen er der tydeligvis et andet klientel i Sportscentret end formiddagens pensionister.
Det er de unge mænd, der har fået fri fra arbejde.
Det er ikke småting, de kan løfte.
Jeg cyklede i 20 min. og brugte 30 min. på forskellige redskaber for arme og krop. Jeg synes, det giver god energi, hvis jeg ikke overdriver.

I hvert fald havde jeg energi til at bage en kage, da jeg kom hjem. Det er en gammel opskrift fra dengang, vi på skift skulle bage til klassens time.
Det er Killes opskrift, og den ligger på et efterhånden gulnet papir med hendes håndskrift. Nu vil jeg nedfælde den her, så jeg kan finde den igen.

Killes orange-nøddekage.

300 g smør (margarine brugte jeg dengang)
500 g sukker
4 æg
350 g mel
75 g kakao
2 tsk bagepulver
2 tsk vaniljesukker
1 1/2 dl mælk
1 dl kogende vand.
Reven skal og saft af en stor appelsin
Pynt: en kop grofthakkede nødder og lidt perlesukker.

Smør (stuetempereret) og sukker røres sammen. Æg tilsættes.
Mel, vaniljesukker, bagepulver og kakao røres i skiftevis med mælken.
En del af nødderne samt skal og saft fra appelsinen røres i.  Til sidst det kogende vand.
Mængden passer til to springforme eller en bradepande 38x28.
Bages v. 180 grader i ca 40 min.

Jeg har smagt den, og jeg synes, den holder hvad jeg husker.

På søndag skal vi spise lammesteg her, når drengene er færdige med gymnastik kl 12.
Vi nåede ikke lammesteg i påsken, så det bliver forskudt en uge. Lammekøllerne er til nedsat pris nu.

Jeg forestiller mig, at nogle skal ud på fodboldbanen, når vi har spist. Så kan vi få kage senere. Den skal pyntes på en anden måde. Børnene vil ikke være begejstrede for hakkede nødder på toppen.

torsdag, april 20, 2017

Nye dæk på bilen og ny fys.

Måske den dyreste kop kaffe?
Der er fri adgang til kaffe, rundstykker, småkager og frugt, mens vi venter på bilerne.

Jeg fik skiftet vinterdækkene ud med sommerditto.

Da mit oprindelige værksted blev eksproprieret i forbindelse med motorvejsbyggeriet, flyttede de ind i Bilernes Hus, og jeg flyttede med.

Der siges, det er et dyrt værksted.
Men det er et hyggeligt sted at vente.


Det er to uger siden, jeg blev afsluttet hos fysioterapeuten på Viborg sygehus og henvist til kommunal genoptræning. Jeg fik et brev fra kommunen for nogle dage siden. Der er ventetid på genoptræning, og derfor var der vedlagt en liste over fire klinikker, jeg kunne vælge at henvende mig til.
I dag havde jeg mit første møde med min nye fys, Jakob.
Vi har aftalt, jeg kommer en gang om ugen, hvor han vil korrigere og tilpasse sværhedsgraden af øvelserne, så jeg bliver skubbet lidt længere, end jeg selv ville turde. Jeg glæder mig. Jeg har brug for at få mere fokus på stabilitet, koordinering og balance. Styrketræning er ikke nok (men vigtigt)
Jeg synes jo selv, det går forrygende. Bare jeg ikke havde ondt i knæet.
Jeg har endnu ikke været i situationer, hvor knæet giver efter, hvad jeg godt kan forvente pga af ledbåndsskaderne. Måske bliver det slet ikke et problem? Jeg har da lov at håbe.

Og så måtte jeg lige standse op og beundre de nye danske kartofler i Kvickly.

Det er vildt at betale 40 kr for en lille bakke kartofler, synes jeg.

Jeg venter til de kommer op af jorden til normal tid - hvad det så end er.

onsdag, april 19, 2017

En kold morgen.



Det har været alt for koldt for den lille tulipan natten til i dag. Den var besvimet i morges, men den rettede sig dog op i løbet af dagen.
Nu må kuldegraderne godt snart forsvinde.


Øv, der er igen alger i vandet ude ved Østre Søbad.

Engang blev Almind sø altid fremhævet som den reneste sø.

Så rent var vandet, at man kunne drikke det, blev der sagt.

Det kan man ikke sige mere.
Hvad mon der sker i den sø?






Vejret var smukt i formiddags. Vi tog en hurtig dukkert fra trappen yderst på broen.
Der var algesuppen ikke så tyk.
Årh, det er træls.

tirsdag, april 18, 2017

Det kører ...

Græsslåmaskinen kører, og jeg styrer.

Jeg har klippet mosset på min lille plæne i dag sidst på eftermiddagen, da solen skinnede.
Jeg er vældig tilfreds med, at det kan lade sig gøre. Det havde jeg ikke troet for to mdr. siden, da jeg sad med Jack skinnen og ikke kunne foretage mig ret meget.

Så jeg er ovenud tilfreds. Jeg har stadig ondt i knæet, men meget mindre end før.

Tidligere på dagen var jeg på en lille venindetur til Aarhus.
Vi spiste frokost på hyggelige Emmerys og var inde på Dokk1.

Billedet her til venstre er helt intetsigende, hvis man ikke var tilstede.

Det er første gang, jeg har parkeret i sådan et system, som det der er under Dokk1.
Man kører bilen ind, som i en vaskehal. Da vi var steget ud, blev bilen sænket ned med en elevator og forsvandt.
Alle informationer dukkede op via mit betalingskort. Da vi hentede bilen, kunne vi på en lille skærm se, hvordan den kom op til overfladen igen.
Det er et smart system. Desværre var den ikke vasket. Det må blive det næste.

Nu sidder jeg i sofaen og betaler en lille pris for dagens aktiviteter.

mandag, april 17, 2017

På opdagelse i nærområdet.

 Hvem bor her?
Eller gemmer sig herinde?
Johanne og hendes familie bor nu så tæt ved skoven, så der kun er få skridt.
Selv jeg kan være med.

Vi tilbragte en times tid med at kigge ind i de mange hulrum ved træernes rod og gætte på, hvem der mon boede der.
Måske var det et egern, der havde tabt sine nødder?

Der er stadig anemoner, og der er bøgetræer, der er lige ved at springe ud.

Der skal ikke store afstande eller store virkemidler til, før det er spændende for en lille pige.
Og jo, naturen byder på store oplevelser - også i det små.
Bare det at finde en bænkebider under et stykke træ. Og en edderkop.

Det var koldt i dag. Vi manglede faktisk vanterne.

lørdag, april 15, 2017

Anemonetur.

På vej hjem fra min bror og svigerinde og deres lækre lammetraktement i går, kom jeg forbi en mark med en masse får. Nogle af dem havde fået lam.
Jeg stod og betragtede de fremtidige lammekøller. Familiens sorte får var særdeles livlig og dansede rundt of bumpede ind i sine søskende.

For nogle dage siden aftalte min datter og jeg, at vi skulle på den traditionelle anemonetur sammen med Christian og Mattias.
Det er svært at få aftalerne til at nå sammen, og det viste sig, at det tidspunkt, vi havde aftalt, var, mens dagens mest intense regnbyge stod på.

Men med regntøj kan meget lade sig gøre.


Det gik fint for mig at være på skovstier. Jeg var dog ikke oppe på toppen her.





















Det er stadig en yndet sport at sparke og plaske i vandpytter, selv om man er fem og seks år.


Vi havde boller med og varm kakao i termokanden, men det regnede for meget til at sidde ude.
Drengene syntes faktisk også, det var for koldt.







Mattias samme sted, da han var to år.

fredag, april 14, 2017

En solskinsmorgen.

Efter gårsdagen regnfulde, blæsende vejr, var det en fornøjelse at vågne op til solskin.
Jeg var tidligt ude i haven for at plante nogle vibeægløg og for at nyde, hvordan mange vækster folder sig ud.
Min nabo, der har besøg af børn og børnebørn fra København, var på vej til bageren. Hun standsede op og spurgte, hvordan det går med mit knæ.
Jamen, hvad skal jeg lige sige?
Hvis jeg sammenligner med dengang, det hele startede, så går det meget bedre.
Hvis jeg skal sige, hvad jeg føler, så går det langsomt, og jeg har ondt i knæet, og jeg bliver ked af det.
Men jeg tror på, det bliver bedre.
Jeg skal ikke dvæle for meget i følelsen af, at det er hårdt, og det er synd for mig. For helt overordnet, så skal det nok gå. Selvfølgelig skal jeg tage hensyn og finde en balance.
I går var vi alle til påske-boller-i-karry hos Mattias og hans far og mor. Jeg kan godt stå ved gryderne og lave sovs med Johanne som meget interesseret medhjælper. Den interesse har drengene tabt. I hvert fald lige for tiden.
Jeg får ikke taget billeder i det omfang. jeg plejer. Det er der måske nogle, der er glade for. Især en svigersøn.
I dag byder min bror og svigerinde på frokost i deres skønne sommerhus ved Mossø.
Jeg håber at I, der kommer forbi her, nyder påskedagene.
Vejrmeldingen er ikke positiv, men lige nu er det en smuk solskinsmorgen.

onsdag, april 12, 2017

En havetrolds indtog.

Før-påskebad i formiddags.

Hvis jeg ikke havde haft en aftale med Bade-Else i formiddags, så kunne jeg nemt have overtalt mig selv til at blive hjemme.
Det regnede og blæste, og jeg er tydeligvis ikke inde i rutinen med de to kolde bade om ugen.
Men da jeg først var der, var det jo dejligt.

Så hurra for aftaler og en følgesvend!


Sidst på eftermiddagen var jeg med Johanne og hendes familie på planteskole. Mens forældrene var på udkig efter et stort træ, var Johanne og jeg på opdagelse i den fjerne ende af plantesskolen, hvor der stod nogle haveredskaber. Halvt skjult under nogle buske, fandt vi en sød og sjov havenisse- eller trold.

Den detalje, at han havde mistet den ene hånd, gjorde ham mere interessant og gav anledning til historier om, hvad der var sket, og hvad han så ellers kunne gøre.



Da vi vendte ham om, morede vi os højlydt over, at han havde bar numse.






Han er beregnet til at hænge og kigge over et stakit.

Min datter vil ikke have sådan en figur.
Jeg har heller ikke forestillet mig, jeg nogensinde ville have en havenisse.
Det har jeg fået nu!




Update: Har allerede fortrudt ham! Men Johanne spørger til ham :-) Hvornår hun skal se havetrolde-drengen.




tirsdag, april 11, 2017

Av mit knæ.

For dælen, hvor havde jeg ondt i knæet, da jeg vågnede i morges! Jeg kunne slet ikke bøje det.
Den gode ting var, at jeg havde sovet hele natten.
Efter en lille stund med små mobiliserende øvelser, (og der kom min fysioterapeut baggrund mig til hjælp) blev det bedre, og jeg stod op og gjorde mig klar til at gå over i Sportscentret.
Om tirsdagen er der flere fra min vej, der træner mellem kl 9 og 10. Det er også den dag, da vores lokale Brugs sponsorerer brød, smør, ost og marmelade, så der bliver hygget i sofakrogen.
Jeg cyklede 20 min. med varierende modstand og arbejdede mig igennem nogle af de maskiner, der er for arme, ryg og mave. Med kun lidt modstand.
Cykling er uovertruffen medicin for sådan et knæ som mit.
Jeg kom hjem med så meget overskud, at jeg fik udført et lille projekt i køkkenet. På toppen af overskabene sætter der sig så meget snavs og fedt, og de trængte virkelig meget til at blive vasket af. Jeg har en stabil stige, og jeg var godt tilfreds med mig selv, da jeg var færdig.

Sidst på eftermiddagen var Johanne her hos mig et par timer. Der var mange ting, der skulle prøves og røres ved og snakkes om.

Hjemme hos hende igen blev der gjort klar til at indvi det nye badekar.

Jeg bliver ind imellem bekymret for mit knæ, fordi jeg synes, det ikke er blevet bedre i den senere tid. Jeg har mere ondt i det.
Men det vil nok gå både frem og tilbage i en rum tid.
Efter påske har jeg tid hos en fysioterapeut, og det glæder jeg mig til.


mandag, april 10, 2017

På sidelinien af en flyttedag.

I dag tænker jeg på min tante Eli, der døde for nogle dage siden og bliver begravet i dag. Hun boede oppe i nærheden af Hjørring. Det er for langt at køre for mig lige for tiden, for ikke at tale om vandring på kirkegården. Men jeg ville gerne. Hun er den sidste af mine forældres generation. Jeg er glad for hun var med, da jeg havde kusinebesøg, dengang jeg stadig lå meget i sofaen.

Jeg tænker også på min 'flyttefamilie'. Flyttefirmaet havde læsset af ved middagstid. Det er tæt på mig, men hurra for bilen, for så kunne jeg levere noget frokost og kaffe på termokanden.
Hvor er det et stort arbejde at flytte. Både at pakke sammen og rykke ud af den gamle bolig, men også at pakke ud i den nye. Heldigvis er der masser af glæde forbundet med det.


Jeg har lavet suppe til dem til aftensmad. Ideen til suppe fik jeg, fordi Chr. var så begejstret for sovsen til hakkebøfferne forleden dag, at han bad om en lille skål, så han kunne spise noget sovs med en teske.
Jeg tænkte først på oksehalesuppe, som jeg ikke har lavet i 1000 år.  Den kunne måske minde om brun sovs.
Valget faldt på en gullaschsuppe, som Kirsten Cecilie i Tønder altid laver, når vi er der. Den er lavet på hakket oksekød i stedet for oksetern. Der er både flåede tomater og tomatpure i,  så jeg er spændt på, om den kan gå for at være sovs.
Børn (mine børnebørn) er utrolig selektive, når det handler om mad. Det der smagte godt i sidste uge, smager ikke nødvendigvis godt i dag.

Update:
Børnene har været hos deres bedsteforældre i dag, og kom direkte hertil for at spise aftensmad. Jeg forstår ikke, hvordan det hænger sammen, men suppen faldt ikke i Christians smag. Til gengæld spiste den øvrige del af familien glad og gerne, inden de drog hjem for at introducere børnene til deres nye værelser.


søndag, april 09, 2017

På vej hjem.

På vej hjem fra venindebesøg i Aarhus kørte jeg forbi Mindeparken og gik en lillebitte tur, mens jeg nød det smukke syn af blomstrende træer.
Der var en garder på vagt foran indgangen til slotsparken. Jeg vidste, at dronningen ikke var hjemme.
Hun var nemlig i Silkeborg i dag, idet kirken på Torvet blev indviet efter en længere renovering.


lørdag, april 08, 2017

Forårsbad.


På den ene side har jeg savnet mine kolde bade. På den anden side har jeg været inde i sådan en lun, hyggelig rede indendørs, mens jeg levede med Jack skinnen.
Jeg blev ikke modig eller robust af de tre måneder.
 Men jeg fejlede ikke noget livstruende, og heller ikke en neurologisk invaliderende sygdom, så det var jo bare med at komme ud over rampen, som min datter sagde, da jeg overvejede, om jeg skulle med hende og familien i sommerhus.
Først i dag kom jeg ud over den rampe, der hedder vinterbadning. Nej, nu er det vel forårsbadning. Temperaturen i vandet er dog kun ni grader.
At jeg ikke begyndte for 14 dage siden skyldes, at jeg brugte lang tid på at få strømper og bukser på, fordi mit knæ ikke kunne bøjes så meget. Og hvis der er noget, jeg ikke vil bruge lang tid på efter et koldt bad, så er det påklædning.
Men Bade-Else og jeg mødtes i dag, og det var hyggeligt, og det var dejligt forfriskende med det kolde gys.
Vi har planer om at fortsætte, indtil det bliver for varmt. :-)


De søde børn.

Så er der ro i hytten!

Efter spisning af kyllingelår og ris, som fik en blandet modtagelse, så var det filmtid.
Forinden var resterne af den is, der blev levnet fra fødselsdagen i tirsdags også blevet spist.

Noget af det første Johanne kunne sige, var fredagsslik.
I går bestod fredagsslik af noget chokolade fra Chr.s fødselsdag. Han skulle dele, og vi syntes, det var fair nok, han delte på den måde, at han fik mest.
Det var trods alt ham, der havde haft fødselsdag.
Da filmen var slut og jeg annoncerede, at det var sengetid, løb de hurtigt ind i soveværelset, og inden jeg kom derind med mit langsomme knæ, var de i gang med en lystig hoppedans i sengene.
Der må godt hoppes i sengene hos dem, men det giver en vældig livlig energi, så det syntes mormor ikke er en god ide på det tidspunkt. Der skal børstes tænder stille og roligt, og snakkes om, hvilken godnat-historie, der skal læses.
Johanne havde anden dag uden ble, og det havde resulteret i mange toiletbesøg, som var falsk alarm. På et tidspunkt blev hun overrumplet og overrasket over den tissø, hun pludselig stod i inde på Chr.s værelse. Mit knæ er ikke til hurtig aktivitet, men heldigvis kunne Chr finde klude og hjælpe med at tørre op.
Da vi endelig var klar og Johanne havde fået natble og nattøj på, blev rækkefølgen sådan, at Chr. skulle først i seng. Mens jeg læste for ham, og vi sang den sædvanlige Fred hviler over land og by, sad Johanne stille i et hjørne og legede med lego. Ingen af dem protesterede, da jeg tog Johanne i hånden, og vi gik ind til hendes seng. Hun protesterede heller ikke, da jeg havde læst en - og kun en godnathistorie! Og sunget godnatsang.
De råbte heller ikke inde fra deres værelser, men jeg kunne høre, de lå og moslede lidt rundt.
Kl var 20.15, så det var ikke fordi, jeg havde været på i mere end et par timer, men jeg trængte i den grad til sofaen.
Det var gået godt med de søde børn. De havde været søde børn. Jeg var bare ikke i form, og jeg har sagt til min datter, at jeg ikke kan passe Johanne, før hun er mere stabil som blefri.
Man skal gå utrolig mange skridt, når man er omkring sådan en lille størrelse. Det tænker man ikke på, når man kan.
Johanne sagde noget sjovt - og hvor kommer det fra? ;-) "Pæn kjole du har. Mig kysse den." Og så kyssede hun på stoffet.

Tæt på træningsfaciliteter.

Udsigten fra mit køkkenvindue bliver ikke bedre end lige nu, da mirabelle træerne blomstrer.

Bygningen bagved er Sportscentret, og havde det ikke været for hegn og tæt beplantning, kunne jeg nå derover med få skridt.

Nu skal jeg gå lidt udenom, men der er stadig ikke langt.
Jeg har været der i dag og cyklet et kvarter. Cykling gør godt.
Efter min travle dag i går, har jeg haft ondt i knæet i dag.
Det er åbenbart sådan, det skal være.
Og nu ved jeg, det bliver bedre igen efter en dag eller to.

Igen i dag har jeg lavet mad til den travle familie. På Chr. opfordring skulle det være kyllingelår. Det viste sig, at lige præcis den udgave, jeg havde lavet, ikke faldt i hans smag. Jeg synes godt om den, og det gjorde Johanne også, så jeg kommer til at lave den igen. Det er de mange timer i marinade, der gør den saftig og smagfuld.
Mens forældrene er ude i aften, har jeg haft tjansen med at lægge ungerne i seng. Det er længe siden sidst, og det kræver sin mand (kvinde), men det er gået godt.

Opskrift følger. (på marinade)

Update:
Det blev sent i går aftes. Jeg havde skrevet mit indlæg, men manglede lige opskriften på marinaden, men kl havde passeret 24, da jeg kom hjem, og det var blevet lørdag, og det var forbi min sengetid.
Nu kommer opskriften så i dag, så jeg hurtigt kan finde den en anden gang.

Til 6-8 kyllingelår:

1 dl olivenolie
2 spsk tomatketchup
1 spsk ahornsirup (i mangel af honning)
2 spsk soya
1 spsk æbleedikke
2 fed pressede hvidløg
1 tsk sambal olek (chilipasta)

Kyllinglårene skal ligge i marinaden i køleskabet i mange timer. Natten over hvis de er til frokost, eller hele dagen, hvis de er til middag. Jeg vendte dem rundt et par gange i løbet af dagen.
Sættes i ovnen ved 180 grader i 35-40 min.
Jeg lod dem blive i marinaden og vendte dem rundt en gang. Til sidst fik de et par min. under grillen.
Resultatet var saftige kyllingelår med en smag af noget stærk og noget sødt.


torsdag, april 06, 2017

Bedre end forventet.

Det går meget bedre med mit knæ, end det indtryk jeg får efter konsultation hos overlæge Steffen.
Måske hænger det sammen med, at min funktion er bedre end det, man kunne forvente efter rgt. billeder og scanning.
Forhåbentlig holder det.
Jeg har taget små nøk i haven de seneste par dage og tror egentlig ikke, jeg behøver en havemand.
Et tandlægebesøg i dag krævede ikke andet, end jeg lagde mig på ryggen og kiggede på det europakort, der hænger i loftet, så det var let nok.
Mens min datter og svigersøn gik i kælderen og pakkede og forberedte flyttedag, var jeg sammen med Chr og Johanne et par timer sidst på eftermiddagen.

Hjemmefra havde jeg gjort forberedelser til hakkebøf og skrællet kartofler. Johannes livret.

Chr tilbragte lang tid i badekarret med nogle legomænd.
Johanne løb mellem køkken og badeværelse. Hun ville gerne være med til at steg løg og vende bøffer, men hun ville også drille Chr med at kaste andre figurer i hans badevand. Det ville han ikke finde sig i, så jeg løb - nej haltede fra køkken til badeværelse for at lokke hende ud til panden.
Nej, det er overdrevet, når jeg skriver haltede, for jeg kan gå pænt uden stok. Bare det ikke skal gå for stærkt.
Men alt gik godt, og maden blev nydt. Det bedste var, at hele dagen gik, uden jeg havde ondt i knæet. Det er først kommet i aften, og jeg tror, at natten vil hjælpe på det.

tirsdag, april 04, 2017

En fødselsdag.

Det er mere end tre måneder siden, jeg sidst hentede Christian i børnehaven, hvad jeg ellers plejer at gøre hver onsdag.
I dag fylder han seks år, og vi havde aftalt, at jeg skulle hente ham tidligt, og vi skulle derefter i Fætter BR for at købe fødselsdagsgave.

Han havde været i forretningen, for nogle dage siden, sammen med sin mor for at se på det hele.

Det er lego, der optager ham. Han bygger og leger så meget med det, og det var også lego, der blev købt.
Jeg synes, det var så hyggeligt at være med til.
Da vi var kommet ud på gaden, opdagede jeg, at jeg havde glemt stokken. Det er et godt tegn på, at jeg ikke er afhængig af den mere
Hjemme ventede mor og far - ikke med chokolade og kage - men med pizza. Og der blev pustet lys ud.
Og der blev bygget med lego.

søndag, april 02, 2017

Sådan en weekend går hurtigt.

Især i godt selskab går en weekend meget hurtigt. Og jeg har været i rigtig godt selskab.
Måske har jeg også været lidt for meget siddende - og gående - og uden tid til øvelser. Eller sådan prioriterede jeg. Eller jeg glemte at prioritere ...
Måske var der derfor jeg vågnede begge nætter og havde ondt i knæet og måtte tage et par panodil zapp. I aften vil jeg tage to panodil retard for en sikkerheds skyld.
Det gik godt med at køre, og det går mærkbart hurtigere nu, da jeg kan køre ud på motorvejen lige herfra og til Herning station, hvor jeg samlede Kirsten op.

Det var en helt vidunderlig mild aften i går.

Vi spiste på restauranten ved Stauning havn, som vi gør hvert år og har gjort i flere år.

Tjeneren genkendte os. Det synes jeg er imponerende. Der går trods alt et år imellem hver gang.





Udsigt ud over Ringkøbing fjord og til et par, som fandt vejret egnet til en udendørs picnic.